Lokale udsatteråd diskuterede udsatte unge og kommunale budgetter Print | Læs højt | A+ A-

Rådet for Socialt Udsatte afholdt i 2013 det årlige dialogmøde med de lokale udsatteråd i Odense den 22. maj. Formålet var at dele erfaringer og diskutere rådenes arbejde for at skabe bedre rammer for socialt udsatte i Danmark både fra en national og en kommunal synsvinkel.

Formiddagen bød på oplæg fra formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, og ved sekretariatsmedarbejder Karina Finn, som introducerede det nationale råds arbejde med temaet ’Udsatte unge.’ Det blev efterfulgt af borddiskussioner, hvor medlemmer fra de forskellige råd blandede sig på kryds og tværs til en debat om, hvad der skal til for at skabe en bedre indsats for de udsatte unge.

Efter frokost præsenterede sekretariatschef Ole Kjærgaard de foreløbige resultater af BDO-undersøgelsen af kommunernes udsattebudgetter anno 2013. Det blev efterfulgt af et oplæg ved formand for Slagelse Udsatteråd, Jette Engelbrecht, om anvendelsen af budget- og regnskabstal i udsatterådenes praktiske arbejde. Afslutningsvis samlede Jann op på programmet for dagen, og der var mulighed for at diskutere sager af fælles interesse for såvel det nationale som de lokale udsatteråd.         

Velkomst og introduktion af dagens tema ved formand Jann Sjursen

Jann bød velkommen og introducerede de overordnede værdier for arbejdet for socialt udsatte. Samfundets syn på socialt udsatte er desværre ofte negativt, og der er mangel på anerkendelse og en værdig behandling af socialt udsatte. 

De ’fem sten i skoen’, som aktuelt præger det nationale råd i arbejdet, er følgende:

Satspuljen: Satspuljen er et tilbagevendende problem. Der mangler i høj grad penge, og det er allerede meldt ud, at der ikke er udsigt til nye puljemidler i hverken 2014, 2015 eller 2016 – måske i 2017! Det er et stort problem, da rigtigt mange initiativer for socialt udsatte mennesker er finansieret via satspuljen.

Fattigdom: Fattigdommen er steget i Danmark, og antallet af fattige danskere er tredoblet siden 1997. Ekspertudvalget er klar med et forslag til en fattigdomsgrænse inden for nærmeste fremtid.

Sundhed: Det nationale råd har i 2013 haft en del fokus på socialt udsattes sundhed, som er beskrevet i rapporten ’SUSY UDSAT.’ Rapporten ligger også til grund for en undersøgelse af socialt udsattes dødelighed lavet for det nationale råd i indeværende år. Rapporten viste markante resultater, deriblandt at socialt udsatte i gennemsnit lever 22 år kortere end den gennemsnitlige dansker. Derudover understregede rapporten endnu engang, at målgruppen langt fra profiterer optimalt af sundhedssystemets ydelser.   

Udsatte unge: Antallet af socialt udsatte unge stiger. Siden 2008 er der kommet cirka tre gange så mange unge under 25 år i matchgruppe 3. Der er derfor behov for et særligt fokus på denne gruppe, hvilket det nationale råd har arbejdet på, blandt andet ved en undersøgelse af de unges møde med systemet og en konference den 27. maj 2013.

Hjemløsestrategien: Antallet af hjemløse i Danmark stiger. Hjemløsestrategiens mål var at hjælpe hjemløse væk fra gaden og i egen bolig. Det er delvist lykkedes at bringe de hjemløse, der er blevet omfattet af indsatsen, i egen bolig, men desværre er der samtidig kommet flere til. Der er derfor fortsat behov for en massiv indsats på området, og det kræver, at der afsættes midler – også efter strategiperiodens udløb.

Udsatte unge – et brugerperspektiv

Karina Find, socialpolitisk konsulent i sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte, fortalte om den nye unge-publikation, som Rådet offentligjorde den 27. maj 2013 ved en stor konference om socialt udsatte unge i DGI byen. Publikationen formidler en undersøgelse, som Rådet har udarbejdet om de unges oplevelse af den hjælp, de har fået tilbudt fra det offentlige, og resultatet er nedslående: En stor del af de unge oplever ikke at blive set, når de henvender sig hos kommunen. De føler sig ikke hørt, når de præsenterer deres problemer for sagsbehandlere, og i det hele taget synes mødet med systemet at være præget af manglende anerkendelse med en oplevelse af mistillid til systemet til følge. Alt dette uddybes yderligere i publikationen.    

Borddiskussioner om bedre indsats for socialt udsatte unge

Deltagerne delte sig i mindre grupper med repræsentanter fra de forskellige udsatteråd i hver gruppe. Diskussionen tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan situationen for socialt udsatte unge gjorde sig gældende i de enkelte kommuner, og hvordan man arbejdede med det i de lokale udsatteråd. Hver gruppe blev opfordret til at diskutere forslag til tiltag og initiativer, der kan være med til at synliggøre problematikken, og hvordan den håndteres mere hensigtsmæssigt i de lokale udsatteråd. Der var en bred diskussion i grupperne, og afslutningsvis blev der samlet op i fællesskab.

I opsamlingen blev nævnt, at:

• Der er brug for en opsøgende indsats, når de unge udebliver fra deres behandlingstilbud. Det duer ikke bare at sende de unge et brev om udskrivning fra behandlingen.

• Der mangler en socialforvaltning, som kan tage sig af forebyggende og vedvarende indsatser hele vejen rundt om de unge.

• Vi er nået til et punkt i samfundet, hvor man skal kvalificere sig baglæns. Altså, man skal blive meget dårlig, før man får hjælp.

• § 141 handleplaner skal mere i spil ude i kommunerne.

• Der er et stort behov for bevillinger til efterværn.

• Rådene oplever, at kommunerne har for meget fokus på økonomien, og at den styrer for meget.

• Det er vigtigt, at de lokale udsatteråd har særligt fokus på de unge udsatte.

• Flere SKP’ere til unge.

• Forslag om at starte misbrugsbehandling tidligere i de unges liv.

• Der er brug for, at samfundet arbejder for at få nogle understøttende og forpligtende fællesskaber som indsats mod det stigende antal unge udsatte. Dette kan være i boligområder, hvor boformerne integreres, så det sociale fællesskab styrkes på den måde.

•  Der er gode erfaringer med en App til unge udsatte, som kan vise dem basale opskrifter, gode råd og vejledning om dagligdagsting, og information om, hvor der findes steder, hvor de kan få hjælp.

• Samfundet og arbejdsmarkedet må til at acceptere en større fejlmargin og have et mere fleksibelt arbejdsmarked.

• Der er for mange udsatte unge, der benytter § 110-botilbuddene, som ikke er beregnet til de unge.

• Der bør udvikles en indsats for forsorgshjem, så hjemmene og personalet kan tilpasses bestemte udsatte grupper og have fokus på dem.   

Præsentation af foreløbige resultater af Rådets BDO-undersøgelse 2013

Ole Kjærgaard, sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte, holdt oplæg: Der er i år 14 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen ud af de 20 kommuner med lokale udsatteråd. De seks ikkedeltagende kommuner skyldes hovedsageligt, at de deltager i andre lignende benchmarkinganalyser.

Formålet med undersøgelsen er at se på, hvordan udgiftsudviklingen har været de seneste par år ud fra regnskabstal og budgettal, der er indsamlet lokalt og derfor er bedre end, hvad der er tilgængeligt i Danmarks Statistik, og give de lokale udsatteråd redskaberne til at bruge disse resultater i deres daglige arbejde. 

Der blev kort gennemgået tendenser og udsving for de 14 deltagende kommuner.

De lokale udsatteråd blev opfordret til at forholde sig til følgende:

• Hvordan er udgiftsudviklingen samlet set og på delområder?
• Hvad er budgettet for 2013?
• Bekræfter tallene fornemmelser for, om indsatserne bliver bedre eller dårligere?
• Hvad kan være forklaringer på store svingninger?

o Ændringer i konteringspraksis

o Politiske valg/tilvalg, indsatser

o Saglige velbegrundede ændringer

Derudover opfordredes rådene til at undersøge de ting i regnskaberne og budgettet, som de ikke forstår, for derved at få et bedre beslutnings- og forhandlingsgrundlag.

Det blev foreslået, at Rådet for Socialt Udsatte næste år kan overveje, om det vil få udarbejdet mere specifikke rapporter for fx §110-botilbud eller §99 opsøgende indsatser, så de lokale udsatteråd kan sammenligne mere detaljerede tal for deres kommuner.

Hvordan kan budget- og regnskabstal anvendes i praksis af udsatterådene?

Jette Engelbrecht, formand for udsatterådet i Slagelse Kommune, holdt et oplæg om, hvordan de udarbejdede tal fra analyserne kan anvendes i praksis. De centrale pointer fra oplægget findes i slides fra oplægget, som kan downloades nederst på denne side.

Rådene kan downloade alle de dokumenter, som Jette nævnte i sit oplæg, på Slagelse udsatteråds hjemmeside her.

Her findes også den publikation, som Slagelse udsatteråd har lavet til deres byråd.

Opsamling og afslutning ved formand Jann Sjursen

Det kan overvejes, hvordan samarbejdet mellem det nationale råd og de lokale råd skal være fremover, sagde Jann. Der blev opfordret til, at det nationale råd fremlægger referater af deres møder på hjemmesiden, så de er frit tilgængelige. Og der blev opfordret til at afholde et dialogmøde med de lokale udsatteråd lige efter kommunalvalget, hvor nye medlemmer af rådene er udpeget.  

Det kommer til at handle om unge udsatte, når Rådet for Socialt Udsatte mandag den 22. maj sætter sig sammen i Odense med landets lokale udsatteråd.

Der vil være to brugerperspektiver fra SAND Fyn og Odense Udsatteråd med efterfølgende diskussion ved bordene om, hvordan ungeproblematiken opleves hos de forskellige udsatteråd.

Senere vil Ole Kjærgaard, sekretariatschef for Rådet for Socialt Udsatte, præsentere en foreløbig undersøgelse af, hvor mange penge kommunerne bruger på udsatteområdet. Herefter drøfter de lokale udsatterådsmedlemmer, hvordan de praktisk og politisk kan bruge kommunernes budgetter.

I invitationen kan du læse mere om programmet og oplægsholdere, samt hvordan du tilmelder dig, hvis du er medlem af et lokalt udsatteråd.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er vigtigt, at socialt udsatte borgere får deres eget lokale talerør, som kan sikre lokal indflydelse og medbestemmelse. Det er væsentligt, at socialt udsatte borgere bliver hørt og får en selvstændig platform. Ikke blot fordi det er demokratisk ud fra et institutionelt synspunkt, men fordi Rådet mener, at der er behov for ligestilling mellem gruppen af personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og gruppen af personer med særlige sociale problemer, dvs. mellem handicappede og socialt udsatte.

Socialt udsatte udgør en minoritet i kommunerne – også stemmemæssigt. Til sammenligning med andre grupper risikerer de at blive overset og formår måske ikke at råbe politikerne op under kommuneøkonomiforhandlinger og i forbindelse med andre centrale beslutninger. Også derfor har de udsatte brug for et lokalt talerør, der sikrer dem en formel adgang til beslutningstagerne.

Udsatteråd til trods
Rådets årlige høringer har vist, at de lokale udsatteråd skyder op trods fraværet af en lovgivningsmæssig skal-bestemmelse. I nogle kommuner er der tale om reelle brugerråd med repræsentanter med brugerbaggrund. Andre steder er det mere professionelle råd bestående af ledere fra diverse bo- og aktivitetstilbud til udsatte. Det er positivt, at disse pionerkommuner anerkender de udsatte, og giver dem et talerør i forhold til de beslutninger, som kommunen træffer.

Støtte til oprettelse af udsatteråd
Satspuljepartierne har med satspuljeaftalen for 2010 afsat 3 mio. kr. til at fremme etableringen af lokale udsatteråd. Midlerne er udmøntet.  Derudover er det glædeligt, at regeringen har lyttet til Rådets forslag fra årsrapporten for 2009 og foretaget en kortlægning af de eksisterede lokale udsatteråd med henblik på at udarbejde et rådgivningsmateriale.

Rådet har bedt BDO Kommunernes Revision om at lave en nøgletalsanalyse i kommuner, der har oprettet lokale udsatteråd. Rådets ønske har været at skabe grundlag for, at de lokale udsatteråd kan få indflydelse, når kommunen lægger budgetter.

For at give de udsatte grupper en mulighed for indflydelse og medbestemmelse, mener Rådet, at der i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal tilføjes en bestemmelse, der pålægger kommunalbestyrelserne at nedsætte et udsatteråd.

Det er i den sammenhæng væsentligt, at udsatterådene sammensættes, så en vis del af medlemmerne er personer med en udsattebaggrund. På den måde sikres det, at rådene består af personlige eksperter på området. Derfor foreslår Rådet, at de lokale udsatteråd sammensættes, så mindst 1/3 af repræsentanterne er personer med udsattebaggrund.

Førstehåndskendskab til de udsattes vilkår er vigtigt for at legitimere de lokale råds rådgivende og vejledende udtalelser, og for at sikre at det virkelig ér de udsattes problemer, og ikke blot kommunernes problemer, der diskuteres.

Link til lokale udsatteråd

Rådet mener, at det er afgørende at alle landets 98 kommuner hver især vedtager en samlet udsattepolitik for kommunens udsatte borgere. En sådan politik vil kunne medvirke til at styrke en forebyggelse af marginalisering og social udstødelse. Her vil Rådet opfordre kommunerne til at søge inspiration hos hinanden. Der findes allerede flere gode og tilgængelige eksempler på udsattepolitikker i kommunerne.

Link til lokale udsattepolitikker

Selvom det ikke er en udsattepolitik, så vil Rådet tillade sig at henvise til sit eget socialpolitiske grundlag fra 2009, hvor kommunerne kan søge inspiration til mere konkrete politikker. 

Tirsdag den 17. maj 2011 var Rådet for Socialt Udsatte vært ved det 2. dialogmøde mellem landets lokale udsatteråd. 40 repræsentanter fra 15 af landets nuværende 18 udsatteråd deltog i mødet - et heldagsarrangement med oplæg og debat om de udsattes situation i en tid med kommunale besparelser, revisitation og hvor de udsattes retssikkerhed er under pres.