Nedsættelsen af integrationsydelsen vil fastholde børnefamilier i fattigdom

Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Rådet takker for høringen. Rådet har alene forholdt sig til den del af forslaget, som omhandler nedsættelse af integrationsydelsen (som ifølge lovforslaget fremadrettet skal opdeles i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) for forsørgere, som har optjent ret til halvdelen af børne- og ungeydelsen og det dertilhørende forslag om, at kontanthjælpsloftet for gruppen sænkes tilsvarende.

Modtagere af integrationsydelsen er allerede nu på en nedsat ydelse sammenlignet med almindelig kontanthjælp. Ifølge Institut for Menneskerettigheders rapport om Familier på integrationsydelse fra 2018 har de fleste familier på integrationsydelsen i forvejen en indkomst, der er lavere end Rockwool Fondens minimumsbudget, som er et budget for en beskeden livsførelse med sund kost, sundhedsudgifter, bolig, tøj og andre basale livsfornødenheder. Nedsættelsen af integrationsydelsen efter 3 år vil fastholde børnefamilierne i en tilværelse med fattigdomsrelaterede materielle og sociale afsavn og være ude af stand til at opretholde en tilstrækkelig levestandard. Det er statistisk veldokumenteret, at børnefattigdom har varige skadelige konsekvenser ind i voksenlivet for de ramte børn, og det kan herved være med til at øge antallet i risikogruppen for socialt udsathed senere i livet.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal nedsættelsen af integrationsydelsen fungere som et økonomisk incitament, der overfor nyankomne skal understrege, at de skal blive selvforsørgende. Rådet vil i den forbindelse påpege, at der ikke er belæg for, at økonomiske incitamenter på denne udsatte grupper virker efter hensigten. Ifølge et praktikertjek udarbejdet af Mploy for STAR har de økonomiske incitamenter i Jobreform fase I stort set ingen eller meget begrænset effekt på målgruppens jobsøgningsadfærd. Ligeledes er det dokumenteret (se Müller m.fl.: Fattigdom, Afsavn og Coping, 2015), at økonomiske incitamenter på integrationsydelsesmålgruppen kan gøre modtagerne mere modløse og derfor virke modsat hensigten. Ifølge Beskæftigelsesministeriet har tendensen de seneste år været, at en stadig større andel af flygtninge og udlændige i Danmark faktisk er kommet i arbejdet. Det indikerer, at målgruppen både kan og vil blive selvforsørgende. Fremfor at begrænse rådighedsbeløbet hos familier på integrationsydelsen, burde man i stedet hjælpe familierne med at overkomme de kulturelle, sociale mv. barrierer, som kan stå i vejen for at de kan blive selvforsørgende.

Afsluttende vil Rådet påpege, at Regeringen med lovforslaget modarbejder Danmarks målsætning om opfylde FN’s verdensmål om en halvering af generel fattigdom inden 2030, som Danmark har tilsluttet sig På baggrund af ovenstående vil Rådet opfordre til, at den del af lovforslaget, som omhandler nedsættelse af integrationsydelsen, ikke gennemføres.