Positivt at ny bekendtgørelse vil bevare varetægtsarrestanters ret til vederlagsfri social stofbehandling.

Rådet er positiver over for bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), men bemærker dog bl.a., at substitutionsbehandling ikke nævnes.

Høringssvar

Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen)

Rådet takker for høringen til den foreslåede ændring til bekendtgørelsen om vederlagsfri behandling mod stofmisbrug under varetægtsfængsling. Rådet er generelt optaget af, at vederlagsfri social stofbehandling og substitutionsbehandling skal være tilgængeligt for alle, der har brug for det og ønsker det. Rådet har tidligere støttet lovændringer, der har styrket og udvidet den stofbehandlingen i arresthuse og andre af kriminalforsorgens institutioner, da dette er til gavn både for den enkelte indsattes motivation, positive fremskridt og resocialisering og for samfundet som helhed. Rådet ser positivt på, at bekendtgørelsen bevarer varetægtsarrestanters ret til vederlagsfri social stofbehandling, men bemærker, at substitutionsbehandling ikke nævnes. Rådet mener, at retten til substitutions- og abstinensbehandling er ligeså nødvendig som den sociale stofbehandling. Abstinenser har omfattende negativ påvirkning på menneskers helbred og velvære og kan udgøre en alvorlig helbredsrisiko.

Derudover har Rådet følgende bemærkninger til indholdet af bekendtgørelsen.

Stk. 5 Behandlingsgarantien opretholdes Rådet ser positivt på, at behandlingsgarantien i stk. 5 på de 14 dage opretholdes.

Stk. 3 Stofbehandling begrænses af bygnings- og sikkerhedsmæssige rammer Rådet forholder sig kritisk til bekendtgørelsens stk. 3, der gør indholdet af den sociale stofbehandling begrænset af de givne bygnings- og sikkerhedsmæssige rammer i arresthuset. Rådet oplever allerede, at ønsket om stofbehandling i praksis ikke imødekommes i høj nok grad i arresthusene, og at gøre behandlingen betinget af fysiske og sikkerhedsmæssige forhold i arresthuset vil kun begrænse varetægtsfængsledes ret til stofbehandling yderligere. Rådet mener ikke, at bygnings- og sikkerhedsmæssige rammer må afgøre, hvorvidt stofbehandling kan sikres i praksis og udføres med et tilstrækkeligt indhold og intensitet. Rådet mener derimod, at alle borgere skal kunne modtage social stofbehandling og substitutionsbehandling, hvis de har behov for det og ønsker det – uanset hvor de opholder sig. Stk. 4 Manglende ret til stofbehandling for varetægtsfængslede udlændinge Rådet forholder sig også kritisk til bekendtgørelsens stk. 4, der som udgangspunkt ikke sikrer ret til social stofbehandling for varetægtsfængslede eller administrativt frihedsberøvede udlændinge. Det er positivt, at der lægges op til, at der tages hensyn for særlige hensyn ift. længerevarende varetægtsfængsling og den pågældendes helbred. Rådet er dog bekymret for, hvor længerevarende varetægtsfængslingen skal være, før det særlige hensyn bliver opfyldt, samt af hvilken grad af helbredsrisiko, der skal til, før særlige hensyn ift. helbred tages i brug.

En afhængighed af stoffer er allerede som udgangspunkt en stor helbredsmæssig belastning, både psykisk og fysisk, og betragtes som en meget risikofyldt sygdom med stor dødelighed, især hos ubehandlede. Udlændinge, der er efter §36 er administrativt frihedsberøvede på fx Udrejsecenter Ellebæk, kan være frihedsberøvede i op til 18 måneder. Det er for lang tid at gå ubehandlet. Derudover er der set sager, hvor udlændinge, der tidligere har været frihedsberøvede, får genoptaget deres sag og enten opnår asyl eller forbliver hindrede i deres udsendelse. Hvis disse mennesker kommer ud i samfundet efter en længerevarende periode uden at have modtaget behandling for en stofafhængighed forøges risikoen for hjemløshed, kriminalitet og forværring af deres fysiske og psykiske helbred til store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser.