Den nye integrationsydelse skaber større fattigdom og afsavn

Høringssvar til udkast til lovforslag nr. L2 om indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af ovennævnte lovforslag.

Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at lovforslaget resulterer i fattigdom blandt de berørte grupper. Al erfaring viser med stor tydelighed, at det har mærkbare, negative menneskelige konsekvenser for både de berørte voksne og deres børn at fjerne et ordenligt forsørgelsesgrundlag. Det gavner kort sagt ikke nogen eller noget men skaber blot yderligere marginalisering.

Følgende tal taler sit eget klare sprog: ”Indførelsen af ’fattigdomsydelserne’ – starthjælp, kontanthjælpsloftet mv. – i starten af 00’erne har… isoleret set øget antallet af økonomisk fattige, formentlig med op mod 5.500 personer” (”Familiernes Økonomi 2014”, Økonomi- og Indenrigsministeriet).

Konkret læring fra 00’ernes eksperimenter med starthjælp/introduktionsydelse og nedsat kontanthjælp er desuden dokumenteret i undersøgelsen ”Konsekvenser af de laveste sociale ydelser”, som er gennemført af Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet i 2009. Heraf fremgår det blandt andet:

 ”Ser vi på aktiviteten, fx at gå til tandlæge, er det to tredjedele (ca. 65 %) af modtagerne af de laveste sociale ydelser, som har undladt dette af økonomiske grunde, mens det er 8 % blandt de [”almindelige”] arbejdsløse og 6 % blandt de beskæftigede.

Ser vi på andelen, som har undladt at købe medicin ordineret af lægen, så er der 25 % af dem på starthjælp/introduktionsydelse, og 32 % af dem på nedsatte [kontanthjælps-]ydelser, som har undladt dette, mens der er henholdsvis 6 % af de arbejdsløse og 2 % af de beskæftigede.

Når vi skal forklare årsagen til, at modtagerne af de laveste sociale ydelser rammes så hårdt af afsavn – så mange og omfattende afsavn – er hovedforklaringen helt entydigt, at det skyldes, at de har de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag.” Med ovenstående erfaringer in mente mener Rådet for Socialt Udsatte, at regeringen bør gennemføre mere udtømmende analyser af konsekvenserne for de mennesker, der nu bliver ramt af fattigdom, herunder muligheder for at modvirke de negative konsekvenser. Rådet for Socialt Udsatte mener dermed, at regeringen bør afstå fra at haste et forslag igennem.

Fattigdom handler om økonomi, men det handler i høj grad også om afsavn, som kan føre til isolation og marginalisering. I Rådets optik er ’fattigdomsydelser’ uacceptabelt for de berørte voksne som børn - og for samfundet som helhed at være vidne til.