Indsatsområder

Stofmisbrug Print | Læs højt | A+ A-
Misbrug er for mange socialt udsatte både en følge af og en årsag til marginalisering. Misbrug har mange negative konsekvenser i forhold til økonomi, sundhed, personlighed, boligforhold, det omgivende samfund samt kriminalitet.
Antallet af narkorelaterede dødsfald ligger desværre på et stabilt højt niveau med over 200 dødsfald årligt.
Rådet er fortaler for oprettelse af et kombineret sundheds- og fixerum, som et skadesreducerende tiltag. det er uværdigt for stofbrugerne og til gene for andre borgere, at misbrugerne tvinges til at indtage stoffer i den nærmeste cykelkælder, baggård eller trappeopgang.
Behandlingen af stofmisbrugere skal være bedre. Regeringen skal tage ansvaret for at følge op på de anbefalinger, som SFI's rapport kommer med.
Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark 2009
Rådet kritiserer regeringen for ikke at inddrage Rådet i Kampen mod Narko II
Rådet for Socialt Udsatte er forundret over, at regeringen ikke fandt det nødvendigt at inddrage Rådet i forbindelse med udarbejdelsen af Kampen mod Narko II. Regeringen har netop nedsat Rådet til at være talerør for gruppen af socialt udsatte, herunder bl.a. stofmisbrugerne.
