Rådet er positiv overfor en del af forslagene i udkast til lov om frikommunenetværk

Høring over udkast til lov om frikommunenetværk

Rådet for Socialt udsatte takker for høringen af 24. februar.

Rådet har alene forholdt sig til de frikommuneforsøg, der vurderes at berøre socialt udsatte direkte. Det drejer sig om:

- Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger
- Frikommunenetværk om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde
- Frikommunenetværk om en plan for sammenhængende indsats sammen med borgere

Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Forsøget om billige boliger og fleksible boligløsninger rummer flere gode forslag. Det drejer sig om forslagene om udvidet adgang for kommunerne til anvendelse af udslusningsboliger til personer, der opholder sig i midlertidige boformer efter lov om social service §§ 107 eller 110 samt forbedring af mulighederne for at kommunerne kan indgå aftale om anvisningsret til ledige lejligheder i private udlejningsejendomme.

Rådet kan dog ikke tilslutte sig forslaget om udvidelse af de gældende opsigelsesregler, således at det i flere situationer bliver muligt at opsige lejere i almene plejeboliger. Fra kommunens synsvinkel er dette muligvis en fleksibel udnyttelse af plejeboligmassen, men det er samtidig et forslag, som er meget indgribende i forhold til beboernes ret til at blive i det, der er blevet beboerens eget hjem.

Efter gældende regler er lejere i almene plejeboliger beskyttet af de sædvanlige opsigelsesregler i den almene lejelov. Ligeledes har efterlevende ægtefæller og samlevere ret til at fortsætte lejemålet, hvis den plejekrævende lejer af en plejebolig dør. Med dette forslag kan kommunen opsige lejeren, hvis kommunen vurderer, at plejebehovet ”ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i den pågældende bolig”. Ligeledes vil kommunen kunne opsige en efterlevende ægtefælle, som har behov for en plejebolig, hvis vedkommende bor i en bolig, der er egnet til to personer.

I lovforslagets bemærkninger er nævnt, at frikommuneforsøgene ikke må bryde med borgerens retssikkerhed, grundloven, EU-regler eller Danmarks internationale forpligtelser. Dette forslag vurderes at bryde med borgerens retssikkerhed, idet kriteriet om, at plejebehovet ”ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i den pågældende bolig”, er uklart, og efterlader en meget høj grad af skøn til kommunen.

Rådet savner i forslaget nogle af de initiativer, som fremgik af kommunenetværkets oprindelige ansøgning, herunder mulighed for at kommunerne kan give et midlertidigt huslejetilskud til borgere for at sikre sammenhæng mellem socialfaglig støtte og bomuligheder, f.eks. som understøttelse af Housing First-strategi, samt mulighed for at kommunerne kan oprette midlertidige boliger for at sikre borgerne en god overgang fra et tilbud til et andet. Regeringen opfordres til at indarbejde disse elementer i lovforslaget.

Frikommunenetværk om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde Forsøget om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde rummer et forslag om lempelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der mangler evnen til at give informeret samtykke. Dermed vil man sidestille personer med svære handicap, sindslidelser mv. med personer med demens, for hvem der gælder lempeligere regler. De gældende regler om optagelse i botilbud uden samtykke for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som IKKE skyldes demens, indeholder bl.a. krav om, at enigheden mellem kommune og borgerens værge/pårørende efterkontrolleres af en tredje instans for at sikre, at flytningen er til borgerens bedste, når borgeren ikke selv kan give samtykke.

Dette medfører, som det er nævnt i bemærkningerne til nærværende forslag, at indstilling til flytning uden samtykke er en administrativt tung proces. Rådet finder ikke, det er rimeligt, at socialfaglige hensyn og hensyn til borgernes retssikkerhed skal vige til fordel for en bedre styring af kommunens udgifter. Det bør også i frikommuneforsøget sikres, at der er en tredje uafhængig instans, der efterprøver beslutningen. I den sammenhæng er de eksisterende regler hensigtsmæssige.

Forsøget om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde rummer desuden forslag om øget brug af overvågning over for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Rådet finder ikke, at bedre styring af udgifterne er en tilstrækkelig begrundelse for øget brug af overvågning, herunder også video-, audio og bevægelsesovervågning. Det må være et klart kriterium i forsøget, at brugen af disse systemer er til klar gavn og fordel for borgeren. Generelt skal der være et intensiveret tilsyn med kommunens brug af disse midler, så det sikres, at den elektroniske overvågning ikke erstatter varme hænder.

Dette forsøg rummer endvidere et forslag om adgang til at tilbyde borgere, der er visiteret til ydelser efter §§ 83 og 85 i lov om social service, tilkøbsydelser. Det fremgår, at tilkøbsydelserne skal ligge udover ”de behovsbestemte ydelser, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde efter serviceloven”. Tilkøb af omsorgsydelser og socialpædagogisk bistand kan let blive en glidebane, der åbner op for at flytte funktioner fra ydelser, borgerne bliver bevilget uden betaling, til ydelser, borgerne skal betale for. Hvilke ydelser, kommunen er forpligtet til at yde efter serviceloven, er i loven beskrevet ganske uklart, og der er overladt en meget høj grad af skøn til kommunen. Det bør derfor i forsøget sikres, at forsøgskommunernes kvalitetsstandard for §§ 83 og 85 er meget tydelige og udspecificerede, så borgerne ved, hvilke ydelser, de har ret til efter loven. I den sammenhæng bør forsøgskommunernes kvalitetsstandard kunne udsættes for en uafhængig vurdering af, om den kan anses for tilstrækkelig.

Det bemærkes i øvrigt, at indførelsen af tilkøbsydelser også medfører en rækkes supplerende bestemmelser om magtanvendelse.

Frikommunenetværk om en plan for sammenhængende indsats sammen med borgere Rådet støtter umiddelbart bestræbelsen på at koordinere målsætninger og indsatser for borgere, der modtager støtte på flere områder. Det er positivt, når kommuner tager skridt til at forenkle indsatsen over for mennesker med komplekse problemer.

Forsøget rummer dog, i lighed med forslaget om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, et forslag om adgang til at tilbyde borgere, der er visiteret til ydelser efter § 83, i lov om social service, tilkøbsydelser. Rådets bemærkninger ovenfor gælder også her.