LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Debat: Revision af reglerne om førtidspension er ikke nok

09. okt. 2017

Der er behov for at præcisere lovgivningen om førtidspension. Selv beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er endelig nået frem til den konklusion. Rådet for Socialt Udsatte hilser det velkomment, at ministeren nu - efter en endeløs række af historier om meget syge mennesker, der er sendt i udsigtsløse arbejdsprøvninger, og kommuner, der administrerer loven vidt forskelligt - er klar i spyttet om, at der skal gøres noget

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for socialt udsatte. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten, den 8. oktober 2017, Sektion 1 (1. Sektion), Side 26 (Debat).

Men en ændring af pensionsloven er ikke nok. Det er nemlig ikke kun lovgivningen, der bestemmer, hvordan kommunerne agerer.

Ligesom det skal kunne betale sig at arbejde for borgerne, skal det for kommunerne kunne betale sig at administrere loven i overensstemmelse med dens formål.

Formålet med førtidspensionsreformen var bl. a. at sikre ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne.
Men for kommunerne er der bare meget andet end loven og dens formål, der bestemmer, hvad man gør.
En detalje i den kommunale udligning betyder f. eks., at kommunerne kan få tilskud på op til 67.000 kr. ved at fastholde syge eller varigt uarbejdsdygtige borgere på kontanthjælp i stedet for at bevilge førtidspension. I det kommunale udligningssystem er det nemlig fastsat, at en kommune får ekstra penge for hver borger, som i tre ud af de seneste fire år har haft en indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten.

En endnu vigtigere økonomisk faktor er den kommunale andel af udgifterne til bl. a. kontanthjælp og førtidspension. Refusionsreformen fra 2016 erstattede flere forskellige refusioner på forsørgelsesudgifter med en fælles model. Refusionen aftrappes over tid uafhængigt af, hvilken ydelse borgeren modtager. De første fire uger får kommunerne refunderet 80 pct. af udgifterne.
Efter et år er refusionen helt nede på 20 pct. Det skulle tilskynde kommunerne til at få folk hurtigt i arbejde, men det kan måske også friste kommunerne til at holde borgerne på de laveste ydelser - også borgere, der burde tilkendes en førtidspension.
Det bekræftes i undersøgelsen "Styring af den kommunale beskæftigelsesindsats", som SFI (nu VIVE) offentliggjorde i maj 2017. Her fremgår det bl. a.: »For jobcenterchefer er det klart økonomien, der har størst betydning for deres arbejde. Refusionsreformen er for dem central i tilrettelæggelsen af budgetter og af organiseringen af beskæftigelsesindsatsen.«

Når pensionsloven skal revideres, bør Folketinget derfor samtidig se på, hvordan statens refusion til kommunerne påvirker kommunernes afgørelser. For de borgere, der ikke har nogen arbejdsevne, er intet mindre end retssikkerheden på spil. Det er netop det kommunale skøn af arbejdsevne, der ligger til grund for afgørelsen om pension. Og skønnet kan man ikke klage over.

Partierne bag førtidspensionsreformen må nu ændre lovgivningen og sikre kommunernes implementering. Borgere, der ikke har nogen erhvervsevne, skal tilkendes en pension. Personer, der har en begrænset arbejdsevne, skal sikres et fleksjob på et rummeligt arbejdsmarked.

//-->