LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Fattigdom
02. okt. 2015
Pressemeddelelse: Moderne kontanthjælpsloft giver gammeldags fattigdom
- Det er klart dokumenteret, at de ydelser, som regeringen nu genindfører, medfører fattigdom. Erfaringermed fattigdomsydelserne i 00’erne viste, at cirka en tredjedel af de ramte lod være med at købelægeordineret medicin, to tredjedele lod være med at gå til tandlæge og knap en tredjedel lod være med atspise tre måltider om dagen, fordi de ikke havde råd. Den slags helt basale afsavn,som normalt hører hjemme i en anden verden, bliver også konsekvensen af det moderne kontanthjælpsloftog 225-timersreglen kombineret med den allerede vedtagne integrationsydelse. Udtaler Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, om regeringens nye kontanthjælpspakke. Hanfortsætter: - Regeringen skylder imidlertid svar på, hvor mange personer, den forventer, bliver berørt af fattigdom somfølge af forslaget. Herunder også, hvor mange børn der bor med de mange forsørgere, der nu rammes afkontanthjælpsloftet og timereglen. Hvor mange rammes?Regeringen siger selv omtrent 32.000 fuldtidspersoner. Hvor meget det tal dækker over i antal personer,fremgår ikke af forslaget. Man ved heller ikke, hvor mange børn der kommer til at lide basale afsavn somfølge af jobreformen. Det store antal berørte fuldtidspersoner står i kontrast til, at regeringen kun regnermed, at der kommer 650 fuldtidspersoner i beskæftigelse. Regeringens såkaldte moderne kontanthjælpsloft består af en række tiltag, som beskærer ydelserne forkontanthjælpsmodtagere. Pakken indeholder både et kontanthjælpsloft, en 225-timers regel og enharmonisering af ungeydelsen. Jann Sjursen ser gerne, at regeringen nu kommer med en plan for,hvordan de stillinger, der skal til for at kontanthjælpsmodtagerne kan arbejde de krævede 225 timer om året,tilvejebringes. Yderligere oplysninger:Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Beskæftigelse
02. okt. 2015
Pressemeddelelse: 225-timers kravet bør følges af en jobgaranti
- Når regeringen kræver af alle kontanthjælpsmodtagere, at de efter et år på kontanthjælp skal bevise deres rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde mindst 225 timer om året, så bør regeringen også garantere, at jobbene er der. Eller at kommunerne får pligt til at give et jobtilbud, som kontanthjælpsmodtageren kan bestride. Der er tale om ofte udsatte borgere, der ikke sådan lige finder 225 timers beskæftigelse. Hvis ikke kommunerne stiller jobbene til rådighed, er det jo bare en anden måde at skære ydelserne på. Således forholder formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen sig til regeringens indgreb på kontanthjælpsområdet, der også byder på et gensyn med 225-timers reglen – dog i en skærpet udgave. Regeringen udvider nu målgruppen, så den nu omfatter alle kontanthjælpsmodtagere - både de jobparate og de aktivitetsparate - undtagen ganske få personer, som lider af decideret sygdom eller lignende. Jann Sjursen undrer sig samtidigt over, at regeringen tre dage før dagens kontanthjælpspakke i sit finanslovsforslag beskærer den aktive beskæftigelsesindsats med 500 mio. kr.: - Så bliver det jo helt barokt. Vi står nu med en gruppe mennesker med ret begrænsede ressourcer, der skal ud og sikre sig 225 timers beskæftigelse for at fastholde kontanthjælpen. Der er tale om mennesker, som ofte har brug for en bred palet af indsatser, for at de kan nærme sig arbejdsmarkedet. Men den hjælpende hånd, som den aktive beskæftigelsesindsats udgør, beskærer man altså nu med en halv milliard – samtidig med, at man skærper kravene voldsomt. Det er helt grundlæggende ikke fair overfor denne gruppe mennesker.     Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Misbrug
02. okt. 2015
Rådets anbefalinger om stofmisbrug
Der er behov for forbedringer af stofmisbrugsindsatsen. Rådet for Socialt Udsatte inviterede derfor i august 2015 forskellige repræsentanter fra brugerorganisationer, frivilligesociale organisationer, fagfolk m.fl. til en temadag for at debattere og afdække de barrierer og muligheder, der på nuværende tidspunkt eksisterer i forhold til at løfte indsatsen på stofmisbrugsområdet. Formålet var at drøfte forslag til forbedringer af indsatsen på området,som kan indgå i de politiske drøftelser om satspuljen for 2016. På den baggrund kommer Rådet nu med 11 konkrete forslag. Forslagene er sendt til Folketingets udvalg og de ansvarlige ministre.  Forslagene tager dels afsæt i diskussionerne på temadagen og dels i undersøgelsen ’Brugernes tilfredshed med substitutionsbehandlingen’ fra marts 2015, som Center for Rusmiddelforskning og KABS VIDEN udførte for Rådet for Socialt Udsatte. 
Læs nyhed
Fattigdom
24. sep. 2015
Debatindlæg i Politiken: Fortæl nu, hvordan du vil forbedre indsatsen for de fattige, socialminister
Jann Sjursen havde følgende indlæg i dagens Politiken om fattigdmsgrænsen, som en reaktion på Karen Ellemanns indlæg d. 20. september i Politiken.Fortæl nu, hvordan du vil forbedre indsatsen for de fattige, socialminister Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt UdsatteSocial- og indenrigsminister Karen Ellemann begrunder i Politiken (20.9), at hun som sin første mindeværdige socialpolitiske handling som minister har valgt at afskaffe den officielle fattigdomsgrænse i Danmark. Ministerens begrundelse følger en række argumenter, som opponenter af en fattigdomsgrænse er faste abonnenter på: Man kan godt være udsat uden at være fattig i økonomisk forstand (ministeren nævner den hjemløse førtidspensionist), og modsat kan man godt være fattig i økonomisk forstand uden at være socialt udsat (ministeren nævner den ressourcestærke selvstændige, der i en periode er uden indkomst). Alt sammen rigtige selvfølgeligheder. Når det alligevel er en god idé at have en fattigdomsgrænse er det fordi, man kan bruge tallet til at se på, hvor stor massen er under isbjerget. Hvor stort er ”rekrutteringspotentialet” til de sociale problemer, som det danske velfærdssamfund skal adressere? Hvad gør en given regerings reformer ved borgernes levevilkår? Social- og indenrigsministeren fremstiller det som om, at en fattigdomsgrænse skulle være den eneste indikator, der interesser socialpolitiske organisationer. Men det er ingenlunde sandt. Der er masser af interessante indikatorer: Alene i den sidste uge er der kommet to nye tal, som fungerer glimrende som supplement til en fattigdomsgrænse – og som viser, at isbjerget vokser: Dels hjemløsetællingen og dels en ny opgørelse over danskere i ressourceforløb. Der kommer flere og flere hjemløse i Danmark. Der er nu over 6.000 hjemløse i Danmark – en stigning på 23 procent siden 2009 - og alene i gruppen mellem 25-29 år er tallet steget med 29 procent siden 2013. En uigendrivelig indikator på, at noget ikke stemmer derude. Man kunne også se på den nye opgørelse over ressourceforløb, altså de forløb der blev indført i 2013 ved Førtidspensionsreformen: 31 ud af de 1.129, der foreløbig har afsluttet et ressourceforløb, er kommet i job. Så er der også 115, der er kommet i fleksjob, mens resten – ca. 1.000 af de mest udsatte borgere udenfor arbejdsmarkedet – ikke er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, men fortsat modtager sygedagpenge eller kontanthjælp. De mange mennesker, der i følge ministeren ”står uden for fællesskabet”, jf. Politiken den 15. september. Ministeren skriver (i Pol., d. 20.9), at målrettede indsatser for at få flere i arbejde, fx lavere ydelser, meget vel kan føre til flere fattige målt efter den nu ”ikke-officielle” fattigdomsgrænse. Hvis det er tilfældet, at flere 3 år i træk har en indkomst under halvdelen af medianindkomsten og dermed bliver ramt af langvarig økonomisk fattigdom, så er det vel fordi, de målrettede indsatser ikke virker! Det er vel ikke meningen, at mennesker på overførselsindkomster - eller i job for den sags skyld - skal have et permanet leveniveau, som betyder, at de ikke kan købe de mest elementære livsfornødenheder, medicin, betale husleje og i øvrigt deltage i det almindelige samfundsliv? Eller bekymrer det ikke regeringen, at børn og voksne er økonomisk marginaliserede? Men altså, fair nok: ministeren vil for alt i verden undslå sig at blive målt på, hvor mange økonomisk fattige, der er i Danmark. Langt værre er det faktisk, at vi stadig mangler at få socialpolitiske pejlemærker for denne ministers politiske virke. Ministeren giver sig god tid og plads til at forklare, hvorfor hun afskaffer fattigdomsgrænsen. Man kunne ønske sig, at ministeren lagde samme energi i at formidle sine socialpolitiske ambitioner i lidt mere konkrete vendinger, end at alle skal med. Hvad skal der fx ske med de sociale 2020-mål, der indebærer mål for bl.a. misbrugere, hjemløse, anbragte børn og mennesker med psykiske lidelser?Indlægget har været bragt i Politiken d. 24. september 2015.
Læs nyhed
Fattigdom
20. sep. 2015
Debatindlæg i Jyllands-Posten: Om at vide, hvad der virker - bare ikke når det gælder fattige
I forlængelse af regeringens afskaffelse af den officielle fattigdomsgrænse har Jann Sjursen dette indlæg i Jyllands-Posten i dag:Om at vide, hvad der virker - bare ikke når det gælder fattigeAf Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte ”Der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor skal arbejdet med at indsamle og systematisere data styrkes.” ”Sammen for fremtiden”, regeringsgrundlag, juni 2015.Det lød besnærende. At den nye regerings socialpolitik skulle bygge på evidens – altså en viden om, hvilke sociale indsatser, der virker. Her kun tre måneder efter kan vi konstatere, at det altså ikke er alle måleredskaber, der er lige gode. Den nationale fattigdomsgrænse fx – den vil regeringen ikke anerkende, meddelte social- og indenrigsminister Karen Ellemann i går. Regeringen vil bekæmpe fattigdom, men den vil bare ikke måles på, hvor god den er til det. Paradoksalt. Om fattigdom ved man, at det giver sig til udtryk på mange måder, men det handler i høj grad om økonomisk formåen. Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har ret, når hun siger, at der er eksempler på mennesker, som efter almindelig gængs opfattelse vil være fattige, selv om de har en indkomst over fattigdomsgrænsen. Der vil også være mennesker med en indkomst under den nu ’ikke-officielle’ fattigdomsgrænse, der ikke lever fattigt, men langt de fleste, der har indkomster under fattigdomsgrænsen har så mange afsavn, at deres levevilkår opfattes som fattige. Hvis der bliver flere mennesker med indkomster under fattigdomsgrænsen, så er det en sikker indikator på, at fattigdommen er stigende og omvendt, hvis der bliver færre. Regeringens argument er, at en matematisk fattigdomsgrænse ikke hjælper den enkelte fattige. Det er fuldstændig korrekt. Fattigdom er resultatet af en række individuelle faktorer, den generelle udvikling i samfundet og den konkrete politik, som regeringen fører. Det, som regeringen har ansvaret for, er det sociale sikkerhedsnet, som skal gribe mennesker, før de bliver fattige, når de øvrige kræfter i samfundet eller personens egne kræfter svigter. Regeringen kan gøre maskerne i nettet større, så flere falder igennem og bliver fattige. Et eksempel er indførelsen af integrationsydelsen – som følge af den er det sikkert, at flere mennesker vil bliver fattige både rent faktisk og efter den nu afskaffede fattigdomsgrænse. Regeringen kan også arbejde på, at der kommer mere trampolin i nettet, så flere hurtigere bliver mindre afhængige af social støtte for at leve et liv uden fattigdom. Det er vist regeringens ambition - selvom det stadig ikke er meldt ud hvordan - og hvis det lykkes, så vil færre blive regnet som fattige efter den nu ’ikke-officielle’ fattigdomsgrænse. Det pudsige i regeringens beslutning er, at den altså i regeringsgrundlaget annoncerer, at den vil gøre socialpolitikken (og det sociale sikkerhedsnet) bedre gennem flere målinger af effekt og dokumentation. Bare ikke når det drejer sig om fattigdom. Heldigvis vil både AE-Rådet og andre aktører, som også social- og indenrigsministeren siger, fortsat komme med tal og analyser af udviklingen i Danmark. Det vil EU og OECD også. Internationalt har regeringen i øvrigt også annonceret, at den støtter FN´s 17 nye udviklingsmål, hvor det første hedder ”Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden”. Det gælder også i Danmark, men vi skal bare ikke måles på det. Indlægget blev bragt i Jyylands-Posten d. 20. september 2015   
Læs nyhed
Hjemløshed
14. sep. 2015
Pressemeddelelse: Hjemløsetællingen viser akut behov for en unge-indsats
Den nye hjemløsetælling fra SFI er beklageligvis en reprise af tidligere tællinger: Antallet af hjemløse i Danmark stiger fortsat. Antallet er nu oppe på 6.138 hjemløse i Danmark. I 2009 var antallet 4.998 personer, og der er således sket en stigning på 23 procent siden 2009. Enhver hjemløs – uanset alder – er et nederlag for velfærdssamfundet Danmark, men særligt stigningen på 29 procent i aldersgruppen 25-29 år bekymrer Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen: -  Nu begynder vi at se resultatet af en fejlslagen politik overfor udsatte unge gennem de seneste år. Når der sker så stor en stigning i antallet af hjemløse mellem 25 og 29 år, så er det oplagt at rette spotlyset hen på udvidelsen af den lave ungeydelse og generelt på den mangel på tålmodighed, som systemet udviser overfor udsatte unge. Hjemløshed er toppen af isbjerget Gruppen af hjemløse er i høj grad præget af, at de hjemløse bærer rundt på mange andre problemer end manglen på en bolig: fx psykisk sygdom eller et misbrug af stoffer. Således har næsten halvdelen af de hjemløse i 2015 en psykisk lidelse – en stigning fra 37 procent i 2009 – mens 69 procent af de hjemløse lever med et misbrug af enten stoffer eller alkohol. Rådets formand Jann Sjursen ser et stort behov for en gennemgribende ny tilgang på området: -  Rådet for Socialt Udsatte lancerer netop i dag anbefalinger til en styrket indsats overfor unge på kanten af samfundet. Det drejer sig om en bred vifte af forslag – fra en mere markant forebyggelse over en bedre misbrugsbehandling og et uddannelsessystem, der kan rumme de socialt udsatte unge. Vi skal se den stigende hjemløshed som en klar indikator på, at mange falder gennem systemet. Derfor skal vi gøre noget ved roden af problemet: Sørge for billige boliger, sørge for et uddannelses- og beskæftigelsessystem med tålmodighed og ikke mindst skal vi sørge for en anstændig ungeydelse, der ikke fører til fattigdom.   --------------------- Se mere om Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger om unge på kanten af samfundet på www.udsatte.dk Se Hjemløsetællingen på www.sfi.dk Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Kirsten Munk: 41 85 10 99    
Læs nyhed
Fattigdom
13. sep. 2015
Pressemeddelelse: Hvorfor vil regeringen ikke måle sin egen indsats?
-  Det er stort tilbageslag for socialpolitikken i Danmark, at regeringen nu har valgt at afskaffe fattigdomsgrænsen. Det helt aparte ved beslutningen er jo, at regeringen selv i regeringsgrundlaget lægger op til, at vi skal være bedre til at måle og dokumentere den sociale indsats. Udviklingen i antallet af personer med indkomst over eller under fattigdomsgrænsen har været en fast indikator på, hvordan de politiske reformer påvirker udbredelsen af fattigdom i samfundet. Den indikator vil regeringen ikke længere tage i betragtning, når den laver politik. Det er dybt beklageligt.    Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen kommenterer social- og indenrigsminister Karen Ellemanns beslutning, som hun i dag annoncerer i Jyllands-Posten: at regeringen ikke længere anerkender fattigdomsgrænsen som et måleredskab. Karen Ellemann mener, at fattigdomsgrænsen kun fokuserer på økonomisk fattigdom, og at man som følge deraf vil finde eksempler på mennesker på begge sider af fattigdomsgrænsen, der objektivt set er placererede forkert. Men det er en mærkværdig bekymring, mener Jann Sjursen:  -  Det er sjovt som ministeren bekymrer sig om én eller to fiktive mennesker, som er ”forkert” placeret i forhold til fattigdomsgrænsen. Det er lidt det samme som at sige, at eksamen er en dårlig ting, fordi man ikke kan måle alle nuancer af flid og intelligens i en eksamen. Det vigtigste ved fattigdomsgrænsen er, at man har en objektiv karakterskala for, hvor god den til enhver tid siddende regering er til at sørge for samfundets fattigste. Hvorfor vil regeringen ikke lade sig måle på om dens politik bekæmper fattigdom, når den i øvrigt vil arbejde på at dokumentere effekten af den sociale indsats?   Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Brugernes BaZar
25. aug. 2015
Pressemeddelelse: Invester i socialt udsatte (Brugernes Bazar 2015)
Investér i socialt udsatte: Brugernes Bazar 2015   -  Vi skal ikke passivt acceptere, at mennesker i Danmark lever liv præget af misbrug, omsorgssvigt og social marginalisering. Vi bør tænke investeringer som en integreret del af den brede sociale indsats. Investeringer, der beviseligt fører et stort samfundsmæssigt afkast med sig – for slet ikke at tale om den personlige gevinst, som den enkelte borger høster. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen opfordrer i forbindelse med den årlige afholdelse af Brugernes Bazar, hvor 1.500 mennesker valfarter til Kongens Have i Odense for at diskutere socialt udsathed, politikerne til at læse eller genlæse den rapport, som KORA i maj måned udgav for Rådet for Socialt Udsatte. Her viser en gennemgang af 100 danske og internationale samfundsøkonomiske analyser, at en investering i socialt udsatte kan give betydningsfulde afkast for den offentlige økonomi.  Der er i rapporten flere eksempler på, at sociale investeringer er økonomisk gode forretninger, fx når man ser på behandling af alkoholikere og stofmisbrugere. Metadonbehandling af stofmisbrugere kan give pengene op til 13 gange igen, mens andre former for behandling af stofmisbrugere kan give pengene 2-11 gange igen. Tal, man ikke kan ignorere, mener Jann Sjursen: -   Vi står i en ny parlamentarisk situation efter sommerferien, og vi venter spændt på at høre den nye regerings socialpolitiske pejlemærker. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at vi skal satse på sociale indsatser, der virker. Så ligger det da lige til højrebenet, at se på bl.a. KORA´s  rapport og på den baggrund stille en række investeringsmål op i forhold til socialt udsatte. I dag i Odense glæder jeg mig til at høre en masse gode idéer fra brugerne til, hvordan investeringer kan målrettes deres udfordringer i hverdagen. Om Brugernes Bazar Onsdag d. 26. august afholdes Brugernes Bazar igen i Kongens Have i Odense. Rådet for Socialt Udsatte afholder Brugernes Bazar i samarbejde med SAND, LAP og Brugerforeningen. I 2014 deltog et rekordstort antal mennesker (1.500), og i år ventes et lignende antal at komme til Odense fra alle egne af landet. Temaet for bazaren er i år ”Invester i socialt udsatte”. Find rapporten fra KORA og programmet for Brugernes Bazar på www.udsatte.dk Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Øvrigt
28. jun. 2015
7 ønsker fra Rådet for Socialt Udsatte til den nye regering
Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen har i Politiken søndag d. 28. juni et debatindlæg, hvori han opridser de væsentligste udfordringer for regeringen i forhold til socialt udsatte: Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte og fattige fyldte ikke meget i valgkampen. Det var ikke ét af de emner, som blokkene havde valgt som deres primære skueplads for den politiske dyst. Forhandlingerne om en ny regering og regeringsgrundlag pågår i disse dage i Landstingssalen på Christiansborg og i det politiske vakuum er det oplagt at se på, hvad det var, der ikke fyldte så meget i valgkampen. Vi står nemlig i Danmark med et presserende behov for at skabe en ny samlet socialpolitisk platform, hvorfra vi adresserer en lang række problemstillinger, som forgrener sig fra det sociale område og udi samfundet. Rådet for Socialt Udsatte vil anbefale den kommende regering at overveje følgende liste: En stillingtagen til fattigdomsgrænsen og en samlet strategi til lindring af fattigdom: Skattereformen, fleks- og førtidspensionsreformen samt kontanthjælpsreformen vil forøge antallet af fattige. Der er derfor brug for en politisk melding fra den nye regering i forhold til dels den eksisterende fattigdomsgrænse og dels en helt overordnet strategi for, hvordan man vil sørge for, at antallet af fattige i Danmark bliver mindre end de nuværende 40.000 personer. Kasseeftersyn af de sociale 2020-mål:Regeringen bør efter sin nedsættelse iværksætte et kasseeftersyn af de sociale 2020-mål. Der bør fremlægges konkrete handlingsplaner på de enkelte områder, så vi er sikre på, at målene nås i 2020. Reduktionen i antallet af hjemløse samt en forbedret indsats i forhold til misbrugere, psykisk syge og mennesker i prostitution m.v. kommer ikke af sig selv. Målene skal ganske enkelt sikre konkret politisk opfølgning og handling - ellers bliver målene ligegyldige.  Nedsættelse af en kommission for socialt udsatte unge: Antallet af hjemløse unge stiger, stofmisbruget blandt unge er i vækst og i nogle kredse en helt integreret daglig del af ungdomslivet, antallet af unge med psykiske lidelser vokser også og endeligt stiger antallet af unge længst væk fra arbejdsmarkedet. Med reformen af erhvervsuddannelsernes skærpede adgangskrav – samt den kommende gymnasiereform med tilsvarende skærpede krav til optagelse og beståelse – er der en reel risiko for, at endnu flere unge kommer til at leve en tilværelse på kanten af samfundet. Der er behov for nye forslag til hvordan socialt udsatte unge kan hjælpes tilbage på en mere konstruktiv vej. En hurtigarbejdende kommission skal se på både omfanget af udsatheden samt stille forslag til løsninger herpå.  Nedbringelse af hjemløshed samt bedre klageadgang for hjemløse på forsorgshjem: Antallet af hjemløse er stigende – herunder særligt unge hjemløse - og antallet af boliger til under 3.000 kr. er samtidigt faldet med 70 % fra 2008 til 2013. Der er tale om en alarmerende udvikling. Når man først er blevet hjemløs er vejen tilbage til et hjem meget lang. Den nuværende regerings 2020-mål om max 4.000 hjemløse er et OK bud for den nye regering at arbejde efter at nå. Og derfor må man se på løsninger for at skaffe markant flere billige boliger, om nødvendigt akutboliger. Desuden er der brug for meget mere bostøtte, når det lykkes at få hjemløse i egen bolig. For de hjemløse, der er på forsorgshjem og herberger skal den socialpædagogiske indsats forbedres og brugernes retssikkerhed skal styrkes bl.a ved en ret til at klage over forstanderens afgørelse. Stofmisbrugsbehandlingen skal forbedres markant: Efter Sundhedsstyrelsens tal er det kun ca. halvdelen af stofmisbrugerne, der er i behandling. Det er en falliterklæring. Misbrugsbehandlingen skal være så attraktiv, at en større andel af de behandlingskrævende stofmisbrugere opsøger og indskrives i behandling og får gavn af indsatsen. Desuden bør der være ret til stoffri behandling for misbrugere i substitutionsbehandling, hvis de er motiverede, bl.a. ved en opkvalificering af indsatsen og en styrkelse af brugernes retsstilling, når de søger eller er indskrevet i behandling. En samlet indsats mod gæld for socialt udsatte: Mange socialt udsatte oplever, at gæld vokser dem over hovedet og bliver den store primære barriere for at komme tilbage på sporet. Især kontanthjælpsmodtagere har praktisk talt ingen mulighed for at opnå en form for gældssanering. Der er behov for en samlet indsats til hjælp for gældsramte socialt udsatte og fattige. Hjælpen skal både være permanent finansiering af gældsrådgivning, adgang til gældsrådgivning i alle dele af landet, nødvendig hjælp til socialt udsat til søgning af gældssanering og muligheder for gældssanering til mennesker på langvarig kontanthjælp, ressourceforløb etc. Indsatsen bør også forebygge gæld bl.a. i form af de hurtige låneformer. En helhedsorienteret og relationel orienteret social indsats i kommunerne: Fra både borgere og organisationer lyder det, at når forløb lykkes – når socialt udsatte borgere flyttes i positiv retning, er det i høj grad pga. en frugtbar relation i mellem borger og professionel. Desværre er det ofte sådan, at der er mange forskellige professionelle tilknyttet et forløb, hvilket ikke medfører en blivende relation mellem borger og professionel. Det bør medtages i en gentænkning af den kommunale sociale indsats.
Læs nyhed
Øvrigt
18. jun. 2015
Jann Sjursen i Altingets debat om alkohol
I denne måned har Altinget.dk debat om alkohol på deres sociale portal. Rådets formand Jann Sjursen har i den forbindelses skrevet to indlæg, der bringes i deres fulde længde nedenfor. Hele debatten findes på denne side: http://www.altinget.dk/social/artikel.aspx?type=14 Indlæg # 1, 4. juni 2015:Socialt udsattes behandling af alkoholmisbrug nedprioriteresAf Jann SjursenFormand for Rådet for socialt udsatte 140.000 danskere er alkoholafhængige, det anslår Statens Institut for Folkesundhed. Forholdet til og misbruget af alkoholen deler de 140.000 danskere, men der er en række vilkår i deres tilværelse, som de bestemt ikke deler. Vi kender ikke antallet af socialt udsatte borgere, der har et alkoholmisbrug, men vi ved, at størstedelen af de 140.000 ikke er socialt udsatte, forstået som mennesker ramt af flere komplekse problemer samtidig – faktisk er gruppen af 50+ årige med høj uddannelse og høj indkomst stærkt repræsenteret blandt dem, der drikker alt for meget. Det er også i høj grad disse mennesker, behandlingssystemet sigter imod at indfange. Godt nok kan man være kritisk overfor kommunernes evne til at synliggøre deres behandlingstilbud overfor de brede befolkningsgrupper, som Anette Søgaard Nielsen var det i et indlæg i sidste uge her i debatten på Altinget. Men ikke desto mindre må man sige, at alkoholbehandlingssystemet især mislykkes i forhold til at henvende sig til misbrugere, som er socialt udsatte. Det skriver jeg, uden at underkende de problemer, alkoholen skaber bredt set. Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af sundhed og sygelighed (SUSY UDSAT 2012) viser, at hver sjette af de interviewede socialt udsatte borgere har et alkoholmisbrug. Knap 30 procent af dødsfald i gruppen af socialt udsatte borgere vurderes af Sundhedsstyrelsen at være alkoholrelaterede. En del af et større billede Hvad vil det så sige, at være socialt udsat med alkoholmisbrug? Det vil sige, at alkoholmisbruget skal ses som en del af et større billede, hvor misbruget altid står i ledtog med andre sociale komplekse problemer, som fx hjemløshed, fattigdom eller psykiske lidelser. Og det væsentlige i denne sammenhæng er, at skal vi lykkes med at få socialt udsatte ud af (eller på vej ud af) et alkoholmisbrug, så er det meget svært at lykkes med uden at adressere de sociale problemer, som alkoholmisbruget følges med. Ser man på udgifterne til kommunernes alkoholbehandling er de stigende, men stigningen dækker over, at kommunerne prioriterer familiebehandlingen, dvs. hvor der er hjemmeboende børn eller de behandlinger, hvor der er forholdsvis få sociale problemer. Den overvejende del af de behandlingstilbud, der findes i kommunerne i dag tilbyder ambulant behandling af alkoholmisbrug. Samtidig er antallet af døgnbehandlingspladser reduceret betragteligt gennem de sidste 20 år. Det er derfor meget svært for socialt udsatte at få en relevant behandling, der ofte indebærer en kombination af døgnbehandling, efterværn og ambulante tilbud, samt indsatser i forhold til øvrige sociale/psykiske problemer, hvilket Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler i anvisningen om kvalitet i alkoholbehandling fra 2008. Brug for større politisk bevågenhed Rådet for Socialt Udsatte mener, at der er brug for langt større politisk bevågenhed på området. Regeringens sociale 2020-mål anerkender, at der skal ske noget på alkoholområdet. Desværre har regeringen ikke sat et konkret mål, idet behandlingsstatistikken er i pauver tilstand, de nyeste tal er fra 2008 og udgør ikke en sikker datamæssig baggrund at måle en udvikling på. Men det må ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget ved fx manglen på døgnbehandling! Rådet for Socialt Udsatte har derfor indgået et samarbejde med SFI om at gennemføre en undersøgelse, der skal øge videns- og beslutningsgrundlaget om tilbud af alkoholbehandling til socialt udsatte. Det er nødvendigt at få be- eller afkræftet, om det er en myte, at behandling af social udsatte med et alkoholmisbrug også i praksis er nedprioriteret. Det er i hvert fald åbenlyst, at centralt politisk er det familiebehandlingen, der har prioritet. Det er absolut godt – men skidt ser det ud for tilbud til socialt udsatte.Indlæg # 2, 17. juni 2015:Gør op med tabuet om alkohol Af Jann SjursenFormand for Rådet for socialt udsatteFor tiden fyger tallene rundt i det politiske landskab – og Detektor har kronede dage som autoriserede faktatjekkere. Her er dog et par tal, som Detektor ikke behøver at faktatjekke – men deres størrelse implicerer, at nogen burde tjekke op på den måde, vi har indrettet virkeligheden:- Det anslås, at cirka 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser på 14 og 21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd.- Hvert år dør 3.000 danskere som en direkte følge af deres alkoholforbrug.- Man vurderer, at cirka 585.000 danskere har et sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, hvoraf 140.000 skønnes at være afhængige.- 122.000 børn fra 0-18 år lever lige nu i en familie med alkoholproblemer, og i alt er 632.000 danskere vokset op i en familie med alkoholproblemer.Alle de ovenstående tal er fakta hentet fra rapporten ”Alkoholbehandling i kommunerne” af Statens Institut for Folkesundhed, bortset fra det sidste punkt, der stammer fra ”Voksnes alkoholvaner" - Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Tallene viser med al tydelighed, at danskernes forhold til alkohol ikke indbyder til en snuptagsløsning. Danskeres forbrug eller misbrug af alkohol gennemsyrer i den grad vores samfund, og som de ovenstående tal også viser, går det både ud over voksne, børn og unge. Alkohol er et tabuemneDet er tal så tunge, at det kalder på flere politiske muskler på området. Som Anette Søgaard Nielsen gjorde opmærksom på i sin sidste klumme, er danskernes forhold til alkohol også ret så enestående, når man ser det i europæisk perspektiv. Herhjemme har 93 % af danskerne drukket alkohol i løbet af det seneste år, mens det samme tal fx i Sydeuropa er meget lavere. Her er det ikke en kulturel norm, at man drikker alkohol – det er et valg, og det er helt almindeligt, hvis man takker nej til alkohol. Anette Søgård påpeger også, at alkoholindustrien i Danmark har meget gunstige vilkår for fortsat at kapre kunder og påvirke ungdomskulturen i Danmark gennem reklamer og sponsorater.For det danske samfund og vores fællesskab, synes jeg, et påtrængende spørgsmål må være, hvorfor så mange har et behov for at bedøve sig selv? Hvad er det, alkoholen slører på daglig basis for manges vedkommende? Socialt udsatte med et alkoholproblem er en delmængde af den store gruppe af danskere, der kæmper med alkoholproblemer, som man kan se af ovenstående tal. Men når alkoholproblemerne er så massive på et samlet plan, som tallene indikerer, så bliver det også et problem for socialt udsatte, at vi ikke samlet som samfund forholder os til den store udfordring: Alkohol er et tabuemne.Det er hash ikke, og flere argumenterer for legaliseringen af hash og andre rusmidler. Det helt oplagte spørgsmål at stille i den forbindelse er naturligvis dette: Er vores enorme problemer med alkohol som legalt rusmiddel noget at efterligne med yderligere et rusmiddel? Er ikke netop tilgængeligheden af rusmidler, både de legale og illegale, en del af problemet?Det er brug for, at det nyvalgte folketing – sammen med os andre - forholder sig til, hvordan vores forhold til alkohol og andre rusmidler skal udvikle sig fremover, og hvad vi gør for, at færre fremover søger tilflugt i rusmidlers bedøvelse. Og der er brug for bedre behandlingstilbud til ikke mindst socialt udsatte.
Læs nyhed
Øvrigt
11. jun. 2015
Rådet for Socialt Udsatte på Folkemødet
Rådet for Socialt Udsatte er rigt repræsenteret på Folkemødet i Allinge. Vi arrangerer selv tre arrangementer: Fredag d. 11. juni kl. 11.45-12-45 i Røgeriets Mødetelt 3: "En møllesten om halsen - gæld blandt socielt udsatte" Gæld går ofte hånd i hånd med sociale problemer, psykiske lidelser eller stof- eller alkoholmisbrug. Gælden er ofte forbundet med skam og stigmatisering og kan være den barriere, som gør, at den enkelte ikke kommer videre i sit liv. Gæld er bl.a. en stor barriere for, at kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Hvordan kan det så være, at samfundet ikke i højere grad hjælper de gældsramte til at komme ud af gælden? Rådet for Socialt Udsatte inviterer til debat om gæld og social udsathed. Paneldeltagere:- Underdirektør Susanne Dolberg, Finansrådet - Vicedirektør Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet TÆNK- Frivillig gældsrådgiver Michael Esmann, Forbrugerrådet TÆNK- Bettina Sand, WeShelters gældsrådgivning - Hanne Thomsen, Rådet for Socialt Udsatte Lørdag d. 13. juni kl. 11.45 - 12.45 i Røgeriets mødetelt 3:Er der nogen, der lytter? - Om socialt udsatte gruppers indflydelse i det danske demokrati. I gamle dage mistede man valgretten, hvis man modtog ”fattighjælp”. Men hvordan står det egentlig til med socialt udsattes gruppers muligheder for at opnå indflydelse i dag? Rådet for Socialt Udsatte markerer med dette debatarrangement 100-året for den lige og almindelige valgret ved at stille spørgsmålet, om social udsathed fortsat medfører en grad af demokratisk eksklusion? Kom og hør meningsdannere, en politiker og repræsentanter for socialt udsatte grupper diskutere socialt udsattes muligheder for at opnå indflydelse i det danske demokrati. Paneldeltagere:- Eva Sørensen, professor i offentlig administration og demokrati ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet- Ole Lauth, forstander for Egmont Højskolen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark- Steen Møller, rådmand for social- og arbejdsmarked i Odense Kommune- Rene Nielsen, SAND – De Hjemløses Landsorganisation Lørdag d. 13. juni kl. kl. 14.45-15-45 i Brandstationens Mødetelt:Hvorfor tager de sig ikke bare sammen? - Debat om unge på kanten af det danske samfundKonkurrencesamfundets mange reformer har indsnævret spillerummet for udsatte unge gevaldigt. Der er ikke plads til dem på erhvervsskoler og snart heller ikke på gymnasier. De kæmper med hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Hvordan vender vi den udvikling? Rådet for Socialt Udsatte har stillet et forslag om en kommission for udsatte unge, der skal fokusere på den helhedsorienteret indsats og cementere den politiske prioritering af de udsatte unge. Et panel bestående af forskere, en repræsentant fra uddannelsesområdet, NGO’-verdenen og Rådet for Socialt Udsatte debatterer problemet med et stigende antal udsatte unge. Baggrunden for debatten er spørgsmål, som udsatte unge selv stiller til panelet. Spørgere: Nana Skjødt ("Én af os"-ambassadør) En repræsentant fra SAND Ungecrew Robert Olsen, Rådet for Socialt Udsatte Paneldeltagere: Signe Ravn, SFI Rene Nielsen, SAND - De Hjemløses Organisation Lars Kunov, Direktør, Danske Erhvervsskoler Jann Sjursen, Rådet for Socialt UdsatteUdover disse egne arrangementer er rådets medlemmer inviteret som deltagere på en del andre arrangementer på Folkemødet. Det drejer sig om Jann Sjursen, Flora Ghosh, Robert Olsen, Nina Brünes, Knud Kristensen, Hanne Thomsen og Henrik Thiesen. Søger man deres navne på folkemøde-app´en, får man en oversigt over arrangementerne.  
Læs nyhed
Udsatteråd
09. jun. 2015
Lokale udsatteråd diskuterede sundhedsindsatser for socialt udsatte
En gang om året inviterer Rådet for Socialt Udsatte de lokale udsatteråd til et dialogmøde, hvor erfaringer rådene imellem kan udveksles. Ud af landets 98 kommuner er det nu 31 kommuner, der har oprettet et udsatteråd.   I år blev det årlige dialogmøde afholdt d. 3. juni på Mødecentret i Odense-Mødet i Odense samlede 53 repræsentanter fra 22 kommuner. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen understregede, at dagens møde først og fremmest handlede om, at rådene fik erfaringsudvekslet med hinanden – og det skulle der, som dagen viste, blive rig mulighed for. Derpå gav Jann Sjursen ordet videre til udsatterådsformand Elsa Knudsen og formand for Social- og Familieudvalget Benny Pieszak fra Nyborg Kommune, der fortalte om deres erfaringer med at oprette et udsatteråd og få det til at fungere: Fra begyndelsen havde det ikke været let at værge medlemmer til udsatterådet i Nyborg. Man måtte ud i organisationerne for at værge potentielle medlemmer af rådet. Det lykkedes at samle et råd på 9 medlemmer, som primært udgøres af repræsentanter fra lokale organisationer og brugere. Efter rådets nedsættelse har man arbejdet med faste opgaver som udsattepolitikken i Nyborg kommune, årsberetning fra rådet samt en handlingsplan for de kommende år. Rådet har dog oplevet, at det var udfordrende at finde en plads i det lokalpolitiske billede; man følte ikke, at man blev brugt nok i rådet. Derfor er man begyndt på nogle tiltag, der skal skabe en bedre kontakt til det lokale organisationsliv og borgerne: Man har dels oprettet en såkaldt åben café, hvor udsatterådet kan træffes på bestemte tidspunkter i aktivitetshuset. Derudover har man fået lavet postkort, hvor portoen er betalt, som borgere kan bruge til at skrive til udsatterådet med konkrete problemstillinger. Efter oplægget fra Nyborg kommunes udsatteråd var der debat i salen, hvor fokus var, hvad rådene kan lære af hinandens erfaringer – herunder Nyborg. Flere af deltagerne gav udtryk for, at de kunne genkende vanskelighederne fra Nyborg – især spørgsmålet om udsatterådets rolle og identitet i kommunen. Dette spørgsmål hænger for mange også snævert sammen med en kommunal anerkendelse – fx gennem et budget, man kan lave aktiviteter for eller en høringsret i socialpolitiske sager i byrådet. Det var et tema, der vandt genklang gennem forsamlingen: hvor tæt skal udsatterådet være på den lokale forvaltning. Nogle af udsatterådene har lokalpolitikere siddende i deres midte. Enkelte deltagere på dialogmødet gav udtryk for, at det kunne være sværere at tænke kreativt, når der var politikere til stede i rådet – og andre syntes, at politikerne let blev taget som gidsler i konkrete lokale stridsmål. Andre punkter, der blev nævnt i debatten, var: at fokusere på konkrete emner kan være godt for et råds fokus (fx unge udsatte, psykiatri, integration), at være bevidst om kommunikation om rådets arbejde blev anbefalet (fx gennem en årsrapport om rådets arbejde eller gennem aktivt samarbejde med den lokale presse) samt at sikre sig en stærk diversitet i rådets sammensætning. Jann Sjursen konkluderede på debatten, at en af de allervigtigste ting for et udsatteråd i opstartfasen (og i øvrigt også senere) var at være klare i mælet – og udtrykke klare forventninger til sig selv, politikere og til eventuelle samarbejdspartnere.Opsøgende sundhedsindsater for socialt udsatte Efter frokosten var der oplæg af Ulf Hjelmar, fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). KORA har i 2014 udarbejdet en evaluering af opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere i fire kommuner (Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næstved). Forsøgene løb fra 2010 til 2014, var støttet gennem satspuljen og havde til formål at udvikle relevante og tilgængelige sundhedstilbud for socialt udsatte. Sideløbende hermed skulle forsøgene bygge bro til andre dele af sundhedssektoren og det sociale hjælpesystem, sådan at man fik en mere helhedsorienteret indsats overfor socialt udsatte. Evalueringen af forsøgene i de fire kommuner fik bl.a. indsamlet 2.570 gyldige registreringsskemaer, som dækkede over 710 socialt udsatte borgere i de fire projektkommuner. Konklusionerne i evalueringsrapporten er positive: Evalueringen viser, at ca. en fjerdedel af borgerne (23 %) ikke forud for deres deltagelse i projekterne var i nogen form for behandling. Det fremgår af evalueringen, at de opsøgende sundhedsindsatser samlet set har haft en positiv og signifikant virkning på borgernes sundhedstilstand Der er iværksat samarbejde og brobygning omkring borgerne med flere forskellige faggrupper: praktiserende læger, personale på hospitaler, hjemmeplejen, psykiatrien, gadeplansmedarbejder og væresteder og herberg. Projekterne har med deres sundhedsfaglige og opsøgende profil kunnet støtte borgerne i at få adgang til sundhedsvæsenet og støttet dem i at få gjort noget ved deres helbredsmæssige situation. Oplægget fra Ulf Hjelmar blev fulgt af en afsluttende debat om forebyggende sundhedsindsatser: Kan projektet kopieres i andre kommuner? Hvordan kan man lokalt arbejde videre med brobygning mellem kommune og det etablerede sundhedssystem, så det offentlige hjælpesystem bliver bedre til at rumme socialt udsatte? Deltagerne på dialogmødet var meget positive overfor forsøgenes perspektiver – en hurtig rundspørge viste, at ca. halvdelen af deltagende kommuner havde en opsøgende gadesygeplejerske eller gratis tandbehandling for socialt udsatte og ganske få kommuner har begge dele. Men der fulgte også hurtigt et udtryk for frustration med i debatten: For disse forsøg er jo netop kun forsøg og ikke et udtryk for et helhedsbillede i Danmark, og forsøgene har svært ved af blive forankret og bredt ud. Ofte mangler ressourcerne til at prioritere en helhedsindsats for socialt udsatte. Behandlingerne for socialt udsatte er også med i den helt valg-aktuelle diskussion om prioritering af sundhedsudgifterne – og her trækker socialt udsatte sjældent det længste strå i den politiske diskussion, hed det fra flere deltagere. Der var også en række andre muligheder og problemer, som blev nævnt i debatten: Muligheden for at indføre betalte sundhedsmentorer, der kunne sørge for at bygge bro omkring borgerne, den nuværende egenbetaling for at komme til tandlæge blev nævnt som en stor barriere for en bedre sundhed mange udsatte. Derudover var flere inspireret af muligheden for at opbygge flere fællesskaber for udsatte borgere – med tilknyttede professionelle – hvor udsatte kunne opbygge en fælles identitet og skabe flere fælles og individuelle ressourcer. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen sluttede dagen med at opsummere sundhedsdiskussion; det stod i hvert fald klart, at socialt udsatte med deres komplekse problemer har brug for ekspertise og en intens indsats i forhold til deres sundhedsmæssige tilstand, lød det fra Jann Sjursen. Derudover var forsøgene med opsøgende sundhedsteams, ifølge Sjursen, også et eksempel på, hvordan de lokale udsatteråd kunne tage en specifik problemstilling op og arbejde for bedre vilkår for socialt udsatte i deres kommune.   Jann Sjursen takkede af med en opfordring til deltagerne til at bruge hinanden. På Rådets hjemmeside www.udsatte.dk er der henvisninger til lokale udsatteråds kontaktoplysninger, så man kan finde hinanden. Man er også meget velkommen til at kontakte sekretariatet og søge oplysninger om arbejdet.  
Læs nyhed
1 ... 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 ... 30