LUK

Høringssvar

Her kan du finde alle høringssvar fra Rådet. Du kan fremsøge både årstal og fritekst.

15. nov. 2016
Behov for ekstra indsats i forhold til forkyndelser til socialt udsatte (retsplejen)
Den øgede digitalisering af det offentlige kan være en udfordring for mange socialt udsatte.  Forkyndelse vil sige en fremgangsmåde inden for retsplejen, hvorved de berørte personer - tiltalte, vidner, syns- og skønsmænd mfl. - gøres bekendt dels med, at sag er anlagt, dels med tid og sted for retsmøder, med domsafsigelse m.m.  Rådet giver i et høringssvar udtryk for, at man i forbindelse med forkyndelser bør gøre en særlig indsats for, at også mennesker, der lever en kaotisk tilværelse, har psykiske lidelser, misbrugsproblemer mv. rent faktisk har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Læs høringssvar
06. okt. 2016
Skærpelse af straffeloven bør ikke ramme foranstaltningsdømte
Rådet har afgivet høringssvar om et lovforslag, som skærper mulighederne for straffe personer, som fx taler grimt eller opfører sig truende overfor offentlig ansatte.   Rådet har forståelse for, at udgangspunktet for lovforslaget er, at der er sket en forråelse af den offentlige debat, og Rådet er enige i, at offentligt ansatte skal beskyttes imod vold og trusler mv. Rådet gør dog opmærksom på gruppen af socialt udsatte, som ofte møder offentligt ansatte i sårbare situationer, hvor meget er på spil for dem. Rådet opfordrer desuden til, at det i forslaget eksplicit nævnes, at ændringerne af straffeloven ikke må føre til en skærpelse af straffen for mennesker, der har eller idømmes en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68-69. 
Læs høringssvar
12. sep. 2016
Uheldigt med behov for så mange præciseringer i Jobreform
Rådet har i dag afgivet høringssvar om en række præciseringer i forhold til jobreform fase 1 og finder, at det er påfaldende, at der allerede er behov for så forholdsvis mange justeringer i de nye regelsæt. Når der gennemføres reformer af så indgribende karakter, bør der som minimum være taget højde for uhensigtsmæssige skævheder og andre uheldige konsekvenser af reglerne fra start.
Læs høringssvar
07. sep. 2016
Rådet er imod indførelsen af en ny tilbudsform for at bekæmpe vold på bosteder
Rådet har i dag afgivet høringssvar vedrørende regeringens tiltag for at forebygge vold på bosteder. Rådet er enig i det overordnede mål med arbejdet. Der er behov for at forebygge vold på botilbud, ligesom der er behov for at forbedre indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser på en række områder, som arbejdsgruppen også foreslår, herunder en forbedring af samarbejdet mellem kommuner og regioner samt en forbedring af indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser og et samtidigt misbrug.Forslaget bærer dog præg af hastværk, og af at arbejdsgruppen udelukkende har bestået af ministerier, KL og Danske Regioner, samt af at erfaringer fra interesseorganisationer, brugerorganisationer, fagfolk mv. ikke er inddraget i tilstrækkeligt omfang. Rådet er ikke enig i, at der er behov for at etablere en ny tilbudsform (s. 4-7). Rådet tager afstand fra den del af forslaget, som rummer en række nye tvangsbestemmelse (besøgsrestriktioner, åbning og kontrol af post, undersøgelse af beboerens opholdsrum og ejendele, kropsvisitation, tilbageholdelse, tilbageførsel, personlig skærmning, tvungen opfølgning og aflåsning af yderdøre samt værelsesdøre).
Læs høringssvar
29. aug. 2016
Rådet ser postitive elementer i forslag om harmonisering af regler for ungdomsboliger
Rådet har i dag afgivet høringssvar til en udvalgsrapport om harmonisering og modernisering af reglerne for ungdomsboligområdet. Rådet er umiddelbart positiv over for forslaget om, at kommunen fremover varetager anvisningen til ungdomsboliger for unge med boligsociale behov – samt de øvrige forslag, som indebærer, at kommunen fremover får bedre redskaber til at sikre en gennemskuelig og så vidt muligt ensartet fælles anvisning med fælles anvisningskriterier osv.Rådet påpeger, at det er vigtigt, at kommunen udarbejder en plan med støtte og betingelser for, at den unge bor i boligen, som afløsning for det krav om studieaktivitet, som de øvrige beboere er omfattet af.  
Læs høringssvar
04. aug. 2016
Godt tiltag mod yderligere gæld
Rådet for Socialt Udsatte har i dag afgivet høringssvar om ret til advarsel i CPR-registret om kreditgivning. Rådet hæfter sig ved, at selvom lovforslaget primært har til formål at forhindre identitetsmisbrug, giver forslaget også mulighed for, at en borger efter eget ønske kan få noteret en advarsel i CPR-registret, fordi vedkommende mangler betalingsevne, har stor gæld eller har problemer med at administrere sin økonomi. Rådet for Socialt Udsatte har gentagende gange efterlyst politisk handling i forhold til omfattende gældsproblematikker blandt udsatte grupper, og Rådet kan derfor kvittere positivt for forslaget, som er ét skridt i den rigtige retning.
Læs høringssvar
29. jul. 2016
Udvalg skal se på en forbedret indsats for forebyggelse af vold på botilbud
Rådet har i dag afgivet høringssvar til kommissoriet for det udvalg, som skal se på mulige tiltag til en forbedret indsats for forebyggelse af vold på botilbud. Overordnet mener Rådet, at det er positivt med yderligere fokus på forebyggelse af vold på bosteder. Dog er der klare mangler i tiltaget: Fx er der i kommissioriet hovedvægt på udviklingen af forslag til en ny tilbudstype. Rådet undrer sig over denne tilgang, da problemet med vold på bosteder er langt mere omfattende, end hvad der kan løses med en ny institutionstype. Læs hele høringssvaret nedenfor.
Læs høringssvar
01. mar. 2016
Rådets høringssvar om inklusionsboliger
Rådet for Socialt Udsatte har i dag afgivet høringssvar om inklusionsboliger. I høringssvaret hedder det bl.a.: "Det er Rådet for Socialt Udsattes vurdering, at inklusionsboligerne er et udmærket tiltag, der øger muligheden for at skabe rum for udsatte borgere i almene boligbyggerier. Det springende punkt bliver, hvordan kommunerne koordinerer indsatsen mellem deres forpligtelser efter serviceloven og den sociale viceværts arbejde med de nye beboere i inklusionsboligerne."
Læs høringssvar
22. jan. 2016
Godt med lovgivningsmæssig opmærksomhed om gravide misbrugere
Rådet har afgivet høringssvar om lovforslaget om en styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler. Rådet er positivt stemt overfor at gruppen af gravide alkoholafhængige får den opmærksomhed, som lovforslaget lægger op til. Dog efterspørger Rådet højere prioritering af udviklingen af indsatser og metoder, der vil gøre det attraktivt for gravide misbrugere at søge hjælp.
Læs høringssvar
11. jan. 2016
Større personkreds giver mere fattigdom
Rådet har afgivet høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelsen. Rådet mener, at lovforslaget vil for store dele af den berørte målgruppe føre til en mere permanent og langvarig eksklusion fra samfundet med isolation til følge, hvor målet ifølge lovforslaget er det modsatte. Rådet for Socialt Udsatte kan ikke anbefale vedtagelse af lovforslaget.
Læs høringssvar
08. jan. 2016
Rådet for Socialt Udsattes høringssvar til forslag om nyt kontanthjælpsloft
Rådet for Socialt Udsatte har i dag afgivet høringssvar til høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel, fire ugers ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.)I høringssvaret hedder det bl.a.: "Det er Rådets vurdering, at lovforslagets vedtagelse i uændret form vil føre til udbredelse af fattigdom, der vil komme til udtryk ved, at mange af de omfattede familier og personer fx ikke kan ernære sig rimeligt, købe ordineret medicin, opretholde en bolig eller opretholde et minimum af social kontakt med familie og venner. På den baggrund kan Rådet ikke anbefale vedtagelsen af loven." Læs hele høringssvaret her på siden.
Læs høringssvar
21. dec. 2015
Gode elementer i lovforslag om assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum
Rådet har i dag afgivet høringssvar om lovforslaget om ændring af loven om euforiserende stoffer. Helt overordnet har Rådet altid været positivt stemt overfor oprettelsen af stofindtagelsesrummene – til gavn for de mest udsatte stofmisbrugere. Rådet mener, at lovforslaget er et nødvendigt led i den skadesreducerende indsats. Læs hele høringssvaret nedenfor 
Læs høringssvar
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11