Besparelse på proceskrav i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere må ikke betyde at de unge kun tilbydes de obligatoriske eller billigste forløb

Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.

Lovforslaget udmønter Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021, som blev indgået af aftalepartierne bag Aftale om en ny ret til tidlig pension. Som led i aftalen blev det aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen skulle medføre en besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.

Lovforslaget medfører bl.a., at proceskravene i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere lempes, og sikrer, at unge får bedre rettigheder og støtte i overgangen til uddannelse. Unge skal først have et nyt tilbud efter 4 måneder, mod 4 uger i dag. Dog skal første tilbud gives indenfor 4 uger. Desuden får ledige efter seks måneders ledighed mulighed for at vælge, om samtaler med jobcentre og a-kasser skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller over video.

Lovforslaget indeholder også en række mindre ændringer, der ikke følger af aftalen herunder en mindre ændring af en overgangsregel vedrørende indsatsgarantien (Bedre ressourceforløb) og nogle ændringer, der omhandler kommunikationen mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner i unges overgang til uddannelse.

Rådet for Socialt Udsatte er bekymrede over, at lempelsen af proceskravene forventes at generere en besparelse årligt på over 300 mio. kr. Det er en uheldigt, hvis konsekvensen af den store besparelse er, at de unge kun tilbydes de obligatoriske eller billigste forløb fx virksomhedspraktik og FGU, mens fx forløb på daghøjskole, som er dyrere, skæres væk.

Uddannelseshjælpsmodtagere er en meget sammensat gruppe. Det er meget forskelligartede indsatser der skal til for at hjælpe disse unge i uddannelse/job, og det er vigtigt, at hver enkelt får netop den indsats, som bedst hjælper ham/hende videre, uanset hvilken type tilbud, det drejer sig om. Netop fordi gruppen er så sammensat, må besparelserne ikke foranledige en smallere pallette af tilbud.

Rådet anbefaler, at udviklingen i de forskellige tilbud følges tæt fx gennem løbende evaluering af området og at man sikrer, at der fremadrettet reelt er en passende bredde i de tilbud, som gives. Rådet bemærker desuden, at Reformkommissionen, som har unge uden uddannelse som et af deres fokusområder, ventes at afslutte deres arbejde og fremsætte anbefalinger i 2022. Det havde været naturligt at lade disse anbefalinger indgå i nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Rådet for Socialt Udsatte kan bakke op om, at de unge får bedre rettigheder og støtte i overgangen til uddannelse.

Endelig bakker Rådet for Socialt Udsatte op om den foreslåede fleksibilitet, hvor ledige efter et ½ år kan vælge at afholde møder med video eller telefonisk frem for fysisk. For nogle kan det have en afhjælpende effekt ikke at skulle møde op fx i forhold til sygdom og stress.