Manglende kapacitet til retspsykiatriske patienter skal ikke løses ved aftaler med privathospitaler

Rådet har afgivet høringssvar på forslag ift. psykiatriloven, sundhedsloven, autorisationsloven og lov om retspsykiatrisk behandling m.v herunder bl.a. om behandling af retspsykiatriske patienter på private institutioner og brug af narkohunde og kropsscannere i psykiatrien.

Høringssvar

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)

Rådet takker for høringen. Rådet har følgende bemærkninger:

Psykiatriloven Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Rådet støtter forslaget om at gøre det obligatorisk at udarbejde udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Det er positivt, at der lægges vægt på mere koordination, især når det drejer sig om de mest udsatte patienter, som ofte har kontakt til mange forskellige instanser.

Kropsscannere og narkohunde: Rådet stiller sig kritisk over for idéen om, at indførelsen af kropsscannere og narkohunde er en egnet måde at styrke indsatsen over for misbrug i psykiatrien. Rådet anser derimod, at problemet først og fremmest bør adresseres ved at tilvejebringe egnede behandlingstilbud, hvor patienter kan modtage en integreret behandling, der tager højde for deres psykiske lidelse såvel som deres afhængighed. Kropsscannere og narkohunde er næppe løsningen, men kan tværtimod være med til at skabe et konfliktfyldt behandlingsmiljø. Rådet anbefaler derfor, at man i stedet prioriterer ressourcerne på en relevant misbrugsbehandling i forbindelse med den psykiatriske behandling.

Tvungen opfølgning Rådet ser positivt på forslaget om ophør af tvungen opfølgning. Tvungen opfølgning er en tvangsforanstaltning, som adskiller sig fra de øvrige tvangsbestemmelser i psykiatriloven ved at omfatte personer, der ikke er indlagt på psykiatriske afdelinger, og som ikke opfylder betingelserne for tvangsindlæggelse og -tilbageholdelse. Tvungen opfølgning kan altså bruges over for personer, der ikke længere er psykotiske eller inhabile. Af den grund var Rådet også kritisk over for bestemmelsen om tvungen opfølgning, da den blev vedtaget.

Sundhedsloven Færdigbehandlingstakster Rådet anerkender, at der findes problemer med, at patienter, der er færdigbehandlede i psykiatrien, ikke kan udskrives til kommunerne. Rådet vil dog gøre opmærksom på, at det også skal være praktisk muligt for kommunerne at tage imod færdigbehandlede patienter, og forslaget bør derfor forholde sig til, hvordan man sikrer tilstrækkelig kapacitet på botilbud, herunder sikrer, at kommunernes budgetlofter gør det muligt at imødekomme efterspørgslen.

Autorisationsloven Abstinensbehandling Rådet ser positivt på forslaget om abstinensbehandling. Alt for mange personer med abstinenser får ikke tilstrækkelig behandling, og det er en forbedring, at det understreges i autorisationsloven, at ordinationen i tilfælde af akutte behandlingskrævende abstinenser skal foretages straks, uanset hvor i sundhedssystemet patienten henvender sig. Det bør dog præciseres, at den akutte abstinensbehandling bør fortsætte, indtil kommunen har overtaget ordinationen.

Rådet stiller sig imidlertid kritisk over for, at det i bemærkningerne bliver udlagt som om, en generel forkortelse af behandlingsgarantien ikke har nogen betydning. Det er vigtigt, at der er adgang til hurtig stofmisbrugsbehandling, især for unge afhængige af hash og/eller centralstimulerende stoffer, allerhelst straksbehandling, så man fastholder brugerens motivation for at indgå i behandlingen.

Lov om retspsykiatrisk behandling m.v. Behandling af retspsykiatriske patienter på private institutioner Rådet har igennem længere tid påpeget, at der er alt for mange retspsykiatriske patienter i Danmark. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er antallet af retspsykiatriske patienter fra 2010 til 2017 steget med 15 %, fra 3.709 retspsykiatriske patienter i 2010 til 4.249 patienter i 2017. Dette betyder, at retspsykiatriske patienter i stigende grad optager kapacitet for patienter i den almene behandlingspsykiatri. Dette er en bekymrende udvikling. Rådet finder imidlertid ikke, at problemer med manglende kapacitet i psykiatrien til retspsykiatriske patienter skal løses ved at indgå aftale med privathospitaler om at varetage behandlingen. Derimod bør der gøres en massiv indsats for generelt at nedbringe antallet af retspsykiatriske patienter. Rådet kan i den forbindelse pege på, at der stadig mangler en grundig analyse af årsagerne til den store stigning i retspsykiatriske patienter.