Forslag om skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri er ude af proportioner

Lov om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)

Justitsministeriet har d. 2. juni bedt om en eventuel udtalelse fra Rådet for Socialt Udsatte vedrørende ovennævnte lovforslag, som er fremsat af Justitsministeren samme dag.

Det fremgår af høringsbrevet, at et udkast til lovforslag ikke er sendt i høring før fremsættelsen, idet der har været et ønske om en hurtig fremsættelse af lovforslaget.

I lighed med det høringssvar, Rådet afgav d. 5. januar vedr. ændring af ordensbekendtgørelsen (forbud mod at etablere og opholde sig i lejre), vil Rådet bemærke, at nærværende forslag ikke forholder sig til de problemer, hjemløse har, og hvordan de bør løses.

Ligeledes vil Rådet henlede opmærksomheden på, at det forslag, der nu hastebehandles, vedrører problemer, som har eksisteret længe, og som er årligt tilbagevendende især i sommermånederne. Rådet mener, at man frem for akutte og sporadiske løsninger bør arbejde mere grundigt og langsigtet med at løse de problemer det skaber, når såkaldt ”udenlandske tilrejsende” slår lejr på offentlige steder og ”skaber utryghed og gener for omkringboende og forbipasserende”, som det hedder i forslagets bemærkninger.

I den debat, der har været i forbindelse med forslaget, er det blevet tydeligt - ligesom det var tilfældet med ændringen af ordensbekendtgørelsen tidligere på året - at forslaget først og fremmest retter sig mod udenlandske hjemløse, og særligt romaer. Ændringen vil imidlertid kunne finde anvendelse over for alle mennesker, der gør sig skyldige i tiggeri på de nævnte steder. Uanset om der er tale om danske eller udenlandske hjemløse (som for sidstnævntes vedkommende i vidt omfang nægtes adgang til herberger mv.), er det Rådets opfattelse, at der er tale om et yderligere pres på meget udsatte menneskers forsøg på at opretholde tilværelsen.

Det hedder i bemærkningerne, at ”det, som vi aktuelt er vidne til i København, hører på ingen måde hjemme i vores samfund”. Dette er Rådet for så vidt enig i. Rådet finder ikke, at det hører hjemme i et velfærdssamfund, at mennesker skal tage mere eller mindre fast ophold i parker, på veje osv. uden at kunne skaffe sig mad, varme, ordentlige sanitære forhold, læ for regn og blæst, beskyttelse fra overgreb osv. Det er imidlertid Rådets klare opfattelse, at disse problemer skal afhjælpes ved sociale indsatser og ikke ved straf.

Rockwoolfondens Forskningsenhed offentliggjorde i 2015 en undersøgelse, der er foretaget blandt gade-migranter fra Rumænien, som opholder sig i hhv. Oslo, Stockholm og København. Undersøgelsen viste, at 100 % af dem, der tigger, hellere vil have et arbejde, at 80 % af dem, der tigger, finder det ydmygende, at hver tredje er blevet råbt ad på gaden og at hver tredje er blevet vækket om natten af politi eller vagter.

Rådet finder, at nærværende forslag er egnet til at skabe en yderligere marginalisering af udenlandske hjemløse, og i særdeleshed romaer og rumænske hjemløse. Rådet finder det endvidere strafferetsligt helt ud af proportioner i forhold til ”forseelsen tiggeri”, at tiggeri i udkastet til lovforslag kan medføre 14 dages fængsel uden forudgående advarsel.

Det fremgår af ministeriets beregninger, at lovforslaget vurderes at indebære en merudgift på op til 8,0 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Rådet anbefaler, at disse penge i stedet bruges på at sikre finansiering af sociale akuttilbud til udsatte migranter, herunder overnatning, hygiejne og mad.