Regeringen anerkender behov for flere billige boliger - men det er ikke nok

Høring over udkast til lov om ændring af almene boliger mv. (billige boliger)

Rådet takker for høringen af 4. juli 2017.

Rådet for Socialt Udsatte har ligesom en lang række andre aktører på området, boligorganisationer m.fl. længe efterlyst politisk handling i forhold til den markante og stigende mangel på billige boliger, som borgere på de laveste ydelser kan betale. Derfor kvitterer Rådet for, at regeringen med lovforslaget anerkender, at der eksisterer et problem med mangel på billige boliger – og at der er behov for lovgivningsmæssige tiltag, som kan bidrage til at afhjælpe problemet.

Dernæst må Rådet dog understrege, at en væsentlig årsag til problemet med mangel på boliger, som borgere på lave ydelser mv. kan betale, er de reformer af bl.a. kontanthjælpssystemet, som er blevet gennemført de seneste år, og som har fattiggjort en stadig større del af befolkningen. Blandt andet har kontanthjælpsloftet bevirket, at flere borgere har mistet deres vigtige boligstøtte. Det er veldokumenteret, at en stadigt større gruppe af borgere står uden et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag i forhold til at kunne dække et minimumsbudget efter danske standarder – og dét grundlæggende problem forsvinder ikke med mindre justeringer af almenboligloven.

Rådet er desuden bekymret for, om de foreslåede ændringer kan få uheldige konsekvenser for den almene sektor, som ideelt set bør udgøres af mangfoldige boligområder, hvor der hverken er en overvægt af ressourcestærke familier eller en overvægt af socialt udsatte grupper. Det er afgørende, at der ikke opstår ”fattigdomsboligområder”, hvor borgere, som er blevet fattiggjorte af beskæringer i deres ydelsesgrundlag, klumpes sammen, fordi kommunen visiterer en meget høj andel af fattige beboere til de pågældende boliger.

For så vidt angår de konkrete elementer i lovforslaget, har Rådet følgende bemærkninger:

Rådet er i udgangspunktet positivt indstillet overfor at øge mulighederne for at anvende tomme almene ældreboliger til fx udslusningsboliger. Her er det dog helt afgørende, at der følger den nødvendige sociale støtte med – og at der gennem dialog med nabolaget samt evt. andre beboede ældreboliger i nærheden sikres et miljø, hvor socialt udsatte oplever at være velkomne.

For så vidt angår ændringsforslagene i forhold til anvisning påpeger Rådet, at der ikke blot skal være fleksibilitet i ordningen for kommunen, men også for den fraflyttede. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis ændringerne medfører, at fraflyttende, som måske i forvejen er mindrebemidlede, kommer til at hænge på huslejen længere, end de har gjort med de hidtidige regler – med risiko for gældssætning til følge.

I forhold til forslaget om udvidede muligheder for at kunne dække evt. skader, som en beboer har foretaget i en almen plejebolig, mener Rådet, at det bør fremgå direkte af lovens bemærkninger, at ændringen ikke må anvendes som begrundelse for, at en borger ikke får tilbudt et § 108-botilbud – hvis det er et § 108-botilbud, som borgeren i virkeligheden har mest brug for. Det skal fortsat altid være en konkret, individuel vurdering, som lægger til grund for afgørelsen.

I forhold til forslaget om, at ministeren kan godkende afhændelse af almene boliger med henblik på byudvikling, er Rådet bekymret for, hvad dette vil betyde for de beboere, som bor i de pågældende almene boliger. Nybyggede boliger er oftest væsentligt dyrere end eksisterende boliger. Det bør understreges i lovforslaget, at beslutningen om evt. afhændelse altid skal ske under hensyn til de beboere, som bor i de pågældende almene boliger – og at der som minimum bør være sikkerhed for, at de pågældende beboere får adgang til andre boliger til den samme husleje, hvis en almen boligblok afhændes.