LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Beskæftigelse
02. feb. 2017
Debat: Minister fejlfortolker tal om kontanthjælpsloft
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen kaldte allerede før nytår kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen for en succes. Men de tal, han bygger sin påstand på, siger ikke noget om det. Af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, indlægget af bragt i Arbejderen den 2. feb. 2017 1. oktober sidste år trådte det nye kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen i kraft, men allerede før nytår fyrede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konfetti-kanonerne af og erklærede reformerne for en succes. Ministeren konkluderede, at reformerne har medført, at der er 4000 færre på kontanthjælp. Og ikke mindst en vækst på 25 procent i andelen af ydelsesmodtagere i småjobs fik beskæftigelsesministeren til at hædre jobreformen som en succes. Troels Lund Poulsens tidlige glæde bygger på tal fra Beskæftigelsesministeriet. OVERSKRIFT UDEN DÆKNING Men det er usagligt og forkert at fortolke tallene så entydigt. Undersøgelsen om udviklingen i beskæftigelsesomfanget for ydelsesmodtagere viser, at knap to procent har en beskæftigelse på mellem to og 10 timer om ugen i perioden fra januar 2012 til januar 2016. Mellem januar og juli 2016 stiger denne andel så til lige over to procent. Det er ikke resultater, Rådet for Socialt Udsatte støver konfetti-kanonerne af for - det er trods alt en forsvindende lille gruppe! Hvad med de godt 97 procent? Alligevel var Berlingske ikke sen til at følge beskæftigelsesministerens fortolkning og bragte forsidehistorien, "Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde", der dog senere blev rettet til " Nu arbejder flere ved siden af kontanthjælpen" - der var simpelthen ikke dækning for den oprindelige overskrift. Heller ikke faldet på 4000 i antallet af kontanthjælpsmodtagere har noget med kontanthjælpsloftet at gøre. Det måtte beskæftigelsesministeren forklare i et svar til Beskæftigelsesudvalget den 9. januar i år. Faldet i det samlede antal modtagere over en lang periode er resultatet af både tilgang og afgang og ikke en konsekvens af en reform, der træder i kraft flere måneder efter statistikkens sidste opgørelse. UDSÆTTELSER Endnu en historie, som for nylig fik ministeren til køre konfetti-kanonerne i stilling, handlede om, at forudsigelserne om en stigning i boligudsættelser som konsekvens af kontanthjælpsloftet ikke er blevet bekræftet. Historien var baseret på en rundspørge udført af Radio24syv blandt udvalgte almene boligselskaber. Men heller ikke her kan der gives en entydig forklaring. Der er for eksempel ikke utænkeligt, at folk har prioriteret deres husleje over vintertøj til børnene, låner til huslejen eller finder andre akutte, men i længden uholdbare løsninger. JULEHJÆLP Flere organisationer oplevede markant stigning i ansøgninger om julehjælp og julestipendier i 2016. Dansk Folkehjælp oplevede en stigning på 85 procent og Børnesagens Fællesråd en fordobling. Når folk oplever at være fattigere, må det tages alvorligt. Hvis kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen viser sig at være lige dét, der mangler for at få kontanthjælpsmodtagere i job, og konsekvenserne ikke bliver stigende fattigdom, boligudsættelser og så videre, så vil Rådet for Socialt Udsatte naturligvis glæde sig. Men vi vil se det, før vi tror det og lader kanonen til en salut.
Læs nyhed
Sindslidende
23. jan. 2017
Debat: En presset psykiatri reddes ikke af knivforbud og mere tvang
Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Kristeligt Dagblad den 23. januar 2017 Der har i den seneste tid været debat om seneste snuptagsløsning på psykiatriens store problemer. Et knivforbud har, på linje med nogle af de andre redningsplaner for psykiatrien i øjeblikket, karakter af et quick fix, som ikke løser de grundlæggende problemer, vi har i psykiatrien, men som til gengæld gør livet mere besværligt for alle mennesker, der bor på psykiatriske botilbud. I Danmark bor cirka 5200 personer med psykiske lidelser på et botilbud. Mennesker med lidelser som angst, depression, skizofreni eller personlighedsforstyrrelser. Langt de fleste af dem lever stille og rolige liv med deres lidelse; de har venner, familie, kærester, fritidsinteresser og så videre. Ambitionen for de fleste botilbud er at ruste beboerne til at klare sig så godt som muligt med deres lidelse og måske på længere sigt komme til at bo i egen bolig. Derfor er det helt essentielt, at man på et botilbud kan skabe nogle rammer, der minder om dem, andre mennesker har om deres hverdagsliv. Det betyder for eksempel, at man har adgang til de almindelige faciliteter, andre mennesker har i deres hjem, og at man kan gå ud i sit køkken og skære sig en skive brød, hvis man er sulten. Vi skal tage det meget alvorligt, at mennesker i Danmark bliver slået ihjel, fordi de er på arbejde. Derfor bør vi lytte til medarbejderne i psykiatrien, som igennem længere tid har udtalt sig kritisk om forholdene. For eksempel udtalte en pædagog på Lindegården, hvor en ansat blev dræbt sidste år, i TV-Avisen den 16. januar som reaktion på forslaget om et knivforbud: "Der er brug for flere hænder, og der er brug for flere sengepladser, så vi kan sikre os, at mennesker, der har brug for hjælp, får den hjælp, de har brug for." Netop nu er et lovforslag om oprettelse af en ny type socialpsykiatriske afdelinger i høring. Målgruppen for afdelingerne er mennesker med svære psykiske lidelser, som vurderes at være til fare for andre, og som har forløb med gentagne eller længerevarende indlæggelser på psykiatriske afdelinger bag sig. Forslaget rummer en række nye muligheder for at iværksætte tvangsforanstaltninger - for eksempel anbringelse og tilbageholdelse uden samtykke samt undersøgelse af patientens hjem og ejendele - uden om de procedurer, der ellers gælder for tvang i psykiatrien. Forslaget forsøger dermed, ligesom forslaget om knivforbud, at løse de mangler, der er i den psykiatriske indsats, med at indføre begrænsninger i de sindslidendes udfoldelsesmuligheder. Men disse løsninger er forsimplede, har for store konsekvenser for mennesker med sindslidelser og tager ikke fat på nogle af de mere grundlæggende problemer i psykiatrien, som også har været med til at føre til vold og drab på botilbud. Det drejer sig blandt andet om for tidlige udskrivninger og for ringe muligheder for at tilbyde behandling til mennesker med dobbeltdiagnoser. Psykiatrien er presset på både ressourcer og metoder, men mere tvang og flere forbud vil føre til et højere frustrationsniveau, og det gavner hverken sindslidende eller medarbejdere.
Læs nyhed
Øvrigt
09. jan. 2017
Reportage fra konference om socialt udsatte kvinder d. 14. december 2016
Her kan du finde en reportage fra Rådets konference om socialt udsatte kvinder d. 14. december 2016.
Læs nyhed
Beskæftigelse
21. dec. 2016
Debat: Disruptionsråd - nogle er allerede hægtet af
Disruptionsråd - nogle er allerede hægtet af Af Jann Sjursen, bragt i Jyllands-Posten d. 21. december 2016 Statsministeren holdt 19/ 11 et møde på Marienborg med ledende erhvervsfolk, topfolk fra fagbevægelsen, ministre og eksperter. Mødet var et inspirationsmøde om det kommende partnerskab om fremtidens arbejdsmarked - et partnerskab, som omtales "disruptionråd". Vækst og fremgang Udfordringen er, som regeringen stiller det op, hvordan danske virksomheder kan gribe de muligheder, der ligger i robotteknologi, automatisering, øget digitalisering og helt nye teknologier og forretningskoncepter til at skabe vækst og fremgang i Danmark. Det handler i første omgang om, hvordan virksomheder kan få adgang til viden, kapital mv. for at gribe mulighederne. Arbejdskraften skal uddannes til at bestride de nye job, der kommer med de nye teknologier, og de medarbejdere, hvis job automatiseres, skal omskoles eller videreuddannes til at gøre sig gældende i nye jobfunktioner. Endnu flere bliver koblet af Der er i den forbindelse opmærksomhed på, at mange er utrygge ved udviklingen, og det vil regeringen tage alvorligt: »Fremgangen skal ikke være for de få, men løfte hele vores land.« Det er en anerkendelsesværdig ambition, især hvis den ikke bare er begrænset til det store flertal af befolkningen, som er i job, men også favner de mange, som ikke er det, blandt andet fordi de ikke kan honorere de nuværende krav på arbejdsmarkedet - de er så at sige allerede "disrupted". En lille del af de allerede afkoblede er socialt udsatte og føler for tiden slet ikke, at de får del i væksten i samfundet - mange føler sig betragtet som en hæmsko, samfundet ikke har råd til. En meget hurtig omstilling af arbejdsmarkedet til de nye teknologier vil med en vis sandsynlighed føre til, at endnu flere bliver koblet af og mister fodfæstet i livet. Den sociale udfordring Lad der lyde en opfordring til, at regeringen også sætter et seriøst arbejde i gang for at undersøge, hvordan de sociale konsekvenser af udviklingen kan imødegås og begrænses, og af om udviklingen åbner nye muligheder for socialt udsatte og andre allerede afkoblede. Det kan være som et højtprioriteret tema i et kommende disruptionråd eller som et selvstændigt udredningsarbejde, hvor den sociale udfordring kommer i centrum.
Læs nyhed
Øvrigt
21. dec. 2016
Oplæg fra konference om socialt udsatte kvinder d. 14. december 2016
Her kan du finde oplæg fra konferencen om socialt udsatte kvinder, som blev afholdt i København d. 14. december 2016.
Læs nyhed
Misbrug
20. dec. 2016
Rådet: Den manglende prioritering af stofmisbrugsområdet bør tages op med KL
To nye SFI-rapporter belyser udfordringer for borgere med stofmisbrug. Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen siger følgende om resultaterne i de to rapporter: Om SFI-rapporten: Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling:  - Når 41 procent af de undersøgte behandlingsforløb er succesfulde, så viser rapporten, at det nytter noget at give behandling. Dermed ikke sagt, at man ikke skal stræbe højere, men allerede med de resultater, som man har nu, så er der god grund til at forøge udbuddet af behandling, så mange flere af de op mod 90.000 personer med et misbrug af stoffer får mulighed for at komme i behandling. Der er behov for, at kommunerne bruger mange flere ressourcer på området. - Rapporten viser, at kommunerne bruger færre penge både pr. borger i behandling og pr. borger i det hele taget. Omkostningsudviklingen på området afspejler slet ikke, at der også efter kommunernes vurdering er mange personer med et misbrug af stoffer, som ikke er i behandling. Der er behov for, at regeringen tager den manglende prioritering af området op i økonomiforhandlingerne med KL.  Om SFI-rapporten: Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv: - SFI lancerer i dag en undersøgelse af stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv - og resultatet bekræfter til fulde, at der er behov for meget mere opmærksomhed på netop brugerperspektivet i misbrugsbehandlingen. Mange fortæller, at de ikke oplever at blive lyttet til og inddraget i, hvordan deres problem skal løses. Det er afgørende for, at behandlingen for en reel positiv betydning for den enkelte, at der sker en inddragelse af borgeren selv.   - Undersøgelsen bekræfter også, at der er behov for at tænke stofmisbrugsbehandlingen meget bredere, end til kun at handle om misbruget. To ud af tre i behandling har fysiske og psykiske problemer og knap halvdelen har sociale og økonomiske problemer. Hvis der ikke tages hånd om disse udfordringer, så kan misbrugsbehandlingen være skønne spildte kræfter. Mange efterlyser hjælp til psykiske og sociale og problemer. Det kan være i form af flere samtaler eller psykologhjælp – og et generelt helhedssyn på indsatsen, så de enkelte fx ikke sideløbende presses i beskæftigelsessystemet, herunder i forhold til deres forsørgelsesgrundlag.
Læs nyhed
Fattigdom
16. dec. 2016
Debat: Regeringens fattigdomsydelser har slået bunden ud af mange familiers økonomi
På kontanthjælpsloftet sidder nissen… …men det ser ud til, at julegrøden kan blive svær at få råd til i år. Rekord mange søger om julehjælp. Regeringens nye fattigdomsydelser har slået bunden ud af mange familiers budgetter. Af Jann Sjursen, bragt i Arbejderen d. 15. december 2016 Antallet af familier, der søger julehjælp, er rekordhøjt. Det var det i øvrigt også sidste år.  Siden V-regeringen tiltrådte, har især tre tiltag bidraget til at forværre vilkårene for samfundets udsatte. Sidste år genindførtes den lave integrationsydelse, og dette efterår er kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen kommet til. I samme periode er den officielle danske fattigdomsgrænse blevet afskaffet.    Ved H.C. Andersens Boulevard i København står et lille undseeligt skur med lidt teknik på taget. Det måler partikelforureningen fra biltrafikken, som desværre overskrider EU’s grænseværdier. Den bedste løsning ville formentlig være at nedbringe forureningen. I stedet foreslog Miljøstyrelsen sidste år at flytte måleren længere væk fra trafikken for nemmere at kunne leve op til grænseværdierne. Parallellen til social- og beskæftigelsesområdet er åbenlys: Fattigdomsgrænsen var netop et instrument, som viste udviklingen i personer, som faldt under grænsen for et værdigt leveniveau. Med henvisning til at fattigdom handler om andet end penge, fjernede regeringen dette måleinstrument med et snuptag – uden dog at løse problemerne. Tværtimod.   Regeringen påstår, at det ikke er hensigten med reformerne af kontanthjælpen at gøre folk fattige. Virkeligheden er bare, at reformerne er med til at skabe økonomiske problemer og afsavn hos mange mennesker – også dem, som absolut ikke kan tage et arbejde.  Rockwoolfonden udsendte for nylig en rapport, som opgør, hvor stort et budget en værdig tilværelse i Danmark kræver. Ser man på rådighedsbeløbet for de, der rammes af kontanthjælpsloftet, forstår man, hvorfor mange søger julehjælp: For eksempel mangler et gift par på overførselsindkomst med tre børn 2000-7000 kroner i budgettet, hvis de også rammes af 225-timersreglen eller modtager integrationsydelse. For et gift par uden børn mangler der 3000-7000 kr. Og så har vi slet ikke talt om dem på uddannelseshjælp eller lav kontanthjælpssats til unge. Det skrabede minimumsbudget forudsætter derudover, at familierne ingen gæld har, ikke har helbredsproblemer, som kræver dyr medicin, og at eventuelle børn har ret til en friplads i institution. Hvis ikke det er tilfældet, ser regnestykket endnu mere nedslående ud. De seneste års beskæftigelsesreformer har gjort et i forvejen beskedent levegrundlag væsentligt mere beskedent – med fattigdom til følge. Det gør ikke mindst ondt op til jul.  Tilbage står spørgsmålet, om regeringen ikke anerkender, at der er en nedre økonomisk grænse for, hvornår man er i stand til at leve en værdig tilværelse? Og at der er mennesker på kontanthjælp, som falder under denne grænse? Sikkert er det: Ved at fjerne måleren, fjerner man ikke problemet.  Rådet for Socialt Udsatte ønsker alle en rigtig glædelig jul – forhåbentlig uden alt for store afsavn.    
Læs nyhed
Øvrigt
14. dec. 2016
Pressemeddelelse: Socialt udsatte kvinder mødes med fordømmelse i stedet for hjælp
”Man bliver jo også syg af at prøve at få hjælp et sted, hvor der ingen hjælp er. Jeg fik det i hvert fald kun værre og min angst, ja, det gik helt galt.” Sådan beretter Tina, 49 år, om hendes oplevelse af at søge hjælp til sine psykiske problemer ved kommunen. Citatet fremgår af en ny rapport om socialt udsatte kvinder, der udgives af Rådet for Socialt Udsatte i dag. Tina fortæller videre, hvordan hendes erfaringer med at blive mødt af mistillid resulterede i, at hun isolerede sig, og hendes problemer forværredes: ”Til sidst vejede jeg jo 40 kilo og sad bare her og var angst for alt. Altså, jeg gik jo stadig ud til det mest nødvendige, men ellers kunne jeg jo ingenting andet end at græde, og jeg kunne slet ikke bede om hjælp. Det havde jeg jo prøvet.” Rapporten sætter fokus på de specifikke vanskeligheder, socialt udsatte kvinder oplever, når de søger hjælp til sociale problemer. - Det er helt afgørende, at det sociale hjælpesystem er opmærksomt på, at social udsathed kan se ud på mange forskellige måder. Hvis udsatte kvinder giver udtryk for behov om hjælp, skal de mødes med forståelse og tillid. Ellers er der en alt for stor risiko for, at de opgiver at få hjælp og problemerne vokser sig større og større, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Baggrund Rapporten er en kvalitativ undersøgelse, der bringer 15 socialt udsatte kvinders fortællinger om deres livssituation og oplevelser med hjælpesystemet.  Undersøgelsen fortæller også om kvindernes udsathed for overgreb, vold og den frygt, der ofte får kvinderne til at undgå sociale tilbud, hvor mænd er dominerende. Undersøgelsen er et oplæg til debat om, hvordan hjælpesystemet bliver bedre til at imødekomme socialt udsattes specifikke behov og kønsspecifikke udfordringer i de sociale indsatser. Rapporten lanceres i dag på en konference på Hotel Scandic Copenhagen i København kl.9.00-15.30. Blandt oplægsholderne vil der både være brugere og fagfolk, og temaet diskuteres på baggrund af forskning og erfaringer fra brugere og socialarbejdere. Pressen er velkommen. Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Socialpolitisk konsulent Pernille Loumann: 41 85 10 78
Læs nyhed
Øvrigt
29. nov. 2016
Debat: Nyt regeringsgrundlag. Desværre mere af det samme for socialt udsatte
Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Debatindlægget er bragt i Kristeligt Dagblad den 29. november 2016 Man skal passe på med at forherlige " de gode gamle dage". Ofte var de som bekendt ikke så gode, som det kan fremstå i nostalgiens bløde skær. Derfor er Rådet for Socialt Udsattes ønske til den nye regering da heller ikke, at tiden skal rulles tilbage. Et beskedent ønske må snarere være: Ikke mere af det samme. Ikke mere af de fejltagelser, som V-regeringen begik, og som på lange stræk var en fortsættelse af tidligere regeringers kurs. Kursen er simpelthen forkert. Samfundets dårligst stillede borgere er fanget på et skib, som sejler den forkerte vej. Det, der sker med reformerne af for eksempel kontanthjælp og førtidspension i disse år, fungerer ikke for hjemløse, misbrugere, sindslidende og fattige - det bør stå klart for enhver, som giver sig tid til at se ud over økonomiske regnemodeller og i stedet ser på virkeligheden. Man behøver blot lytte til de sociale organisationer, som kan fortælle om det stigende antal desperate borgere, de møder i deres tilbud. Der er brug for et totalt kursskifte. Ingen kan være uenig i, at det bedste for hjemløse, misbrugere, sindslidende og andre socialt udsatte at få et almindeligt liv med godt helbred, arbejde, god indkomst, familie og så videre. Men godt helbred, styr på misbruget, styr på dæmonerne kommer bare ikke ud af, at " det skal kunne betale sig at arbejde", " mere effekt af det sociale arbejde" eller nogen af de andre mantraer, som det nye regeringsgrundlag gentager fra de tidligere. Det er heller ikke nok at sige, at regeringen vil holde øje med udviklingen for socialt udsatte i en årlig socialpolitisk redegørelse - regeringen skal da være klar til at ændre kursen, når hjemløsheden er stigende. Mere af det samme er ikke godt nok. Hvad med, om regnestykket blev vendt på hovedet? Hvad med, om mistænkeliggørelsens retorik blev erstattet af tiltro. I første omgang ved at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag for borgere, som på grund af sygdom og sociale problemer ikke kan arbejde 37 timer om ugen på det ordinære arbejdsmarked. Det ville være banebrydende socialpolitik. Og hvad med at give det sociale arbejde, som virkelig gør en forskel for mange mennesker, et ordentligt skulderklap og et boost i form af tiltrækkeligt med ressourcer og friere rammer. Det ville være fremadskuende. 
Læs nyhed
Øvrigt
21. nov. 2016
Kom til Rådets konference om socialt udsatte kvinder
Rådet for Socialt Udsatte afholder konference om socialt udsatte kvinder den 14. december kl. 9.00-15.30 på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V. Konferencen er gratis og åben for tilmelding af alle, så længe der er ledige pladser. Se mere om konferencen i invitationen nedenfor, hvor der også står, hvordan du kan tilmelde dig. 
Læs nyhed
Øvrigt
18. nov. 2016
Rådet for Socialt Udsatte søger to nye medarbejdere
Kunne du tænke dig at arbejde for at få socialt udsattes sag på dagsordenen? Sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte søger nu to nye medarbejdere. Den ene stilling er som kommunikationskonsulent, og den anden stilling er som AC-medarbejder med særligt fokus på at fremme lokale udsatteråd og den lokale fortalervirksomhed for socialt udsatte.   Læs jobopslagene her:   AC-medarbejder Kommunikationskonsulent
Læs nyhed
Øvrigt
15. nov. 2016
Rådet for Socialt Udsatte: Flere typer frivilligt arbejde bør anerkendes
Af Jann Sjursen. Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 15. nov. 2016.   DEBAT: Det er på tide, at definitionen af frivilligt arbejde bliver bredere, så brugerfrivillighed og lignende også anerkendes, skriver formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Flere og flere danskere er engagerede i frivilligt arbejde og indgår i fællesskaber om opgaver, som løses sammen med andre engagerede medborgere til glæde for både den enkelte og samfundet. Faktum er dog desværre, at det ikke i samme grad gælder alle samfundets grupper. Vores kollegaer i Frivilligrådet peger på den stigende tendens, at det primært er de veluddannede og de, der er i arbejde, der er engageret i frivilligt arbejde, mens mennesker med sociale udfordringer i stigende grad står udenfor – også her, fristes man til at sige. Tid til en bredere definitionDet er, som Frivilligrådet påpeger, tid til, at definitionen på frivilligt arbejde bliver bredere, så flere typer af frivilligt arbejde anerkendes, også brugerfrivillighed. Det kan for eksempel være i form af peer-støtte. Inden for psykiatrien har peer-to-peer-ordninger været kendt – og anerkendt – længe, hvor tidligere brugere støtter nuværende brugere og deler deres erfaringer. Som et helt nyt initiativ har hjemløseorganisationen WeShelter fået midler fra Socialstyrelsen til at undersøge, hvordan tidligere hjemløse som frivillige peers kan støtte nuværende hjemløse på vejen mod egen bolig. Målet med projektet er at blive klogere på, hvordan peers kan være med til at hjælpe hjemløse, der er på vej fra herberg til egen bolig og give adgang til sociale fællesskaber, der kan være med til at reducere risikoen for, at den enkelte falder tilbage i hjemløshed. Der er spændende perspektiver i tankegangen. Behov for fortalervirksomhedEn anden måde, hvorpå socialt udsatte kan engagere sig, er fortalervirksomhed. Der er brug for fortalervirksomhed, der sigter på at skabe en bredere folkelig forståelse for de forhold i samfundet, som fører til, at nogle sårbare mennesker ender som socialt udsatte. Et led i fortalervirksomheden er at bruge de frivillige kræfter til at sætte fokus på de rettigheder, som socialt udsatte har, men måske ikke får opfyldt. Det er vigtigt, at fortalerfrivillighed ikke forveksles med det at tale for udsatte, selvom fortalervirksomhed nogle gange handler om at råbe vagt i gevær. Tværtimod handler det om at formidle med udsattes egne ord. Den største del af fortalervirksomheden handler om at skabe rummet og give redskaberne, så socialt udsatte kan tale på egne vegne. Det er netop denne fortalerrolle, som skal fremmes. Det vigtige er, at den frivillige sektor ikke er med til at opdele borgere her i landet yderligere i et A- og B-hold, men i stedet bane vejen for, at samfundet kan rumme os alle – med de forskelligartede ressourcer og kompetencer, hver måtte rumme. Uanset social situation bør flere få muligheder for at prøve kræfter med aktiv deltagelse, også i civilsamfundet – og flere former for frivillige indsatser bør anerkendes.
Læs nyhed
1 ... 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 ... 28