LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Øvrigt
15. nov. 2016
Rådet for Socialt Udsatte: Flere typer frivilligt arbejde bør anerkendes
Af Jann Sjursen. Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 15. nov. 2016.   DEBAT: Det er på tide, at definitionen af frivilligt arbejde bliver bredere, så brugerfrivillighed og lignende også anerkendes, skriver formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Flere og flere danskere er engagerede i frivilligt arbejde og indgår i fællesskaber om opgaver, som løses sammen med andre engagerede medborgere til glæde for både den enkelte og samfundet. Faktum er dog desværre, at det ikke i samme grad gælder alle samfundets grupper. Vores kollegaer i Frivilligrådet peger på den stigende tendens, at det primært er de veluddannede og de, der er i arbejde, der er engageret i frivilligt arbejde, mens mennesker med sociale udfordringer i stigende grad står udenfor – også her, fristes man til at sige. Tid til en bredere definitionDet er, som Frivilligrådet påpeger, tid til, at definitionen på frivilligt arbejde bliver bredere, så flere typer af frivilligt arbejde anerkendes, også brugerfrivillighed. Det kan for eksempel være i form af peer-støtte. Inden for psykiatrien har peer-to-peer-ordninger været kendt – og anerkendt – længe, hvor tidligere brugere støtter nuværende brugere og deler deres erfaringer. Som et helt nyt initiativ har hjemløseorganisationen WeShelter fået midler fra Socialstyrelsen til at undersøge, hvordan tidligere hjemløse som frivillige peers kan støtte nuværende hjemløse på vejen mod egen bolig. Målet med projektet er at blive klogere på, hvordan peers kan være med til at hjælpe hjemløse, der er på vej fra herberg til egen bolig og give adgang til sociale fællesskaber, der kan være med til at reducere risikoen for, at den enkelte falder tilbage i hjemløshed. Der er spændende perspektiver i tankegangen. Behov for fortalervirksomhedEn anden måde, hvorpå socialt udsatte kan engagere sig, er fortalervirksomhed. Der er brug for fortalervirksomhed, der sigter på at skabe en bredere folkelig forståelse for de forhold i samfundet, som fører til, at nogle sårbare mennesker ender som socialt udsatte. Et led i fortalervirksomheden er at bruge de frivillige kræfter til at sætte fokus på de rettigheder, som socialt udsatte har, men måske ikke får opfyldt. Det er vigtigt, at fortalerfrivillighed ikke forveksles med det at tale for udsatte, selvom fortalervirksomhed nogle gange handler om at råbe vagt i gevær. Tværtimod handler det om at formidle med udsattes egne ord. Den største del af fortalervirksomheden handler om at skabe rummet og give redskaberne, så socialt udsatte kan tale på egne vegne. Det er netop denne fortalerrolle, som skal fremmes. Det vigtige er, at den frivillige sektor ikke er med til at opdele borgere her i landet yderligere i et A- og B-hold, men i stedet bane vejen for, at samfundet kan rumme os alle – med de forskelligartede ressourcer og kompetencer, hver måtte rumme. Uanset social situation bør flere få muligheder for at prøve kræfter med aktiv deltagelse, også i civilsamfundet – og flere former for frivillige indsatser bør anerkendes.
Læs nyhed
Fattigdom
12. nov. 2016
Debat: En uskik at inddrive gæld fra mennesker der ingen penge har
Af Jann Sjursen, debatindlægget er bragt i Midtjyllands Avis den 12. november. Det skal være muligt for alle, også mennesker, der skylder penge væk, at leve en anstændig tilværelse. Hvis man har gæld til private kreditorer, sikrer fogedretten, at man efterlades med et minimum til egen forsørgelse. Normalt er det kun kreditorer med rygmærker, som ikke tager den slags hensyn. At det offentlige ikke engang spørger til menneskers betalingsevne før inddrivelsen, er en uskik. Det haster med, at Folketinget laver reglerne om tilbageholdelse af børne- og ungeydelse om. I samspil med kontanthjælpsloftet slår det benene væk under familier. Den 20. oktober fik ca. 20.000 familier besked om, at deres børne- og ungeydelse ville blive helt eller delvist tilbageholdt pga. ubetalt gæld til kommunen. Problemer med inddrivelsessystemet hos Skat har betydet, at inddrivelsen af offentlig gæld i flere år har været ustabil. Men netop som kontanthjælpsloftet slog igennem den 1. oktober, så kom der altså igen gang i inddrivelserne. For en familie med en lav indkomst, fx hvor forældrene modtager kontanthjælp, udgør børne- og ungeydelsen en vigtig del af forsørgelsesgrundlaget. En familie med to børn på 2 og 5 år får til eksempel 8007 kr. pr. kvartal - penge, som sidst på året typisk bruges til vintertøj og julegaver. Det usædvanlige ved dette er ikke så meget, at der er mennesker, der har gæld. Det usædvanlige er, at man kan indkræve pengene uden at lave en betalingsevnevurdering. En vurdering som sikrer, at familien har til dagen og vejen. »Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand«, står der i retsplejelovens § 509. Det er den bestemmelse, der også kaldes trangsbeneficiet, og som betyder, at selvom folk har gæld, skal de ikke betale den, hvis de ikke har råd. Alle mennesker, selv skyldnere, skal kunne opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod. Skat foretager af samme grund normalt ikke lønindeholdelse i fx SU og kontanthjælp, fordi borgere, der lever af disse ydelser, ikke kan forventes at have råd til at afdrage på gæld. Denne uskik med at inddrive gæld uden at undersøge betalingsevnen foregår ikke kun ved tilbageholdelse af børne- og ungeydelsen. Det samme er tilfældet med den såkaldte 400 kroners-regel, som betyder, at hvis man skylder penge for fx parkeringsbøder eller kontrolafgift til DSB, kan Skat tilbageholde op til 400 kr. om måneden af ens indtægt, uanset hvor lav den er. Mange hjemløse og andre socialt udsatte er blandt dem, der månedligt må undvære 400 kr. af deres i forvejen meget lave ydelse. Skat inddriver efter denne regel penge fra 20.000 personer (2014), så reglen rammer rigtig mange. Selvfølgelig må udgangspunktet være, at man skal betale de penge, man skylder. Men der må trods alt være en grænse for, hvor man automatisk kan tilbageholde ydelser til mennesker, der har meget lidt i indkomst.  
Læs nyhed
Øvrigt
04. nov. 2016
Pressemeddelelse: Positivt at satspuljeaftale tilgodeser udsatte
Regeringen har den 4. november 2016 indgået en aftale med satspuljepartierne om fordelingen af knap en mia. kr. over fire år til socialområdet. - Det er glædeligt, at der er politisk vilje til at investere satspuljemidlerne i det, den er tiltænkt, nemlig socialt udsatte borgere, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - Det skaber en optimisme rundt omkring blandt udsatte. Særligt hilser formanden en social investeringsfond velkommen, som der er afsat 249 mio. kr. til. Initiativet skal støtte udviklingen af effektive metoder i den sociale indsats for socialt udsatte og handicappede. - Der er stort behov for at investere midler på området. I første omgang skal midlerne gå til udviklingsprojekter. Det arbejde leder op til en udbredelse og generel styrkelse af indsatsen, siger Jann Sjursen. Satspuljeaftalen indeholder derudover en række andre initiativer, som vil komme udsatte borgere til gavn. Blandt andet en styrket indsats over socialt udsatte grønlændere, forlængelse af støtte til hjemløseindsatsen i København, støtte til Gadejuristen og støtte til Landsforeningen af Væresteder samt værestedsidræt. Med satspuljeaftalen er der også landet en politisk aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser. - Der har været stor blæst om den revision. Nu er der landet en god politisk aftale, hvor det især er positivt med en tydeliggørelse af målet om en helhedsorienteret indsats. Blandt de mange øvrige tiltag i aftalen skal klageadgangen over forstanderens afgørelse for brugere af boformer til hjemløse fremhæves, slutter Jann Sjursen. Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Øvrigt
31. okt. 2016
Rådet: Mål og redegørelser har ingen værdi, hvis de ikke fører til handling
RÅDET SENDER BREV TIL MINISTEREN OM SOCIALE MOBLITETSMÅL Regeringen lancerede i sommer 10 mål for social mobilitet og en socialpoltisk redegørelse med tal og viden om udviklingen på det sociale område. Redegørelsen bliver gentaget én gang årligt, og Rådet for Socialt Udsatte bakker initiativet op. Dog mener Rådet, at det er altafgørende, at målene og redegørelsen bliver fulgt op af justering og forbedring af den sociale indsats, såfremt udviklingen på området ikke går den rigtige vej. Rådet for Socialt Udsatte har i dag sendt et brev til social- og indenrigsminister Karen Ellemann med Rådets anbefalinger til det videre arbejde med målene og redegørelsen. 
Læs nyhed
Hjemløshed
27. okt. 2016
Debatindlæg: Masser af billige boliger til loftramte på kontanthjælp?
Allerede nu kan vi se, at mange lejere ikke er i stand til at betale deres husleje på grund af kontanthjælpsloftet. Boligministeren siger, at de ramte bare kan flytte til en af de 850.000 billige boliger. Af Jann Sjursen, bragt i Arbejderen den 27. oktober 2016 Tidligere på måneden kunne DR Nyheder på baggrund af en rundspørge blandt 14 af de største almene boligselskaber berette, at 13 procent flere lejere end normalt ikke har betalt deres husleje, efter at kontanthjælpsloftet trådte i kraft. Det varsler desværre om, at Rådet for Socialt Udsatte og andres bekymring er velbegrundet: At kontanthjælpsloftet kommer til at betyde et øget antal udsættelser med hjemløshed og sociale problemer til følge. Boligminister Inger Støjbergs kommentar til DR-nyheden varsler desværre også om, at den kommende tids debat om kontanthjælpsloftets konsekvenser bliver af den kedelige slags, hvor løsrevne fakta af forskellige art bliver slynget ud i debatten og brugt, for ikke at sige misbrugt, i et forsvar for kontanthjælpsloftet. BEKYMREDE YDEROMRÅDER Konkret var der i dette tilfælde tale om, at boligminister Støjberg fremhævede, at der findes 850.000 boliger rundt om i landet, som koster omkring 7000 kroner om måneden i husleje. Budskabet fra ministeren var således, at en kontanthjælpsmodtager, som vidste at han eller hun ville blive ramt af loftet, havde haft rigeligt med tid til at finde sig en anden og billigere bolig.  Ministerens udtalelse grænser til manipulation. Det gør den af flere årsager. Den første er, at ministeren ikke forholder sig til det åbenlyse faktum, at der allerede bor andre borgere i langt de fleste af de omtalte 850.000 boliger. Har ministeren tænkt sig, at de borgere skal flytte ud? Det næste, man kan spørge om, er, om regeringen mener, at det giver en god, social balance i Danmark, hvis socialt udsatte grupper tvinges til at flytte fra deres hjem til egne af Danmark, hvor boligerne er billigst? Flere borgmestre, herunder borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S), har offentligt ytret bekymring for, at flere udsatte grupper af økonomiske grunde er tvunget til at flytte ud i landkommunerne. Det er i øvrigt ikke engang er sikkert, at der er tilstrækkeligt med billige boliger at få i landkommunerne, medmindre der er tale om nedrivningsparate boliger på det sorte eller grå marked, som grundlæggende set er uværdige som beboelse i et moderne samfund som det danske.  RØDE ADVARSELSLAMPER Endelig kan man pege på paradokset i, at såfremt loftsramte familier flytter til landets ydreområder, så er beskæftigelsesmulighederne dér om muligt endnu mindre, end hvor de kom fra. Blinkede de røde advarselslamper i forhold til boligudfordringer og risiko for et socialt skævt Danmark allerede i forvejen, så blinker de med endnu større styrke nu som følge af kontanthjælpsloftet – at benægte dette er at benægte virkeligheden.
Læs nyhed
Øvrigt
07. okt. 2016
Rådet: Find en løsning på problemet med beskæring af 58 mio. kr. til udsatte i Københavns Kommune
Regeringen har besluttet at sløjfe det tilskud på 58 mio. kr. årligt, som Københavns Kommune siden 2003 har modtaget til tilbud til socialt udsatte. Det er ulykkeligt for de mange brugere af vigtige sociale tilbud, som nu er truede. Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til, at der snarest findes en løsning, og har i dag afsendt et brev til hhv. social- og indenrigsminister Karen Ellemann, overborgmester i København Frank Jensen, Folketingets Social- og Indenrigsudvalg samt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.   
Læs nyhed
Beskæftigelse
29. sep. 2016
Debatindlæg: Fællesskabet er andet end arbejde
Det er ingen hemmelighed, at Rådet for Socialt Udsatte højlydt har frarådet regeringen at indføre kontanthjælpsloftet - først og fremmest pga. loftets fattigdomsskabende effekter. I sidste uge havde Karen Ellemann og Jørn Neergaard en kronik i Jyllands-Posten, hvor de skrev om fakta og myter i debatten om kontanthjælpsloftet - i deres optik. ... Den kronik svarede Jann Sjursen på efterfølgende i Jyllands-Postens spalter. Du kan læse indlægget nedenfor. "Helt overordnet kan man sige, at kontanthjælpsloftet og regeringens fokus på arbejde rammer en gruppe mennesker, hvoraf mange simpelthen har svært ved at passe et arbejde i større eller mindre udstrækning – på grund af f.eks. sygdom og sociale problemer. Resultatet er så, at disse grupper bliver talt ud af fællesskabet, for Ellemann og Neergaard anerkender ikke, at også mennesker, der ikke kan arbejde, er en del af et fællesskab og har værdi for deres familie, venner, lokalsamfundet og samfundet som helhed." Læs hele debatindlægget her  
Læs nyhed
Øvrigt
20. sep. 2016
Rådets nye adresse på Bornholm
Som bekendt flytter Rådet for Socialt Udsatte til Bornholm d 1. oktober. Derfor har Rådets sekretariat fundet nye lokaler i Rønne. Adressen er her pr. 1. oktober: Rådet for Socialt Udsatte St. Torvegade 26 3700 Rønne
Læs nyhed
Øvrigt
11. sep. 2016
Debatindlæg: Politikerne vil vide, hvad der virker på området for socialt udsatte, men ikke alt kan måles
Udsat for Evidens: Politikerne vil vide, hvad der virker på området for socialt udsatte, men ikke alt kan måles Af Jann Sjursen. Debatindlægget er offentliggjort i Avisen Kommunen 11. september 2016
Læs nyhed
Øvrigt
31. aug. 2016
Debatindlæg: Regeringens planer mangler socialpolitisk vingesus
Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen havde dagen efter regeringens præsentation af Helhedsplanen og forslaget til finansloven for 2017 denne kommentar i Kristeligt Dagblad: Regeringens planer mangler socialpolitisk vingesus Når man gennemlæser gårsdagens store politiske udspil – den økonomiske helhedsplan for årene frem til 2025 og finanslovsforslaget for 2017 – er det sigende, at de to store planer på ingen måde forholder sig til fattigdom og ulighed i Danmark. Skal man sige noget om de socialpolitiske ambitioner i planerne, er det først og fremmest, at de glimrer ved deres fravær. I helhedsplanen er der tre områder, hvor regeringen særligt vil investere: sikkerhed, sundhed og kompetencer. Her når man frem til at investere hele 21,5 milliarder kroner i årene frem til 2025.  Desværre er der ikke en tilsvarende imponerende investering i sociale problemer. Der er ellers nok at tage fat i: en rekordhøj hjemløshed, en alkoholbehandling, som rummer en brøkdel af de, der trænger, og en stofmisbrugsbehandling, der ikke har kapacitet til at overholde den behandlingsgaranti, der ellers er lovfæstet – for nu bare at nævne tre områder. I går holdt Rådet for Socialt Udsatte ”Brugernes Bazar” i Kongens Have i Odense. Her mødte 1500 udsatte fra hele landet frem og drøftede sociale udfordringer i dagens Danmark. Og blandt de deltagende mærker man de komplekse sociale problemstillinger, som alt for ofte står i vejen for, at udsatte kan fokusere på beskæftigelse, uddannelse og kompetencer – med andre ord det, som regeringen satser på skal gøre Danmark 65 milliarder kroner rigere i 2025. Når regeringen i sit satspuljeoplæg skriver, at man har ambitioner om at få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet og generelt at nedbringe antallet af udsatte, så klinger det hult, så længe man ikke præsenterer en ambitiøs investeringsplan for at imødegå sociale udfordringer i Danmark. I al fairness er der også ting at glæde sig over i de to udspil: et socialt frikort til hjemløse i helhedsplanen for eksempel eller det fokus, der gives socialt udsatte grønlændere i Danmark i oplægget til satspuljeprioriteter. Problemet er bare, at så længe den helt strukturelle ulighed består – og med kontanthjælpsloftet, der træder i kraft om en måned, er der al mulig grund til at frygte, at den ulighed vil blive styrket – så vil disse positive tiltag forblive dryp i et hav, hvis vandstand stiger om anklerne på de udsatte. I helhedsplanen kan man også læse, at der i årene 2024 og 2025 vil ske en fortsættelse af den lavere regulering af overførselsindkomster, der allerede er besluttet frem til 2023. Udhulingen af blandt andet kontanthjælpens værdi fortsætter altså frem til 2025.   Indlægget, som kan læses nedenfor, blev bragt i Kristeligt Dagblad d. 31. august 2016http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/en-helhedsplan-og-finanslovsforslag-uden-socialpolitisk-vingesus
Læs nyhed
Fattigdom
30. aug. 2016
Kronik: Hvorfor er nødvendighedens politik altid negativ for udsatte
Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, havde d. 25. august denne kronik i Jyllands-Posten: De svageste må holde for igen En god lang ferie er balsam for sjælen; man kobler af, man tænker ikke de vante tankemønstre, man bliver – måske – endda inspireret af gamle eller nye venner, man møder på sin vej gennem ferielandet. Sådan kan man i hvert fald håbe, at danskerne vender hjem til de vante rammer igen efter ferien: opladet med ny energi, fysisk og mentalt. Èn gruppe af danskere må dog vænne sig til, at den fremover får mindre ferie at lade op i: kontanthjælpsmodtagere. En del af lovpakken om kontanthjælpsloftet indeholdt nemlig også en nedsættelse af retten til ferie, når man er på kontanthjælp – fra fem til fire uger om året. Og således kom vi mentalt ud af ferietilstanden og tilbage til dén politiske virkelighed, der domineres af opfattelsen om nødvendighedens politik. Forude venter der et politisk efterår rigt på politiske reformer, hvor nødvendighedens politik fortsat vil trone som det dominerende ræsonnement bag reformerne. Regeringen præsenterer sin overordnede plan for dansk økonomi i 2025-planen, og der vil sandsynligvis blive forhandlet en skatteaftale med indbyggede skattelettelser på plads. Men hvad har alt dette at gøre med socialt udsatte? I udgangspunktet intet. Men det er en af de væsentligste lærer af den politiske tidsalder, der kunne gå under navnet nødvendighedens politik, at det ved vi først, når folketing og regering konkret har udtænkt – eller forhandlet det på plads. Da den forrige regering i 2012 indgik sin store skatteaftale, som lettede skatten på arbejde med 14 mia. kr. frem mod 2022, sammen med de borgerlige partier, bestod krydset i, at det var kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst, der måtte finansiere skattelettelsen: Frem mod 2023 falder kontanthjælpen og andre overførsler reelt med 5 pct., den bliver altså 5 pct. mindre værd i forhold til den generelle lønudvikling. Her er vi inde ved kernen af argumentationen bag den nødvendige politik: »For at fremme væksten«, »skabe jobs i Danmark« og »fremtidssikre velfærdsstaten« eller noget lignende, hedder det gerne. Noget, som lader skinne igennem, at det ikke er med hjertet, men med hjernen, at man gennemfører en politik, som man finansierer ved at lade de dårligst stillede grupper holde for. Man lod grupper, der intet havde at gøre med topskattelettelser, finansiere en stor del af kagen. Derfor er der god grund til at være opmærksom på, hvad der mon kommer ud af de politiske forhandlinger i efteråret – også for de socialt udsatte. Siden den nuværende regering trådte til for et år siden, er konsekvenserne af den nødvendige politik fortsat med at gå udover de svageste grupper i samfundet. Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen betyder, at ”rekrutteringsgrundlaget” for socialt udsatte grupper vil stige i de kommende år. Skulle man være i tvivl om validiteten af dét udsagn, kan man forvisse sig i de forskningsrapporter om konsekvenserne af de lave ydelser i 00’rne, som Rådet for Socialt Udsatte fik udarbejdet. Her står det sort på hvidt, hvordan borgerne f.eks. ofrede et dagligt måltid, lægeordineret medicin, husleje eller tandlægebehandlingen, fordi de lave ydelser ikke længere rakte til helt ordinære daglige fornødenheder. Under nødvendighedens politik har socialt udsatte samtidig været genstand for socialpolitiske målsætninger. Det begyndte under den forrige regering med de sociale 2020-mål, som daværende socialminister Annette Vilhelmsen, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterede på et stort anlagt pressemøde. Desværre levede udførelsen ikke op til præsentationen, så arbejdet med de sociale 2020-mål fusede lidt ud i ingenting. Den nuværende regering har lavet sine egne mål for social mobilitet, der dog ikke angiver konkrete målsætninger, som de gamle sociale mål trods alt gjorde – nu tales der fx blot om ”færre hjemløse”. Det er en pointe, at det er beskæftigelsespolitiske tiltag, der for alvor ændrer livsbetingelserne for disse grupper – desværre i negativ retning. Den førte socialpolitik formår ikke at rette op på de virkeligt væsentlige skader, der i disse år påføres nogle af de mest ressourcesvage grupper i det danske samfund. Blandt gruppen af de udsatte kontanthjælpsmodtagere – som altså nu i stor stil rammes af loftet og 225-timers reglen, har vi de mest udsatte voksne (og deres børn): hjemløse, udsatte unge, mennesker med psykisk sygdom, misbrugere og prostituerede, for eksempel. Det er også en pointe, at udtrykket ”nødvendighedens politik” alene dækker over de reformer, der har med økonomiske eller beskæftigelsespolitiske emner at gøre. Ser man på den førte socialpolitik, er det tydeligt, at der ikke er en tilsvarende politisk forbrødring om at gøre det nødvendige. Lad mig give nogle eksempler: Antallet af hjemløse i Danmark er nu oppe over 6.000 mennesker og er steget konstant siden hjemløsetællingen fra SFI fra 2009. Regeringen har med indførelsen af kontanthjælpsloftet selv opgjort, at over 8.000 mennesker vil miste 2.000-3.000 kr., når loftet er en realitet. Der var brug for flere billige boliger før loftet. Nu bliver der brug for mange flere billige boliger. En situation, hvor man skruer kraftigt ned for kontanthjælpsmodtageres eksistensgrundlag uden samtidig at anvise politiske løsninger på billige boliger, er ikke samfundsmæssigt bæredygtig – uanset politisk ståsted. Nationale tal påalkoholbehandlingsområdet viser, at det at komme i offentlig alkoholbehandling som alkoholiker nærmest er en undtagelse. Der er 15.000 mennesker i behandling, men 140.000 er afhængige. Regeringen vil i sin socialpolitik fokusere på at gøre det, der virker – og det er et godt fokus. Men en nødvendig politik ville være at finansiere et behandlingssystem, der kunne rumme betragteligt flere end 15.000 ud af 140.000 behandlingskrævende personer. For stofmisbrugere er der i Danmark en behandlingsgaranti for dem, der ønsker at komme ud af deres misbrug. Den lyder på 14 dage efter henvendelse. Desværre viser tal fra Socialstyrelsen, at kommunerne overskrider behandlingsgarantien i stor stil – endda på trods af kras kritik fra Rigsrevisionen i 2012 for lignende overskridelser. En nødvendig politik er, at Folketinget giver misbrugsbehandlingen et løft i de kommende finanslovforhandlinger og forhandlingerne om kommunernes økonomi. Mange socialt udsatte oplever, at gæld vokser dem over hovedet og bliver den store primære barriere for at komme tilbage på sporet. Især kontanthjælpsmodtagere har praktisk talt ingen mulighed for at opnå en form for gældssanering. Der er behov for en samlet indsats til hjælp for gældsramte socialt udsatte og fattige. Hjælpen bør både være permanent finansiering af gældsrådgivning, adgang til gældsrådgivning i alle dele af landet, nødvendig hjælp til socialt udsatte til søgning af gældssanering og muligheder for gældssanering til mennesker på langvarig kontanthjælp, ressourceforløb etc. En rapport fra 2014 fra Rådet viste, at 185.000 danskere, der skylder penge til Skat, reelt ingen betalingsevne har. Når man taler om, at man laver den nødvendige politik, sætter man også sig selv op på en moralsk piedestal: Man har modet til at gøre det, der er nødvendigt, selv om man måske ikke ideologisk elsker det. Jeg kunne ønske, at flere politikere havde modet til at føre en nødvendig socialpolitik, selv om det koster lidt mere – i hvert fald på kort sigt.  Kronikken blev bragt d. 25. august i Jyllands-Posten og kan ses her: http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8947047/de-svageste-maa-holde-for-igen/  
Læs nyhed
Brugernes BaZar
29. aug. 2016
Socialt udsatte drøfter fremtidens velfærd i Odense på Brugernes Bazar
- Det er næsten tragikomisk, at Brugernes Bazar og offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag og 2025-plan med forslag om skattelettelser falder samme dag. Det er med til at understrege, at vi står med en række helt konkrete uløste socialpolitiske udfordringer i Danmark, som regeringen ikke har fokus på. Om en måned rammer kontanthjælpsloftet, der indgår i finansieringen af skattelettelserne, for alvor folk i hovedet, og så bliver det bestemt ikke lettere for mange borgere at løse de komplekse sociale problemer, som de kæmper med i hverdagen.   Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen udtaler sig forud for Brugernes Bazar, der tirsdag d. 30. august samler 1.500 brugere fra hele landet i Kongens Have i Odense. Om de konkrete sociale problemstillinger siger Jann Sjursen i øvrigt:  -  Vi har i dag rekordmange hjemløse i Danmark – over 6.000, vi har en offentligt finansieret alkoholbehandling, som på ingen måde dækker det behov, der rent faktisk er – og vi har en behandlingsgaranti til stofmisbrugere, som kommunerne i flere tilfælde ser stort på. Og under neden er der en bekymrende voksende forekomst af psykiske problemer. Der er med andre ord masser af udfordringer, som har brug for politisk opmærksomhed.   Om Brugernes Bazar Tirsdag d. 30. august afholdes Brugernes Bazar igen i Kongens Have i Odense. Rådet for Socialt Udsatte afholder Brugernes Bazar i samarbejde med SAND, LAP og Brugerforeningen. I 2015 deltog et rekordstort antal mennesker (1.500) og i år ventes et lignende antal at komme til Odense fra alle egne af landet. Temaet for bazaren er i år ”Diagnoser – hvad betyder det for socialt udsatte?”.  Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Sekretariatschef Ole Kjærgaard: 41 85 10 95  
Læs nyhed
1 ... 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 ... 27