Rådet støtter ikke forslag om tre-årig karantæneperiode ift. offentlige ydelser efter udstået straf for vold
I sit høringssvar vedr. initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v. påpeger Rådet, at de ikke kan støtte forslaget.
Høringssvar vedr. initiativer til beskyttelse af børn imod vold og anden negativ social kontrol og indførelse af regler om fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte m.v
Rådet takker for høringen.
Lovforslaget skærper straffen for vold mod børn og indebærer, at mennesker, der dømmes, vil blive sanktioneret ifht. modtagelse af offentlige ydelser i en tre årig karantæneperiode efter udstået straf. I karantæneperioden vil den dømte maksimalt kunne modtage offentlig ydelse på niveau med selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelsen (SHO), uanset hvilken offentlig ydelse, borgeren normalt er berettiget til. Både hvis denne ydelse er kontanthjælp, pension, dagpenge, barselsdagpenge eller sygedagpenge. Hvis borgeren inden dommen er på SHO, tæller de tre år efter udstået straf ikke med i optjeningen til almindelig kontanthjælp.
I praksis betyder sanktioneringen at borgere der modtager offentlige ydelser straffes hårdere end borgere i arbejde, selvom de har begået samme forbrydelse.
Rådet vil fraråde denne forskelsbehandling. Begår man en forbrydelse, så skal man straffes for det. Det bør ikke føre til strafskærpelse, at man fx er arbejdsløs, pensionist eller syg. Det er et vigtigt princip, at loven er lige for alle uanset socialklasse. Det princip brydes når sanktioner i offentlige ydelser gøres til en del af en straf.
Desuden vil sanktionen ikke kun ramme den dømte ydelsesmodtager selv, men også dennes børn og ægtefælle. SHO ydelsen er lav og vil i de fleste tilfælde ikke kunne dække et beskedent minimums budget. Det betyder at modtagere ofte lever i fattigdom.
Selv midlertidig fattigdom rammer børn hårdt. Undersøgelser viser at bare et enkelt år i fattigdom kan have negative konsekvenser for børn langt ind i voksenlivet2. Hvis der fortsat er børn i hjemmet, vil sanktioner i ydelserne derfor ikke kun skade forældrene, men også i høj grad de børn, det er lovforslagets formål at beskytte.
På denne baggrund kan Rådet ikke anbefale vedtagelse af lovforslaget.