Rådet ser postitive elementer i forslag om harmonisering af regler for ungdomsboliger

Svar på høring over rapport om harmonisering og modernisering af reglerne for ungdomsboligområdet

Rådet takker for høringen og har med stor interesse læst udvalgets rapport. Særligt er Rådet optaget af, at anvisningen af ungdomsboliger til unge med sociale udfordringer kommer til at ske på en mere målrettet måde. Adgangen til ungdomsboliger, hvor andre unge, som er i uddannelse, også bor, kan være et vigtigt skridt mod en positiv udvikling for nogle unge med begrænsede sociale problemer. Samtidig kan adgangen til en – billig – ungdomsbolig være helt afgørende for den unges mulighed for at kunne klare sig økonomisk, idet en andel af gruppen af unge med boligsociale behov vil være modtagere af den meget lave uddannelseshjælp og derfor være helt afhængige af at kunne få en billig bolig for at kunne klare sig.

Rådet mener, at anvisningen til en ungdomsbolig for unge med boligsociale behov bør ske i tæt sammenhæng med den øvrige hjælp og støtte, som kommunen skal stille til rådighed over for denne gruppe af unge. På den baggrund er Rådet umiddelbart positivt overfor forslaget om, at kommunen fremover varetager anvisningen til ungdomsboliger for unge med boligsociale behov – samt de øvrige forslag, som indebærer, at kommunen fremover får bedre redskaber til at sikre en gennemskuelig og så vidt muligt ensartet fælles anvisning med fælles anvisningskriterier osv.

For så vidt angår forslaget om, at kommunen fastsætter en fordelingsnøgle, som angiver, hvordan ungdomsboliger fordeles mellem unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov, fremgår det, at kommunen efter forslaget maksimalt kan anvise hhv. hver 5. eller hver 10. ledige bolig – afhængigt af bygningstypen – til unge med særlige behov (forslag 4.5.2.). Rådet har forståelse for, at der skal være et vist lokalt råderum for tilpasning i forhold til de aktuelle behov, men mener samtidig, at der med fordel kunne sættes en minimumsgrænse for, hvor stor en andel af ungdomsboliger der minimum skal stilles til rådighed for unge med boligsociale behov. Derved sendes et klart signal om, at unge med visse sociale udfordringer skal have adgang til ungdomsboliger, hvor de kan bo sammen med andre unge. Rådet påpeger, at det er vigtigt, at kommunen udarbejder en plan med støtte og betingelser for, at den unge bor i boligen, som afløsning for det krav om studieaktivitet, som de øvrige beboere er omfattet af (forslag 4.5.8). Med hensyn til at gøre aldersgrænsen for unge med særlige behov vejledende, finder Rådet ikke, der bør kunne dispenseres mere end 3 måneder. Der bør findes en permanent bolig til mennesker på 30 år og mere, som ikke er i uddannelse.

For så vidt angår forslaget om, at den fælles anvisning fremover organiseres som en forening med medlemmer og en bestyrelse (forslag 5.5.5), foreslår Rådet, at muligheden for, at personer med særlig erfaring med og kendskab til udsatte unges problematikker kan repræsenteres i bestyrelsen, nævnes eksplicit, idet det vurderes at være til stor gavn for bestyrelsens arbejde at have personer med kendskab til denne målgruppe med.