Gå direkte til indhold
  • icon-quote-start Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre icon-quote-end Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

icon-mouse-scroll

Rådet for Socialt Udsatte kalder til opgør med årtiers symptombehandling på socialområdet

Sikkerhedsnettet i vores velfærdssamfund er fyldt med store huller, som socialt udsatte mennesker ofte falder igennem. Sådan lyder det fra Rådet for Socialt Udsatte i oplægget Forandringskraft, der bliver offentliggjort på en konference mandag.   

- Fortællingen om, at Danmark har et fintmasket sikkerhedsnet, som er klar til at gribe os, hvis vi ender i en social udsat position, hænger ikke altid sammen med virkeligheden. Sikkerhedsnettet er dér, men maskerne er blevet så store, at de ikke altid griber dem, der har allermest brug for det, siger Vibe Klarup, formand i Rådet for Socialt Udsatte. 

De mangeårige og uløste problemer på socialområdet udstiller ifølge Rådet lidt af et paradoks i den danske velfærdsstat. 

- Hvis en kvinde har symptomer på kræft, har vi som samfund besluttet, at hun automatisk kommer ind i en højtspecialiseret kræftpakkeplan med krav om overholdelse af strenge tidsfrister, men hvis samme kvinde viser symptomer på social udsathed kan hun vente længe på den rette hjælp.

Med oplægget Forandringskraft opfordrer Rådet for Socialt Udsatte til, at vi stiller samme krav og forventninger til socialområdet, som vi gør til forløb i kræftbehandling.

 

Løber panden mod muren

Som en af hovedårsagerne for velfærdsstatens problemer peger Rådet for Socialt Udsatte i oplægget på, at socialområdet gennem årtier har symptombehandlet fremfor at gøre noget ved årsagerne bag de sociale problemer.  

- Vi hører ofte, at vi skal måle velfærdssamfundet på, hvordan vi behandler de svageste, og her må vi bare konstatere, at vi ikke har været gode nok til at forbedre vilkårene for mennesker i social udsathed. Antallet af hjemløse er steget med 30 procent siden 2009, antallet af fattige er mere end fordoblet siden årtusindskiftet og socialt udsatte dør i gennemsnit 19 år tidligere end andre, siger Vibe Klarup. 

Fejlen ligger ikke i, at vi ikke har forsøgt, lyder det videre fra formanden: 

  • ­Fejlen ligger i, at vi har haft et forkert fokus, hvor vi har haft en tendens til at behandle sociale problemer som individets problemer, hvor årsagerne eksempelvis reduceres til én dårlig opvækst eller ét misbrugsproblem. Men de skal altså ses i sammenhæng med nogle strukturer i samfundet, der stiller nogle af os i mere udsatte positioner end andre. 

Den ensidige fokusering på det personlige ansvar er således en barriere, Rådet for Socialt Udsatte vil have nedbrudt. En anden barriere er den overdrevne fokusering på at inddele socialt udsatte mennesker i målgrupper. 

- En individualiseret og målgruppefokuseret tilgang fokuserer behandlingen på symptomer, og på det, der gik galt i et menneskes liv. Det skygger for det bagvedliggende. At psykiske lidelse kan være årsag til stofbrug eller hjemløshed. Eller at stofforbrug kan være årsag til prostitution og kriminalitet, siger Vibe Klarup.

Den måde at tænke og behandle socialt udsathed på afføder også en uhensigtsmæssig siloopdeling, som modarbejder det nødvendige samarbejde mellem det offentliges systemer, fagfolk og borgerne.

- Siloopdelingen holder mennesker adskilt og pådutte socialt udsatte unødvendigt meget bureaukrati og alt for mange sagsbehandlere.

De fire forudsætninger

En vellykket socialpolitik kommer ikke uden om at skulle nedbryde disse barrierer, og derfor har Rådet For Socialt Udsatte udpeget fire grundlæggende forudsætninger, som kan bane vejen for social forandring. 

- ­­Rådets konklusion er, at der ikke mangler gode hensigter på socialområdet, men at vejen fra hensigt til handling er snørklet og fuld af bump. Resultatet er, at vi ofte ikke når i mål med at inkludere mennesker i social udsathed i samfundet og give dem et bedre liv. Derfor mener vi, at der er behov for forandringskraft, der gør gode intentioner til reelle forandringer, siger Vibe Klarup.

Rådets fire forudsætninger for social forandring er: 

  1. At vi gør gode intentioner til reelle handlinger, baseret på tværgående samarbejder og konkrete mål om at hjælpe samfundets dårligst stillede.
  2. At vi ikke pålægger mennesker skylden for deres sociale udsathed, og gør det til et socialpolitisk mål at forstå de samfundsstrukturer, der er med til at skabe de komplekse problematikker, som fører mennesker ud i social udsathed. 
  3. At vi dropper kassetænkningen. Det er ikke mennesker i social udsathed, der skal tilpasse sig systemets behov, det er systemet, der skal tage afsæt i individets behov.
  4. At vi i socialpolitikkens udformning har mennesker i social udsathed med inde ved bordet. Deltagelse fra dem det hele handler om, er afgørende for vores viden om social udsathed, og for at de socialt udsatte føler sig anerkendt som ligeværdige borgere i demokratiet.

 

Yderligere oplysninger:

Formand Vibe Klarup: 26 12 18 32

 

Ulighed i sundhed
23. mar. 2018
Debat: Sundhed med social slagside
Danskernes Sundhedsprofil 2017 viser, at danskernes sundhed halter og problemerne har en alvorlig social slagside.
Læs nyhed
Uden for beskæftigelse
14. mar. 2018
Pressemeddelelse: Sanktioner får ikke socialt udsatte i job
Beskæftigelsesministeren spiller i dag ud med et nyt forslag, der skal gøre det mere enkelt for kommunerne at uddele sanktioner til kontanthjælpsmodtagere. Flere sanktioner er ikke vejen frem, mener Rådet for Socialt Udsatte.
Læs nyhed
Øvrigt
05. mar. 2018
Pressemeddelelse: Flere danskere ser sig selv som værende socialt udsat
I en ny holdningsundersøgelse svarer markant flere personer end tidligere, at de opfatter sig selv som værende socialt udsat.
Læs nyhed
Øvrigt
03. mar. 2018
Debat: Virkeligheden fra hotelsuiten. Lars Seier Christensen har kikkerten for det blinde øje.
På den ene side er der kun at sige velkommen til virkeligheden. På den anden side er Lars Seier Christensens konklusioner forstemmende. Af Jann sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Kristeligt Dagblad den 3. marts 2018, 1. sektion, side 8 (Debat).
Læs nyhed
Fattigdom
28. feb. 2018
Pressemeddelelse: Kun 600 flere i job - men 50.000 flere fattige
Beskæftigelsesministeriet har udgivet en såkaldt effektanalyse af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, men har kun den ene side af effekterne med.
Læs nyhed
Ulighed i sundhed
08. feb. 2018
Debat: Sundhedsvæsenet skal have øje for socialt udsattes særlige behov
Rådet for Socialt Udsattes seneste undersøgelse af socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet (SUSY Udsat 2017) viser blandt andet, at socialt udsatte dør 19 år tidligere end den øvrige befolkning – og ofte af lidelser, der kunne have været behandlet, hvis de blot var blevet opdaget i tide. Men socialt udsatte kommer sjældent til lægen i tide, og når de endelig kommer til lægen, får de alt for lidt ud det. Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, den 8. februar 2018.
Læs nyhed
Hjemløshed
02. feb. 2018
Debat: Værdig behandling kræver værdige rammer
Alt for mange sociale tilbud holder til i lokaler, der er triste og nedslidte, med dårlig belysning og utidssvarende bade- og toiletforhold. Det er ikke med til at indgyde håb og tro på fremtiden. Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Arbejderen den 2. februar 2018, 1. Sektion, Side 5.
Læs nyhed
Uden for beskæftigelse
31. jan. 2018
Debat: Kan vi give det sociale frikort et mere seriøst forsøg?
Mange socialt udsatte kan på grund af svære sociale problemer og sygdom ikke arbejde fuld tid på det almindelige arbejdsmarked, men vil gerne bidrage med dét, de kan. Regeringen foreslår nu, at der indføres et socialt frikort i 2019 og 2020, som giver socialt udsatte ret til en årlig skattefri arbejdsindkomst på op til 20.000 kr., uden at man bliver trukket i f. eks. kontanthjælp. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Politiken den 31. januar 2018, Sektion 2 (Kultur), Side 7 (Debat).
Læs nyhed
Psykisk lidelse
03. jan. 2018
Reportage fra konference om retspsykiatri
Den 27. november 2017 afholdt Rådet konference om retspsykiatri på Hotel Scandic Copenhagen. Her kan du læse en reportage fra dagen, skrevet af journalist og læge Birgitte Vange.
Læs nyhed
Øvrigt
15. dec. 2017
Debat: Socialt udsatte i udkantskommuner
Social udsathed opfattes nok af mange som et storbyfænomen. Men sådan er det absolut ikke. Socialt udsatte lever også udenfor de store byer - men der findes ikke ret meget viden om forholdene for socialt udsatte borgere og  om det sociale arbejde i udkantskommunerne. Hvordan er det at leve i et tyndt befolket område som socialt udsat? Og hvordan fungerer den sociale indsats i de områder? Det er noget af det, som Rådet for Socialt Udsatte har forsøgt at finde svar på i en ny undersøgelse. Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Arbejderen, den 15. december 2017, 1. sektion, side 3.
Læs nyhed
Psykisk lidelse
15. dec. 2017
Oplæg fra konference om retspsykiatri
Den 27. november 2017 afholdt Rådet konference om retspsykiatri på Hotel Scandic Copenhagen. Se eller gense præsentationer og oplæg fra konferencen her.
Læs nyhed
Øvrigt
15. dec. 2017
Oplæg fra konferencen "Livet på kanten - i udkanten"
Rådet for Socialt Udsatte afholdt den 13. december 2017 en konference om social udsathed i udkantskommuner. Du finder her slides fra dagens oplæg:
Læs nyhed