Nyt refusionssystem for forsørgelsesydelser risikerer at ramme socialt udsatte
Rådet har afgivet høring om et nyt lovforslag, som indebærer en ændring af refusionssystemet for forsørgelsesydelser. Ændringen, som indebærer en aftrapning af refusionsprocenten over tid, skal ifølge forslaget ’sikre et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse ved at gennemføre en effektiv indsats overfor borgere på offentlig forsørgelse.’ I høringssvaret sætter Rådet for Socialt Udsatte dog spørgsmålstegn ved, om det nye system vitterligt bliver til gavn for den enkelte. Rådet påpeger, at refusionsaftrapningen i særlig grad vil ramme socialt udsatte, som ofte har flere, komplekse sociale problemer, og som typisk står forholdsvis langt fra arbejdsmarkedet og derfor ofte er afhængige af forsørgelsesydelser i længere tid.
Høring vedr. udkast til lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og om digital løsning til brug for opgørelse af refusion og medfinansiering (Nyt refusionssystem m.v.)
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af ovenstående lovforslag. Rådet har ingen konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte dele, men Rådet har følgende generelle kommentar:
En central del af lovforslaget omhandler en ændring af refusionssystemet for forsørgelsesydelser, som dels indebærer en ensretning på tværs af forskellige forsørgelsesydelser og dels indebærer en gradvis aftrapning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter – fra 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at denne omlægning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter ’skal medvirke til at styrke det kommunale fokus på resultater til gavn for den enkelte person på offentlig forsørgelse.’ Ændringen skal således ’sikre et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse ved at gennemføre en effektiv indsats overfor borgere på offentlig forsørgelse.’
I den forbindelse vil Rådet gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det nye system vitterligt bliver til gavn for den enkelte. Det er muligt, at den foreslåede incitamentsstruktur vil tjene til gavn for de ledige, som i forvejen står tættest på arbejdsmarkedet. Men refusionsaftrapningen vil i særlig grad ramme socialt udsatte, som ofte har flere, komplekse sociale problemer, og som typisk står forholdsvis langt fra arbejdsmarkedet og derfor ofte er afhængige af forsørgelsesydelser i længere tid.
De foreslåede ændringer kan således få kommunerne – som nu skal betale en større andel af forsørgelsesydelsen til dem, som er afhængige af offentlig forsørgelse i lidt længere tid – til at øge presset på socialt udsatte borgere, som i forvejen er meget pressede. Det kan blive kontraproduktivt – og blot skabe yderligere marginalisering som følge af, at mennesker presses ud af forsørgelsessystemet, uden at de får en indkomst, som giver et rimeligt forsørgelsesniveau.
Med den meget beskedne refusionsprocent til kommunerne på førtidspension, langvarig kontanthjælp, ressourceforløbsydelse mv. er der endvidere en stor risiko for, at det bliver endnu vanskeligere for socialt udsatte at flytte mellem kommuner, og at kommunerne vil bruge endnu flere administrative kræfter på uenigheder mellem hinanden om ansvar for den enkelte borger. Det vil være tid, der går fra at hjælpe borgeren.
