Ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension vil skabe usikkerhed

Det er ikke Rådets opfattelse, at borgere i Danmark generelt er klar over, hvornår de er berettigede til folkepension. En undersøgelse foretaget af YouGov for AK-Samvirke i september 2016 viste, at hele 83 % af de adspurgte angav en forventet folkepensionsalder, der var lavere end den officielle prognose. Der er altså en meget stor andel af danskerne, der ikke ved, hvornår de har ret til folkepension. Dette er ikke overraskende, idet det med de seneste års reformer er forskelligt fra årgang til årgang, hvornår man kan begynde at modtage folkepension. Derfor kan Rådet ikke anbefale, at man ophører med den hidtil gældende praksis med at sende meddelelse om ret til folkepension netop på et tidspunkt, hvor der hersker stor usikkerhed om dette.

Høringssvar

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (Ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)

Rådet takker for høringen af 25. november.

Det er ikke Rådets opfattelse, at borgere i Danmark generelt er klar over, hvornår de er berettigede til folkepension. En undersøgelse foretaget af YouGov for AK-Samvirke i september 2016 viste, at hele 83 % af de adspurgte angav en forventet folkepensionsalder, der var lavere end den officielle prognose. Selv blandt de 51-60 årige var det 34 %, der forventede en lavere folkepensionsalder end den, der følger af de gældende regler. Der er altså en meget stor andel af danskerne, der ikke ved, hvornår de har ret til folkepension. Dette er ikke overraskende, idet det med de seneste års reformer er forskelligt fra årgang til årgang, hvornår man kan begynde at modtage folkepension.

Derfor kan Rådet ikke anbefale, at man ophører med den hidtil gældende praksis med at sende meddelelse om ret til folkepension netop på et tidspunkt, hvor der hersker stor usikkerhed om dette.

Man må gå ud fra, at mennesker, der lever en kaotisk tilværelse pga. hjemløshed, stofmisbrug eller andre sociale problemer i endnu mindre grad end resten af befolkningen holder sig orienteret om deres ret til diverse sociale ydelser på fx Borger.dk, hvorfor ændringen vil have større betydning for denne gruppe.

Særligt for personer, der modtager kontanthjælp, og som derfor ikke har formue, har det stor betydning, at der bliver ansøgt om folkepension rettidigt. Selvom der med det nye forslag gives en længere frist til at indgive ansøgning om folkepension, vil det give en periode uden indtægt, hvis en person, der modtager kontanthjælp, ikke får søgt folkepension rettidigt, og derfor får sin folkepension med tilbagevirkende kraft med en måneds forsinkelse.

Rådet mener, at det bør sikres, at personer, der modtager kontanthjælp, har et forsørgelsesgrundlag, når de overgår fra kontanthjælp til folkepension. Da det er kommunerne, der udbetaler kontanthjælp og Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension, er der en risiko for, at en kommune stopper udbetalingen af kontanthjælp, før Udbetaling Danmark har iværksat udbetaling af folkepension. Dette vil sætte de mennesker, der har allermindst økonomisk råderum, i en meget vanskelig situation. Rådet foreslår at indføre en ordning i lighed med den, der gælder for personer, der modtager førtidspension, sådan at personer, der modtager kontanthjælp, automatisk overgår til folkepension, når de når folkepensionsalderen.