Ordninger med eftergivelse af gæld bør forbedres
Den nuværende forsøgsordning med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper bør bevares, indtil en anden og bedre ordning kan sættes i stedet.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.)
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af ovenstående lovforslag.
Rådet er opmærksomt på, at SKAT har en stor opgave med at få ryddet op i konsekvenserne af det fejbehæftede it-system for inddrivelse. Men Rådet har gentagende gange påpeget, at det er afgørende, at dette oprydningsarbejde ikke rammer socialt skævt – sådan at socialt udsatte grupper kommer til at betale en del af prisen for oprydningen i inddrivelsessystemet.
Gæld er på mange måder en møllesten om halsen på mange socialt udsatte og en barriere for at få taget hånd om andre sociale problemer. Det kan konstateres, at forsøgsordningen med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, der kommer i varig beskæftigelse, har for ringe effekt. Meget få personer opfylder kriterierne – og desuden bliver for få vejledt fyldestgørende om deres muligheder.
Rådet ser dog ingen grund til, at regeringen afskaffer den nuværende forsøgsordning, uden at der er sat en anden ordning i stedet for. Behovet for at få lettet gældsbyrder for socialt udsatte med ubetalelig gæld er stort.
I relation til afskaffelse af forsøgsordningen henviser regeringen i lovforslagets bemærkninger til, at der i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige allerede findes en regel, der giver mulighed for eftergivelse af gæld til det offentlige, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det. Rådet er enigt i, at den eftergivelsesordning potentiel kan være god, men § 13, stk. 6, kendes af meget få og finder så vidt vides også meget lidt anvendelse, som det bl.a. fremgår af rapporten ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte”, som Rådet fik udarbejdet af Advokaterne Foldschack og Forchhammer i 2014. Det er muligt, at kriterierne for § 13, stk. 6, i for ringe omfang er objektive og derfor er uforudsigelige for potentielle ansøgere. Der mangler i det hele taget viden om, hvorfor ordningen ikke bliver brugt mere – herunder om, hvorfor så få socialt udsatte bliver vejledt om deres muligheder.
På baggrund af ovenstående er Rådets anbefaling således, at den nuværende forsøgsordning bevares, indtil en anden ordning kan sættes i stedet. Endvidere anbefaler Rådet, at det indskrives i lovens bemærkninger, at regeringen vil iværksætte en uvildig analyse, som munder ud i anbefalinger til en ny og bedre ordning og/eller til, hvordan eksisterende ordninger (jf. bl.a. § 13, stk.6) kommer langt flere socialt udsatte til gavn – herunder ift. bedre vejledning om muligheder samt mere realistiske kriterier for eftergivelse. Analysen bør gennemføres inden udgangen af 2018 med inddragelse af aktører, som har kendskab til målgruppen af socialt udsatte og deres gældsproblematikker.