Fortsat straf for "utryghedsskabende tiggeri" er ikke løsningen

Skærpet straf for såkaldt utryghedsskabende tiggeri løser ikke de problemer, der er forbundet med hjemløshed og ekstrem fattigdom – tværtimod.

Høringssvar

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)

Rådet for Socialt Udsatte takker for det fremsendte udkast.

Rådet har følgende bemærkninger:

Da den daværende justitsminister i juni 2017 fremsatte forslaget om skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri, havde udkast til lovforslag ikke været i høring, idet man ønskede en hurtig fremsættelse. I den forbindelse bemærkede Rådet, at forslaget vedrørte problemer, der havde eksisteret længe, og at det frem for akutte og sporadiske løsninger, som forslaget var udtryk for, ville være ønskværdigt, om man arbejdede på nogle mere langsigtede løsninger på de problemer, hjemløse har.

Rådet mener fortsat ikke, at en skærpet straf for såkaldt utryghedsskabende tiggeri løser de problemer, der er forbundet med hjemløshed og ekstrem fattigdom – tværtimod.

I den debat, der var i forbindelse med forslaget i 2017, var det tydeligt, at forslaget først og fremmest skulle ramme udenlandske hjemløse. Ændringen kan imidlertid finde anvendelse over for alle mennesker, der gør sig skyldige i tiggeri på de nævnte steder (i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler). Uanset om der er tale om danske eller udenlandske hjemløse, er det Rådets opfattelse, at der er tale om et yderligere pres på meget udsatte menneskers forsøg på at opretholde tilværelsen.

Forslaget om at ophæve udløbsklausulen begrundes i bemærkningerne til det fremsendte udkast med, at ”strafskærpelsen har været med til at sikre, at der i dag er længere imellem, at borgere udsættes for utryghedsskabende tiggeri”. Rådet finder det besynderligt, at det primære hensyn er, at borgerne i Danmark skal skånes for synet af ekstremt marginaliserede mennesker, og ikke at forsøge at løse de massive sociale problemer, disse mennesker har.

Rådet finder, at loven er udtryk for en politik, der bekæmper hjemløse og ekstremt marginaliserede mennesker fremfor at bekæmpe hjemløshed og marginalisering. De domme, der er faldet siden ændringen, viser, at skærpelsen også har ramt mennesker, som ikke har gjort andet end at sidde passivt med en kop, som folk har lagt penge i. Det er Rådets klare opfattelse, at de problemer, disse mennesker har, skal afhjælpes ved sociale indsatser og ikke ved straf. Rådet kan derfor ikke tilslutte sig, at udløbsklausulen for den skærpede straf ophæves.

Det sparede provenu på godt 8 mio. kr., jf. det oprindelige lovforslag, ved udløb af den skærpede straf kan hensigtsmæssigt anvendes på sociale programmer for at hjælpe stærkt marginaliserede mennesker, herunder nødstedte migranter. Det kunne være transitprogrammer, som der er gode erfaringer med i København. Transitprogrammer hjælper migranterne så meget på fode, at de kan hjælpes tilbage til deres hjemlande. Provenuet vil kunne finansiere en ganske betydelig udvidelse af indsatsen.