LUK

Høringssvar

Her kan du finde alle høringssvar fra Rådet. Du kan fremsøge både årstal og fritekst.

04. okt. 2017
Kommuner bør forholde sig til beboers økonomiske forhold ift. egenbetaling på § 109 og 110-boformer
Udkast til ny bekendtgørelse lægger op til, at handlekommunen efter ansøgning fra en borger kan træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af egenbetalingen. Med den foreslåede ændring fritages kommunerne for ansvaret for aktivt at forholde sig til beboerens økonomiske forhold. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til kommunens forpligtelse til sammen med borgeren at finde de bedste løsninger. Bekendtgørelsen pålægger i stedet beboeren hele ansvaret for ansøgning om bortfald eller nedsættelse af egenbetalingen. Mennesker, der opsøger boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 har ofte svære sociale problemer, og det kan ikke umiddelbart forventes, at de uden bistand vil kunne søge om bortfald eller nedsættelse af egenbetalingen. Hvis ikke boformerne skal yde den hjælp, hvilket bekendtgørelsen ikke siger noget om, kan egenbetalingen blive en hindring for, at personer med behov for ophold på de nævnte boformer, søger hjælp.
Læs høringssvar
09. aug. 2017
Regeringen anerkender behov for flere billige boliger - men det er ikke nok
Der er mangel på billlige boliger. Regeringen stiller derfor en række forslag til ændringer i almenboligloven. Der er udemærkede elementer i forslagene, men også elementer som bekymrer Rådet.  Samtidig påpeger Rådet, at den fattiggørelse, som finder sted i forbindelse med bl.a. kontanthjælpsloftet - som betyder, at flere borgere har mistet deres boligsikring - ikke forsvinder med mindre ændringer af almenboligloven.  Grundlæggende mener Rådet desuden, at det er afgørende, at man sikrer en mangfoldig almen sektor, som både kan rumme ressourcestærke og mindre ressourcestærke borgere i de samme områder. 
Læs høringssvar
08. jun. 2017
Forslag om skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri er ude af proportioner
Forslaget om at straffe utryghedsskabende tiggeri med 14 dages ubetinget fængsel skaber yderligere marginalisering af udenlandske hjemløse, og i særdeleshed romaer og rumænske hjemløse. Rådet finder det endvidere strafferetsligt helt ud af proportioner i forhold til ”forseelsen tiggeri”, at tiggeri i udkastet til lovforslag kan medføre 14 dages fængsel uden forudgående advarsel. Rådet bemærker, at forslaget ikke forholder sig til de problemer, hjemløse har, og hvordan de bør løses. Ligeledes vil Rådet henlede opmærksomheden på, at det forslag, der nu hastebehandles,vedrører problemer, som har eksisteret længe, og som er årligt tilbagevendende især isommermånederne. Rådet mener, at man frem for akutte og sporadiske løsninger bør arbejdemere grundigt og langsigtet med at løse de problemer det skaber, når såkaldt ”udenlandsketilrejsende” slår lejr på offentlige steder og ”skaber utryghed og gener for omkringboende ogforbipasserende”, som det hedder i forslagets bemærkninger.
Læs høringssvar
24. mar. 2017
Rådet er positiv overfor en del af forslagene i udkast til lov om frikommunenetværk
Frikommuneforsøgene rummer flere gode elementer, bl.a. forslagene om udvidet adgang for kommunerne til anvendelse af udslusningsboliger til personer, der opholder sig i midlertidige boformer, og bestræbelsen på at koordinere målsætninger og indsatser for borgere, der modtager støtte på flere områder, er Rådet umiddelbart positiv overfor. Men der er også tiltag, der har negative konsekvenser for socialt udsatte. Bl.a kan Rådet ikke tilslutte sig forslaget om udvidelse af de gældende opsigelsesregler, så det i flere situationer bliver muligt at opsige lejere i almene plejeboliger, og Rådet finder ikke, at det er rimeligt, at socialfaglige hensyn og hensyn til borgernes retssikkerhed skal vige til fordel for en bedre styring af kommunens udgifter.
Læs høringssvar
28. feb. 2017
Positivt med mere selvbestemmelse
Rådet vurderer det overordentlig positivt, at man med forslaget om personlige borgerstyrede budgetter vil understøtte realiseringen af borgerens egne ønsker og målsætninger gennem større grad af selvbestemmelse. Rådet foreslår, at de involverede borgere og de organisationer, der repræsenterer dem, bør inddrages i at udpege rådgiverne.
Læs høringssvar
24. feb. 2017
Revideret forslag om nye socialpsykiatriske afdelinger ændrer ikke ved de alvorlige problemer
Det var med glæde Rådet kunne konstatere, at partierne bag aftalen ønskede at sendeforslaget om specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i en ny høring. Rådet havde betydelige indvendinger mod forslaget, som det forelå ved den første høring. Derfor var ærgrelsen så meget desto større, da det blev klart, at det nye udkast ikke ændrer nævneværdigt ved de alvorlige problemer, der blev påpeget i de mange kritiske høringssvar.
Læs høringssvar
24. feb. 2017
Rådet er fortsat imod at flytte personer med sindslidelser uden samtykke
Lovforslaget er revideret og sendt i ny høring. Rådet mener fortsat ikke, at der er brug for en ny mulighed for at flytte personer med sindslidelser fra deres bolig uden deres samtykke. Rådet er dog glad for at kunne konstatere, at det reviderede udkast i meget vidt omfang imødekommer Rådets konkrete bemærkninger og ønsker til præciseringer i lovteksten. 
Læs høringssvar
15. feb. 2017
Rådet advarer om brugen af mere tvang
Lovforslaget udvider mulighederne for tvang i somatisk behandling. Forslaget skal ses i sammenhæng med den nationale handlingsplan for mennesker med demens, men omfatter også blandt andet mennesker med sindslidelser. Rådet finder det generelt betænkeligt, at man anvender tvang i indsatsen over for mennesker med sindslidelser, men mener samtidig, man bør sikre, at også mennesker, som ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et behandlingsbehov, modtager nødvendig behandling.
Læs høringssvar
13. feb. 2017
Rådet støtter forslag om øget klageadgang til afviste på forsorgshjem
Rådet finder, at et nyt forslag til ændring af blandt andet serviceloven og retssikkerhedsloven rummer mange gode elementer. Blandt andet ser Rådet med stor tilfredshed på, at det foreslås at indføre en klageadgang for borgere, som afvises på kvindekrisecentre eller forsorgshjem. 
Læs høringssvar
06. feb. 2017
Socialt udsatte rammes, når man ikke kan betale med kontanter
Regeringen har stillet forslag om, at butikker får lov til at afvise kontanter i aften- og nattetimerne. Det er et forslag, som rammer socialt udsatte. Mange socialt udsatte, herunder psykisk syge, har ikke adgang til at bruge elektroniske betalingsmidler og er i høj grad afhængige af at kunne betale med kontanter.  Rådet er derfor kritiske overfor regeringens forslag.
Læs høringssvar
26. jan. 2017
Nye særlige socialpsykiatriske botilbud er ikke løsningen
Rådet kan ikke anbefale, at lovforslaget vedtages i sin nuværende form, og opfordrer forligspartierne til at overveje at ændre lovforslaget, så psykiatrilovens eksisterende bestemmelser om tvang finder anvendelse også i de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Derudover opfordrer Rådet til at revidere lovforslaget, så følgende elementer får en central rolle: 1) Patientens selvbestemmelse, 2) brug af eksisterende viden om, hvordan man nedbringer brugen af tvang, 3) klare visitationskriterier, hvoraf ét er, at patienten har en dobbeltdiagnose, 4) kvalificeret misbrugsbehandling, som er integreret med den psykiatriske behandling og den socialfaglige og rehabiliterende indsats, 5) systematisk inddragelse af patienter og deres pårørende samt 6) meningsfulde aktiviteter, herunder mulighed for fysisk udfoldelse. 
Læs høringssvar
26. jan. 2017
Hjælp til mennesker med sindslidelser bør ikke have karakter af strafforanstaltninger
Rådet mener ikke, at der er brug for en ny mulighed for at flytte personer med sindslidelser fra deres bolig uden deres samtykke. Det fremgår, at formålet med forslaget først og fremmest er ”at forebygge vold og trusler og højne sikkerheden for medarbejdere og beboere på botilbud”. Under de almindeligebemærkninger til lovforslaget fremgår det imidlertid, at forslaget vurderes at have betydning for øvrige beboeres og personales retsfølelse. Rådet er uforstående overfor, at lovgivningen på det sociale område skal tjene til at tilgodese retsfølelsen. Servicelovens ydelser til mennesker med sindslidelser bør ikke have karakter af strafforanstaltninger.
Læs høringssvar
1 2 3 4 5 6 7 8
//-->