Plads til de udsatte på arbejdsmarkedet Print | Læs højt | A+ A-

Inklusion på arbejdsmarkedet er et kernepunkt for at deltage i det danske samfund. Det gælder alle, også vores socialt udsatte borgere. Det hænger sammen med, at social inklusion styrker oplevelsen af værdighed, identitet og livskvalitet.

Som socialt udsat kan det være svært at indgå i arbejdsmarkedet under samme vilkår som andre borgere. Misbrug, fattigdomsrelaterede problemer, sindslidelser eller andre problematikker kan forårsage, at man får nedsat sin arbejdsevne og dermed gøre det til en stor udfordring at besidde et 8-16 job.

Få støttemuligheder
De socialt udsatte har kun adgang til få støttemuligheder, når det drejer sig om at komme tilbage til samfundet. For en del andre grupper af personer med handicaps, er der gjort et langt større arbejde, for at sikre deres adgang til arbejde, uddannelse og samfundsmæssige institutioner. Men for mennesker med psykisk sygdom og misbrug, er der ganske få støttemuligheder til rådighed.

Det er et problem, at arbejdsmarkedet generelt har en ekskluderende effekt på de socialt udsatte. Det er en konsekvens af den manglende anerkendelse af gruppens arbejdsevner. De socialt udsattes problemer i forhold til at indgå i arbejdsmarkedet anerkendes ikke som handicaps, men bliver opfattet som noget andet. Noget der gør det besværligt at have med denne gruppe at gøre, og gruppen bliver derfor bliver lettere opgivet og tabt.

Rummelighed
Fastsatte krav til en medarbejder i et almindeligt job, kan for en socialt udsat person betyde, at det er umuligt at udføre arbejdet. For en sindslidende person med depressive perioder eller skizofreni, kan det være svært at passe ind i de rammer der er stillet op for andre, og det er derfor nødvendigt at tilrettelægge vilkårene anderledes for denne person. Man kan for eksempel tænke over, om personen kunne have ret til periodevis nedsat arbejdstid eller fravær, afhentning i hjemmet eller vækning pr. sms.

Fritidsaktiviteter og arbejdsmæssige aktiviteter har stor betydning, også for socialt udsatte. Derfor kan det være konstruktivt at tænke i, at gøre kravene til fremmøde og præstation mere fleksible på dele af arbejdsmarkedet, som har mulighed for bedre at inkludere de socialt udsatte.

Inklusion på arbejdsmarkedet
Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er vigtigt, at man tænker i alternative og anerkendende måder at inkludere gruppen af socialt udsatte borgere på arbejdsmarkedet.

Vi skal arbejde for social inklusion gennem at fremme initiativer, der sikrer inklusion på arbejdsmarked, på uddannelsesområdet og i fritidslivet. Der skal en systematisk indsats til, for at udvikle metoder der understøtter processer hvor socialt udsatte kan deltage i arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Hvis vi må sande, at en bestemt person ikke kan sidde på et kontor en hel dag, så må vi ikke give op, men tænke over, hvad personen kan i stedet for.

Vi skal arbejde for at øge beskæftigelsesmulighederne for socialt udsatte og vi skal forfølge succeserne.

Af Jann Sjursen Formand for Rådet for Socialt Udsatte

"Det er afgørende, at alle har en gevinst ved at vælge et liv på arbejdsmarkedet." Sådan lyder indledningen til Finansministeriets faktaark "Jobpræmie til enlige forsørgere", 6. august 2010.
Hvis man ser bort fra, at formuleringen - udokumenteret - mere end antyder, at der er en gruppe, der har valgt ikke at arbejde, er det svært at være uenig i synspunktet. Alligevel har der hidtil været alt for lidt opmærksomhed på fraværet af incitamenter, når det drejer sig om mennesker, der er i bunden af indkomstfordelingen, fx kontanthjælpsmodtagere. Mange kontanthjælpsmodtagere har en sammensat marginalprocent på over 90, dvs. de har mindre end 10 kr. til sig selv af 100 kr. tjent ved arbejde efter modregning i kontanthjælp, skat, regulering af boligstøtte, dagtilbudsbetaling mv.
En så lav gevinst motiverer heller ikke kontanthjælpsmodtagere. Politisk er opmærksomheden på marginalprocenten en helt anden i den modsatte ende af indkomstskalaen. Men nu bliver der taget fat om problemet, kunne man tro ud fra Finansministeriets faktaark.

Finansministeriets forslag flytter ikke noget
Forslaget er bare meget begrænset. Hvis en enlig forsørger på kontanthjælp, som pga. sygdom eller andre forhold kun er i stand til at arbejde i meget begrænset omfang, er så heldig at skaffe sig 5 timers arbejde om ugen til mindstelønnen på ca. 110 kr. i timen, så får hun/han ca. 8 kr. til sig selv med de gældende regler. Med regeringens forslag om jobpræmie, vil den enlige forsørger få en præmie på 4 pct. af lønnen eller godt 4 kr. Nettotimelønnen stiger altså fra 8 kr. til 12 kr. Det er ikke et forslag, der flytter noget for socialt udsatte!

Forslaget om jobpræmie gælder kun enlige forsørgere, der pr. 1. august 2010 modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse eller kontanthjælp i hele det forudgående år, "da denne gruppe i mange tilfælde kun (min tilføjelse) har en lille økonomisk fordel ved at arbejde", som det hedder i faktaarket.

Rådet for Socialt Udsattes forslag
Der er mange andre grupper blandt socialt udsatte, for hvem det kun er realistisk at arbejde nogle få timer ugentligt, som heller ikke har nogen videre økonomisk fordel af at arbejde. Rådet for Socialt Udsatte foreslår derfor et socialt skatteloft på 70 pct., så modtageren altid har mindst 30 kr. til sig selv for hver tjente 100 kr. Rådet har foreslået et begrænset forsøg, så det i første omgang begrænses til selvfundet arbejde på højst 15 timer ugentligt for at imødekomme den stærke modvilje mod forslaget, der tidligere er registreret hos finans- og beskæftigelsesministre. Men desværre er finans- og beskæftigelsesministre svære at friste med gode forslag.