LUK
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

  • 00:10
Øvrigt
29. nov. 2016
Debat: Nyt regeringsgrundlag. Desværre mere af det samme for socialt udsatte
Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Debatindlægget er bragt i Kristeligt Dagblad den 29. november 2016 Man skal passe på med at forherlige " de gode gamle dage". Ofte var de som bekendt ikke så gode, som det kan fremstå i nostalgiens bløde skær. Derfor er Rådet for Socialt Udsattes ønske til den nye regering da heller ikke, at tiden skal rulles tilbage. Et beskedent ønske må snarere være: Ikke mere af det samme. Ikke mere af de fejltagelser, som V-regeringen begik, og som på lange stræk var en fortsættelse af tidligere regeringers kurs. Kursen er simpelthen forkert. Samfundets dårligst stillede borgere er fanget på et skib, som sejler den forkerte vej. Det, der sker med reformerne af for eksempel kontanthjælp og førtidspension i disse år, fungerer ikke for hjemløse, misbrugere, sindslidende og fattige - det bør stå klart for enhver, som giver sig tid til at se ud over økonomiske regnemodeller og i stedet ser på virkeligheden. Man behøver blot lytte til de sociale organisationer, som kan fortælle om det stigende antal desperate borgere, de møder i deres tilbud. Der er brug for et totalt kursskifte. Ingen kan være uenig i, at det bedste for hjemløse, misbrugere, sindslidende og andre socialt udsatte at få et almindeligt liv med godt helbred, arbejde, god indkomst, familie og så videre. Men godt helbred, styr på misbruget, styr på dæmonerne kommer bare ikke ud af, at " det skal kunne betale sig at arbejde", " mere effekt af det sociale arbejde" eller nogen af de andre mantraer, som det nye regeringsgrundlag gentager fra de tidligere. Det er heller ikke nok at sige, at regeringen vil holde øje med udviklingen for socialt udsatte i en årlig socialpolitisk redegørelse - regeringen skal da være klar til at ændre kursen, når hjemløsheden er stigende. Mere af det samme er ikke godt nok. Hvad med, om regnestykket blev vendt på hovedet? Hvad med, om mistænkeliggørelsens retorik blev erstattet af tiltro. I første omgang ved at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag for borgere, som på grund af sygdom og sociale problemer ikke kan arbejde 37 timer om ugen på det ordinære arbejdsmarked. Det ville være banebrydende socialpolitik. Og hvad med at give det sociale arbejde, som virkelig gør en forskel for mange mennesker, et ordentligt skulderklap og et boost i form af tiltrækkeligt med ressourcer og friere rammer. Det ville være fremadskuende. 
Læs nyhed
Øvrigt
21. nov. 2016
Kom til Rådets konference om socialt udsatte kvinder
Rådet for Socialt Udsatte afholder konference om socialt udsatte kvinder den 14. december kl. 9.00-15.30 på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V. Konferencen er gratis og åben for tilmelding af alle, så længe der er ledige pladser. Se mere om konferencen i invitationen nedenfor, hvor der også står, hvordan du kan tilmelde dig. 
Læs nyhed
Øvrigt
18. nov. 2016
Rådet for Socialt Udsatte søger to nye medarbejdere
Kunne du tænke dig at arbejde for at få socialt udsattes sag på dagsordenen? Sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte søger nu to nye medarbejdere. Den ene stilling er som kommunikationskonsulent, og den anden stilling er som AC-medarbejder med særligt fokus på at fremme lokale udsatteråd og den lokale fortalervirksomhed for socialt udsatte.   Læs jobopslagene her:   AC-medarbejder Kommunikationskonsulent
Læs nyhed
Øvrigt
15. nov. 2016
Rådet for Socialt Udsatte: Flere typer frivilligt arbejde bør anerkendes
Af Jann Sjursen. Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 15. nov. 2016.   DEBAT: Det er på tide, at definitionen af frivilligt arbejde bliver bredere, så brugerfrivillighed og lignende også anerkendes, skriver formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Flere og flere danskere er engagerede i frivilligt arbejde og indgår i fællesskaber om opgaver, som løses sammen med andre engagerede medborgere til glæde for både den enkelte og samfundet. Faktum er dog desværre, at det ikke i samme grad gælder alle samfundets grupper. Vores kollegaer i Frivilligrådet peger på den stigende tendens, at det primært er de veluddannede og de, der er i arbejde, der er engageret i frivilligt arbejde, mens mennesker med sociale udfordringer i stigende grad står udenfor – også her, fristes man til at sige. Tid til en bredere definitionDet er, som Frivilligrådet påpeger, tid til, at definitionen på frivilligt arbejde bliver bredere, så flere typer af frivilligt arbejde anerkendes, også brugerfrivillighed. Det kan for eksempel være i form af peer-støtte. Inden for psykiatrien har peer-to-peer-ordninger været kendt – og anerkendt – længe, hvor tidligere brugere støtter nuværende brugere og deler deres erfaringer. Som et helt nyt initiativ har hjemløseorganisationen WeShelter fået midler fra Socialstyrelsen til at undersøge, hvordan tidligere hjemløse som frivillige peers kan støtte nuværende hjemløse på vejen mod egen bolig. Målet med projektet er at blive klogere på, hvordan peers kan være med til at hjælpe hjemløse, der er på vej fra herberg til egen bolig og give adgang til sociale fællesskaber, der kan være med til at reducere risikoen for, at den enkelte falder tilbage i hjemløshed. Der er spændende perspektiver i tankegangen. Behov for fortalervirksomhedEn anden måde, hvorpå socialt udsatte kan engagere sig, er fortalervirksomhed. Der er brug for fortalervirksomhed, der sigter på at skabe en bredere folkelig forståelse for de forhold i samfundet, som fører til, at nogle sårbare mennesker ender som socialt udsatte. Et led i fortalervirksomheden er at bruge de frivillige kræfter til at sætte fokus på de rettigheder, som socialt udsatte har, men måske ikke får opfyldt. Det er vigtigt, at fortalerfrivillighed ikke forveksles med det at tale for udsatte, selvom fortalervirksomhed nogle gange handler om at råbe vagt i gevær. Tværtimod handler det om at formidle med udsattes egne ord. Den største del af fortalervirksomheden handler om at skabe rummet og give redskaberne, så socialt udsatte kan tale på egne vegne. Det er netop denne fortalerrolle, som skal fremmes. Det vigtige er, at den frivillige sektor ikke er med til at opdele borgere her i landet yderligere i et A- og B-hold, men i stedet bane vejen for, at samfundet kan rumme os alle – med de forskelligartede ressourcer og kompetencer, hver måtte rumme. Uanset social situation bør flere få muligheder for at prøve kræfter med aktiv deltagelse, også i civilsamfundet – og flere former for frivillige indsatser bør anerkendes.
Læs nyhed
Fattigdom
12. nov. 2016
Debat: En uskik at inddrive gæld fra mennesker der ingen penge har
Af Jann Sjursen, debatindlægget er bragt i Midtjyllands Avis den 12. november. Det skal være muligt for alle, også mennesker, der skylder penge væk, at leve en anstændig tilværelse. Hvis man har gæld til private kreditorer, sikrer fogedretten, at man efterlades med et minimum til egen forsørgelse. Normalt er det kun kreditorer med rygmærker, som ikke tager den slags hensyn. At det offentlige ikke engang spørger til menneskers betalingsevne før inddrivelsen, er en uskik. Det haster med, at Folketinget laver reglerne om tilbageholdelse af børne- og ungeydelse om. I samspil med kontanthjælpsloftet slår det benene væk under familier. Den 20. oktober fik ca. 20.000 familier besked om, at deres børne- og ungeydelse ville blive helt eller delvist tilbageholdt pga. ubetalt gæld til kommunen. Problemer med inddrivelsessystemet hos Skat har betydet, at inddrivelsen af offentlig gæld i flere år har været ustabil. Men netop som kontanthjælpsloftet slog igennem den 1. oktober, så kom der altså igen gang i inddrivelserne. For en familie med en lav indkomst, fx hvor forældrene modtager kontanthjælp, udgør børne- og ungeydelsen en vigtig del af forsørgelsesgrundlaget. En familie med to børn på 2 og 5 år får til eksempel 8007 kr. pr. kvartal - penge, som sidst på året typisk bruges til vintertøj og julegaver. Det usædvanlige ved dette er ikke så meget, at der er mennesker, der har gæld. Det usædvanlige er, at man kan indkræve pengene uden at lave en betalingsevnevurdering. En vurdering som sikrer, at familien har til dagen og vejen. »Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand«, står der i retsplejelovens § 509. Det er den bestemmelse, der også kaldes trangsbeneficiet, og som betyder, at selvom folk har gæld, skal de ikke betale den, hvis de ikke har råd. Alle mennesker, selv skyldnere, skal kunne opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod. Skat foretager af samme grund normalt ikke lønindeholdelse i fx SU og kontanthjælp, fordi borgere, der lever af disse ydelser, ikke kan forventes at have råd til at afdrage på gæld. Denne uskik med at inddrive gæld uden at undersøge betalingsevnen foregår ikke kun ved tilbageholdelse af børne- og ungeydelsen. Det samme er tilfældet med den såkaldte 400 kroners-regel, som betyder, at hvis man skylder penge for fx parkeringsbøder eller kontrolafgift til DSB, kan Skat tilbageholde op til 400 kr. om måneden af ens indtægt, uanset hvor lav den er. Mange hjemløse og andre socialt udsatte er blandt dem, der månedligt må undvære 400 kr. af deres i forvejen meget lave ydelse. Skat inddriver efter denne regel penge fra 20.000 personer (2014), så reglen rammer rigtig mange. Selvfølgelig må udgangspunktet være, at man skal betale de penge, man skylder. Men der må trods alt være en grænse for, hvor man automatisk kan tilbageholde ydelser til mennesker, der har meget lidt i indkomst.  
Læs nyhed
Øvrigt
04. nov. 2016
Pressemeddelelse: Positivt at satspuljeaftale tilgodeser udsatte
Regeringen har den 4. november 2016 indgået en aftale med satspuljepartierne om fordelingen af knap en mia. kr. over fire år til socialområdet. - Det er glædeligt, at der er politisk vilje til at investere satspuljemidlerne i det, den er tiltænkt, nemlig socialt udsatte borgere, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - Det skaber en optimisme rundt omkring blandt udsatte. Særligt hilser formanden en social investeringsfond velkommen, som der er afsat 249 mio. kr. til. Initiativet skal støtte udviklingen af effektive metoder i den sociale indsats for socialt udsatte og handicappede. - Der er stort behov for at investere midler på området. I første omgang skal midlerne gå til udviklingsprojekter. Det arbejde leder op til en udbredelse og generel styrkelse af indsatsen, siger Jann Sjursen. Satspuljeaftalen indeholder derudover en række andre initiativer, som vil komme udsatte borgere til gavn. Blandt andet en styrket indsats over socialt udsatte grønlændere, forlængelse af støtte til hjemløseindsatsen i København, støtte til Gadejuristen og støtte til Landsforeningen af Væresteder samt værestedsidræt. Med satspuljeaftalen er der også landet en politisk aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser. - Der har været stor blæst om den revision. Nu er der landet en god politisk aftale, hvor det især er positivt med en tydeliggørelse af målet om en helhedsorienteret indsats. Blandt de mange øvrige tiltag i aftalen skal klageadgangen over forstanderens afgørelse for brugere af boformer til hjemløse fremhæves, slutter Jann Sjursen. Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Øvrigt
31. okt. 2016
Rådet: Mål og redegørelser har ingen værdi, hvis de ikke fører til handling
RÅDET SENDER BREV TIL MINISTEREN OM SOCIALE MOBLITETSMÅL Regeringen lancerede i sommer 10 mål for social mobilitet og en socialpoltisk redegørelse med tal og viden om udviklingen på det sociale område. Redegørelsen bliver gentaget én gang årligt, og Rådet for Socialt Udsatte bakker initiativet op. Dog mener Rådet, at det er altafgørende, at målene og redegørelsen bliver fulgt op af justering og forbedring af den sociale indsats, såfremt udviklingen på området ikke går den rigtige vej. Rådet for Socialt Udsatte har i dag sendt et brev til social- og indenrigsminister Karen Ellemann med Rådets anbefalinger til det videre arbejde med målene og redegørelsen. 
Læs nyhed
Hjemløshed
27. okt. 2016
Debatindlæg: Masser af billige boliger til loftramte på kontanthjælp?
Allerede nu kan vi se, at mange lejere ikke er i stand til at betale deres husleje på grund af kontanthjælpsloftet. Boligministeren siger, at de ramte bare kan flytte til en af de 850.000 billige boliger. Af Jann Sjursen, bragt i Arbejderen den 27. oktober 2016 Tidligere på måneden kunne DR Nyheder på baggrund af en rundspørge blandt 14 af de største almene boligselskaber berette, at 13 procent flere lejere end normalt ikke har betalt deres husleje, efter at kontanthjælpsloftet trådte i kraft. Det varsler desværre om, at Rådet for Socialt Udsatte og andres bekymring er velbegrundet: At kontanthjælpsloftet kommer til at betyde et øget antal udsættelser med hjemløshed og sociale problemer til følge. Boligminister Inger Støjbergs kommentar til DR-nyheden varsler desværre også om, at den kommende tids debat om kontanthjælpsloftets konsekvenser bliver af den kedelige slags, hvor løsrevne fakta af forskellige art bliver slynget ud i debatten og brugt, for ikke at sige misbrugt, i et forsvar for kontanthjælpsloftet. BEKYMREDE YDEROMRÅDER Konkret var der i dette tilfælde tale om, at boligminister Støjberg fremhævede, at der findes 850.000 boliger rundt om i landet, som koster omkring 7000 kroner om måneden i husleje. Budskabet fra ministeren var således, at en kontanthjælpsmodtager, som vidste at han eller hun ville blive ramt af loftet, havde haft rigeligt med tid til at finde sig en anden og billigere bolig.  Ministerens udtalelse grænser til manipulation. Det gør den af flere årsager. Den første er, at ministeren ikke forholder sig til det åbenlyse faktum, at der allerede bor andre borgere i langt de fleste af de omtalte 850.000 boliger. Har ministeren tænkt sig, at de borgere skal flytte ud? Det næste, man kan spørge om, er, om regeringen mener, at det giver en god, social balance i Danmark, hvis socialt udsatte grupper tvinges til at flytte fra deres hjem til egne af Danmark, hvor boligerne er billigst? Flere borgmestre, herunder borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S), har offentligt ytret bekymring for, at flere udsatte grupper af økonomiske grunde er tvunget til at flytte ud i landkommunerne. Det er i øvrigt ikke engang er sikkert, at der er tilstrækkeligt med billige boliger at få i landkommunerne, medmindre der er tale om nedrivningsparate boliger på det sorte eller grå marked, som grundlæggende set er uværdige som beboelse i et moderne samfund som det danske.  RØDE ADVARSELSLAMPER Endelig kan man pege på paradokset i, at såfremt loftsramte familier flytter til landets ydreområder, så er beskæftigelsesmulighederne dér om muligt endnu mindre, end hvor de kom fra. Blinkede de røde advarselslamper i forhold til boligudfordringer og risiko for et socialt skævt Danmark allerede i forvejen, så blinker de med endnu større styrke nu som følge af kontanthjælpsloftet – at benægte dette er at benægte virkeligheden.
Læs nyhed
Øvrigt
07. okt. 2016
Rådet: Find en løsning på problemet med beskæring af 58 mio. kr. til udsatte i Københavns Kommune
Regeringen har besluttet at sløjfe det tilskud på 58 mio. kr. årligt, som Københavns Kommune siden 2003 har modtaget til tilbud til socialt udsatte. Det er ulykkeligt for de mange brugere af vigtige sociale tilbud, som nu er truede. Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til, at der snarest findes en løsning, og har i dag afsendt et brev til hhv. social- og indenrigsminister Karen Ellemann, overborgmester i København Frank Jensen, Folketingets Social- og Indenrigsudvalg samt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.   
Læs nyhed
Uden for beskæftigelse
29. sep. 2016
Debatindlæg: Fællesskabet er andet end arbejde
Det er ingen hemmelighed, at Rådet for Socialt Udsatte højlydt har frarådet regeringen at indføre kontanthjælpsloftet - først og fremmest pga. loftets fattigdomsskabende effekter. I sidste uge havde Karen Ellemann og Jørn Neergaard en kronik i Jyllands-Posten, hvor de skrev om fakta og myter i debatten om kontanthjælpsloftet - i deres optik. ... Den kronik svarede Jann Sjursen på efterfølgende i Jyllands-Postens spalter. Du kan læse indlægget nedenfor. "Helt overordnet kan man sige, at kontanthjælpsloftet og regeringens fokus på arbejde rammer en gruppe mennesker, hvoraf mange simpelthen har svært ved at passe et arbejde i større eller mindre udstrækning – på grund af f.eks. sygdom og sociale problemer. Resultatet er så, at disse grupper bliver talt ud af fællesskabet, for Ellemann og Neergaard anerkender ikke, at også mennesker, der ikke kan arbejde, er en del af et fællesskab og har værdi for deres familie, venner, lokalsamfundet og samfundet som helhed." Læs hele debatindlægget her  
Læs nyhed
Øvrigt
20. sep. 2016
Rådets nye adresse på Bornholm
Som bekendt flytter Rådet for Socialt Udsatte til Bornholm d 1. oktober. Derfor har Rådets sekretariat fundet nye lokaler i Rønne. Adressen er her pr. 1. oktober: Rådet for Socialt Udsatte St. Torvegade 26 3700 Rønne
Læs nyhed
Øvrigt
11. sep. 2016
Debatindlæg: Politikerne vil vide, hvad der virker på området for socialt udsatte, men ikke alt kan måles
Udsat for Evidens: Politikerne vil vide, hvad der virker på området for socialt udsatte, men ikke alt kan måles Af Jann Sjursen. Debatindlægget er offentliggjort i Avisen Kommunen 11. september 2016
Læs nyhed
1 ... 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 ... 32