Godt med socialt frikort, men behov for justeringer i lovforslag

Rådet er overordnet meget positiv overfor forslaget om forsøg med socialt frikort. Rådet håber, at det bliver et vellykket forsøg, der kommer mange socialt udsatte til gavn.

Høringssvar

Høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort

Rådet takker for høringen af ovenstående lovforslag.

Rådet er overordnet meget positiv overfor forslaget om forsøg med socialt frikort. Ordningen giver nogle af samfundets mest udsatte borgere mulighed for at få en reel økonomisk gevinst ved at yde dét, de kan – og derved både få glæden ved at kunne bidrage og ved at kunne tjene egne penge uden at blive modregnet i sociale ydelser. Det er Rådets oplevelse, at langt de fleste socialt udsatte rigtig gerne vil bidrage med dét, de kan, men at de ofte rammer ind i demotiverende barrierer i form af meget beskeden økonomisk udbytte pga. skat og modregning i ydelser. Samtidig har det nuværende arbejdsmarked svært ved at udbyde småjobs til socialt udsatte pga. bl.a. stort administrativt besvær.

Rådet vil dog gerne gentage den kritik af ordningens finansiering, som Rådet også tidligere er kommet med: Rådet finder det påfaldende, at skattelettelser i form af socialt frikort til socialt udsatte skal finansieres af satspuljen, mens skattelettelser til alle andre i vid udstrækning finansieres af det økonomiske råderum – et råderum, som er blevet større bl.a. som følge af mange reformer af overførselsindkomster, herunder en reduktion af satsreguleringen af kontanthjælp, førtidspension mv. på 5 procentpoint fordelt over perioden 2016-2023.

Rådet håber, at det bliver et vellykket forsøg, der kommer mange socialt udsatte til gavn. I den forbindelse mener Rådet, at forsøgsperioden på to år er alt for kort. Det virker ikke realistisk, at der allerede efter to år kan drages retvisende konklusioner om ordningen. En forsøgsperiode på mindst fire år vil være mere realistisk.

Rådet bemærker, at da der er tale om en to-årig forsøgsperiode, vil det være hensigtsmæssigt at visitere borgeren for hele perioden og ikke kun for ét kalenderår af gangen. Det giver unødig administration.

Rådet påpeger, at en del af målgruppen af de mest udsatte enten slet ikke vil have en smartphone eller ikke have én i perioder og derfor ikke vil have adgang til indberetningsløsningen (app’en). Flere vil desuden ikke have en bankkonto, som det også er nævnt i lovforslagets bemærkninger. Disse mest udsatte bør sikres adgang til ordningen ved, at der også er en indberetningsløsning for denne gruppe og kan udbetales løn kontant. Der kan arbejdes med organisatoriske løsninger på dette, hvis ikke systemet kan ændres. Det vil formentlig være nødvendigt med økonomisk støtte til relevante aktører til udvikling og drift af sådanne organisatoriske løsninger. Hvis der visiteres til hele forsøgsperioden, vil der være færre sager at behandle, hvilket bør frigive midler inden for den afsatte ramme.

Lovforslaget har et ambitiøst mål eller en forudsætning om, at 4.000 personer årligt visiteres til og bruger det sociale frikort. Umiddelbart virker det urealistisk, at der på så kort tid findes små-beskæftigelse til 4.000 personer. Rådet vil derfor opfordre regeringen til at gøre rede for, hvordan dette ambitiøse mål skal nås, herunder hvilke initiativer der sættes i værks for at organisere udbuddet af så mange småjobs, og hvem man forestiller sig vil udbyde så mange småjobs?

I den forbindelse vil det være nyttigt med en afklaring af, hvem der kan udbyde de småjobs, som socialt udsatte kan tage. I lovforslaget står der ”virksomheder”. Menes der med dette også private NGO’er? Rådet mener, at sociale NGO’er kan spille en særlig rolle i forhold til at tilvejebringe relevante småjobs med de fleksible rammer, som kan være nødvendige for målgruppen for ordningen. Dette bør beskrives i lovforslagets bemærkninger.

Endvidere mener Rådet, at der er behov for at afklare, hvordan ordningen skal ses i forhold til 225-timers-kravet, som en del af målgruppen formentlig vil være omfattet af. For kontanthjælpsmodtagere omfattet af 225-timers-reglen kan der opstå nogle uklare situationer eller dilemmaer i forhold til fx kommunens rådgivning, hvis en borger på den ene side skal efterleve 225-timers-kravet og samtidig ønsker at benytte ordningen om det sociale frikort.

Endelig undrer Rådet sig over fordelingen af midler til ordningen, hvor næsten 30 mio. kr. af den samlede ramme på 45 mio. kr. går til hhv. udvikling af IT-understøttelse og kompensation til kommunerne. Umiddelbart virker det som meget store udgifter til administration af ordningen. De store administrative systemer, der skal sættes op, taler i øvrigt også for en forlænget forsøgsperiode til fire år.