LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Øvrigt
11. jun. 2014
Den nødvendige kritik(er)
Er der plads til en kritisk socialpolitisk debat i Danmark? Én, der er saglig, faglig og ikke kun bygger på enkeltsager og de følelser, som enkeltsager vækker? Det spørgsmål prøver formand Jann Sjursen at besvare i et længere indlæg i magasinet Social Politik, som er Socialpolitisk Forenings  tidsskrift. Læs hele indlæggert herunder:   Den nødvendige kritik(er) Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Er der plads til en kritisk socialpolitisk debat i Danmark? Én, der er saglig, faglig og ikke kun bygger på enkeltsager og de følelser, som enkeltsager vækker? Det var et af spørgsmålene i oplægget til at skrive dette indlæg. Svaret er – heldigvis – ja. Men der plads til forbedring. Et af Rådet for Socialt Udsattes vigtigste opgaver er at være talerør for socialt udsatte mennesker. Udsatte borgere har som oftest ikke kunnet profitere af den indsats, samfundet har tilbudt, og derfor er de faldet gennem sikkerhedsnettet – og det skal naturligvis påtales. Det bliver det af både Rådet og andre sociale organisationer, foreninger og NGO’ere. Og det er fuldstændigt essentielt, at vi bliver ved. Det er et fælles ansvar for alle, uanset organisationer eller privatpersoner, der ligger inde med viden om socialt udsattes levevilkår, at sprede den viden. Især fordi debatten, hvori denne viden til tider optræder, langtfra er kritisk nok. Det er din egen skyld Helt centralt for en kritisk socialpolitisk debat er, hvordan sociale problemer bliver anskuet, og hvordan man analyserer de samfundsmæssige kontra personlige årsager til, at et menneske rammer bunden – eller kommer op derfra. For at samfundet fungerer, skal enkeltpersoner og fællesskab arbejde sammen. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Vi har hver især et ansvar for at deltage i og bidrage til fællesskabet. Men som fællesskab har vi også alle sammen et ansvar for at deltage og bidrage til, at hver enkelt har et godt og (lige)værdigt liv. Ofte bliver der i debatten ensidigt fokuseret på den enkeltes ret og pligt – og ikke fællesskabets ret og pligt. I de store reformer af førtidspensionen og kontanthjælpen lægger beslutningstagerne mere vægt på den enkeltes ansvar for sin situation, på motivation af den enkelte til ikke at trække på fællesskabet eller på begrænsning af den enkeltes rettigheder i forhold til fællesskabet. Der er meget lidt om, hvad fællesskabet kan gøre for den enkelte. Debatten afspejler ikke befolkningens holdning Debatten er altså skævvredet. Men stemmer den alligevel overens med befolkningens holdninger? Nej. Det viser en holdningsundersøgelse, som Epinion lavede for Rådet for Socialt Udsatte i efteråret 2013. På spørgsmålet om, hvorfor nogen her i landet er i nød, svarede knap 20 procent, at det er fordi ”de er dovne og mangler viljestyrke”. Det er den præmis, som mange af reformerne – også mere bredt end FØP og kontanthjælp – tager udgangspunkt i, og hvis hovedformål derfor bliver at skabe incitamenter til at arbejde mere og længere og frem for alt finde sig et arbejde. Men 40 procent svarede samtidig, at det skyldes, at ”der er uretfærdigheder i vores samfund” – det er vel dét, som er politikernes fornemste opgave at reparere på. 40 procent svarede, at det skyldes, at ”de er uheldige”, og en lidt mindre andel svarede, at ”det er uundgåeligt i den moderne udvikling”. Det ensidige fokus i debatten og reformerne på den enkeltes ”skyld”, stemmer altså ikke overens med befolknings holdning, som er meget mere nuanceret. Derudover viste undersøgelsen også, at social udsathed som fænomen berører mange danskere. 10 procent svarede, at de selv har været socialt udsat. 7 procent tilkendegav, at de er socialt udsat på interviewtidspunktet. Og over 70 procent angav, at de kender til socialt udsatte i familien, vennekreds, på arbejdsplads, i boligområdet eller hvor de færdes dagligt. Der er altså rigelig grund til fortsat at debattere social udsathed for både politikere og i medierne. Motivation er andet og mere end ønsket om job Grundlæggende vil alle mennesker være en del af fællesskabet og bidrage til det. På hver sin måde. Nogen vil gerne have en uddannelse eller et arbejde. Andre vil gerne være noget for andre, have en hverdag sammen med andre mennesker, tage vare på sig selv og sine, bevare sin værdighed og personlige integritet. Vi bevæges og motiveres af forskellige ting. Alligevel kommer den (social)politiske debat i forhold til at løse problemer med fattigdom, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløshed til især at handle om (manglende) incitamenter til at tage ansvar for egen indtjening. Politikernes såkaldte dokumentation for, hvorfor tidens reformer af eksempelvis kontanthjælp er svaret på problemerne, tager udgangspunkt i teoretiske beregninger af, hvor mange der vil tjene 1.000 eller 2.000 kroner (svarende til, som Lars Løkke Rasmussen sagde, ”et par sko”) mere om måneden, hvis de går fra kontanthjælp til fuldtidsarbejde. Men de beregninger er og vil altid blot være netop teoretiske. For politikerne springer over det allerlaveste gærde ved slet ikke at medtage de førstnævnte incitamenter i beregningerne, for slet ikke at tale om, hvorvidt der rent faktisk er et job, som den pågældende ansatte kan bestride, og om der findes en arbejdsgiver, der vil ansætte ham eller hende. Politikere og ministerier bruger stort set uden forbehold beregningerne til at sige noget om, hvor mange, der vil tjene X antal kroner ved en given reform, og hvor mange flere, der vil udbyde deres arbejdskraft. Men der tales ikke om, hvor mange flere potentielt fattige eller socialt udsatte en reform vil kunne komme til at betyde. Da skatteministeren under behandlingen af skattereformen blev spurgt om, hvor mange flere fattige defineret efter henholdsvis EU's og OECD’s grænser, der ville komme som følge af skattereformen, ville regeringen ikke fremlægge disse beregninger. Det havde ellers været en overordentligt vigtig nuance i debatten. 800.000 offentligt forsørgede reduceret til incitamentsproblem De 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlig forsørgelse, er blevet et omdrejningspunkt i både regeringens og oppositionens socialpolitik. De fremstilles som et samfundsproblem, og i debatten bliver grunden til deres forsørgelse forenklet til, at de mangler incitamenter til at søge job. Det betyder, at mennesker på overførselsindkomst mister værdigheden og føler sig som en byrde for samfundet. Det har den komplet modsatte effekt af den ønskede: Mennesker bliver blot presset endnu længere væk fra at kunne bidrage med det, som de nu engang kan bidrage med. Det er helt uberettiget at omtale så store grupper af borgere på en så ekskluderende måde. Derudover er det også en urimeligt måde at bruge tallet 800.000 på. Slår man op i Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske Redegørelse fra december 2013, kan man se, at det faktisk kun drejer sig om 750.000. Cirka 50.000 er på barsel, og godt 60.000 er syge og modtager sygedagpenge – barsel og sygdom er næppe fremkaldt af dovenskab. Godt 100.000 er efterlønsmodtagere. De hæver en ydelse, som de har betalt til, nogen i mange år. 13.000 er på revalideringsydelse – altså i gang med at kvalificere sig til et arbejde. 250.000 er på førtidspension – de skal vel ikke føle sig sat uden for samfundet ved at blive skudt i skoene, at deres manglende muligheder på arbejdsmarkedet skyldes dovenskab. Hurtige løsninger på et langsigtet problem Et andet mantra i debatten er kravet om hurtige løsninger. Men i forhold til de problemer, som socialt udsatte kæmper med, er der ingen ”quick fixes.” Det betyder desværre, at gruppen i alt for høj grad bliver svigtet, fordi politikere overvejende tager fat i ting, ”der kan ordnes.” Det er nok ingen tilfældighed, at sundhedsvæsenet opprioriterer området med somatiske sygdomme, hvor evidens-bølgen bruser, og ting kan måles og vejes, mens området med sindslidelse og andre uhåndgribelige problemer bliver underprioriterede. Rådet for Socialt Udsatte ser gerne bedre indsatser, og at de ting, socialt udsatte udsættes for, også gøres med faglig dygtighed og evidens, hvis den findes. Men manglen på evidens må ikke stå i vejen for at gøre det, som er åbenlyst rigtigt at gøre. Brug for flere ressourcer – vi har allerede metoderne Manglen på evidens og deraf jagten på evidens må heller ikke skygge for det faktum, at området for socialt udsatte behøver basale økonomiske midler. Som sagt kan Rådet kun bakke op om, at indsatser for socialt udsatte er bevist brugbare – men sådanne indsatser og metoder er der allerede masser af. Det sociale arbejde har ikke været forgæves de seneste mange årtier. I kommuner, på socialkontorer og hos borgere rundt om i landet er der masser af positive historier og erfaringer fulde af effekt og succes. De skal bruges og udbredes, og der er behov for penge til at gøre dét. Det er dér, arbejdet ligger, og hvor ressourcerne skal bruges. Ikke på en evig jagt efter noget, der allerede ligger for næsen af os. At der er behov for flere ressourcer, ser Rådet desværre jævnligt eksempler på. For socialt udsatte stofmisbrugere er døgnbehandling stort set eneste vej til stoffrihed. Det er veldokumenteret. Men siden 2009 er antallet af personer i døgnbehandling næsten halveret – kommunerne sparer på de dyre døgnbehandlinger. Reformer med potentiale Selvom reformerne om kontanthjælp, førtidspension og fleksjob har været kritiseret, indeholder de rigtigt gode perspektiver og muligheder: Individuelle ressourceforløb, helhedsorienterede indsatser og koordinerende sagsbehandler. Hvis de elementer skal omsættes til virkelighed for de mange mennesker, som har behov for en bedre social indsats, kræver det en kritisk debat om den indsats, der skal i stedet den gamle. Hvorfor er det nærmest kun en konstatering, at kommunerne kun opretter en brøkdel af de mange tusinder lovede ressourceforløb? Det kan både have noget at gøre med den føromtalte tone i debatten, men også med et menneskesyn, som for tiden er meget lidt solidarisk. Det er ikke kun din egen skyld Alle mennesker har værdi. Uanset hvad de er og kan og ikke er og ikke kan. Det bør være udgangspunktet for socialpolitikken. Det handler om at hjælpe sig selv, ja. Men det handler lige så meget om at hjælpe den enkelte til at hjælpe sig selv så meget, det er muligt, og at hjælpe den enkeltes familie og netværk til at tage vare på hinanden. Og så handler det også om, at fællesskabet skal løfte sit ansvar. I et samfund som Danmark er vi kun noget i kraft af hinanden. Vi lever ikke på hver vores ø, vi lever sammen. Derfor er det paradoksalt at overlade hver enkelt til sig selv. Vi skal fælles holde hånden under de mange, der af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv, og vi skal give dem en forsørgelse på et værdigt grundlag. Hvis debatten og politikken udelukkende tager afsæt i incitamenter og mennesket som arbejdskraft i en (vækst-)økonomi og glemmer det fuldstændigt grundlæggende – at ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”, som der står i FNs Menneskerettighedserklæring – så bliver debatten skævvredet med kæmpe og fatale konsekvenser for en masse mennesker. Der er håb for solidariteten Rådets holdningsundersøgelse viser heldigvis, at der er grobund for, at socialpolitikken og -debatten kan tage en drejning mod en mere altruistisk og solidarisk tilgang til socialt udsatte. Danskerne er som sagt lige så obs på fællesskabets som på individets ansvar og muligheder. Som fagfolk, NGO’ere, privatpersoner, medlemmer af samfundet, forbrugere af medier og stemmeberettigede borgere har vi alle sammen et ansvar for og en opgave med at få drejet tonen i debatten og politikken tilbage på et mere solidarisk spor, så der igen bliver plads til at debattere fællesskabets rammer og ansvar for at skabe muligheder for, at alle kan deltage på egne vilkår.      
Læs nyhed
Øvrigt
10. jun. 2014
Kom til debat på Folkemødet om socialt udsatte
Rådet for Socialt Udsatte vil gerne invitere dig med til et eller flere af vores arrangementer på Folkemødet på Bornholm den 13.-14. juni:   ************************************ At være socialt udsat i dagens Danmark Tidsånden dikterer, at det er dit eget ansvar, hvis du ikke klarer dig godt i tilværelsen. Du må tage dig sammen. Du skal gøre nytte for samfundet. Kun arbejde giver nytte. Hvad betyder tidsånden for sammenhængskraften i velfærdsstaten? Og hvordan opleves det at være socialt udsat i dagens Danmark i kølvandet på regeringens gennemgribende reformer af blandt andet kontanthjælp og førtidspension? Det inviterer Rådet for Socialt Udsatte til tre debatter om på årets Folkemøde på Bornholm d. 13.-14. juni.   Arrangement 1, fredag kl. 13.00-14.00: Er solidariteten med socialt udsatte gået fløjten? En tredjedel af landets unge mener, at socialt udsatte er dovne og mangler viljestyrke. Sætter sådanne holdninger solidariteten med socialt udsatte under pres? Hvad betyder det for velfærdsstaten nu og på sigt? Værdidebat med bl.a. sociolog Rasmus Willing og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. Sted: Danchels Anlæg, mødetelt D18   Arrangement 2, fredag kl. 15.00-16.00: Reformerne - svar på socialt udsattes behov? - Debat med bl.a. beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Reformerne af kontanthjælp og førtidspension er systemets svar på en bedre indsats for socialt udsatte borgere. Oplever socialt udsatte og socialrådgiverne det også sådan? Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og Steen Møller fra KL debatterer med formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. Sted: FOAs og Pensams telt, plads B1 tæt på den gamle Brandstation   Arrangement 3, lørdag kl. 11.45-12.45: Reformerne - svar på socialt udsattes behov? - Debat med folketingspolitikereReformerne af kontanthjælp og førtidspension ændrer på indsatsen og levevilkårene for socialt udsatte. Er reformerne den rigtige vej? Dansk Folkepartis Bent Bøgsted, Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil og Enhedslistens Finn Sørensen debatterer med formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. Sted: Danchels Anlæg, mødetelt D18   Sæt kryds i kalenderen. Vi glæder os til at se jer! Mød blandt andre Rådets formand Jann Sjursen, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau:  
Læs nyhed
Hjemløshed
10. jun. 2014
Socialministeren: Kommunen kan godt hjælpe hjemløs
HUS FORBI kunne i maj-udgaven af avisen fortælle, at en kommune har givet afslag på at hjælpe en hjemløs til at betale et depositum for tre måneders el i forbindelse med flytning til egen bolig. Kommunen mener nemlig ikke, loven giver mulighed for, at der kan gives støtte til at betale udgiften. Afslaget kan betyde, at den hjemløse ikke kan flytte i lejligheden alligevel. "Helt tosset" sagde formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, og sendte et brev til socialministeren om sagen. I socialministerens svar til formanden kan man læse, at der i følge ministeren er flere muligheder for, at kommunen kan hjælpe den hjemløse med at betale et depositum for helt basale ting som el, vand eller varme.  
Læs nyhed
Beskæftigelse
10. jun. 2014
De sociale reformer skal på værksted
Der er store mangler ved tidens reformer, skriver formand Jann Sjursen i denne klumme til magasinet 'Hjemløs', som er Missionen blandt Hjemløses magasin. Læs hele klummen herunder:   De sociale reformer skal på værksted Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er selvindlysende, at sociale reformer som kontanthjælpsreformen og reformerne af fleksjob og førtidspension som minimum skal gøre tre ting: For det første skal de forhindre, at marginaliserede mennesker bliver yderligere marginaliserede. For det andet skal de skabe muligheder for den enkelte borger til at skabe sig et godt liv. For det tredje skal de åbne samfundet op for og give plads til alle slags mennesker. Det er slet ikke for meget at forlange. Lever de nye sociale reformer op til disse ting? Desværre nej. Rådet for Socialt Udsatte, Missionen blandt Hjemløse og landets andre sociale organisationer møder alt for mange udsatte borgere, der på grund af reformerne er skubbet ud i endnu dybere fattigdom eller frustrationer over nye, hårdtslående regler. Det er dybt ulykkeligt for de mennesker, der bliver ramt af reformernes utilsigtede konsekvenser. For de er utilsigtede – reformerne har faktisk haft gode intentioner: ”Ingen skal overlades til sig selv.” ”Alle skal have mere hjælp til at få et job eller en uddannelse.” Sådan har politikerne sagt helt fra starten. Og kigger man på reformernes indhold, er der mange gode elementer: Individuelle ressourceforløb, helhedsorienterede indsatser og koordinerende sagsbehandler. Men de gode intentioner i kontanthjælpsreformen om helhedsorienteret indsats kommer til kort, hvis ikke den unge kan finde en bolig, der er til at betale. Hjemløshed er en risiko for de forventede 17.500 unge under 30 år, der med den nye uddannelseshjælp skal leve af 5.857 kroner før skat. Intentionerne kommer også til kort, når kommunerne trods løfterne i reformen af førtidspension og fleksjob kun opretter en sølle brøkdel af de mange tusinde lovede ressourceforløb. Eller når 80 procent af de unge ledige i nogle kommuner bliver vurderet som uddannelsesparate. Det afspejler formentlig fint, at rigtig mange unge kontanthjælpsmodtagere gerne vil være uddannelsesparate og ikke opgives af systemet – men hvis ikke dé, der samtidig har svære sociale problemer, får en ydelse, så de kan holde fast i bolig og et minimum af socialt liv, så er konsekvensen af at blive vurderet uddannelsesparat blot yderligere marginalisering og fattigdom. Det er langsomt – alt for langsomt vil nogen mene – ved at gå op for regeringen, at kommunerne har svært ved at omsætte reformernes intentioner i praksis. Derfor har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for eksempel skrevet til kommunerne og præciseret, hvordan man skal visitere og vurdere borgere til at være uddannelsesparate vs. aktivitetsparate (efter flere absurde eksempler på meget udsatte borgere, der blev vurderet parate til uddannelse trods det åbenlyst modsatte), og ministeren har udsendt en mere detaljeret vejledning til kommunerne om målgruppen for ressourceforløb (efter kommuner havde efterspurgt det). Og så sent som i sidste måned fremsatte socialminister Manu Sareen et lovforslag om midlertidig huslejehjælp til unge under 30 på for eksempel uddannelseshjælp, der er i en udsat boligsituation. Det er godt og fuldstændigt nødvendigt, at politikerne reparerer på hullerne i reformerne. Det viser god vilje. Men forslag som midlertidig huslejehjælp er en utilstrækkelig lap. Den gode vilje skal udstrækkes til permanente løsninger, så unge får en ydelse, der permanent og ikke kun kortvarigt sikrer dem en bolig. Under alle omstændigheder ligger der et kæmpe arbejde foran politikerne og kommunerne for at hjælpe de borgere, der allerede er blevet kørt ud på et sidespor – eller helt kørt over – af reformerne.
Læs nyhed
Fattigdom
21. maj 2014
Afskaffelse af fattigdomsydelserne har givet færre fattige
I dag blev regeringens første fattigdomsredegørelse offentliggjort. Redegørelsen viser, at antallet af fattige i Danmark er faldet med 3.000 personer siden 2010, så det i 2012 udgør ca. 39.200: ”Det er et glædeligt fald. Økonomi- og Indenrigsministeriets analyser viser, at faldet først og fremmest skyldes afskaffelsen af fattigdomsydelserne fra 1. januar 2012. Det bør også være en advarsel til alle om, at en genindførelse af fattigdomsydelserne vil betyde flere fattige. Fattigdom skubber mennesker væk fra fællesskabet og gør mennesker modløse,” siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Paradoksalt nok har regeringen med kontanthjælpsreformen med den ekstremt lave uddannelseshjælp, der gælder mange unge kontanthjælpsmodtagere op til 30 år, indført en ny fattigdomsydelse. ”Analyserne bør også få regeringen til at genoverveje kontanthjælpsreformen, så den sikrer sig, at uddannelseshjælpen til unge ikke bare bliver en ny fattigdomsydelse,” siger Jann Sjursen. Rådet har allerede set flere eksempler på unge, der på grund af uddannelseshjælpen lever i reel fattigdom. Gør det til et 2020-mål at halvere fattigdommen På trods af faldet i antallet af fattige, så er der fortsat næsten 2,5 gange flere fattige i 2012 i forhold til 1999. Den underliggende trend i udviklingen af antallet af fattige er stigende. Der er fortsat en stor opgave med at bekæmpe fattigdom. "Øget fattigdom giver et mere splittet samfund og flere socialt udsatte mennesker. Bekæmpelse af fattigdom bør være meget højt prioriteret af en hvilken som helst regering. Det kræver en bevidst og ambitiøs politik. Regeringen bør med det samme gøre det til et 2020-mål, at fattigdommen i Danmark skal være halveret i år 2020”, siger Jann Sjursen. Her kan du læse regeringens fattigdomsredegørelse.
Læs nyhed
Hjemløshed
13. maj 2014
Hjemløse kan ikke flytte i bolig på grund af krav om betaling af depositum
HUS FORBI kan i denne måned fortælle om, hvordan en kommune har givet afslag på hjælp til en hjemløs borger, som har fået en bolig, men skal betale 3.000 kr. i depositum for fremtidigt forbrug af el - penge, han ikke har. Det kan betyde, at den hjemløse ikke kan flytte ind i boligen alligevel. Kommunens begrundelse for afslaget om hjælp til at betale udgiften til el-selskabet er, at loven om støtte til enkeltydelser ikke giver mulighed for at dække fremtidige udgifter.   "Det er helt tosset" siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, og Rådet har derfor sendt et brev til socialminister Manu Sareen. Rådet opfordrer ministeren til at finde en løsning på problemet snarest muligt, så hjemløse ikke forhindres i at flytte i egen bolig pga. krav til betaling af depositum for levering af lys, vand, varme eller andre helt basale nødvendigheder.  
Læs nyhed
Øvrigt
13. maj 2014
Ny kortlægning er i gang: Har du været udsat for en hadforbrydelse?
En ny national kortlægning skal give viden om omfanget af hadforbrydelser, hvem ofrene er, hvem der står bag, og hvad motiverne er. En hadforbrydelse er vold, trusler eller andre typer af forbrydelser, som man bliver udsat for, på grund af den man er, eller fordi man udtrykker det, man tror på. Det kan være fordi, man har en anden hudfarve, fordi man er hjemløs eller på anden måde skiller sig ud. Ikke alle anmelder hadforbrydelser – men det vigtigt at rapportere hændelserne, så man kan gøre noget ved dem. 10-15 minutters spørgeskema Har du været udsat for en hadforbrydelse? Så vil Rådet for Socialt Udsatte opfordre dig til at udfylde spørgeskemaet, som du finder på linket nedenfor. Dine svar kan være med til at give myndighederne vigtig viden på området og bidrage til at styrke den forebyggende indsats. Deltagelse i undersøgelsen vil være 100 % anonymt. Undersøgelsen gennemføres af COWI A/S for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Læs nyhed
Øvrigt
13. maj 2014
Nye satspuljepenge falder på et knastørt sted
Rådet for Socialt Udsatte tager positivt imod regeringens nyhed om, at den vil tilføre satspuljen flere penge – dels 1,6 milliarder, som regeringen har gravet frem fra ubrugte midler fra ophørte satspuljeprojekter, dels 0,3 nye milliarder, som fremover årligt vil blive lagt oven i puljen. - Rådet blev meget bekymret, da finansministeren sidste år meddelte, at satspuljen ikke ville få tilført nye midler før 2017. Puljen er i forvejen historisk lav. Derfor falder det på et knastørt sted, at puljen nu får tilført flere penge, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - De 1,6 milliarder er mange penge og kan være med til at lukke akutte huller i indsatsen for en kortere periode, men det mest positive er dog de 0,3 milliarder nye tilførte penge. De bliver rent faktisk fyldt ovenpå, og det er der hårdt brug for, siger Jann Sjursen. Formanden understreger derudover det positive i, at regeringen også nedsætter en taskforce, der skal forsøge at sikre et sikkert system i forhold til satspuljeordningerne – så der for fremtiden ikke forsvinder flere milliarder ud i den blå luft, der ellers kunne være gået til udsatte borgere. Husk den daglige drift Satspuljen finansierer projekter og nye tiltag for landets mest udsatte borgere. Men Jann Sjursen opfordrer kraftigt politikerne til ikke at glemme de vigtige faste, daglige indsatser: - Det helt afgørende i forhold til at forbedre tilværelsen for landets udsatte borgere er den daglige drift af permanente indsatser og ikke mindst virkningen af de mange reformer. Dét mangler i lige så høj grad ressourcer.
Læs nyhed
Udsatte grønlændere
07. maj 2014
Rådet sender Manu Sareen anbefalinger til bedre indsatser for udsatte grønlændere
Rådet for Socialt Udsatte sender nu en række anbefalinger til socialminister Manu Sareen om, hvordan tilflyttende grønlændere bedre kan hjælpes, så de ikke ender i en udsat tilværelse i Danmark – det sker nemlig alt for ofte nu. - Når det med hjemløsetællingen i 2013 blev tydeliggjort, at kun 2 procent af de grønlandske hjemløse i Danmark er i behandling for deres misbrug eller psykiske sygdom, er det en tydelig illustration af en målgruppe, der har behov, som ikke tilnærmelsesvist bliver imødekommet, siger Rådets formand Jann Sjursen om en af baggrundene for, at Rådet har set det nødvendigt at komme med konkrete anbefalinger. En af de primære anbefalinger er, at den sociale lovgivning bør forpligte kommunerne til at tilbyde tilflyttende grønlændere en velkomstpakke, der på en kulturelt og sprogligt afpasset måde oplyser om forsørgelse, bolig, jobsøgningshjælp, uddannelsesmuligheder, sociale tilbud, danskundervisning og tolkebistand. - Mange tror, at Danmark og Grønland er det samme. Men der er en verden til forskel på kulturen og den måde, samfundet og hjælpesystemer er indrettet på i de to lande. Den forskel har grønlændere behov for at få oplyst, når de ankommer til Danmark. Alt andet er et svigt i forhold til Danmarks forpligtelse over for borgerne i rigsfællesskabet, siger Jann Sjursen. Andre af Rådets anbefalinger til socialministeren er: et pensionat til ankommende grønlændere, der imødekommer deres behov, og hvor der ydes råd ogvejledning kulturelt tilpassede tilbud som fx psykologhjælp eller misbrugsbehandling, der tager højde forgrønlænderes kulturelle baggrund samarbejde med Grønland om udvikling af faglig kapacitet i sociale tilbud i både Grønland og Danmark kontinuerlig prioritering af indsatsen for udsatte grønlændere i Danmark
Læs nyhed
Sindslidende
30. apr. 2014
Fire gange så mange psykisk syge dømmes til en foranstaltning for vold og trusler mod ansatte
En ny rapport fra Rådets for Socialt Udsatte dokumenterer, at der er sket en markant stigning i antallet af de såkaldte foranstaltningsdomme til psykisk syge - særligt som følge af vold og trusler mod offentligt ansatte, hvor der ses en firedobling af antallet af domme siden år 2000. - En så stor stigning i domme på et hvilket som helst andet område ville medføre et politisk ramaskrig, og jeg mener, at de her nye tal må vække politikernes bevågenhed. Der er behov for meget mere viden om årsagerne til den store stigning – både for de psykisk syges skyld og for medarbejdernes skyld siger Rådet for Socialt Udsatte formand, Jann Sjursen. Rapporten, som offentliggøres i dag, viser, at hovedparten af episoderne, som fører til en dom for vold mod offentlig ansat, finder sted indenfor psykiatriens egne vægge. Mange af episoderne finder sted på selve indlæggelsesdagen. - Det er et meget vigtigt resultat, at vi nu sort på hvidt kan dokumentere, at det stigende antal foranstaltningsdomme i høj grad skyldes episoder indenfor psykiatrien selv. Tallene giver endnu et vink med en vognstang til politikerne om, at psykiatrien er presset på både ressourcer og metoder. Regeringen er på vej med en handlingsplan på området, og i den forbindelse vil Rådet opfordre regeringen til at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor vi ser det eksplosive antal retspsykiatriske patienter. Rapporten ”Udviklingen i domme til foranstaltning” er udført af Justitsministeriets Forskningskontor for Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelsen er baseret på registerdata. Læs rapporten herunder.
Læs nyhed
Misbrug
28. apr. 2014
Det skader aldrig at lytte til brugeren
I det seneste nummer af magasinet Socialpædagogen har formand Jann Sjursen denne klumme i: Det skader aldrig at lytte til brugeren Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Stakkels den stofmisbruger, som ender i hænderne på Tony. Tony er behandler på en ambulant behandlingsinstitution for stofmisbrugere. En del af stedets brugere ønsker en stoffri behandling. Men den får de sjældent – Tony mener nemlig, at han har luret, hvorfor brugerne ønsker sådan: - Brugerne er jo blevet vænnet til, gennem mange års brug af behandlingssystemerne, at det, man skal sige, når man går ind ad døren, er: ”Jeg vil være stoffri.” I ugevis kan de holde sådan et spil kørende. Og det bruger vi en del tid på, specielt med nye brugere, at lære dem, at det imponerer os altså ikke. Sådan fortæller Tony i undersøgelsen ’Skadesreduktion i praksis’ fra SFI fra 2009. Trods ønsker fra brugerne mener han, at han ved bedre, og brugeren får aldrig en reel chance for at trænge igennem Tonys bedrevidenhed. Stoffri behandling er en meget dyr indsats, fordi den oftest sker på et døgnbehandlingstilbud i modsætning til skadesreducerende substitutionsbehandling, som er et ambulant og meget billigere tilbud, alt for tit bare med udlevering af substitutionsmedicin og ad hoc-samtaler. Når man ser det skrumpende antal borgere, der disse år får tilbudt stoffri døgnbehandling, er den umiddelbare forklaring ofte, at det skyldes kommunernes behov for at spare. Men kunne det (også) hænge sammen med for mange ’Tony’er’? Undersøgelsen fra SFI er vigtig, fordi den peger på ømme punkter, hvor bruger og behandler har vidt forskellige opfattelser af, hvad der er godt og skidt, og hvad brugerne ønsker, kan og vil. Vi ved ikke præcist, hvor udbredt denne problematik er, men lignende undersøgelser (bl.a. fra Center for Rusmiddelforskning) bekræfter, at det eksisterer – og i for høj grad. Heldigvis er der også masser af gode eksempler – dém skal vi kopiere, mens de grelle eksempler skal bruges til at undgå lignende gentagelser. Det er naturligvis lederne på de individuelle sociale tilbud, der er ansvarlige for, at personalet har en ordentlig og respektfuld relation til brugerne og lytter til det, de siger. Og det er politikernes opgave at udstikke de overordnede værdier og mål for den sociale indsats og afsætte de nødvendige ressourcer. Men mens vi råber politikere og ledere op, kan I, der praktisk udfører opgaver med social behandling af borgere – hvad end de kæmper med misbrug eller andet – overveje: Findes Tony stadig? Tony slutter sin fortælling om sin ”håndtering” af brugere, der bliver ved med at ønske stoffrihed sådan: - Okay, hvis du vil være stoffri, fint, så gå lige ud og snak med sygeplejersken om, hvor meget mindre metadon, du vil have…   Spørgsmål: 1)      Findes ’Tony’ på din arbejdsplads? 2)      I tilfælde af 1) - Hvad kan du/I gøre for, at ’Tony’ sjældent eller aldrig dukker op i relationen til brugeren?  
Læs nyhed
Sindslidende
11. apr. 2014
Debat: Afmagtspsykiatri
Den 11. april 2014 havde Rådets formand Jann Sjursen denne kommentar i Politiken: Retspsykiatri Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte 30. marts skrev et trekløver fra Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA, at ”andelen af patienter, som får en dom for vold eller trusler mod ansatte, (er) ikke steget siden 2000.” Men Danmarks Statistiks tal viser, at antallet af foranstaltningsdomme for vold mod offentligt ansatte steg fra 55 i 2000 til 211 i 2012 – en firedobling mod en tredobling af retspsykiatriske patienter. Rådet for Socialt Udsatte får p.t. undersøgt, i hvor stort omfang foranstaltningsdomme vedrører psykiatriske patienter. Penge indgår i løsningen, men afgørende er et opgør med afmagtspsykiatrien og den kultur af tvang, der hersker - af hensyn til både sindslidende og ansatte.
Læs nyhed
1 ... 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 28