Midliertidig huslejehjælp til unge

Rådet har afgivet et høringssvar til et forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (midlertidig huslejehjælp). Af forslaget fremgår det, at: ”Kommunen kan… yde midlertidig hjælp tilhuslejeudgifter”. Rådet finder det utilstrækkeligt, at der er tale om en kanbestemmelse. Det bør være en ret for borgeren, at de får hjælp til huslejen, når den overstiger et beløb, der ikke kan betales af uddannelseshjælpen. Da problemet med manglen på billige boliger som unge kan finansiere ud af uddannelseshjælpen, mv., højst sandsynligt ikke vil løses på de 6 måneder, som forslaget vil lade hjælpen begrænse til, finder Rådet, at hjælpen på linje med hjælp efter § 34 bør være uden tidsbegrænsning eller fortsætte, indtil der er fundet en egnet bolig, som den unge kan betale.

Høringssvar

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (midlertidig huslejehjælp)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen. Rådet finder det positivt, at der søges løsninger for unge, som er i risiko for hjemløshed. Det tyder på, at der er politisk opmærksomhed på kontanthjælpsreformens negative konsekvenser.

Som udgangspunkt finder Rådet dog, som påpeget ved tidligere lejligheder, at den lave ydelse til unge under 30 år, som er begrundelsen for forslaget om midlertidig huslejehjælp, er forkert. Unge bør også have en offentlig ydelse, som gør det muligt at finansiere de mest basale udgifter til bolig og forsørgelse. Det er som udgangspunkt det bedste grundlag for en sund og bæredygtig fremtid for den enkelte.

Af forslaget til § 81 b fremgår det, at: ”Kommunen kan… yde midlertidig hjælp til huslejeudgifter”. Rådet finder det utilstrækkeligt, at der er tale om en kanbestemmelse. Det bør være en ret for borgeren, at de får hjælp til huslejen, når den overstiger et beløb, der ikke kan betales af uddannelseshjælpen. Det bør ikke være op til kommunens individuelle skøn om der skal gives tilskud. Det mest enkle og reelle ville være, at lade unge på offentlig forsørgelse omfatte af aktivlovens § 34 uden de nuværende begrænsninger.

Da problemet med manglen på billige boliger som unge kan finansiere ud af uddannelseshjælpen, mv., højst sandsynligt ikke vil løses på de 6 måneder, som forslaget vil lade hjælpen begrænse til, finder Rådet, at hjælpen på linje med hjælp efter § 34 bør være uden tidsbegrænsning eller fortsætte indtil der er fundet en egnet bolig, som den unge kan betale. Kommunen kan være medvirkende til at finde en egnet bolig, der kan betales af den lave ydelse.

Rådet finder det problematisk, at midlerne til at finansiere § 81 b overføres med bloktilskuddet. I kombination med ’kan-bestemmelsen’ giver det kommunerne et økonomisk incitament til at administrere ordning meget restriktivt og ikke prioritere imødekommelse af de unges rettigheder. Rådet anbefaler, at kommunernes udgifter efter § 81 b bliver omfattet af 50 procent statsrefusion, som det er tilfældet med §§ 81 og 82.

Som forslaget til § 81 b aktuelt er formuleret, skal modtagere være villige til at indgå en administrationsaftale, medvirke til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig, deltage i gældsrådgivning eller lignende. Der burde være formuleret tilsvarende krav for kommunerne til at medvirke i at finde en løsning, når der i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til nr. 2 skrives, at problemet ikke primært skyldes borgeren, men, at: ”Hjælpen skal således som udgangspunkt være begrundet i boligforsyningsmæssige begrænsninger i den pågældende periode”.

Rådet støtter initiativer, der kan være med til at forbedre udsatte menneskers situation, hvilket forslaget kan medvirke til for en begrænset periode. Men forslaget fremstår utilstrækkeligt i dets nuværende form.