Oplysning om stofindtagelse bør ikke være skræmmekampagne
Rådet finder det positivt, at Sundhedsstyrelsen vil lave en forebyggelsespakke om stoffer og i den forbindelse udarbejde en publikation om forebyggelse af stoffer til det kommunale sundhedsarbejde. Den bør dog ikke være en skræmmekampagne, men den bør indeholde information om at minimere risici. Ved at inddrage den skadesreducerende tilgang, bliver der også oplysning til de unge, der trods oplysning alligevel vil eksperimentere med stoffer.
Vedr. høring af udkast til Forebyggelsespakke om stoffer
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.
Generelt finder Rådet det positivt, at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en publikation om forebyggelse af stoffer til det kommunale sundhedsfremmeog forebyggelsesarbejde i forhold til unge.
Rådet finder det samtidig hensigtsmæssigt, at forebyggelsespakken ikke bærer præg af at være en skræmmekampagne, men derimod ønsker at fokusere på en mere pragmatisk tilgang til brug og misbrug af rusmidler.
Overordnet set finder Rådet, at der mangler at blive formuleret flere konkrete forslag til initiativer, som skal forebygge den generelle mistrivsel, der desværre findes blandt mange unge. Forskellige undersøgelser bl.a. fra Center for Rusmiddelforskning og Rådets egne, viser at de unge, som har et stort forbrug af rusmidler, generelt er i mistrivsel og oplever flere belastede forhold i deres liv.
Det fremgår af følgebrevet til høringen, at denne forebyggelsespakke beskriver en tidlig indsats rettet mod unge og tidlig opsporing. De skadesreducerende indsatser er ikke inkluderet – det kommer i en senere publikation rettet mod socialt udsatte stofmisbrugere.
Rådet finder det bekymrende, at Sundhedsstyrelsen ikke finder det relevant også at sikre skadesreducerende information til de unge. Det kunne afhjælpe alvorlige og fatale situationer for de unge og uerfarne.
En undersøgelse fra 2010 foretaget af Center for Rusmiddelforskning og SFI om unge natklubgæster viste eksempelvis, at 40 % af de unge natklubgæster havde prøvet et andet illegalt stof end hash (typisk kokain, amfetamin og/eller ecstasy). Derudover var blandingsbrug også udbredt i nattelivet, idet 91 % af de unge, der havde prøvet kokain, også havde prøvet andre illegale stoffer. Endeligt beskrives kokain i undersøgelsen som et stof, som står i en mellemposition mellem farligt og ufarligt. En del unge opfatter det som farligt, bl.a. fordi det typisk sniffes, og dermed forbindes med afhængighed. På den anden side ses stoffet som et stof, der kan være ’præstationsfremmende’. Undersøgelsen konkluderer, at de ambivalente risikoforståelser.
er væsentlige for de uerfarne unges villighed til at eksperimentere mere med stoffer, og at kokainens ambivalente position betyder, at det må formodes, at flere unge derfor kan være villige til at eksperimentere med kokain.
Selv om materialets mål er at få unge til at afholde sig fra eksperimenter med stoffer, så må man have som formodning, at unge fortsat vil eksperimentere. Der kan derfor være god grund til at give information, som kan være med til at minimere de risici, der er ved stofindtagelse.
Denne information kunne eksempelvis være:
Det er risikabelt at blande flere forskellige slags stoffer Bland ikke alkohol og stoffer (når stoffet er ”dampet af” risikerer man en alvorlig alkoholforgiftning) Forskellige opmærksomhedspunkter alt afhængig af stoftype (eks. drik rigeligt af vand) Indtag aldrig stoffer alene fsva. en sikring af de kommunale medarbejderes kompetencer og viden på stofmisbrugsområdet finder Rådet det nærliggende, at der også sikres en basal viden om stoffer og stofbiologi. Der sker hele tiden en forandring og udvikling som gør, at det er svært at give ordentlig rådgivning, hvis man ikke har indblik i, hvad stofferne er. Der er behov for en kommunal vidensudvikling og – deling, så rådgivningen bygger på den aktuelt bedste viden.
