LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Øvrigt
27. okt. 2014
Noget for ingenting - socialt udsatte svigtes
Debatindlæg af Rådets formand Jann Sjursen, bragt i Jyllandsposten 27. oktober 2014 "Less is more" hedder en ny kampagne fra Landsforeningen af Væresteder. Udtrykket "less is more" bruger vi ofte med stolthed her i Skandinavien, når vi skal beskrive vores strømlinede design eller gode smag. I denne sammenhæng er der ikke meget at være stolt af. Det handler nemlig hverken om designermøbler eller arkitektur, men om den markante nedprioritering af ressourcer til hjælpen til landets mest udsatte.Sarkasmen til at tage og føle på Sarkasmen i kampagnen er da også til at tage og føle på. Budskabet er, at regeringens sparepolitik og kommunernes nedskæringer får snakken om sociale målsætninger til at klinge hult. I regeringsplanen "Alle skal med - målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020", som netop er blevet relanceret i regeringens nye udspil for et bæredygtigt Danmark, skriver regeringen: »Med de sociale 2020-mål vil regeringen føre socialpolitikken i Danmark ind i en ny tid, hvor vi måles på, at den hjælp, der ydes, gør en forskel og fører til bedre sociale forhold. Det afgørende er ikke at afsætte flere penge. Det er ikke det, der er brug for.« Regeringen siger, at der ikke er brug for flere penge til udsatteområdet. Men regeringen har misforstået, hvis den tror, man kan få bedre indsatser for socialt udsatte uden investeringer. Problemer med for ringe resultater af misbrugsbehandling, med at antallet af hjemløse stiger og andre negative udviklingskurver for socialt udsatte grupper, løses ikke ved at bruge færre midler.2,5 mia. kr. sparet væk Der er behov for ressourcer, sådan at det sikres, at der kan ydes en indsats af en ordentlig kvalitet. Ser man på de offentlige nettodriftsudgifter til sociale tilbud til socialt udsatte, er der sparet sammenlagt over 2,5 mia. kr. i de seneste fire år. Tallet er ikke fyldestgørende, for eksempel mangler udgifter i sundhedssektoren, beskæftigelsesindsatsen og sikkert flere andre steder. Men disse vil næppe for alvor ændre billedet. Tal kan der jongleres meget med. Kunne man i det mindste ikke blive enige om, at indsatsen for socialt udsatte ikke bliver bedre af at skære milliarder af de årlige nettodriftsudgifter væk? Man får ikke noget for ingenting - heller ikke opfyldelsen af regeringens sociale 2020-mål.
Læs nyhed
Misbrug
09. okt. 2014
Bryd rammerne – ellers virker misbrugsbehandlingen ikke!
Følgende blev bragt på Altinget.dk i oktober 2014: Af formand fpor Rådet for Soicalt dsatte, Jann Sjursen Rådet for Socialt Udsatte synes det er vigtigt, at hver enkelt kommune løfter sit ansvar for behandlingsindsatsen. Det må være forventningen, eftersom kommunerne har overtaget ansvaret og rent faktisk også gerne vil beholde ansvaret, hvilket blev pointeret af KL i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen. Derfor interesserer Rådet sig også for, om kommunerne overholder lovgivningens behandlingsgaranti. Tallene viser desværre, at 46 kommuner overskrider behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling i mere end 5 procent af sagerne. Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, skriver i sit indlæg den 2. oktober, at Rådet for Socialt Udsatte ikke bruger tallene fra Stofmisbrugsdatabasen rigtigt. Det er rigtigt, som Thomas Kastrup-Larsen skriver, at overskridelsen berører ca. 10 procent af alle sager. Men behandlingsgarantien skal efter Rådets og formentlig også KL’s opfattelse overholdes i alle kommuner – der er ikke 98 sociallovgivninger. I 2011 var der 24 kommuner, der overskred behandlingsgarantien i mellem 5 og 15 procent af sagerne. Der var 13 kommuner, der overskred garantien i mellem 15 og 25 procent af sagerne, og der var 9 kommuner, der overskred garantien i mere end 25 procent af sagerne. Der er et stort forbedringspotentiale i mange kommuner. For at holde debatten på det principielle niveau, så må Thomas Kastrup-Larsen selv slå op i Stofmisbrugsdatabasen for at kigge sin egen kommune efter i sømmene. Der er endnu ikke kommet tal for hverken 2012 eller 2013 - det er ærgerligt for vi kan jo håbe på, at det er blevet bedre. Det må vi vente og se til Socialstyrelsen og kommunerne bliver færdige med indberetninger, fejlfinding og databehandling. Rådet er i øvrigt helt enig, når Thomas Kastrup-Larsen skriver, at den kommunale misbrugsindsats hverken kan eller skal løse alle borgeres øvrige problemer. Succes i behandlingen af mennesker med et langvarigt misbrug fordrer, at der i behandlingen er blik for hele den udsattes situation – og ikke kun misbruget. Det er ikke raketvidenskab, at stofmisbrug for mange kan have omfattende negative konsekvenser såsom dårlig økonomi, dårligt helbred, manglende sociale relationer og kriminalitet. Derfor er det også meget at forvente, at 6 måneders behandling i et ambulant tilbud, kan hjælpe på 20 års misbrugsliv. Et stofmisbrug er ofte et symptom på andre bagvedliggende problematikker, der er brug for at blive behandlet samtidigt med stofmisbrugsindsatsen - parallelforløb af både beskæftigelsesrettet, sundhedsfaglig og social karakter. Indsatser som langt hen ad vejen skal varetages i kommunalt regi. Men det fordrer en sammenhængende og koordineret indsats hele vejen igennem! Og det er ofte her at kæden hopper af. For alt for ofte strander en god indsats i eksempelvis misbrugsindsatsen, fordi beskæftigelsesforvaltningen har nogle andre målsætninger med borgeren. En fællesnævner for mange af de brugerundersøgelser, som rådet har foretaget, vidner desværre om, at udsattes møde med systemet alt for ofte er indlejret af en lang række paradokser, som ofte er årsagen til en manglende positiv effekt af indsatsen. Flere oplever for mange modsatrettede og ukoordinerede indsatser fra de forskellige forvaltninger, uden enindividuel indsats. De oplever at blive negligeret og afvist, hvilket har en meget negativ effekt i forhold til deres tillid til, at der er mening i indsatsen. Mange oplever skiftende sagsbehandlere, uafsluttede misbrugs- eller uddannelsesforløb og mangel på længerevarende rehabiliterende indsatser. Det er ikke nogen let opgave, når systemer skal favne menneskers komplekse og forskelligartede problemer, men hvis vi ikke gør et ihærdigt forsøg på at løse denne opgave med udgangspunkt i en bred og helhedsorienteret indsats, så bliver konsekvensen, at en stor gruppe af de især unge udsatte fravælger den udstrakte hånd om hjælp! Og selv om kommunen ikke har ansvaret hele vejen rundt, så har kommunen ansvaret en ganske betydelig del af vejen rundt – misbrugerens forsørgelsesgrundlag, meningsfuld misbrugsbehandling, hjælp til et sted at bo, gode væresteder, hvor netværk kan etables, god efterværn efter behandling, relevant rehabilitering til uddannelse og beskæftigelse etc. Det forudsætter naturligvis, at kommunen tager ansvaret på sig. At overholde behandlingsgarantien er også et godt sted at vise ansvarlighed!
Læs nyhed
Øvrigt
01. okt. 2014
Debat: Sådan går det med fattigdommen
Stil nu krav til kommunerne om at få gang i indsatserne. Ellers bliver konsekvenserne endnu flere fattige. Sådan skriver formand for Rådet, Jann Sjursen, i et debatindlæg i Politiken. Læs hele debatindlægget her: I sidste uge blev regeringens første fattigdomsredegørelse sat til debat i Folketinget. Rådet for Socialt Udsatte og andre uvildige aktører var inviteret til at være med. Regeringen har ikke været sen til at fremhæve, at antallet af fattige i Danmark ifølge den første fattigdomsredegørelse faldt fra 2011 til 2012. Det tilskrives især afskaffelsen af fattigdomsydelserne. Jo, det er i sandhed positivt. Men to vigtige oplysninger gør, at det er svært for alvor at glæde sig: For det første viser regeringens fattigdomsredegørelse også, at regeringens egne reformer kan betyde op til 10.000 flere fattige i de kommende år - det er en stigning på 25 procent. Det er et ganske alarmerende tal. For det andet er der grund til at fremhæve, at for at falde under den officielle fattigdomsgrænse i Danmark skal man have været økonomisk fattig i en periode på tre år. Men hvad med de børn og voksne, som lever i fattigdom i ét eller to år? Der var i 2012 ikke mindre end 158.000 borgere i Danmark, som var fattige i ét år. Og det siger næsten sig selv, at dem, der er fattige i ét eller to år, er i forhøjet risiko for at ende i langvarig fattigdom. Mener regeringen virkelig noget med at sætte fattigdom på dagsordenen, er det først og fremmest helt afgørende, at udsatte borgere, som står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, får den nødvendige hjælp. Rådet for Socialt Udsatte hører det så ofte fra udsatte selv: De drømmer om at komme i arbejde. Som en 27-årig kvinde på kontanthjælp siger det i en af rådets undersøgelser: Jeg vil jo bare gerne have et almindeligt liv, ligesom alle andre. Dét skal udsatte borgere have den rette, rehabiliterende hjælp til. Desværre halter det alvorligt med implementeringen af reformerne af kontanthjælp og førtidspension ude i kommunerne. Antallet af nytilkendelser af førtidspension falder ganske vist dramatisk men uden at de indsatser, som skulle følge i stedet for, bliver gennemført i det omfang, det var meningen. Hvad de mennesker, som ikke får tilkendt førtidspension, og som heller ikke får et rehabiliterende indsatser, så får - det ved vi simpelthen ikke. Her ser vi et af de alvorlige sorte huller i statistikkerne. Som jo, desværre, ikke bare er tal og statistik på et stykke papir, men mennesker. Stil nu krav til kommunerne om at få gang i indsatserne. Ellers bliver konsekvensen endnu flere nye fattige end de 10.000, som fattigdomsredegørelsen allerede advarer om. Desuden er der nødt til at være en vis stabilitet - også økonomisk - for borgere, som i dag desværre står langt fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Den lave kontanthjælpsydelse til unge er blevet udvidet, og det har ikke skabt motivation, men desperation. En ung kvinde på den lave kontanthjælpsydelse har sagt det sådan: Lige nu handler det jo bare om at overleve. Det handler om, at der går en hel masse unge mennesker rundt og måske kun spiser aftensmad hver anden dag. Hun er 22 år og bor på et ungdomsherberg. Lad os se det i øjnene: De økonomiske incitamenter til at tage arbejde eller komme uddannelse, som er en af grundpræmisserne for regeringens reformer, har kun den tilsigtede effekt på få. Der er altså borgere, som med reformerne bliver beskåret kraftigt i deres ydelser eller helt mister deres forsørgelsesgrundlag. De bliver så at sige klædt af til skindet. Men de kommer ikke i arbejde eller uddannelse af den grund. For nylig har regeringen offentliggjort tal, som viser, at som følge af kontanthjælpsreformen er flere unge kommet i uddannelse eller beskæftigelse. Det er meget positivt. Men det er altså ikke hele billedet. Der er en stigning i antallet af unge på 25 til 29 år, som forlader kontanthjælpssystemet til såkaldt selvforsørgelse, det vil sige hverken uddannelse eller arbejde. For unge på 25 til 29 år er der tale om 2.128 personer i perioden fra januar til maj i år, der opgiver kontanthjælpssystemet til fordel for noget, vi slet ikke kender. Måske bor de på en sofa et sted. Måske sælger de Hus Forbi. Vi ved simpelthen ikke, hvad de lever af. De udgør endnu et meget bekymrende sort hul i statistikken. Regeringen og Folketinget har taget nogle vigtige skridt ved at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark og ved at vedtage, at der skal afgives årlige fattigdomsredegørelser. Rådet for Socialt Udsatte mener, at det næste naturlige skridt må være, at regeringen tager initiativ til at starte arbejdet med en egentlig national strategi for bekæmpelse af fattigdom. Ellers kan en god nyhed hurtigt blive afløst af en hel del dårlige.
Læs nyhed
Misbrug
30. sep. 2014
Stofmisbrug: Der er behov for ligestilling af social behandling
Socialdebatten på Altinget tager for tiden stofmisbrug op til debat. I alt er 7 debattører kommer med forskellige perspektiver på emnet. Herunder kan du læse formand Jann Sjursens bidrag til debatten: Rådet for Socialt Udsatte: Behov for ligestilling af social behandling Regeringen har fornyligt foreslået en lovændring om retskrav om lægelig behandling for stofmisbrug indenfor tre dage. Samtidig bliver målgruppen for den lægelige behandling udvidet til også at omfatte hash, kokain- og amfetaminmisbrugere, det vil sige dem, der tidligere kun fik tilbud om social stofmisbrugsbehandling. En rigtig fornuftig og nødvendig lovændring, set i lyset af at næsten 50 procent af alle i stofmisbrugsbehandling kæmper med psykiske vanskeligheder, som i høj grad kræver en lægefaglig vurdering. Derfor er Rådet meget positive overfor lovforslaget. Den store mangel på læger i den kommunale misbrugsindsats kan være en udfordring i forhold til at opfylde stofmisbrugerens rettighed, men forhåbentlig lykkes det. For én ting er at tale om en helhedsorienteret indsats, noget andet er, at effekten udebliver, hvis det ikke bliver forestået som en samtidig og bred indsats. Samme garanti for social behandling Én af begrundelserne for lovforslaget er også et ønske om at ligestille de personer, som kommer i lægelig stofmisbrugsbehandling, med dem, som kommer i social stofmisbrugsbehandling. Men hvis balancen mellem den medicinske og den sociale behandling skal udlignes i praksis og bidrage til et væsentligt kvalitetsløft for den samlede misbrugsindsats, så ville det være på sin plads også at tilbyde social stofmisbrugsbehandling indenfor tre dage. Seneste tal fra stofmisbrugsdatabasen viser i øvrigt, at mere end halvdelen af kommunerne stadigvæk ikke overholder 14 dagsgarantien. Og 14 dage er i forvejen lang tid at vente for rigtig mange misbrugere. Motivationen kan hurtigt fordufte. Udgangspunkt i den enkeltes behov Ved at sidestille både den medicinske og sociale stofmisbrugsbehandling - også i forhold til behandlingsgarantien - er vi et skridt i den rigtige retning. For én ting er at tale om en helhedsorienteret indsats, noget andet er, at effekten udebliver, hvis det ikke bliver forestået som en samtidig og bred indsats. Også set i forhold til sammenhængen og koordineringen i indsatsen. Parametre, som forskningen på området udråber til at være lige så vigtige som selve behandlingens indhold for at opnå effekt. Med udgangspunkt i ovenstående, samt at kun cirka halvdelen af stofmisbrugere er i behandling, har Rådet for Socialt Udsatte foreslået at udbygge regeringens 2020-mål på stofmisbrugsområdet med følgende mål: 75 procent af gruppen af socialt udsatte med et stof-og /eller alkoholmisbrug skal opleve, at de får et reelt tilbud om en individuel og helhedsorienteret behandlingsindsats (både den medicinske og psykosociale), med fokus på øget livskvalitet og personlig og social mestring. Eller sagt med andre ord; hvis stofmisbrugsbehandlingen skal blive bedre, er det vigtigt at arbejde for, at flere brugere oplever en behandlingsindsats med et klart og meningsfyldt mål, der tager højde for den enkeltes samlede livsituation. Ellers er det næsten dømt til at mislykkes!
Læs nyhed
Fattigdom
26. sep. 2014
Formand Jann Sjursens tale ved debat om fattigdom i Folketinget
Socialminister Manu Sareen inviterede den 26. september 2014 uvildige aktører til debat i Landstingssalen i Folketinget om regeringens første fattigdomsredegørelse. Blandt talerne i Landstingssalen var Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen. Du kan se Jann Sjursens tale her nedenfor, hvor du også finder regeringens fattigdomsredegørelse. 
Læs nyhed
Fattigdom
27. aug. 2014
Reformerne skaber flere fattige - Rådet efterlyser løsninger
I regeringens første redegørelse om fattigdommen i Danmark, som udkom i maj, vurderer regeringen selv, at antallet af fattige kan vokse med over 10.000 personer som følge af regeringens reformer af kontanthjælp, førtidspension- og fleksjob og skattereformen.  - På den ene side vil regeringen bekæmpe fattigdommen. Den afskaffede fattigdomsydelserne undtagen ungeydelsen til kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Afskaffelsen var vigtig og betyder færre fattige. På den anden side gennemfører regeringen reformer, som bl.a. udbreder den sidste fattigdomsydelse til kontanthjælpsmodtagere op til 30 år. Samlet betyder reformerne i følge regeringens egne beregninger flere fattige. Det er noget af et paradoks, siger Rådets Formand Jann Sjursen.  - Stigningen i fattigdom som følge af reformerne kommer i takt med, at reformerne slår igennem i de kommende år. Der er brug for nye tiltag fra denne og den kommende regeringe for at modvikre den stigning. I Rådets årsrapport, der bliver offentliggjort i dag, foreslår Rådet derfor:  At regeringen senest medio 2015 fremlægger en strategi til bekæmpelse af fattigdom At det gøres lovpligtigt for kommunerne at indberette utilsigtede hændelser af reformerne At modtagere af uddannelseshjælp får ret til særligt boligtillæg Derudover indeholder rapporten konkrete forslag på områder for regeringens sociale 2020-mål, udsatte grønlændere i Danmark, retspykiatri og fattigdom.  Udsatte diskuterer regeringens politik forud for regeringens topmøde om sociale 2020-mål Rådets årsrapport 2014 bliver offentliggjort på det årlige stormøde for landets udsatte borgere, Brugernes Bazar, som holdes i Odense. Her er årets tema regeringens politik over for socialt udsatte, og hvordan udsatte oplever reformerne. Socialminister Manu Sareen åbner stormødet, hvor deltagere vil diskutere regeringens politik med en håndfuld folketingspolitikere.  - Jeg er sikker på, at socialministeren og politikere vil lytte til de udsatte borgeres synspunkter. Det vil være et vigtigt input til socialministeren, som i morgen, den 28., har inviteret til socialt topmøde om regeringens sociale 2020-mål, hvor et af punkterne netop er brugerinddragelse, siger Jann Sjursen. Rådet for Socialt Udsattes årsrapport 2014 FAKTA: Øget antal fattige personer som følge af: Kontanthjælpsreformen: 0-1.900                           Førtidspensions- og fleksjobreformen: 0-2.900 Skattereformen: 5.800  Kilde: 'Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter', Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014
Læs nyhed
Hjemløshed
26. aug. 2014
Råd om finanslov: Lav boligpakke til unge, der rammes af kontanthjælpsreformen
Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, hilser regeringens udspil til finansloven for 2015 velkommen. i aftaleteksten fremgår det bl.a., at regeringen vil afsætte midler til bedre vilkår for socialt udsatte.  - Regeringen siger i forbindelse med forslag til finanslov 2015, at der nu er råd til sociale forbedringer, også for de mest udsatte. Rådet for Socialt Udsatte deler regeringens opfattelse og vil opfordre regeringen til bl.a. at lave en boligpakke til at afbøde virkningerne af kontanthjælpsreformen for de mange unge, der ikke kommer i uddannelse eller job, siger Jann Sjursen. - Boligpakken bør indeholde, at modtagere af den lave uddannelseshjælp og de lave kontanthjælpsydelser får ret til støtte til særligt høje boligudgifter efter aktivlovens § 34, så unge på dette punkt ligestilles med voksne over 30 år. Pakken bør også indeholde en statslig fond, som kan finansiere flere boliger, som kan betales af de unge. Det kan fx ske ved ombygning af store lejligheder i almene boligforeninger, køb af store andelsboliger eller ejerboliger, som ombygges til kollegielignende boliger, siger Jann Sjursen.  Statsrevisorerne har netop offentliggjort en kritisk rapport af indsatsen mod hjemløshed, hvor de bl.a. kritiserer, at både staten og kommunerne gør for lidt for at løse problemer med hjemløshed bl.a. i forhold til at skaffe boliger, som kan betales også af unge. 
Læs nyhed
Øvrigt
20. aug. 2014
Rådets sekretariat søger AC-medarbejder
Vil du være med til at forbedre forholdene for socialt udsatte mennesker, så er stillingen måske noget for dig. Rådet for Socialt Udsatte søger en AC’ere på fuld tid snarest muligt. Om Rådet for Socialt Udsatte Rådet er et statsligt råd nedsat af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Rådet har til opgave at være talerør for socialt udsatte, dvs. mennesker med komplekse sociale problemer som fx hjemløshed, misbrug, sindslidelse mv. Du kan læse mere om Rådet her på hjemmesiden. Om jobbet Dit arbejde vil bestå i at give formanden og Rådet en rigtig god sekretariatsbetjening med visionære og gennemarbejdede politikoplæg. Du vil også skulle omsætte Rådets beslutninger til konkrete aktiviteter, så Rådets synspunkter øver indflydelse på politiske beslutninger af relevans for socialt udsatte, og så Rådet fastholder rollen som talerør for socialt udsatte mennesker. Jobbet spænder fra det strategiske og politiske niveau med politikudvikling til mere konkrete og jordnære opgaver som at indsamle, bearbejde og kommunikere viden til både beslutningstagere, den brede offentlighed og socialt udsatte mennesker. Dine kompetencer og kvalifikationer Vi lægger vægt på, at du har: en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse en dybtgående indsigt i samfund og politik og har blik for politiske processer, og hvornår indflydelse opnås viden om det socialpolitiske område og andre relevante politikområder af relevans for socialt udsatte en skarp pen gode samarbejdsevner og kan arbejde effektivt alene evnen og lysten til at snakke med mennesker, der er eller har været på kanten af samfundet Du skal indgå i et lille sekretariat med en håndfuld medarbejdere. Vi har en uformel men effektiv og ambitiøs arbejdsform. Der er højt til loftet med plads til visionære og strategiske ideer, men hverken mødekaffen eller deltagerlisten til konferencen laver sig selv! Du skal være fleksibel og villig til at tage ansvaret for stort og småt. Vi tilbyder dig alsidige arbejdsopgaver og løbende nye udfordringer at blive del af et fagligt miljø, hvor videndeling prioriteres mange samarbejdspartnere internt og eksternt med mulighed for udvikling af dit netværk gode og fleksible arbejdsvilkår Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte. Arbejdsstedet er Rådet for Socialt Udsatte, Bredgade 25, opg. F, 4. sal, 1260 København K. Stillingen ønskes besat senest den 1. november 2014 eller efter nærmere aftale. Hvis du vil vide mere Du kan læse mere om Rådet for Socialt Udsatte på hjemmesiden her og høre mere om stillingen hos sekretariatschef Ole Kjærgaard på telefon 4185 1095. Din ansøgning Du søger jobbet på www.sm.dk. Vi skal modtage din ansøgning, CV, karakterudskrift og andre relevante bilag senest onsdag den 3. september 2014. Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  
Læs nyhed
Brugernes BaZar
11. jul. 2014
Se programmet for Brugernes Bazar
Igen i år afholder Rådet for Socialt Udsatte Brugernes Bazar. Det foregår som altid i Kongens Have i Odense. Datoen er den 27. august 2014. Mød blandt andet socialminister Manu Sareen og andre folketingspolitikere og deltag i debatten. Her er det udsatte, som sætter dagsordenen for, hvad der debatteres.  Brugernes Bazar er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Rådet i samarbejde med socialt udsattes brugerorganisationer samler udsatte til en dag med åbenhjertig debat, taler, musik, aktiviteter, mad.  Årets tema er reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob. Læs hele programmet her
Læs nyhed
Hjemløshed
25. jun. 2014
Byforskønnelse eller klapjagt?
Er det udtryk for bykosmetik, når bænkene forsvinder i bybilledet? Og for musikglæde, når der lyder høj hornmusik i tunnelen under Vejle Banegård? Eller er klapjagten på hjemløse og andre, der kan ”forstyrre” den offentlige orden og ”forringe” billedkvaliteten, gået ind? Der er nok desværre mest tale om det sidste. Sådan skriver Rådets formand Jann Sjursen i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Læs hele indlægget herunder.     Byforskønnelse eller klapjagt?   Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte   Er det udtryk for bykosmetik, når bænkene forsvinder i bybilledet? Og for musikglæde, når der lyder høj hornmusik i tunnelen under Vejle Banegård? Eller er klapjagten på hjemløse og andre, der kan ”forstyrre” den offentlige orden og ”forringe” billedkvaliteten, gået ind? Der er nok desværre mest tale om det sidste. Der er mange holdninger på spil i forhold til, om der skal være plads til alle i de offentlige rum. Under alle omstændigheder er det sikkert og vist, at vi end ikke med elendige opholdsmuligheder i det offentlige rum kan planlægge os ud af de problemer, der gør, at hjemløse og andre socialt udsatte er en del af vores samfund og af bybilledet. ”Forskønnelsen” bliver i stedet til en fælles, kulturel elendighed. Fattigdommen har været stigende gennem en årrække, og mange socialt udsatte får ikke den hjælp, de har brug for i forhold til deres massive og komplekse problemer. Udfordringen er derfor først og fremmest at sikre, at socialt udsatte får de nødvendige tilbud – og de skal dels være bedre, dels være flere. Tilbuddene bliver ikke givet i dag. Det gør de heller ikke i morgen uanset, at der løbende bliver taget politiske initiativer, der skal forbedre forholdene. Det skyldes, at det alt for ofte er meget små skridt, der bliver taget. Blev de små skridt akkompagneret af hornmusikken i banegårdstunnelen på Vejle banegård, ville mange af dem tage sig ud som en march på stedet – noget, der kalder på opmærksomhed, men som ikke rykker noget. Der er dog undtagelser. Aftalen mellem Folketingets satspuljepartier om at bruge 2,2 milliarder kroner på psykiatrien i de kommende år er godt nyt for de mange medborgere, der slås med psykiske problemer – herunder udsatte borgere. Men fordi pengene hentes i satspuljen, bliver der langt færre penge til at prioritere indsatser for hjemløse, misbrugere og andre udsatte grupper. Pengene i satspuljen fremskaffes ved, at personer på overførselsindkomst – som for eksempel pensioner og kontanthjælp – ’afleverer’ en del af den pris- og lønregulering, som sker hvert år, til puljen. Men de penge kan ikke bære indsatsen for socialt udsatte alene. Ja, faktisk er det helt urimeligt, at overførselsindkomsterne siden 1993 gradvist er blevet udhulet for at sikre en satspulje. Der er brug for, at det i højere grad bliver pengene på den store finanslov, der kommer i spil i forhold til socialt udsatte – dén finanslov, som vi alle bidrager til over skatten. Skal vi ændre på billedet af en utilstrækkelig indsats i forhold til socialt udsatte, så hjælper det ikke at ændre på gadebilledet. I stedet skal den sociale indsats ændres, så den i højere grad er båret frem af en langt stærkere politisk prioritering – fordi vi vil et samfund, hvor de mennesker, der ligger ned, får en hjælpende hånd til at komme på fode igen – også hjemløse. Sidste år svarede 71 procent af danskerne i en Epinion-undersøgelse lavet for Rådet for Socialt Udsatte, at udsathed er et problem. 17 procent svarede, at de er eller har været udsatte. Udsathed berører altså rigtigt mange mennesker – både i og uden for gadebilledet.    
Læs nyhed
Udsatteråd
17. jun. 2014
Kommunernes budgetter for udsatteområdet
(Se notat om kommunale udsattebudgetter nederst) Rådet holdt dialogmøde med de lokale udsatteråd Der deltog udsatteråd med mange år på bagen, helt nye råd og råd, der stadig var i oprettelsesfasen, da Rådet for Socialt Udsatte var vært ved det årlige møde for landets lokale udsatteråd. I alt mødte 50 rådsmedlemmer fra 17 af landets lokale udsatteråd op i Odense, der dannede rammen for mødet den 4. juni 2014. Der var noget at komme efter for både nye og veletablerede råd – der blev udvekslet generelle råd og erfaringer, og der var oplæg om alkoholbehandling i kommunerne og om, hvordan rådene får indflydelse på kommunernes økonomi. Nye råd er kommet til Jann Sjursen, formanden for Rådet for Socialt Udsatte – det nationale råd – bød velkommen og glædede sig over, at der siden sidste år er kommet nye råd til i to kommuner. Det betyder, at 27 af landets kommuner nu har et udsatteråd. Da nogle af rådsmedlemmerne i de allerede eksisterende råd også er skiftet ud i mellemtiden, bad Jann Sjursen alle deltagerne om at lave en kort præsentationsrunde. Den kommunale alkoholbehandling er for dårlig Alkoholbehandling er et område, der i særdeleshed mangler viden om. Blå Kors i Danmark er en af de hjælpeorganisationer, hvor arbejdet med alkoholmisbrugere og deres pårørende fylder mest. Derfor havde Rådet bedt Blå Kors’ generalsekretær Christian Bjerre om at fortælle om organisationens arbejde med og syn på alkoholbehandlingen i Danmark. Efter kommunalreformen flyttede man alkoholbehandling fra amter til kommuner. Kommunerne har bl.a. opprioriteret familiebehandlingen og den ambulante behandling på bekostning af døgnbehandling. Det er gavnligt for mange, sagde Christian Bjerre, men for socialt udsatte mennesker med massive problemer er ambulant behandling sjældent godt nok. Han understregede især behovet for, at misbrugere får opfølgende støtte og rådgivning efter, at de har afsluttet en behandling. Christian Bjerre savnede et mål for alkohol i regeringens sociale 2020-mål. Han opfordrede til sidst de lokale udsatteråd til at råbe deres kommunalpolitikere op om socialt udsattes behov for ordentligt behandling. Efterfølgende skulle rådene i grupper udveksle egne erfaringer med alkoholbehandling i deres individuelle kommuner. Generelt var rådene enige om, at der er brug for meget hurtigere hjælp – når folk er motiverede for at komme i behandling, skal kommunerne kunne tilbyde hjælp med det samme. Mange af rådene mente også, at ambulant behandling ikke er nok, men at det var utroligt svært at få bevilget døgnbehandling. Flere råd oplevede store problemer for dobbeltbelastede borgere med både misbrug og en psykiatrisk lidelse, fordi kommunerne (som står for misbrugsbehandling) og regionerne (som står for psykiatrisk behandling) ikke kan finde ud af at samarbejde. Rådene gav også hinanden gode råd med på vejen: Et råd havde gode erfaringer med at bruge frivillige til den opfølgende støtte og rådgivning. Et andet råd foreslog at lave en pixibog for både borgere og lokale udsatte med rettigheder i forbindelse med behandling. Hvordan fungerer et udsatteråd bedst muligt? Nye råd var ude efter tips og tricks til opstart, og etablerede råd var på jagt efter erfaringer til at håndtere specifikke udfordringer. Begge dele blev givet og modtaget i en stor erfaringsrunde. Et emne for meget diskussion var, hvordan der sikres en god direkte kontakt til byrådet – for eksempel ved at byrådet har en repræsentant i rådene, at rådene holder møder med kommunalpolitikerne, eller at rådene har en sekretær fra byrådet. Kommunikationen skal gå begge veje, så byrådet får noget fra udsatterådene, og udsatterådet følger med i byrådets arbejde, når det er relevant for rådet. Rådets formand Jann Sjursen opfordrede afslutningsvis rådene til at søge viden og inspiration i den guide til lokale udsatteråd, som Rådet lavede sidste år. Guiden om lokale udsatteråd kan findes her. Herefter gik rådene til frokost, hvor erfaringsudvekslingerne fortsatte over maden. Sådan får rådene indflydelse på kommunernes økonomi “Timing is everything”, siger nogen. Timing betyder i hvert fald rigtigt meget i forhold til, om lokale udsatteråd får indflydelse på kommunernes økonomi. Kommunale budgetter kan være svære at kringle for udenforstående, derfor har Rådet lavet en letlæst guide til de lokale udsatteråd om, hvordan de bedst kan påvirke kommunen til at prioritere socialt udsatte borgere, når den fordeler pengene. Guiden fortalte Rådets sekretariatschef Ole Kjærgaard om. Han understregede blandt andet, at det især er i kommunalbestyrelsens budgetlægningsfase, at det lokale udsatteråd kan spille ind med ideer. Han opfordrede også rådene til at sende de individuelle kommuners nøgletal, som rådene eventuelt får indhentet, ind til det nationale råd. Så kan Rådet få en ide om, hvordan de forskellige kommuner prioriterer udsatteområdet. Herefter gennemgik Ole Kjærgaard kort kommunernes samlede udgifter til det sociale område – for eksempel væresteder, misbrugsbehandling og støttekontaktpersoner. Man kan se en lille stigning i udgifterne fra 2012 til 2013, hvilket er positivt, da kommunerne fra 2010 til 2012 havde sparet en milliard kroner på området. Guiden til udsatterådene om kommunernes budgetter kan findes her. Lokale udsatteråd har et ansvar Dagen sluttede med en runde i plenum, hvor der var åbent for kommentarer og spørgsmål. Flere af de nye råd fortalte, at det havde været givende for dem at høre, hvordan andre råd arbejdede. Og alle rådsmedlemmer, nye som gamle, nikkede genkendende til, at dagen havde været en god ramme for at danne netværk. Og dét, at der var et tema for dagen – i dette tilfælde alkohol – var godt. Nogen foreslog, at næste års tema kunne være reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob. Jann Sjursen rundede af med at understrege, hvor vigtig og stor en rolle, de lokale udsatteråd spiller i at få socialt udsatte på den kommunale dagsorden.    
Læs nyhed
Beskæftigelse
13. jun. 2014
Socialt udsatte er motiverede – men er systemet det også?
- Vi må og skal gøre op med den udbredte myte, at socialt udsatte på offentlige ydelser ikke gerne vil i uddannelse eller arbejde – for det passer simpelthen ikke. Sådan siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. - Nøglen til at få socialt udsatte i uddannelse eller arbejde skal findes et helt andet sted - nemlig i mødet mellem udsatte og det offentlige system, som alt for ofte går skævt. Baggrunden for formandens udtalelse er Rådets nye publikation’Hvad vil de mig? - Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne’, som offentliggøres i dag og er baseret på dialogmøder og samtaler med socialt udsatte. Samtalerne med borgerne tegner et billede af, at socialt udsatte gerne vil i uddannelse eller arbejde efter evne, men at de i betydelig grad er i vildrede i forhold til de mange nye regler og ordninger på området, som er kommet med reformerne. Andre har slet ikke oplevet nogen forskel efter reformernes ikrafttræden. - De nye reformer indeholder på papiret rigtigt gode tiltag, som skal skabe mere sammenhæng i indsatserne. Og vores temperaturmåling på reformerne viser med al tydelighed, at tilbuddene om helhedsorienterede og koordinerede indsatser vækker stor genklang hos socialt udsatte borgere. Men det nytter jo ikke noget, hvis ikke borgerne oplever de fine hensigter i praksis. Så skaber det tværtimod desillusion hos en gruppe, som i forvejen ofte har mange dårlige oplevelser med det offentlige system, siger Jann Sjursen. Rådets publikation er blevet til i et parløb med Dansk Socialrådgiverforening, som samtidig har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af socialrådgivernes oplevelser med implementeringen af de nye reformer. Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse viser blandt andet, at kun hver tiende socialrådgiver vurderer, at den nye ordning med koordinerende sagsbehandlere, som er indført med reformerne, fungerer godt eller meget godt.
Læs nyhed
1 ... 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 29