Ændring af 450 timers regel til 225 timers regel mv.

Der findes efterhånden en god dokumentation for, at nedsættelse af kontanthjælpsydelser og andre økonomiske sanktioner over for socialt udsatte og marginaliserede mennesker ikke virker efter hensigten. De økonomiske sanktioner hjælper ikke socialt udsatte mennesker i arbejde, og de hjælper ikke udsatte mennesker med at løse de problemer, som de står midt i. Ofte skubber de økonomiske sanktioner mennesker ud over kanten. Lovforslaget vil medføre, at ægtepar på kontanthjælp, hvor ingen er i stand til at finde beskæftigelse med eller uden bistand fra jobcenteret, mister den ene kontanthjælp allerede efter ét år mod 2 år efter gældende regler. Flere familier vil dermed blive skubbet ud over kanten hurtigere. Det finder Rådet stærkt kritisabelt.

Høringssvar

Svar på høring vedr. ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service (Ændring af 450 timers regel til 225 timers regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvar mv.)

Der findes efterhånden en god dokumentation for, at nedsættelse af kontanthjælpsydelser og andre økonomiske sanktioner over for socialt udsatte og marginaliserede mennesker ikke virker efter hensigten. De økonomiske sanktioner hjælper ikke socialt udsatte mennesker i arbejde, og de hjælper ikke udsatte mennesker med at løse de problemer, som de står midt i. Ofte skubber de økonomiske sanktioner mennesker ud over kanten.

Dokumentation kan bl.a. findes i de allerede offentliggjorte delrapporter fra den store undersøgelse af konsekvenserne af de nedsatte kontanthjælpsydelser, som Rådet for Socialt Udsatte har igangsat. I 3. delrapport med titlen ”Levekår og coping – Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtager af de laveste ydelser”, maj 2010, dokumenteres, at nedsættelsen af ydelserne rammer personer, der har meget ringe chance for at komme i beskæftigelse, først og fremmest fordi de har helbredsproblemer. Derudover mangler mange kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet især uddannelse og/eller sprogkundskaber. De lave ydelser motiverer kun få til at søge arbejde, men gør til gengæld det store flertal mere modløse. Familierne forsøger at overleve bl.a. ved at stifte gæld, hvilket forværrer mulighederne for en bedre økonomi på længere sigt. Derudover har den meget ringe økonomi en række negative konsekvenser for familiernes sociale relationer, og mange trækker sig fra sociale sammenhænge og familien.

Lovforslaget vil medføre, at ægtepar på kontanthjælp, hvor ingen er i stand til at finde beskæftigelse med eller uden bistand fra jobcentret, mister den ene kontanthjælp allerede efter ét år mod 2 år efter gældende regler. Flere familier vil blive skubbet ud over kanten hurtigere. Det finder Rådet for Socialt Udsatte stærkt kritisabelt.                                       2

I delrapport 4 fra ovennævnte undersøgelse med titlen ”Livet på de laveste sociale ydelser – En kvalitativ undersøgelse om livsbetingelse og copingstrategier”, maj 2010, er der eksempler på, at kommunerne ikke i fornødent omfang tager hensyn til begrænsninger i en ægtefælles arbejdsevne ved vurdering af om beskæftigelseskravet på 450 timer er opfyldt.

Beskæftigelsesministeriet bør derfor indskærpe over for kommunerne, at kravet om 450 timers efter forslaget 225 timers beskæftigelse ikke gælder, hvis arbejdsevnen er så begrænset, at ægtefællen ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Rådet finder også ændringerne i reglerne for beregning af boligstøtte stærkt kritisable. Der er allerede efter gældende regler alt for mange lejere, der mister boligen som følge af de nedsatte kontanthjælpsydelser. Ændringerne i reglerne for beregning af boligstøtten vil blot skubbe lidt flere ud af deres boliger og ikke hjælpe nogen tilbage på arbejdsmarkedet eller forbedre det vanskelige forhold mellem børn og forældre, der har ført til et forældrepålæg. Lovforslaget vil med stor sandsynlighed resultere i, at børnefamilier sættes ud af boligen. En sådan situation og oplevelse vil gøre det endnu vanskeligere for barnet eller den unge at følge skole og indgå i konstruktive sociale sammenhænge.

Rådet for Socialt Udsatte skal anbefale, at lovforslaget ikke vedtages.