Pædagoguddannelsen specialiseres – husk at undervise i menneskers psykosociale vanskeligheder

Rådet kan støtte, at den faglige fordybelse får bedre betingelser med en ændring af pædagoguddannelsen. I Rådets perspektiv er det særligt positivt, at specialiseringen indenfor social- og specialpædagogik bl.a. retter sig særligt mod målgruppen af mennesker med sociale vanskeligheder som fx misbrug, hjemløshed og prostitution. I den forbindelse foreslår Rådet, at specialiseringen også omfatter mennesker med psykosociale vanskeligheder.

Høringssvar

Svar på høring om ændring af pædagoguddannelsen

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.

Rådet finder det positivt at ændre pædagoguddannelsen for derved at give mulighed for en specialisering og faglig dybde, som også kan komme målgruppen af socialt udsatte til gode. I Rådet for Socialt Udsattes perspektiv er det derfor særligt positivt at specialiseringen indenfor social- og specialpædagogik bl.a. retter sig særligt mod målgruppen af mennesker med sociale vanskeligheder som fx misbrug, hjemløshed og prostitution. I den forbindelse foreslår Rådet, at punkt nr. 3. b. udvides til også at omfatte mennesker med psykosociale vanskeligheder. Mange mennesker døjer med psykosociale vanskeligheder diagnosticeret eller ej, som de har behov for hjælp til, evt. i tilknytning til deres problemer med misbrug, hjemløshed eller lignende.