LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Øvrigt
07. okt. 2016
Rådet: Find en løsning på problemet med beskæring af 58 mio. kr. til udsatte i Københavns Kommune
Regeringen har besluttet at sløjfe det tilskud på 58 mio. kr. årligt, som Københavns Kommune siden 2003 har modtaget til tilbud til socialt udsatte. Det er ulykkeligt for de mange brugere af vigtige sociale tilbud, som nu er truede. Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til, at der snarest findes en løsning, og har i dag afsendt et brev til hhv. social- og indenrigsminister Karen Ellemann, overborgmester i København Frank Jensen, Folketingets Social- og Indenrigsudvalg samt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.   
Læs nyhed
Beskæftigelse
29. sep. 2016
Debatindlæg: Fællesskabet er andet end arbejde
Det er ingen hemmelighed, at Rådet for Socialt Udsatte højlydt har frarådet regeringen at indføre kontanthjælpsloftet - først og fremmest pga. loftets fattigdomsskabende effekter. I sidste uge havde Karen Ellemann og Jørn Neergaard en kronik i Jyllands-Posten, hvor de skrev om fakta og myter i debatten om kontanthjælpsloftet - i deres optik. ... Den kronik svarede Jann Sjursen på efterfølgende i Jyllands-Postens spalter. Du kan læse indlægget nedenfor. "Helt overordnet kan man sige, at kontanthjælpsloftet og regeringens fokus på arbejde rammer en gruppe mennesker, hvoraf mange simpelthen har svært ved at passe et arbejde i større eller mindre udstrækning – på grund af f.eks. sygdom og sociale problemer. Resultatet er så, at disse grupper bliver talt ud af fællesskabet, for Ellemann og Neergaard anerkender ikke, at også mennesker, der ikke kan arbejde, er en del af et fællesskab og har værdi for deres familie, venner, lokalsamfundet og samfundet som helhed." Læs hele debatindlægget her  
Læs nyhed
Øvrigt
20. sep. 2016
Rådets nye adresse på Bornholm
Som bekendt flytter Rådet for Socialt Udsatte til Bornholm d 1. oktober. Derfor har Rådets sekretariat fundet nye lokaler i Rønne. Adressen er her pr. 1. oktober: Rådet for Socialt Udsatte St. Torvegade 26 3700 Rønne
Læs nyhed
Øvrigt
11. sep. 2016
Debatindlæg: Politikerne vil vide, hvad der virker på området for socialt udsatte, men ikke alt kan måles
Udsat for Evidens: Politikerne vil vide, hvad der virker på området for socialt udsatte, men ikke alt kan måles Af Jann Sjursen. Debatindlægget er offentliggjort i Avisen Kommunen 11. september 2016
Læs nyhed
Øvrigt
31. aug. 2016
Debatindlæg: Regeringens planer mangler socialpolitisk vingesus
Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen havde dagen efter regeringens præsentation af Helhedsplanen og forslaget til finansloven for 2017 denne kommentar i Kristeligt Dagblad: Regeringens planer mangler socialpolitisk vingesus Når man gennemlæser gårsdagens store politiske udspil – den økonomiske helhedsplan for årene frem til 2025 og finanslovsforslaget for 2017 – er det sigende, at de to store planer på ingen måde forholder sig til fattigdom og ulighed i Danmark. Skal man sige noget om de socialpolitiske ambitioner i planerne, er det først og fremmest, at de glimrer ved deres fravær. I helhedsplanen er der tre områder, hvor regeringen særligt vil investere: sikkerhed, sundhed og kompetencer. Her når man frem til at investere hele 21,5 milliarder kroner i årene frem til 2025.  Desværre er der ikke en tilsvarende imponerende investering i sociale problemer. Der er ellers nok at tage fat i: en rekordhøj hjemløshed, en alkoholbehandling, som rummer en brøkdel af de, der trænger, og en stofmisbrugsbehandling, der ikke har kapacitet til at overholde den behandlingsgaranti, der ellers er lovfæstet – for nu bare at nævne tre områder. I går holdt Rådet for Socialt Udsatte ”Brugernes Bazar” i Kongens Have i Odense. Her mødte 1500 udsatte fra hele landet frem og drøftede sociale udfordringer i dagens Danmark. Og blandt de deltagende mærker man de komplekse sociale problemstillinger, som alt for ofte står i vejen for, at udsatte kan fokusere på beskæftigelse, uddannelse og kompetencer – med andre ord det, som regeringen satser på skal gøre Danmark 65 milliarder kroner rigere i 2025. Når regeringen i sit satspuljeoplæg skriver, at man har ambitioner om at få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet og generelt at nedbringe antallet af udsatte, så klinger det hult, så længe man ikke præsenterer en ambitiøs investeringsplan for at imødegå sociale udfordringer i Danmark. I al fairness er der også ting at glæde sig over i de to udspil: et socialt frikort til hjemløse i helhedsplanen for eksempel eller det fokus, der gives socialt udsatte grønlændere i Danmark i oplægget til satspuljeprioriteter. Problemet er bare, at så længe den helt strukturelle ulighed består – og med kontanthjælpsloftet, der træder i kraft om en måned, er der al mulig grund til at frygte, at den ulighed vil blive styrket – så vil disse positive tiltag forblive dryp i et hav, hvis vandstand stiger om anklerne på de udsatte. I helhedsplanen kan man også læse, at der i årene 2024 og 2025 vil ske en fortsættelse af den lavere regulering af overførselsindkomster, der allerede er besluttet frem til 2023. Udhulingen af blandt andet kontanthjælpens værdi fortsætter altså frem til 2025.   Indlægget, som kan læses nedenfor, blev bragt i Kristeligt Dagblad d. 31. august 2016http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/en-helhedsplan-og-finanslovsforslag-uden-socialpolitisk-vingesus
Læs nyhed
Fattigdom
30. aug. 2016
Kronik: Hvorfor er nødvendighedens politik altid negativ for udsatte
Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, havde d. 25. august denne kronik i Jyllands-Posten: De svageste må holde for igen En god lang ferie er balsam for sjælen; man kobler af, man tænker ikke de vante tankemønstre, man bliver – måske – endda inspireret af gamle eller nye venner, man møder på sin vej gennem ferielandet. Sådan kan man i hvert fald håbe, at danskerne vender hjem til de vante rammer igen efter ferien: opladet med ny energi, fysisk og mentalt. Èn gruppe af danskere må dog vænne sig til, at den fremover får mindre ferie at lade op i: kontanthjælpsmodtagere. En del af lovpakken om kontanthjælpsloftet indeholdt nemlig også en nedsættelse af retten til ferie, når man er på kontanthjælp – fra fem til fire uger om året. Og således kom vi mentalt ud af ferietilstanden og tilbage til dén politiske virkelighed, der domineres af opfattelsen om nødvendighedens politik. Forude venter der et politisk efterår rigt på politiske reformer, hvor nødvendighedens politik fortsat vil trone som det dominerende ræsonnement bag reformerne. Regeringen præsenterer sin overordnede plan for dansk økonomi i 2025-planen, og der vil sandsynligvis blive forhandlet en skatteaftale med indbyggede skattelettelser på plads. Men hvad har alt dette at gøre med socialt udsatte? I udgangspunktet intet. Men det er en af de væsentligste lærer af den politiske tidsalder, der kunne gå under navnet nødvendighedens politik, at det ved vi først, når folketing og regering konkret har udtænkt – eller forhandlet det på plads. Da den forrige regering i 2012 indgik sin store skatteaftale, som lettede skatten på arbejde med 14 mia. kr. frem mod 2022, sammen med de borgerlige partier, bestod krydset i, at det var kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst, der måtte finansiere skattelettelsen: Frem mod 2023 falder kontanthjælpen og andre overførsler reelt med 5 pct., den bliver altså 5 pct. mindre værd i forhold til den generelle lønudvikling. Her er vi inde ved kernen af argumentationen bag den nødvendige politik: »For at fremme væksten«, »skabe jobs i Danmark« og »fremtidssikre velfærdsstaten« eller noget lignende, hedder det gerne. Noget, som lader skinne igennem, at det ikke er med hjertet, men med hjernen, at man gennemfører en politik, som man finansierer ved at lade de dårligst stillede grupper holde for. Man lod grupper, der intet havde at gøre med topskattelettelser, finansiere en stor del af kagen. Derfor er der god grund til at være opmærksom på, hvad der mon kommer ud af de politiske forhandlinger i efteråret – også for de socialt udsatte. Siden den nuværende regering trådte til for et år siden, er konsekvenserne af den nødvendige politik fortsat med at gå udover de svageste grupper i samfundet. Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen betyder, at ”rekrutteringsgrundlaget” for socialt udsatte grupper vil stige i de kommende år. Skulle man være i tvivl om validiteten af dét udsagn, kan man forvisse sig i de forskningsrapporter om konsekvenserne af de lave ydelser i 00’rne, som Rådet for Socialt Udsatte fik udarbejdet. Her står det sort på hvidt, hvordan borgerne f.eks. ofrede et dagligt måltid, lægeordineret medicin, husleje eller tandlægebehandlingen, fordi de lave ydelser ikke længere rakte til helt ordinære daglige fornødenheder. Under nødvendighedens politik har socialt udsatte samtidig været genstand for socialpolitiske målsætninger. Det begyndte under den forrige regering med de sociale 2020-mål, som daværende socialminister Annette Vilhelmsen, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterede på et stort anlagt pressemøde. Desværre levede udførelsen ikke op til præsentationen, så arbejdet med de sociale 2020-mål fusede lidt ud i ingenting. Den nuværende regering har lavet sine egne mål for social mobilitet, der dog ikke angiver konkrete målsætninger, som de gamle sociale mål trods alt gjorde – nu tales der fx blot om ”færre hjemløse”. Det er en pointe, at det er beskæftigelsespolitiske tiltag, der for alvor ændrer livsbetingelserne for disse grupper – desværre i negativ retning. Den førte socialpolitik formår ikke at rette op på de virkeligt væsentlige skader, der i disse år påføres nogle af de mest ressourcesvage grupper i det danske samfund. Blandt gruppen af de udsatte kontanthjælpsmodtagere – som altså nu i stor stil rammes af loftet og 225-timers reglen, har vi de mest udsatte voksne (og deres børn): hjemløse, udsatte unge, mennesker med psykisk sygdom, misbrugere og prostituerede, for eksempel. Det er også en pointe, at udtrykket ”nødvendighedens politik” alene dækker over de reformer, der har med økonomiske eller beskæftigelsespolitiske emner at gøre. Ser man på den førte socialpolitik, er det tydeligt, at der ikke er en tilsvarende politisk forbrødring om at gøre det nødvendige. Lad mig give nogle eksempler: Antallet af hjemløse i Danmark er nu oppe over 6.000 mennesker og er steget konstant siden hjemløsetællingen fra SFI fra 2009. Regeringen har med indførelsen af kontanthjælpsloftet selv opgjort, at over 8.000 mennesker vil miste 2.000-3.000 kr., når loftet er en realitet. Der var brug for flere billige boliger før loftet. Nu bliver der brug for mange flere billige boliger. En situation, hvor man skruer kraftigt ned for kontanthjælpsmodtageres eksistensgrundlag uden samtidig at anvise politiske løsninger på billige boliger, er ikke samfundsmæssigt bæredygtig – uanset politisk ståsted. Nationale tal påalkoholbehandlingsområdet viser, at det at komme i offentlig alkoholbehandling som alkoholiker nærmest er en undtagelse. Der er 15.000 mennesker i behandling, men 140.000 er afhængige. Regeringen vil i sin socialpolitik fokusere på at gøre det, der virker – og det er et godt fokus. Men en nødvendig politik ville være at finansiere et behandlingssystem, der kunne rumme betragteligt flere end 15.000 ud af 140.000 behandlingskrævende personer. For stofmisbrugere er der i Danmark en behandlingsgaranti for dem, der ønsker at komme ud af deres misbrug. Den lyder på 14 dage efter henvendelse. Desværre viser tal fra Socialstyrelsen, at kommunerne overskrider behandlingsgarantien i stor stil – endda på trods af kras kritik fra Rigsrevisionen i 2012 for lignende overskridelser. En nødvendig politik er, at Folketinget giver misbrugsbehandlingen et løft i de kommende finanslovforhandlinger og forhandlingerne om kommunernes økonomi. Mange socialt udsatte oplever, at gæld vokser dem over hovedet og bliver den store primære barriere for at komme tilbage på sporet. Især kontanthjælpsmodtagere har praktisk talt ingen mulighed for at opnå en form for gældssanering. Der er behov for en samlet indsats til hjælp for gældsramte socialt udsatte og fattige. Hjælpen bør både være permanent finansiering af gældsrådgivning, adgang til gældsrådgivning i alle dele af landet, nødvendig hjælp til socialt udsatte til søgning af gældssanering og muligheder for gældssanering til mennesker på langvarig kontanthjælp, ressourceforløb etc. En rapport fra 2014 fra Rådet viste, at 185.000 danskere, der skylder penge til Skat, reelt ingen betalingsevne har. Når man taler om, at man laver den nødvendige politik, sætter man også sig selv op på en moralsk piedestal: Man har modet til at gøre det, der er nødvendigt, selv om man måske ikke ideologisk elsker det. Jeg kunne ønske, at flere politikere havde modet til at føre en nødvendig socialpolitik, selv om det koster lidt mere – i hvert fald på kort sigt.  Kronikken blev bragt d. 25. august i Jyllands-Posten og kan ses her: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8947047/de-svageste-maa-holde-for-igen/  
Læs nyhed
Brugernes BaZar
29. aug. 2016
Socialt udsatte drøfter fremtidens velfærd i Odense på Brugernes Bazar
- Det er næsten tragikomisk, at Brugernes Bazar og offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag og 2025-plan med forslag om skattelettelser falder samme dag. Det er med til at understrege, at vi står med en række helt konkrete uløste socialpolitiske udfordringer i Danmark, som regeringen ikke har fokus på. Om en måned rammer kontanthjælpsloftet, der indgår i finansieringen af skattelettelserne, for alvor folk i hovedet, og så bliver det bestemt ikke lettere for mange borgere at løse de komplekse sociale problemer, som de kæmper med i hverdagen.   Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen udtaler sig forud for Brugernes Bazar, der tirsdag d. 30. august samler 1.500 brugere fra hele landet i Kongens Have i Odense. Om de konkrete sociale problemstillinger siger Jann Sjursen i øvrigt:  -  Vi har i dag rekordmange hjemløse i Danmark – over 6.000, vi har en offentligt finansieret alkoholbehandling, som på ingen måde dækker det behov, der rent faktisk er – og vi har en behandlingsgaranti til stofmisbrugere, som kommunerne i flere tilfælde ser stort på. Og under neden er der en bekymrende voksende forekomst af psykiske problemer. Der er med andre ord masser af udfordringer, som har brug for politisk opmærksomhed.   Om Brugernes Bazar Tirsdag d. 30. august afholdes Brugernes Bazar igen i Kongens Have i Odense. Rådet for Socialt Udsatte afholder Brugernes Bazar i samarbejde med SAND, LAP og Brugerforeningen. I 2015 deltog et rekordstort antal mennesker (1.500) og i år ventes et lignende antal at komme til Odense fra alle egne af landet. Temaet for bazaren er i år ”Diagnoser – hvad betyder det for socialt udsatte?”.  Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Sekretariatschef Ole Kjærgaard: 41 85 10 95  
Læs nyhed
Brugernes BaZar
01. aug. 2016
Program til Brugernes Bazar d. 30. august i Odense
Rådet afholder sammen med SAND, LAP og Brugerforeningen Brugernes Bazar d. 30. august i Kongens Have i Odense. Årets tema er "Diagnoser - hvad betyder det for socialt udsatte?". På årets bazar kan du både møde social- og indenrigsminister Karen Ellemann, Rock-Nalle, ordførere fra Folketingets partier, politikere fra Region Syddanmark og Odense Kommune - samt naturligvis besøge boderne, hvor de mange organisationer fortæller om deres virke.   
Læs nyhed
Fattigdom
29. jun. 2016
Skræmmende tal viser elendig retstilstand for kontanthjælpsmodtagere
Ny rapport fra Ankestyrelsen: Skræmmende tal viser elendig retstilstand for kontanthjælpsmodtagere -  Når kommuner tager penge fra en borger, skal de altså være sikre i deres sag. Når man læser, at kommunerne har ramt rigtigt i 26 pct. af tilfældene – mens de har lavet fejl i 53 pct. af sagerne om sanktioner, så tager man sig simpelthen til hovedet og spørger sig selv, om det virkelig kan være tal fra en dansk offentlig forvaltning, der bryster sig af at være retfærdig og faglig velfunderet? Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen forholder sig til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der netop er udkommet i dag. Rapporten viser, at kommunerne har lavet fejl i 53 pct. af de tilfældigt udvalgte 131 sager om sanktioner overfor modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp i 2015. Sanktionerne gives efter 4 paragraffer i Aktivloven – den hårdeste sanktion gives efter paragraf 40 a, hvor borgeren kan miste sin ydelse i op til tre måneder, fx hvis borgeren gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed. Ankestyrelsen har undersøgt 20 sager, hvor der er blevet sanktioneret efter paragraf 40 a – i alle 20 sager ville Ankestyrelsen have fundet sanktionen forkert efter loven. -  Det er jo simpelthen helt til hest! Vi taler altså om mennesker, der mister deres kontanthjælp i op til 3 måneder! Og hvis borgerne bare havde klaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, så havde de fået pengene tilbage igen. Fejl i 100 procent af sagerne er kommunernes ansvar. Men der må også være et ansvar for beskæftigelsesministeren, der ikke hjælper kommunerne godt nok med administrationen af lovgivningen. Folketinget løfter heller ikke ansvaret, når der vedtages love, som kommunerne har så svært ved at administrere. At miste indkomsten i 3 måneder, når man lever af kontanthjælp, er meget alvorligt. Og Jann Sjursen tilføjer med tanke på fremtiden:  -  Det der virkelig skræmmer mig, er at kommunerne lige om lidt skal administrere 23 kontanthjælpslofter. Ikke ét loft – der er tale om 23 forskellige ydelsesniveauer. Hvis de ikke kan finde ud af den nuværende lovgivning, hvad kan vi så ikke vente os af fremtiden?   Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Fattigdom
21. jun. 2016
Regeringen stiller skarpt på manglende viden, men glemmer, hvad vi allerede ved.
Socialpolitisk redegørelse 2016: Regeringen stiller skarpt på manglende viden, men glemmer, hvad vi allerede ved.
Læs nyhed
Øvrigt
17. jun. 2016
Rådet for Socialt Udsatte sætter evidensbølgen i det sociale arbejde til debat med ny bog
Indsatsen for at hjælpe socialt udsatte har gennemgået en markant udvikling de seneste 10-15 år. I dag er begreber som mål- og resultatstyring, effektmåling og evidensbaserede metoder en del af den virkelighed, som både socialt udsatte og socialarbejdere må forholde sig til hver dag ude i kommunerne. Rådets formand Jann Sjursen siger: - Rådet for Socialt Udsatte mener, at evidensbølgens indtog på området er nået til et afgørende punkt, hvor både politikere, embedsmænd og kommunale medarbejdere bør diskutere, hvilke konsekvenser de nye tilgange har for både socialt udsatte og medarbejdere – både de positive og de betænkelige. Det er baggrunden for, at Rådet nu udgiver en antologi om emnet. Rådet for Socialt Udsatte har med antologien samlet seks artikler, som kan inspirere studerende, professionelle og politikere inden for området til at tage de vigtige diskussioner af, hvilke konsekvenser de nye tilgange har. Jann Sjursen uddyber: - Fra politisk hold ønsker man, at indsatserne på det sociale område skal tilrettelægges ligesom på sundhedsområdet med systematiske evidensmålinger. Og selvfølgelig skal socialt udsatte have den bedst mulige hjælp. Men nogle gange hopper kæden af. Arbejdet med at hjælpe socialt udsatte er væsentligt forskelligt fra sundhedsområdet, fordi udsattes problemer er mange og komplekse, så som hjemløshed, sindslidelse, misbrug, gæld osv. Derfor er det ikke altid lige til at sætte en formel op for den rette hjælp. Samtidig drukner medarbejderne i dokumentationskrav. Det er vigtigt, at der bliver taget en diskussion af, hvad der er godt, og hvad der er skidt ved den aktuelle udvikling. Om antologien: Antologien hedder ’Udsat for Evidens’ og indeholder seks artikler. De første tre artikler er skrevet af forfattere med forsker-, debattør- og underviserbaggrund, mens antologiens tre sidste artikler er skrevet af journalister, som på baggrund af en lang række interviews med blandt andet tidligere ansatte i centraladministrationen, et konsulenthus og projektkommuner præsenterer læseren for virkelighedsberetninger fra tre af de seneste års udsatte-politiske ’flagskibe’: Det Fælles Ansvar II, Hjemløsestrategien og Exit Prostitution. Antologien kan findes og bestilles gratis her Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
Øvrigt
15. jun. 2016
Rådets program under Folkemødet
Folkemødet i Allinge står for døren. I år afholder Rådet tre arrangementer: Fredag d. 17. juni kl. 10.00 - 11.00 i Røgeriets Mødetelt I: Hvordan sikrer vi en alkoholbehandling, der rummer alle? Fredag d. 17. juni kl. 14.45 - 15.45 i Brandstationens Mødetelt: Debat om evidensbølgens indtog i det sociale arbejde Lørdag d. 18. juni kl. 10.00 - 11.00 i Sverigesvejs Mødetelt: Kønsspecifikke problemer for socialt udsatte grønlandske kvinder Læs mere om arrangementerne i programmet nedenfor - eller i Folkemødets app.
Læs nyhed
1 ... 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 ... 27