Omfattende kontrol med udbetaling af sociale ydelser er ude af proportioner
Rådet har afgivet høring vedrørende ændring af lov om Udbetaling Danmark. Lovforslaget rummer forslag til etablering af en dataenhed med henblik på at styrke kontrollen med udbetaling af sociale ydelser. Rådet er naturligvis optaget af, at borgere får udbetalt de(n) sociale ydelse(r), de er berettigede til. Men Rådet undrer sig grundlæggende over præmissen om kontrolforanstaltninger, set i lyset af, at problematikken omkring såkaldt socialt bedrageri formodes at foregå i en forholdsvis lille størrelsesorden. I høringssvaret gør Rådet også opmærksom på, at udsatte grupper lever i en sårbar og usikker situation og derfor ofte vil føle det yderst indgribende at blive mistænkeliggjort, hvis de mødes med anklager om socialt bedrageri. Rådet foreslår derfor, at der i lovforslaget afsættes midler til, at man som borger under mistanke får ret til en bisidder, når ens sag bliver udtaget til kontrol. Læs hele Rådets høringssvar herunder.
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af lovforslag om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love.
Rådet har ingen bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører overflytning af administrationen af efterlevelseshjælp, fleksydelse, delpension, begravelseshjælp og international sygesikring.
Med hensyn til etableringen af en dataenhed med henblik på at styrke kontrolområdet er Rådet naturligvis enig i formålet; at borgere får udbetalt de(n) sociale ydelse(r), de er berettigede til. At sikre borgernes retssikkerhed er afgørende, ligeledes er det afgørende at arbejde for at mindske, at borgere bliver mødt med tilbagebetalingskrav eller uforudsete reguleringer eller stop af sociale ydelser.
Men, som ytret i tidligere høringssvar vedrørende bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, undrer Rådet sig grundlæggende over præmissen om kontrolforanstaltninger, set i lyset af, at problematikken omkring såkaldt socialt bedrageri formodes at foregå i en forholdsvis lille størrelsesorden. Det omfattende kontrolapparat, der iværksættes overfor borgere, der modtager sociale ydelser, virker derfor uproportionelt med problemets omfang.
Med lovforslaget forslås en udrulning af det allerede eksisterende kontrolapparat, hvormed det forventes, at antallet af sager vil stige. Det må derfor forventes, at antallet af uberettigede anklager ligeledes vil stige, hvorfor flere vil blive udfordret på deres retsstilling. Rådet vil gøre opmærksom på, at dette især er problematisk i forhold til socialt udsatte grupper, som altid lever i en sårbar og usikker situation og derfor ofte vil føle det yderst indgribende at blive mistænkeliggjort, når de mødes med anklager om socialt bedrageri. Der er risiko for, at kontrolindsatsen bidrager til en yderligere marginalisering af den socialt udsatte. Derfor vil Rådet foreslå, at der i lovforslaget afsættes midler til, at man som borger under mistanke får ret til en bisidder, når ens sag bliver udtaget til kontrol, og at kontrolmyndigheden gør opmærksom på denne ret. Afslutningsvis vil Rådet henvise til det problematiske i, at omfattende kontrolforanstaltninger er med til at stigmatisere hele gruppen af modtagere af overførselsindkomster som potentielle lovbrydere. Et sådant kontrolapparat giver således næring til en forståelse af, at mange på overførselsindkomst snyder eller forsøger at snyde ”systemet”.
