Stort behov for at kommunerne tager housing-first i brug i sit fulde omfang

I høringssvar vedr. styrket samarbejde om indsatsen til borgere på herberger og kvindekrisecentre og udvidelsen af anvendelse af udslusningsboliger påpeger Rådet bl.a., at det kan være hensigtsmæssigt med en præcisering af efterforsorg for 110-tilbud, så der ikke af bagvejen bliver statsrefusion på kommunernes arbejde med at hjælpe hjemløse ind i boliger. Kommunerne skal give den nødvendige bostøtte mv., dvs. implementere housing-first konceptet fuldt ud.

Høringssvar

Høringssvar vedr. styrket samarbejde om indsatsen til borgere på herberger og kvindekrisecentre og udvidelsen af anvendelse af udslusningsboliger

Rådet takker for høring vedr. styrket samarbejde om indsatsen til borgere på herberger og kvindekrisecentre og udvidelsen af anvendelse af udslusningsboliger.

Rådet bakker op om de forslåede formålsbeskrivelser for både §109 og §110. De midlertidige boformer skal netop være midlertidige og bidrage til at hjælpe borgerne med at overkomme sociale problemer og komme videre i en permanent bolig.

Rådet er enig i, at det kan være hensigtsmæssigt med en præcisering af efterforsorg for 110tilbud, så der ikke af bagvejen bliver statsrefusion på kommunernes arbejde med at hjælpe hjemløse ind i boliger. Kommunerne skal give den nødvendige bostøtte mv., dvs. implementere housing-first konceptet fuldt ud.

Det er dog et opmærksomheds- og bekymringspunkt, at langt fra alle kommuner lever op til denne forpligtelse. Herberger og krisecentre oplever stor forskel på, hvor alvorligt kommunerne tager deres handlepligt og lige nu tilpasser tilbuddene deres indsats efter kommunernes niveau. Lige nu er det få kommunerne, der arbejder systematisk med Housing First. Der er et stort behov for, at kommunerne tager housing-first i brug i sit fulde omfang inklusiv de relativt dyre indsatstyper. I den forbindelse kan der peges på, at kommunerne kan trække på den ekspertise, der er forankret i 110-tilbud, til gennemførelse af housing first forløb, men uden statsrefusion, således som lovforslaget lægger op til.

Rådet bifalder, at målgruppen for udslusningsboliger udvides til også at omfatte kvinder, der har benyttet §109 tilbud, og at ordningen udvides til også at omfatte ungdoms- og ældreboliger. Derudover er det meget positiv, at ordningen gøres mere brugbar ved at forlænge perioden for ordningen og sikre, at huslejestøtte i forbindelse med ordningen ikke modregnes i andre ydelser.

Samtidig vil Rådet opfordre til, at ordningen med udslusningsboliger udvides til en ordning for alle hjemløse og ikke kun ved udslusning fra en midlertidig boform. Hele hjemløse-gruppen, herunder gadesovere og sofa-sovere, har behov for muligheden for reduceret husleje. Den nuværende begrænsning kan være et incitament til at få hjemløse ind på et herberg frem for direkte i egen bolig. Perspektivet burde ændres: Det er ikke relevant hvor hjemløse udsluses fra – det er relevant hvor, og hvad de skal indsluses i: Hvilket boligmiljø den enkelte vil kunne trives i, og dermed hvordan man kan sikre, at huslejen stemmer overens med betalingsevnen. I den forbindelse ville det være oplagt at ændre betegnelsen ”udslusningsbolig” til noget mere dækkende.

Derudover bør det være en del af ministeriernes videre arbejde på området om ordningen kan udvides til også at omfatte private lejeboliger. At kun almene boliger kan benyttes som udslusningsboliger, afskærer en meget stor del af boligmassen fra at blive anvendt i indsatsen mod hjemløshed.