Social- og indenrigsministeren bør kunne udpege en repræsentant til at indgå i Epidemikommission
Der er brug for at indtænke det sociale område så tidligt som muligt i håndteringen af en epidemi, så kuren ikke bliver værre end smitten, påpeger Rådet for Socialt Udsatte i høringssvar til lov vedr. epidemier.
Høringssvar til Udkast til forslag til lov vedr. epidemier mv. (epidemiloven)
Forslag vedr. nedsættelse af Epidemikommission Det foreslås, at social- og indenrigsministeren kan udpege en repræsentant til at indgå i den Epidemikommission (§4), som er foreslået nedsat for at rådgive sundheds- og ældreministeren og andre myndigheder om håndtering af smitsomme sygdomme. Epidemikommissionen består af en repræsentant udpeget af Styrelsen for Patientsikkerhed, en repræsentant udpeget af Sundhedsstyrelsen, en repræsentant udpeget af Statens Serum Institut og en repræsentant udpeget af Rigspolitiet.
Begrundelse: Der er brug for at indtænke det sociale område så tidligt som muligt i håndteringen af en epidemi, så kuren ikke bliver værre end smitten.
Blandt eksempelvis hjemløse, psykisk syge og personer med et misbrug opstod nogle akutte behov for bl.a. mad, overnatning, misbrugshåndtering, adgang til kontanter mv. For hjemløse og stofmisbrugere viste det sig nødvendigt med opsøgende test, ligesom der var behov for tilbud til hjemløse ved mistanke om smitte eller ved smitte. I forhold til værnemidler har det været vanskeligt for det sociale område at blive anerkendt som modtager af visir, mundbind etc.
Dertil kommer den isolation – i en vis udstrækning selvvalgt - som nedlukningen afstedkom for mange udsatte borgere, som fik alvorlige konsekvenser for personer med psykiske lidelser, kronisk syge mv., og som forventes at medføre et betydeligt efterslæb i ikke-håndterede psykiske og fysiske problemer. Derudover var der fx bostøtte, der blev aflyst og besøgsrestriktioner, der øgede den ensomhed, som var der i forvejen. Yderligere kan nævnes de uregistrerede hjemløse migranter, der udgjorde et potentielt alvorligt problem, fordi de ikke tog imod tilbud om test for at undgå at komme i myndighedernes søgelys.
Der gik alt for lang tid fra sundhedsmyndighederne havde udarbejdet retningslinjer til de blev omsat til retningslinjer fra Socialstyrelsen, der kunne formidles til sociale institutioner i kommuner og regioner. Det afstedkom stor usikkerhed, utryghed og forvirring på væresteder, bosteder mv.
På baggrund af ovenstående opfordres sundheds- og ældreministeren til at medtage en repræsentant i epidemikommissionen fra socialområdet, så de særlige udfordringer på det sociale område kan blive drøftet med sundhedsmyndighederne fra et tidligt tidspunkt og ligge til grund for epidemikommissionens rådgivning af sundheds- og ældreministeren. Dermed er der en forventning om, at de påbud, der formidles til kommuner og regioner, vil tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende på det sociale område.
Rådet for Socialt Udsatte vil desuden anmode om, at få de ”nærmere regler om kriterier for visitation til isolationsfaciliteter, herunder om målgruppe, om retningslinjer for isolationsfaciliteter..” (pkt. 2.3.4.2 i Bemærkningerne) i høring. Rådet vil være opmærksomme på, om der tages de fornødne hensyn til fx psykiske lidelser, afhængighed mm.
I øvrigt påskønnes, at man i lovforslagets bemærkninger vedr. isolation og restriktioner på bl.a. botilbud er opmærksom på, at foranstaltningen skal være det minimum, der skal til for at undgå smittespredning, så borgerne ikke lider unødige sociale afsavn og isolation med andre negative konsekvenser til følge.
Endelig vil Rådet for Socialt Udsatte opfordre sundheds- og ældreministeriet til at præcisere i Epidemiloven, at test, isolationsfaciliteter, behandling mm. skal være til rådighed for alle uanset opholdsstatus.