LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Misbrug
01. feb. 2016
Prioriteringen halter i udsattes alkoholbehandling
-  Vi skal gøre det, der virker, hedder det fra regeringen. Men det gør kommunerne i alt for ringe omfang, når det kommer til alkoholbehandlingen for socialt udsatte. Den nye undersøgelse peger på, at i nogle kommuner får socialt udsatte, der første gange henvender sig for at få alkoholbehandling, tilbudt den samme ambulante behandling, som gives til direktøren eller skolelæreren, der har bolig, job, familie mv. Kommunerne giver ikke et individuelt afpasset tilbud, der tager højde for de mange problemer socialt udsatte ellers tumler med. Der er endda også eksempler på visitationer, der ikke er mulige rent praktisk - som fx visitation af en stærkt alkoholiseret voldsramt kvinde til et kvindekrisecenter, hvor der af hensyn til børnene ikke må være misbrugende kvinder. Flere af de kommunale sagsbehandlere  er da heller ikke stolte af den behandling, som de selv er med til at tilbyde socialt udsatte alkoholmisbrugere.Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen kommenterer rapporten ”Alkoholbehandling til socialt udsatte borgere”, som SFI udgiver i dag. Rådet for Socialt Udsatte har bestilt undersøgelsen. Rapporten baserer sig på interview med 128 socialt udsatte borgere samt 10 nøglepersoner fra kommunernes behandlingssystem. Som en lille undersøgelse er det kun en indikator på kommunernes tilgang og ganske få socialt udsattes erfaringer med alkoholbehandling.  Af de gode erfaringer med alkoholbehandling peger undersøgelsen på, at den tredjedel, der har været i kontakt med en opsøgende medarbejder, føler sig hjulpet af indsatsen. Jann Sjursen siger:-  Undersøgelsen peger på, at kommunerne i større omfang skal opsøge socialt udsatte og tage dem i hånden hen til relevante og individuelt tilpassede tilbud. Det virker. Men når det er sagt, så viser undersøgelsen også, at der skal mere forskning på området, så kommunerne også kan få bedre viden om både målgruppen og indsatserne.Undersøgelsen offentliggøres i dag på www.sfi.dk og kan downloades derfra.Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Sekretariatschef Ole Kjærgaard: 41 85 10 95
Læs nyhed
Unge
25. jan. 2016
Rådet ønsker en helhedsorienteret politik og en kommission for udsatte unge
Ny rapport fra Rockwoolfonden: Brug for helhedsorienteret politik og kommission for udsatte unge  -  Det er et mantra, at udsatte unge skal mødes af en helhedsorienteret indsats, der hjælper dem med at komme videre i forhold til uddannelse, job, sociale og økonomiske forhold og evt. misbrug. Det pudsige er, at der ikke stilles samme krav til den førte politik: Vi har set reformer af folkeskolen, erhvervsskolerne, kontanthjælpen – reformer, der alle har stor indflydelse på socialt udsatte unges hverdagsliv. Men vi mangler en helhedstænkning i forhold til socialt udsatte unges særlige udfordringer. Vi kan se, at den nuværende indsats ikke virker i tilstrækkelig grad – og vi kan se, at årsagerne er dybt komplekse. Lad os nu få samlet alle gode kræfter i en kommission for udsatte unge, så vi én gang for alle kan tage fat om nældens rod og få knæsat en helhedsorienteret politik for udsatte unge.   Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen kommenterer den netop udkomne rapport fra Rockwoolfonden, der dokumenterer, at udsatte unge koster samfundet fra 12-15 mia. kroner om året. Og hvad der er langt mere alvorligt: De udsatte unges inaktivitet og mistrivsel har livslange konsekvenser for dem selv – i form af en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet og samfundet, hvor fodfæstnet aldrig fuldt opnås. I maj udgav Rådet for Socialt Udsatte en rapporten ”Hvem er de unge på kanten på samfundet” fra Center for Ungdomsforskning, der netop viste, hvordan unge på kanten af samfundet kæmper en daglig kamp med en meget bred palet af udfordringer. -  Rapporten peger på en række forhold, der skal ændres, hvis samfundet vil have udsatte unge ”samlet op”. Det drejer bl.a. om noget så simpelt som tid til forandring. De unge mødes af et system med tremåneders forløb og uddannelsespålæg med udløbsdato. Men mange sidder med problemer, der ikke udløber om tre måneder, og de benytter sig hver dag af de kortsigtede strategier for simpelthen at overleve. Der er brug for en samlet indsats, som hjælper udsatte unge med at klare sig i et samfund, der stiller stadigt større krav. Det lykkes ikke nu, og det vil være en hovedopgave for en kommission at stille forslag til, hvordan den helhedsorienterede indsats kan lykkes.    Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Karina Find: 41 85 11 03
Læs nyhed
Hjemløshed
18. dec. 2015
Oplæg fra konferencen om billige boliger
D. 16. december afholdt Rådet for Socialt Udsatte et idéseminar om, hvordan man skaffer flere billige boliger i Danmark. Idéseminaret blev afholdt på Vartov i København. Du kan se oplæggene fra dagen her nedenfor.  
Læs nyhed
Hjemløshed
16. dec. 2015
Pressemeddelelse: 21 ideer til at skaffe billige boliger - ny rapport fra Rådet
21 idéer til at skaffe billige boliger  -  Antallet af hjemløse stiger, og der er ikke billige boliger nok. Det er et akut problem, som regeringen er nødt til at adressere nu. Det nytter ikke at lade som om, at kommunerne bare kan løse problemet med de forhåndenværende midler. Det kan de ikke, som lovgivningen er nu. Rådet foreslår, at kommunerne både får mulighed for at yde midlertidigt huslejetilskud samt for at opkøbe og udleje ejendomme til særlige målgrupper. Det kræver ændringer i loven. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen ser med stor alvor på den situation, der lige nu tynger landets kommuner. Et krydspres mellem en rekordhøj hjemløshed, ekstra mange asylansøgere, der skal boligplaceres i kommunerne, og en boligmasse, der er som støvsuget for billige boliger, giver en helt presserende udfordring, der kræver politisk handlen nu. Andelen af boliger på 3.000,- kr. eller derunder er faldet med 55 procent siden 2007, viser en opgørelse fra Rigsrevisionen. Og i år viste hjemløsetællingen fra SFI, at antallet af hjemløse for første gang er over 6.000 personer.  Dét er baggrunden for, at Rådet har bedt Kuben Management om at udarbejde et katalog med løsningsforslag. Kataloget udkommer i dag med 21 idéer til de politiske beslutningstagere. Jann Sjursen retter også blikket mod den almene boligsektor:-   Den almene sektor har historisk set været en helt afgørende aktør i forhold til at sikre en mangfoldig boligmasse, hvor der også var plads til de mindrebemidlede. Men hvor er de små billige lejligheder, som udsatte borgere kan betale? Igen: Vi skal arbejde med de lovgivningsmæssige rammer: Der skal skabes muligheder for deleboliger for to personer. Og derudover må de almene boligselskaber arbejde strategisk og målrettet med at droppe eller udskyde sammenlægninger af små lejemål.   Baggrund: Der mangler billige boliger i Danmark, særligt i de større byer. Både Rigsrevisionen og SFI har peget på, at manglen på billige boliger til en husleje på omkring 3.000,- kr. eller derunder er en medvirkende årsag til, at vi i disse år ser et stigende antal hjemløse. Dette er baggrunden for, at Rådet for Socialt Udsatte har bedt Kuben Management foretage en kortlægning og analyse af mulighederne og barriererne for, at der kan tilvejebringes flere billige boliger. Kortlægningen og analysen er foretaget i perioden fra foråret til efteråret 2015. Resultatet af kortlægningsarbejdet er et større idékatalog over mulige veje, man kan gå, og greb, man kan tage, for at tilvejebringe flere billige boliger. Idékataloget offentliggøres i dag d. 16. december på en konference i København og kan downloades under publikationer   Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01Politisk konsulent Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
Misbrug
09. dec. 2015
Oplæg fra konferencen om narkotika
Den 2. december afholdte Rådet for Socialt Udsatte en meget velbesøgt konference om aspekter ved henholdsvis kriminalisering og afkriminalisering af narkotika. Du kan se oplæggene fra dagen her.
Læs nyhed
Hjemløshed
01. dec. 2015
Kom til idéseminar om billige boliger d. 16. december i København
IDÉSEMINAR: FLERE BILLIGE BOLIGER - HVORDAN? Der mangler billige boliger i Danmark, særligt i de større byer. Både Rigsrevisionen og SFI har peget på, at manglen på billige boliger til en husleje på omkring 3000,- kr. eller derunder er en medvirkende årsag til, at vi i disse år ser et stigende antal hjemløse. Mange ytrer sig om, at manglen på billige boliger er et problem, som må løses – men færre kan sige hvordan. Dette er baggrunden for, at Rådet for Socialt Udsatte har bedt Kuben Management foretage en kortlægning og analyse af mulighederne og barriererne for, at der kan tilvejebringes flere billige boliger. Kortlægningen og analysen er foretaget i perioden fra foråret til efteråret 2015. Resultatet af kortlægningsarbejdet er en rapport med et større idékatalog over mulige veje, man kan gå, og greb, man kan tage, for at tilvejebringe flere billige boliger.Centrale aktører inviteres til idéseminar om mangel på billige boligerRådet for Socialt Udsatte inviterer hermed centrale aktører på bolig- og hjemløseområdet til et idéseminar om manglen på billige boliger og stiller spørgsmålet: Er det tid til en erkendelse af, at problemerne med manglen på billige boliger ikke løses inden for den eksisterende tænkning? Hvori består barriererne for, at der tilvejebringes flere billige boliger? Hvor skal der slås hul i murerne mellem de forskellige sektorer? Hvilke muligheder kan opnås?Idéseminaret afholdes:Den 16. december 2015 kl. 12.30-16.30, Vartov, Farvergade 27, 1463 København KIdéseminaret tager afsæt i rapporten ”Manglen på billige boliger – barrierer og muligheder for flere billige boliger i Danmark” af Kuben Management for Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten lanceres samme dag. Der vil være en række spændende oplæg til debat fra blandt andre flere borgmestre. Tilmelding til arrangementet sker til post@udsatte.dk senest den 9. december 2015. Du finder programmet for idéseminaret på linket her nedenfor.
Læs nyhed
Øvrigt
24. nov. 2015
Kronik i Kristeligt Dagblad: På fælles hammel mod et socialt 2015
I dag holder social- og indenrigsminister Karen Ellemann møde med 29 organisationer for at diskutere en fornyelse af den gamle regerings sociale 2020-mål. Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen har i den anledning skrevet dagens kronik i Kristeligt Dagblad, hvor han ridser de vigtigste punkter af dagens diksussion op - set med Rådets briller. På fælles hammel mod et socialt 2025 Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Det er med glæde, at Rådet for Socialt Udsatte har modtaget invitationen til på tirsdag - sammen med 29 andre organisationer - at drøfte et eftersyn af den tidligere regerings sociale 2020 mål. 2020 målene blev annonceret meget flot, men de efterfølgende indsatser for at omsætte målene til konkrete politiske initiativer blev alt for få og for tilfældige. Der blev holdt en del møder – formentlig flest internt mellem ministerierne og de tilknyttede konsulenter. Rådet har deltaget i flere gode drøftelser, men der blev - måske med psykiatrien til undtagelse - ikke fulgt op med konkrete udspil, der gav gode kræfter på socialområdet fornemmelsen af, at regeringen selv tog målene alvorligt. Der blev ikke fulgt op med debatter og redegørelser, der gjorde status for udviklingen. Det blev først og fremmest til enkelte tal, der kunne findes et sted på ministeriets hjemmeside. Da målene kom som et rent regeringsinternt projekt, var der få, der følte et ejerskab til dem. Ingen gik i gang, mens ministerierne og konsulenterne arbejdede på de interne linjer. Det ville være en stor landvinding for den sociale dagsorden, hvis nogen – og her er regeringen naturligvis en oplagt kandidat – formår at formulere sigtepunkter for den sociale indsats, som også kommuner, brugerorganisationer, de frivillige sociale organisationer og civilsamfundet i bred forstand føler et ejerskab til. Mål som kan samle mange gode kræfter til at arbejde i den samme retning. Ikke for at ensrette arbejdet, for der skal være masser af forskelle, men for at den samlede indsats for socialt udsatte bliver bedre og giver sig konkret udslag i, at vi om 5 eller 10 år er enige om, at det til den tid er ”bedre at være hjemløs, misbruger, fattig, psykisk sårbar osv.”, end det er i dag. Og hvor færre er fattige og socialt udsatte. Der er problemer nok, som mange på tværs af partiskel er enige om at ville gøre noget ved. Her er tre eksempler: Hjemløsheden stiger og har gjort det siden 2009. Den seneste hjemløsetælling fra 2015 viser, at der nu er over 6.000 hjemløse i Danmark. Kurven skal knækkes. 140.000 danskere er afhængige af alkohol, men under 20.000 er i offentlig betalt behandling. Det er ikke godt nok. Hvad enten man tror på Sundhedsstyrelsens skøn på 33.000 stofafhængige mennesker i Danmark eller den førende forsker fra Center for Rusmiddelforskning Mads Uffe Pedersens skøn på over 70.000 afhængige, så er kun 17.500 mennesker i behandling for deres stofafhængighed i Danmark. Det er slet ikke godt nok. Det skal være ambitiøse mål, som også bør positionere socialpolitikken i forhold til andre politikker, så det sociale område ikke kun ses som en udgift, men også som et fælles gode, som skal prioriteres af regeringen, på borgmesterkontoret, i den frivillige indsats og alle andre steder, hvor der træffes vigtige beslutninger. Det kan ofte være en god investering, at gøre en indsats for socialt udsatte. Men selv i det tilfælde, hvor investeringen ikke giver et godt afkast, så er et samfund fattigt, hvis det ikke vil prioritere at give en ordentlig og anstændig behandling til de alt for mange mennesker, der mister fodfæstet i livet. Selvom målene gerne må være ambitiøse og løfterige, skal der også være målbare indikatorer, så man kan holde regering og andre parter op på, om udviklingen går i den rigtige retning. Og i den forbindelse vil det være vigtigt, at regeringen forpligter sig til for det første at lave en årlig status på udviklingen. For det andet bør regeringen også vurdere relevante politiske initiativer i forhold til målsætningerne. Hvis der er en ambition om at mindske hjemløsheden, hvad der ville være et oplagt socialt mål, hvordan virker centrale politiske initiativer så i forhold til et sådant mål? En sådan redegørelse skal naturligvis debatteres bredt. Rådet for Socialt Udsatte deltager gerne i den debat sammen med mange andre. Rådet for Socialt Udsatte skal ifølge mandatet arbejde med samfundets indsats for socialt udsatte forstået som hjemløse, misbrugere, sindslidende, mennesker i prostitution, mennesker ramt af fattigdom eller andre svære sociale problemer. Med de briller så mener Rådet, at følgende målfelter bør være centrale i de sociale sigtepunkter. Hjemløshed: Som helt overordnet målsætning bør det gælde, at antallet af hjemløse skal falde. Antallet af hjemløse i Danmark er nu oppe over 6.000 mennesker og er steget konstant siden hjemløsetællingen fra SFI fra 2009. Det er på tide, at den udvikling bliver vendt. Det nuværende mål på under 4.000 kan være OK, selv om det stadig er alt for mange hjemløse. Samtidig er det vigtigt med mål for kvaliteten af den indsats, der gives til hjemløse. Mennesker med psykiske lidelser: Anvendelse af tvang i psykiatrien skal mindst halveres. Samtidig bør den markante overdødelighed for mennesker med psykiske lidelser reduceres. Mindst ligeså vigtigt er det, at der sættes mål for psykisk sårbares uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked og deraf følgende indkomst, så de lave ydelser i kontanthjælpssystemet ikke fører til, at store grupper af personer med psykiske lidelser bliver økonomisk marginaliserede i samfundet. Misbrug: Der bør som indikator på samfundets behandling af stofmisbrugere være et mål om færre narkorelaterede dødsfald fx under 100 årligt. Det er væsentligt med et mål om en bedre kvalitet i behandlingstilbuddene. Men allervigtigst vil være et mål om et behandlingssystem så godt og så attraktivt at flere søger i behandling. Der bør sættes et ambitiøst mål for, hvor stor en andel af personer med behandlingskrævende misbrug af stoffer og alkohol, der rent faktisk søger behandling. Prostitution: Centralt er det, at ingen begynder i prostitution af tvang eller af økonomisk nødvendighed. Der skal altid og for alle mennesker være andre muligheder for forsørgelse. Det kan være umuligt at sætte en indikator for, men for de mennesker som alligevel ender i prostitution skal der være tilbud om hjælp, som mennesker i prostitution oplever som relevante. I dag oplever kun 6 pct. af mennesker i prostitution, at der findes relevant hjælp, viser en undersøgelse fra SFI. Fattigdom: Rådet er naturligvis opmærksom på, at regeringen har afskaffet fattigdomsgrænsen og løbende har motiveret dette valg. I samme offentlige ombæringer har Karen Ellemann som social- og indenrigsminister imidlertid også givet udtryk for, at hun gerne vil måles på indikatorer, der viser, hvordan det står til med den generelle ulighed i samfundet og med indkomstudviklingen blandt udsatte grupper. De nye sociale mål bør indeholde klare målsætninger i forhold til at sikre, at der ikke kommer grupper af borgere, som permanent er økonomisk marginaliserede i samfundet. I denne anledning kunne man også formulere mål og ambitioner for udsattes gældsproblemer, der fortsat er mulighedshæmmende for mange mennesker. Processen med de nye sociale mål begynder på tirsdag i Social- og Indenrigsministeriet, når ministeren mødes med 29 organisationer for at diskutere målene. Det er i socialt arbejde moderne at tale om koordinering, helhed, ejerskab til løsningen hos brugerne og gode relationer som bærende elementer. Det er alle fine ord, der bliver behov for, hvis det skal være bedre at være hjemløs om 10 år end nu, og hvis der skal være færre hjemløse om 10 år. Men ministeren får også behov for begreberne for at skabe bred opbakning bag de mål, der skal trække den overordnede socialpolitik i den retning. Rådet for Socialt Udsatte deltager med stor lyst i debatten før og efter regeringen fører og har ført pennen.Kronikken er bragt i Kristeligt Dagblad d. 24. november 2015.
Læs nyhed
Misbrug
20. nov. 2015
Stor konference om narkotika
Onsdag d. 2 december afholeder Rådet for Socialt Udsatte en stor konference i København om aspekter ved henholdsvis kriminalisering/afkriminalisering af narkotika. Se programmet for dagen her nedenfor.
Læs nyhed
Beskæftigelse
19. nov. 2015
Jann Sjursen i Altingets debat om kontanthjælpsloftet
I løbet af de seneste uger har et panel debatteret regeringens nye kontanthjælpsloft på Altinget Social. Herunder kan du læse Jann Sjursens to indlæg. Hele debatten kan læses på www.altinget.dk/social  Torsdag d. 5. november 2015 Kontanthjælpsloftet skraber bunden og skaber mismod Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt UdsatteDa regeringen lancerede kontanthjælpspakken med dens genindførelse af kontanthjælpsloftet, 225 timersreglen mv. blev der igen argumenteret for, at økonomiske incitamenter bevæger mennesker i den ønskede retning. Det er en forudsætning, som ligger bag mange politiske initiativer i disse år. Undersøgelser, bl.a. fra Rockwool-fonden viser, at det også i et vist omfang kan have sin rigtighed. Hvis man placerer mennesker på fattigdomsskabende ydelser i en årrække vil man se – en ret begrænset – beskæftigelsesmæssig effekt. Det vil man muligvis også se i denne omgang - i hvert fald for de få kontanthjælpsmodtagere, der har mulighederne for at reagere på incitamenterne. Noget tyder imidlertid på, regeringen heller ikke selv har den store tiltro til, at der kommer en voldsom effekt i forbindelse med kontanthjælpspakken. 650 fuldtidspersoner forventer regeringen kommer i beskæftigelse som følge af kontanthjælpspakkens tre hovedelementer: et kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og en harmonisering af ungeydelsen. Regeringen siger selv, at omtrent 32.000 fuldtidspersoner vil blive ramt af forslaget. Mange flere personer vil blive berørt, – bl.a. børnene, der bor hos de forældre, der berøres. Beskæftigelsesministeren skylder stadig offentligheden et svar på, hvor mange egentlige personer og hvor mange børn, der bliver ramt af regeringens nye fattigdomsydelser. Centralt er det, at regeringen og mange andre fuldstændigt negligerer, at mange slet ikke har muligheden for at reagere på incitamenterne p.g.a. helbred, mangel på relevante kompetence, svære sociale problemer mv. og især overses det, at økonomisk og social marginalisering for mange mennesker betyder, at de presses længere væk fra arbejdsmarkedet. Elendige levevilkår får mennesker til at give op. For dem bliver det helt urealistisk nogensinde at få levekår som det brede flertal, så de mister modet. Det ved man også noget om: En undersøgelse udført af forskere fra Københavns, Aalborg og Roskilde universiteter samt CASA af konsekvenserne af fattigdomsydelser i 00´erne viste gennem interviews med 250 personer, der oplevede at få nedsat deres ydelser (det kunne både være en nedsat kontanthjælp eller starthjælp) et meget håndfast billede på, hvor demotiverende det kan være at leve på en stærkt beskåret ydelse: 66 procent af de adspurgte blev mere modløse i deres tilværelse af at leve på fattigdomsydelserne – 35 procent blev det endda blevet det i høj grad. 49 procent havnede i en apatisk situation, hvor de både blev mere modløse, men ikke søgte flere jobs end før. 56 procent af dem, der var på nedsat kontanthjælp havnede i det apatiske hjørne. Mestendels fordi de manglende kompetencer og muligheder til at reagere på den nye virkelighed. Omkring to ud af tre har helbredsproblemer, der forhindrer dem i at være aktivt jobsøgende. Den nye kontanthjælpspakke vil skabe den samme modløshed blandt broderparten af de 32.000 fuldtidspersoner (plus deres familier og børn). Da Rådet for Socialt Udsatte i 2012 samlede idéer til bekæmpelse af fattigdom, fra mennesker der levede i fattigdom udtalte en af personerne: ”Jeg har råd til mad, men jeg har ikke råd til selvværd”. Regeringen bør spørge sig selv, om det er en person, der nok er mæt, men uden selvværd, der går ud og finder job på egen hånd? ”Fattigdom er at give op”, sådan lød et andet af citaterne fra de fattigdomsramte. Citatet understreger, at det at leve i fattigdom ikke (kun) er en økonomisk beskrivelse, men i høj grad en beskrivelse af en mental tilstand. For Rådet for Socialt Udsatte handler det om, at vi ikke placerer mennesker i en situation, som de selv oplever som håbløs. Det kan vel være, at der er nogle mennesker, der har brug for et skub i den rigtige retning, men så skal det være et hjælpende skub, der bringer dem fremad og ikke en straf, der for langt størstedelen ikke fører andet end mismod og afsavn med sig. De sidste års mange reformer af vores ydelsessystem med fokus på at skærpe kravene til udsatte grupper i samfundet har ikke haft nævneværdige positive effekter for disse grupper. Tværtimod bidrager de til at gøre fattigdom og afsavn til en normaltilstand i det danske samfund. Det sker uagtet om regeringen ønsker at få øje på det, og regeringen og alle andre bør aktivt overveje, hvordan disse konsekvenser kan modvirkes, når nu genindførelse af fattigdomsydelser ser ud til at være et politisk vilkår.Torsdag d. 19. november: 225-timers reglen er alt andet end symbolpolitik Af Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte Regeringens kontanthjælpspakke indeholdte ikke bare det efterhånden berømte moderne kontanthjælpsloft, hvis fattigdomsskabende karakter var omdrejningspunktet for sidste klumme, men også et skærpet rådighedskrav: 225-timers reglen. Det er blevet fremført forskellige steder, at kontanthjælpspakken er ren symbolpolitik, først og fremmest fordi regeringen selv estimerer, at den samlet set kun får 650 personer i beskæftigelse. Det særligt interessante ved 225-timers reglen er, at den skærper kravene til kriterierne for at opfylde rådighedskravet – uden at der på den anden side af ligningen er ændret ved de muligheder, der er for rent faktisk at finde et arbejde. Hvad betyder reglen konkret? 225-timers reglen betyder konkret, at en kontanthjælpsmodtager efter et år på kontanthjælp skal kunne dokumentere, at vedkommende har arbejdet 225 timer i ustøttet, lønnet beskæftigelse i løbet af et år for at kunne fortsætte på en almindelig voksensats. Hvis personen ikke kan dokumentere dette, så har personen i systemets logik ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet og kan derfor trækkes 1.000 kr. månedligt (500 kr., hvis man modtager mindre end voksensatsen, fx ungeydelsen), hvis det er en enlig. For ægtepar er det endnu hårdere kost: Her trækkes ægteparret den ene kontanthjælp, hvis de ikke begge kan dokumentere 225-timers ustøttet, lønnet beskæftigelse i løbet af det seneste år. Reglen gælder både for de jobparate og de aktivitetsparate, mennesker på uddannelses- og integrationshjælp samt de gifte og de ugifte. Regeringen forventer at reglen vil ramme ca. 8.000 personer og betyde ca. 110 mio. kr. mindre årlige udgifter til statskassen. Kun mennesker med begrænset arbejdsevne vil kunne blive undtaget fra reglen – men det afhænger helt og holdent af kommunens vurdering. Hvor er jobsene til de mennesker, der ikke kan arbejde? Det er relevant at teste om jobparate står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gør man i dagpengesystemet bl.a. med jobtilbud mv. Det gør man også i forhold til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Men er det en test af rådighedsforpligtelsen at forlange 225 timers ustøttet, lønnet beskæftigelse af mennesker, der midlertidigt ikke kan arbejde? Mange af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tumler med en variation af komplekse problemstillinger, der bestemt ikke er beskæftigelsesfremmende. Det kan både være eksempelvis mennesker med psykisk sygdom, hjemløse og stofmisbrugsproblemer. Som Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer skrev i sidste uge her på pladsen, viser en ny undersøgelse fra Ringsted kommune, at 90 procent af de ikke-jobparate i kommunen har en funktionsnedsættelse. Det er altså voldsomme andele af de ikke-jobparate, som hver dag må forhold sig til en palet af problemer, som går langt videre end manglende beskæftigelse. For det andet så er der et problem med efterspørgselssiden, altså jobsene. Hvor er det, at beskæftigelsesministeren ser alle de job, som skal være der, hvis kontanthjælpsmodtagerne skal opfylde det nye rådighedskrav? Man har til dato intet politisk initiativ set, der stimulerer udbuddet af arbejdspladser til ustøttet, lønnet beskæftigelse i et omfang, der svarer til 225 timer årligt til stofmisbrugere, hjemløse, misbrugere med en psykisk lidelse m.fl. Hvis reglen skal give anden mening end ren besparelse og fattigdomsgørelse, så må den indeholde et udbud af job til målgruppen. Kommunerne skal have pligt til at give et jobtilbud, som kan friholde modtageren for at blive ramt af 225 timers reglen. Det er en selvmodsigelse af rang at stille krav om 225 timers ustøttet beskæftigelse til personer, der ikke er jobparate – det er med formanden for Sind Knud Kristensens ord, at bede den enarmede om at tage skeen i den anden hånd. Udgangspunktet bør derfor være, at ingen aktivitetsparate omfattes af kravet. Finansloven skærer hjælpen væk Som en ubehagelig krølle på halen, har regeringen tre dage før præsentationen af kontanthjælpspakken i sit finanslovsforslag beskåret den aktive beskæftigelsesindsats med 500 mio. kr. Hvad betyder det konkret? Jo, det betyder, at den mentorstøtte, som havde som mål at støtte lige nøjagtig de mest udsatte borgere på kontanthjælp, ved at løse udfordringer, der står i vejen for, at borgere kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter, bortfalder. Med den ene hånd skærper man kravene til modtagerne og med den anden hånd fjerne man den støtte, som skal hjælpe dem til at opfylde kravene. Det kan kun resultere i endnu flere fattige og marginaliserede mennesker – hvad enten regeringen ønsker at måle det eller ej.    
Læs nyhed
Øvrigt
29. okt. 2015
Rådet for Socialt Udsatte: Slunken satspulje gør ingen socialpolitik
Årets satspuljemidler på det sociale område er i dag meldt ud. Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen, mener dog, at der er behov for en langt mere ambitiøs socialpolitik, som bør finansieres på den almindelige finanslov. Han siger: - Flere af de enkeltinitiativer, som satspuljen støtter – herunder udbredelse af Hjemløsestrategien og hjælp til unge med misbrug – er gode hver især. Men man skal gøre sig klart, at det jo ikke er satspuljen, der sikrer, at vi for alvor får en socialpolitik i Danmark, der retter sig imod udsatte grupper i vores samfund og løser problemerne. Det afgørende er, hvad regeringen prioriterer på finansloven, og hvordan politikken på området generelt tilrettelægges. Og der lægger regeringen jo altså op til indførelsen af et kontanthjælpsloft og andre store ændringer, der markant forringer grundlaget for mange udsatte borgere. Aftalen om satspuljen for 2016 indeholder, hvad Jann Sjursen betegner som ”små dryp” til socialt udsatte, såsom ét års forlængelse af den frivillige gældsrådgivning, to års forlængelse af rådgivning til udsættelsestruede lejere samt en undersøgelse af stofmisbrugsbehandlingen ud fra et brugerperspektiv. Jann Sjursen fortsætter: - Det er et faktum, at vi i Danmark i de her år får flere udsatte. Kontanthjælpsloftet, timereglen og udvidelsen af ungeydelsen vil tilmed få som konsekvens, at endnu flere mister fodfæstet.  I den forbindelse er satspuljens mere og mere begrænsede midler en dråbe i havet. Man kan altid diskutere, om en satspulje, der tidligere blev kaldt ”de fattiges finanslov”, stadigvæk er det. De små dråber er i hvert fald langt fra nok til at rette op på den negative udvikling. Jann Sjursen håber, at den slunkne satspulje bliver afløst af en mere ambitiøs socialpolitik, som for alvor tager hånd om den vifte af udfordringer med hjemløshed, fattigdom, misbrug, fysisk og psykisk sygdom og gæld, som mange socialt udsatte kæmper med hver dag.   Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Unge
20. okt. 2015
Pressemeddelelse: På tide med fokus på udsatte unge udenfor uddannelse
- Det glæder mig umiddelbart at høre fra statsministerens egen mund i dagens åbningstale, at der nu skal mere fokus på de mange unge, som falder igennem uddannelsessystemet i disse år. Rådet for Socialt Udsatte har gentagne gange råbt vagt i gevær i forhold til, hvordan samfundet har strammet skruen om socialt udsatte unge, der bare bliver flere og flere. Derfor vil jeg gerne kvittere for, at regeringen nu vil nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på unge, der falder helt igennem uddannelsessystemet. Sådan siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, som reaktion på, at statsministeren i dag i Folketingets åbningstale bekendtgjorde, at regeringen nedsætter en ekspertgruppe, som blandt andet skal se på, hvordan overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser kan forbedres for udsatte unge.  Jann Sjursen mener dog, at det er afgørende, at ekspertgruppens fokus ikke bliver snævert på uddannelse: - Vi skal se udsatte unges liv i et helhedsperspektiv, og der er behov for et langt bredere perspektiv end blot undervisningsmetoder. Her tænker jeg ikke mindst på sårbare unges håndtering af ungdomslivet, eventuelle misbrugsproblemer, og hvordan udsatte unge i det hele taget kan få bedre hjælp til at håndtere tilværelsen.  I den forbindelse stiller Rådet for Socialt Udsatte gerne input og viden til rådighed. Jann Sjursen siger: - Rådet for Socialt Udsatte gennemførte tidligere på året en stor undersøgelse af unge på kanten af samfundet, og Rådet har i den forbindelse formuleret en række anbefalinger til, hvordan indsatsen overfor udsatte unge kan løftes. Jeg kan kun opfordre den kommende ekspertgruppe til at drage nytte af den viden, som allerede findes – sådan at der hurtigst muligt kan komme konkret handling ud af arbejdet til gavn for udsatte unge. Læs Rådets anbefalinger om unge på kanten her Læs Rådets undersøgelse ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?” er udarbejdet af Center forUngdomsforskning ved Aalborg Universitet her Yderligere oplysninger: Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Fattigdom
08. okt. 2015
Pressemeddelelse om Statsministerens åbningstale: Et mere opdelt Danmark - socialt og menneskeligt
- Når statsministeren taler om ligeværd, respekt og et mindre opdelt Danmark – så er det værdier, som Rådet for Socialt Udsatte støtter helhjertet. Det problematiske er imidlertid, at den politik som regeringen lægger op til netop ikke fører til et mindre opdelt Danmark – socialt og menneskeligt set. De nye fattigdomsydelser under ét – og senest kontanthjælpsloftet – peger desværre alle i retning af et mere opdelt Danmark.  Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen kommenterer statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale. I fredags præsenterede beskæftigelsesministeren kontanthjælpspakken, der med kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og harmonisering af ungeydelserne for alvor for sætter tryk på skabelsen af ny fattigdom i Danmark. Jann Sjursen tilføjer: -  Regeringens kontanthjælpsudspil efterlader en med et undrende sind, når man hører statsministeren i dag. Rådet for Socialt Udsatte må desværre konkludere, at de sidste års mange reformer af vores ydelsessystem med fokus på at skærpe kravene til udsatte grupper i samfundet ikke har haft nævneværdige positive effekter for disse grupper. Tværtimod bidrager de til at gøre fattigdom og afsavn til en normaltilstand i det danske samfund. Og frem for alt peger i den stik modsatte retning end ”et mindre opdelt Danmark”, som man ellers kan høre er statsministerens ønske. Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
1 ... 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 ... 30