LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debat: Mai Mercados tørresnor er kun til det øverste tøj i vasketøjskurven

29. jun. 2017

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har lanceret et danmarkskort, som giver et overblik over, hvor mange klagesager der er fejl i, når borgerne klager over kommunernes afgørelser efter serviceloven. Initiativet har været omtalt som en tørresnor, hvor kommuner, der laver for mange fejl, kan komme op at hænge.

Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Politiken, 29. juni 2017, Sektion 2 (Kultur), Side 10 (Debat).

Det er positivt, at ministeren sender et signal om, at det ikke skal gå upåtalt hen, når kommunerne begår stribevis af sagsbehandlingsfejl, der har store konsekvenser for borgerne, men desværre viser det nye danmarkskort kun en lille del af sandheden om, hvordan det står til med retssikkerheden i kommunerne.

Ministerens danmarkskort er lavet ved at optælle, hvor mange sager, Ankestyrelsen har omgjort i hver enkelt kommune. I gennemsnit blev 37 procent af sagerne omgjort. Det er i sig selv en alarmerende høj andel. Et retssamfund kan ikke være tjent med, at de offentlige myndigheder tilsyneladende er så dårlige til at træffe korrekte afgørelser. Men problemet er, at de sager, der vedrører de mest udsatte mennesker, i mange tilfælde slet ikke når frem til Ankestyrelsen, og at klagesystemet dermed primært er til for de ressourcestærke.

Rådet for Socialt Udsatte har den seneste tid haft særligt fokus på socialt udsattes retssikkerhed, og der findes masser af eksempler, som tyder på, at det står skidt til.
Mennesker med misbrugsproblemer, der gerne vil i behandling, men aldrig får en afgørelse fra kommunen. Mennesker med alvorlige lidelser, der venter i årevis på at få tilkendt førtidspension, mens kommunen bliver ved at vurdere, at »det ikke er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres«. Mennesker, der kommer på integrationsydelse, fordi de er hjemløse og derfor ikke kan dokumentere, at de har boet i Danmark de seneste syv år, hvilket er betingelsen for at få kontanthjælp.

FÆLLES FOR DISSE sager er, at borgerne ikke klager, og at de derfor slet ikke optræder i Ankestyrelsens opgørelser. Det kan skyldes, at borgerne ikke forstår afgørelsen, at de ikke ved, hvordan de skal klage, at afgørelsen aldrig når frem, at kommunen simpelthen slet ikke træffer en afgørelse, eller at det aldrig lykkes borgeren at komme i kontakt med kommunen og fremsætte en ansøgning.

Socialt udsatte er altså hægtet af, længe inden sagen når Ankestyrelsen og dermed også ministerens tørresnor. Så ministeren skal længere ned i vasketøjskurven og have fat i det virkelig beskidte tøj: De sager, der vedrører de mest socialt udsatte, som aldrig får muligheden for at klage.

//-->