"Ghettopakken" rammer udsatte i almene boliger

Rådet for Socialt Udsatte er grundlæggende modstander af regeringens ændringer i almenboligloven, fordi de rammer socialt udsatte lejere.

Høringssvar

Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (initiativer der modvirker parallelsamfund)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af lovforslaget.

Rådet kan ikke anbefale, at lovforslaget fremsættes for Folketinget, på baggrund af de negative konsekvenser det vil have for socialt udsatte. Hvis regeringen alligevel ønsker at fremsætte forslaget, så bør retten til genhusning og fuld erstatning for hver eneste borger, som rammes, som minimum eksplicit slås fast i forslaget, og finansieringen bør komme andensteds fra end fra Landsbyggefonden – og derved fra alle lejere i sektoren.

Overordnet ønsker Rådet desuden at afvise brugen af betegnelsen ”ghettoer”, da det er med til at stigmatisere borgere i særligt udsatte boligområder.

Den almene boligsektor er helt afgørende ift. at tilvejebringe betalbare boliger til nogle af samfundets mest udsatte borgere. Som det fremgår af lovforslaget, huser den almene sektor en stor andel af borgere udenfor arbejdsmarkedet med sociale og økonomiske udfordringer. Forslaget rammer denne gruppe. Det gælder ikke mindst lovforslagets punkt 2.2 Omdannelse af udsatte boligområder og ghettoområder, punkt 2.5 Skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler og punkt 2.8 Afhændelse og nedrivning af ejendomme omfattet af almene boliger.

Det er selvfølgelig altid væsentligt at overveje, om en mere socioøkonomisk blandet sammensætning i boligområder er givtig for alle parter. Men der findes allerede en række værktøjer til at fremme dette hensyn, og Rådet mener, at regeringens lovforslag er for indgribende i forhold til de problemer, forslaget skal imødekomme. De foreslåede skærpelser vil ramme bredt blandt beboergrupper i de såkaldte ”ghettoområder”, hvilket er helt utilstedeligt for de beboere, som har behov for en almen bolig, de kan betale på en lav indkomst, og som lever en fredelig tilværelse her.

Udsatte grupper, som lever under vanskelige sociale og økonomiske vilkår, har ret til at bo et sted, som de kan betale, og som de selv har valgt. Det er et meget voldsomt indgreb i en person eller en families liv, hvis man ikke længere kan bo dér, hvor man bor. Rådet mener, at regeringen med sit forslag negligerer de konsekvenser, det har for en person eller en familie, ikke at kunne blive boende i sin bolig eller blive i det område, hvor familiens børn eventuelt går i skole, har sine kammerater osv. Rådet er altså grundlæggende modstander af regeringens forslag. Hvis forslaget alligevel fremsættes, anbefaler Rådet som nævnt, at forslaget i langt højere grad fastlår retten til genhusning og fuld erstatning for alle ramte – også dem, som ikke vil falde ind under en sådan ret ift. ekspropriation.

Desuden opfordrer Rådet regeringen til at adressere den generelle udfordring med tilvejebringelse af betalbare boliger til personer med lave indkomster – en udfordring, som bliver forstærket med lovforslaget. Kommunerne mangler flere steder i landet i forvejen redskaber til at kunne tilvejebringe det nødvendige antal boliger, som personer med lave indkomster kan betale.

Endvidere har Rådet følgende bemærkning til lovforslagets punkt 2.4 Udvidelse af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre indsatser mod parallelsamfund uden afdelingens godkendelse:

Rådet er grundlæggende af den holdning, at inddragelse af socialt udsatte til enhver tid er bedre og mere fremmende for en positiv udvikling i et område, end at store beslutninger tages hen over hovedet på de – i forvejen marginaliserede – mennesker, som rammes. Rådet kan derfor ikke støtte forslaget om udvidelse af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre indsatser mod parallelsamfund uden afdelingens godkendelse.

Afslutningsvis kan Rådet som nævnt heller ikke tilslutte sig finansieringen af udspillet. Det fremgår, at udspillet bl.a. vil betyde, at Landbyggefondens refusion af statslig ydelsesstøtte forhøjes. Det betyder, at midler, som tilhører og skal komme hele den almene sektor og dens beboere til gavn, anvendes til at finansiere regeringens ghettoplan – hvilket ikke er rimligt overfor de mange beboere i den almene sektor over hele landet.