LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Fattigdom
20. maj 2015
Regeringen bør være mere ambitiøs i forhold til fattigdomsbekæmpelse
 - Det er naturligvis glædeligt, at der stadig bliver færre fattige børn og børnefamilier. Men samtidig er det stærkt betænkeligt, at der igen er kommet flere fattige i gruppen over 18 år, som ikke er forsørgere. Tallene viser, at regeringen langt fra er i mål med at bekæmpe fattigdom. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne tilbage i 2012 sikrer ikke et fortsat fald i antallet af fattige siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Jann Sjursen peger på, at fattigdomsredegørelsen i 2014 tværtimod forudsagde op mod 10.000 flere fattige i de kommende år som følge af regeringens reformer. Regeringens nye fattigdomsredegørelse, som er offentliggjort i dag, viser, at antallet af fattige børn fortsætter med af falde fra 2012 til 2013, så der i 2013 var 600 færre fattige børn, hvilket også medfører, at der er færre fattige børneforældre. Men desværre viser tallene også, at antallet af fattige voksne er steget med ca. 300 personer. Tendensen går altså i retningen af, at der kommer flere fattige voksne ikke-forsørgere. Tallene viser, at der er over 10.000 fattige unge mellem 18 og 29 år. Regeringens kommentar til fattigdomsredegørelsen er, at man vil opprioritere indsatsen i forhold til fattige børn. Jann Sjursen siger: -  Det er godt, at regeringen kommer med en årlig redegørelse over fattigdom i Danmark, men det haster med også at få fastsat en ambitiøs målsætning om at bekæmpe fattigdom i Danmark – en plan, der omfatter alle fattige og ikke kun fattige børn og deres forældre. Regeringen bør gøre det til et af de sociale 2020-mål, at fattigdom halveres inden 2020.   Yderligere oplysninger:  Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01  
Læs nyhed
Årsrapporter
06. maj 2015
Rådets årsrapport: Socialt udsatte i skyggen af reformer
Årsrapporten fra Rådet for Socialt Udsatte udkommer i dag. I år udkommer årsrapporten på et tidspunkt, hvor det er oplagt at gøre status: Lige før en folketingsperiode udløber. Hvad er opnået? Hvordan er socialt udsattes situation blevet bedret i løbet af de sidste fire år? Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen er ikke begejstret:  - At fattigdomsydelserne blev fjernet var naturligvis en stor hjælp for mange udsatte. Men når man ser på de reformer, der sidenhen er skyllet henover landet, så må man konstatere, at det er et broget billede, der tegner sig. Især kontanthjælps- og førtidspensionsreformen samt reformen af erhvervsuddannelserne betyder, at levevilkårene for socialt udsatte grupper er blevet markant forandrede – for nu ikke at sige stærkt forringede. 2020-mål ikke en drivkraft  I årsrapporten bliver der også kastet et kritisk lys på regeringens sociale 2020-mål, der i september 2013 blev præsenteret som en ny måde at skabe resultater indenfor socialpolitikken på. Jann Sjursen hilste målene velkommen, da de blev præsenteret, men er skuffet over manglen på efterfølgende prioritering af arbejdet med målene: - De sociale 2020-mål har ikke været den drivkraft for socialpolitikken, som mange håbede. Der er endnu ikke kommet en samlet status på initiativer til opfølgning af udspillet. På nogle områder går udviklingen den forkerte vej. Vi ser, at antallet af hjemløse stiger, og især at antallet af unge hjemløse vokser. Samtidig ved vi, at det er stort set umuligt for en kommunal medarbejder at skaffe en billig bolig til en hjemløs. Det viser bare, at indsatsen skal op i et helt andet gear, hvis de sociale 2020-mål skal indfries om bare 5 år. Som en konsekvens af at hjemløshed er et stigende problem i Danmark stiller Rådet for Socialt Udsatte et forslag om en task force, der får til opgave inden udgangen af 2016 at tilvejebringe 500 boliger med en husleje på max. 3.000 kr., der tilbydes brugere på hjemløseboformer landet over. Årsrapporten udgives hvert år af Rådet for Socialt Udsatte. Årsrapporten tegner både et samlet billede for socialt udsatte og billeder indenfor forskellige områder af udsathed, som fx: hjemløshed, misbrug, prostitution og sindslidelser. I rapporten stilles der 19 forslag, som kan medvirke til at bedre levevilkårene for socialt udsatte borgere. Rapporten kan bestilles her på hjemmesiden under 'Publikationer' eller downloades samme sted.     Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Unge
06. maj 2015
Ny rapport: Udsatte unge er koblet af
-  Det, vi ser, er et højhastighedssamfund, der ikke ænser, at det har tabt nogle vogne bagude. De sidste års store reformer fokuserer udelukkende på, hvordan den velfungerende ungdoms vej gennem uddannelsessystemet bliver hurtigere og bedre. Samtidigt har samfundet strammet skruen om socialt udsatte unge, der bliver flere og flere. Det er nødvendigt at se på konsekvenserne af det ensidige fokus på de velfungerende unge. Derfor foreslår Rådet for Socialt Udsatte, at regeringen nedsætter en kommission for socialt udsatte unge.   Sådan siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, der i dag offentliggør en undersøgelse om socialt udsatte unge, som Center for Ungdomsforskning har udarbejdet. Undersøgelsen, der anvender et såkaldt 360-graders perspektiv på de unge, viser bl.a. at de unge opfinder strategier for at klare sig gennem tilværelsen – ”jeg-klarer-mig-selv”-strategien, isolations-strategien og værdi-strategien. Strategierne er udtryk for, at de udsatte unge med deres væsentlige udfordringer på forskellig vis forsøger at klare sig i en hverdag i dagens Danmark. -  Rapporten peger på en række forhold, der skal ændres, hvis samfundet vil have udsatte unge med på toget. Det drejer sig bl.a. om noget så simpelt som tid til forandring. De unge mødes af et system med tremåneders forløb og uddannelsespålæg med udløbsdato. Men mange sidder med problemer, der ikke udløber om tre måneder, og de benytter sig hver dag af de kortsigtede strategier for simpelthen at overleve. Der er brug for en samlet indsats, som hjælper udsatte unge med at klare sig i et samfund, der stiller stadigt større krav. Det lykkes ikke nu, og det vil være en hovedopgave for en kommission at stille forslag til, hvordan den helhedsorienterede indsats kan lykkes. Rådet for Socialt Udsatte udgiver i dag også den årlige årsrapport, hvor socialt udsattes situation ridses op, og hvor der stilles forslag om en række forbedringer af indsatsen over for socialt udsatte. I årsrapport 2015 stilles forslaget om en kommission for socialt udsatte unge samt et forslag om, at alle kommuner bør udarbejde en specifik strategi for en helhedsorienteret indsats overfor socialt udsatte unge. ------  Undersøgelsen ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?” er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. I undersøgelsen er der interviewet 33 unge udsatte samt 22 professionelle, der arbejder med de unge til dagligt. Rådet for Socialt Udsatte afholder d. 7.-8- maj et stormøde for inviterede socialt udsatte unge – samt repræsentanter for organisationer og offentlige myndigheder, der arbejder med socialt udsatte unge. Undersøgelsen kan findes på www.cefu.dk - eller på det direkte link.  Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Øvrigt
05. maj 2015
Pressemeddelelse: Sociale rettigheder til udsatte skal gøre op med kassetænkning
- Det er soleklart, at den rette indsats og en ordentlig investering i at hjælpe et udsat menneske i tide kan tjene sig selv ind mange gange – både samfundsøkonomisk og ikke mindst menneskeligt. Men problemet er, at de økonomiske gevinster ikke nødvendigvis tilfalder de samme offentlige kasser, som udgifterne tages fra. Det betyder, at det langsigtede og helhedsorienterede perspektiv overfor det enkelte menneske alt for ofte går tabt.    Sådan lyder budskabet fra Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen. Anledningen er en ny rapport, som udkommer i dag. Rapporten er udarbejdet af KORA og giver et overblik over eksisterende viden om samfundsøkonomiske studier, som opgør gevinster og omkostninger ved indsatser overfor socialt udsatte. Et eksempel fra rapporten viser, at stofmisbrugsbehandling ikke blot giver positive gevinster for den enkelte stofmisbruger, men også mindsker kriminalitet og behovet for sundhedsydelser i en sådan grad, at samfundet som helhed har vundet mere, end indsatsen har kostet. Men det er kommunen, som har udgiften til indsatsen, mens gevinsten ved den nedsatte kriminalitet og de færre sundhedsydelser først og fremmest ’indkasseres’ af staten og regionerne – foruden selvfølgelig de mange private borgere, som er ofre for kriminaliteten. Jann Sjursen kalder dette ”et paradoks” og fortsætter: - Studiet bekræfter, hvad vi godt ved: at den rette hjælp og støtte til socialt udsatte er fantastisk godt givet ud. Men det ses ikke nødvendigvis i kommunernes kasser, og det kan betyde, at kommunerne vælger en ringere indsats til misbrugeren. Rådet for Socialt Udsatte opfordrer derfor til, at udsattes sociale rettigheder styrkes, sådan at det i højere grad bliver den rette indsats, som bliver styrende for kommunernes prioriteringer. Om rapporten ”Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte” Rådet for Socialt Udsatte har bedt KORA tilvejebringe et overblik over eksisterende viden i ind- og udland om samfundsøkonomiske undersøgelser på området for socialt udsatte voksne, herunder hjemløse, mennesker med sindslidelse og mennesker med misbrugsproblemer. Formålet er at beskrive viden om eksisterende samfundsøkonomiske analyser på området, og undersøgelsen kan tjene som et supplement til anden viden om værdien af indsatser for udsatte. Samtidig er det formålet at belyse, hvor der er behov for mere eller bedre viden. KORA’s litteratursøgning resulterede i en bruttoliste på næsten 600 studier. Herudfra valgte KORA centrale studier ud, som er gennemgået i rapporten. Find rapporten her Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
Hjemløshed
01. apr. 2015
Indsatser på herberger og forsorgshjem - nytter det noget?
Det omfattende socialhistoriske projekt ”Anbragt i historien” er netop blevet offentliggjort. Det er gennemført af Svendborg Museum og fortæller en vigtig og til tider barsk historie om livet på de anstalter og institutioner, hvor samfundet gennem tiden har anbragt socialt udsatte – ”minusindividerne”, som de i ramme alvor blev betegnet af den politiske elite i første halvdel af det 20. århundrede. Også datidens medarbejdere på de sociale institutioner kunne være hårdhændede. I det historiske tilbageblik bliver der fortalt om både en hård omgangstone, som bestod helt op til 1960’erne og 1970’erne, og om hyppige trusler om korporlig afstraffelse eller isolationscelle. Brugerinddragelse var mildt sagt ikke i højsædet.   Meget er heldigvis sket siden da, og herberger og forsorgshjem – som også er kendt som § 110-boformer – er i dag steder med fagligt uddannet socialpædagogisk personale. Men hvordan står det egentlig til med den socialfaglige indsats på herberger og forsorgshjem i dag? Det giver en ny brugerundersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte offentliggjorde i februar i år, et indblik i. Undersøgelsen er gennemført af SFI og hedder ”Livet på hjemløseboformer”. I modsætning til ”Anbragt i historien” tegner den et helt aktuelt og nutidigt billede af livet som socialt udsat og hjemløs på landets herberger og forsorgshjem. Af ”Livet på boformer” kan man se, at der foregår mange rigtig gode indsatser på landets herberger og forsorgshjem i dag.  Men der er også tal i undersøgelsen, som tegner et mere problematisk billede af brugernes tillid til, at den socialfaglige indsats kan hjælpe dem. For eksempel mener hver femte i gruppen på 18-29 år, at de ikke får nok hjælp af boformens personale i forhold til at tage til møder på jobcenteret eller socialforvaltningen. Og hver fjerde i samme gruppe mener ikke, at de får den hjælp, de har brug til at søge bolig. På det helt overordnede spørgsmål om, hvorvidt brugerne har tillid til, at personalet kan hjælpe dem med deres problemer, svarer et flertal ja. Men næsten hver tredje af de unge brugere svarer nej, og det samme gælder hver femte af de voksne på 30-49 år. Mere end hver fjerde af de unge mener desuden heller ikke, at personalet har tid til at tale med dem, når de har brug for det. Spørgsmålet er: Er det godt nok? Er nogle brugeres forventninger for høje, eller er der rum for forbedring? Herberger og forsorgshjem har uden tvivl udviklet sig meget siden de tjente som ’arbejdsanstalter’. Men der er til stadighed behov for at diskutere, om den socialfaglige indsats på boformer rent faktisk er tilstrækkelig og hjælper den enkelte videre.   Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Kommentaren er bragt i Socialpædagogen.
Læs nyhed
Fattigdom
17. mar. 2015
Carsten Koch-udvalget slår hovedet på sømmet med forslag om gæld
- Nu kan Folketinget ikke undslå sig det længere: Carsten Koch-udvalget slår hovedet på sømmet i den nye udredning, hvor gæld fremhæves som en væsentlig barriere for beskæftigelse blandt socialt udsatte.  Sådan lyder det fra Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen. Carsten Koch-rapporten blev offentliggjort i dag og peger blandt andet på, at gæld en helt central barriere for, at kontanthjælpsmodtagere kommer i job. Jann Sjursen siger: - Gæld blandt socialt udsatte er et samfundsmæssigt problem på lige fod med for eksempel misbrug af alkohol eller stoffer. Alligevel er gældsproblemer ikke på samme måde politisk anerkendt som et problem for samfundet. Gælden er en møllesten om halsen på socialt udsatte, som er med til at forhindre, at de kan tage hånd om andre sociale problemer. Carsten Koch-udvalget anbefaler, at der gives mulighed for smidigere afdrag på gæld til det offentlige. Men Rådets formand mener, at Carsten Koch-udvalget ikke går langt nok. Man bør ifølge Rådet gå skridtet videre: - Reglerne skal ændres, sådan at kontanthjælpsmodtagere ikke kan afvises gældssanering, som det ofte sker i dag. Med en gældssaneringsordning får den enkelte en frisk start og viden om, at gælden indenfor en årrække er afdraget.  Flere anbefalinger vedr. socialt udsatte og gæld Flere konkrete ændringsforlag i forhold til blandt andet forbedrede muligheder for gældssanering for socialt udsatte kan findes i den rapport om socialt udsatte og gæld, som Rådet for Socialt Udsatte udkom med i oktober 2014. Rapporten, som hedder ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte”, giver et juridisk overblik over gældsudfordringer for socialt udsatte og mulighederne for gældsrådgivning, gældssanering mv. Rapporten kan findes her
Læs nyhed
Misbrug
16. mar. 2015
Pressemeddelelse: Substitutionsbehandlingen til stofmisbrugere er utidssvarende
Substitutionsbehandlingen til stofmisbrugere er utidssvarende - Substitutionsbehandlingen i Danmark lider af slitage. En stor gruppe aktive stofmisbrugere får ingen hjælp. Og mange af dem, der får hjælp, får en hjælp, der er så skandaløst ringe, at den har karakter af parkering af de dårligst fungerende misbrugere på metadon eller anden substitutionsmedicin. Det er ganske enkelt for dårligt og uværdigt, udtaler Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. En ny rapport, som Rådet for Socialt Udsatte har fået udarbejdet tegner et billede af store udfordringer for substitutionsbehandlingen* i Danmark. Kun lidt over halvdelen af alle opiatmisbrugere er i behandling. Undersøgelsen viser blandt andet, at op til 40 procent oplever, at de slet ikke eller i mindre grad får hjælp til at blive stoffrie, får det psykisk bedre, får hjælp til økonomi, får et bedre helbred eller får forbedret deres boligsituation. Brugerne fortæller, at de fravælger kontakten til behandlingspersonalet pga. frygten for, at der skulle blive ændret i dosis, hvis man er tilfreds med sin dosis. Behandlingssystemet mødes ikke med tillid og positive forventninger. Undersøgelsen viser, at det er behov for mere fleksible rammer i behandlingssystemet. Medicinen udleveres ofte kun i et kort tidsinterval, hvilket betyder, at der er mange brugere samlet på én gang. Det lokker pushere til og øger risikoen at fastholde brugerne i et sidemisbrug. Men snævre åbningstider gør det også svært at deltage i aktivering eller passe et arbejde eller en uddannelse. - Når mennesker i substitutionsbehandling har svært ved at passe deres arbejde, fordi de skal møde i behandling i et bestemt tidsrum på dagen, så tager man sig jo lidt til hovedet. Behandlingssystemet bliver en barriere for brugere i forhold til at knytte sig til arbejdsmarkedet. Og når brugerne samtidig fortæller, at de korte udleveringstider er med til at øge risikoen for, at man bliver tilbudt stoffer, så nærmer man sig jo næsten noget kriminelt, slutter Jann Sjursen. Baggrund for undersøgelsen: Center for Rusmiddelforskning og KABS Viden har udarbejdet undersøgelsen på opdrag af Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelsen bygger på interviews med 220 brugere - fordelt på 16 behandlingssteder landet over. *Substitutionsbehandling er en form for lægebehandling, som tilbydes opiatmisbrugere (primært heroinmisbrugere), og som bygger på et lignende eller identisk stof til det stof, der normalt bruges. Behandlingen kommer enten med eller uden psykosocial støtte. Hele undersøgelsen kan findes her Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Karina Find: 41 85 11 03
Læs nyhed
Hjemløshed
16. mar. 2015
Billige boliger kræver akut handling
Debatten om billige boliger på Altinget.dk har demonstreret, hvad vi godt vidste i forvejen: Intentionerne er legio, men de grydeklare løsninger mangler. Statistikken er mistrøstig. Den viser udfordringens omfang: Rigsrevisionen har vist, at der siden 2007 er forsvundet ca. 140.000 billige boliger fra markedet. Det vil sige små boliger, der udlejes til under 3.000 kr. om måneden. Det er et fald på 55 procent, og der er nu kun 110.000 boliger med en husleje på under 3.000 kr. tilbage på landsplan. I tillæg er antallet af boliger med en husleje på mellem 3.000 og 4.000 kr. om måneden faldet med 27 procent siden 2007. Rådet for Socialt Udsatte offentliggjorde i februar en landsdækkende brugerundersøgelse om livet på hjemløseboformer – drevet under Servicelovens paragraf 110. Undersøgelsens resultater var temmeligt enslydende på især ét område. Det var et udtrykt ønske blandt næsten alle de adspurgte 200 beboere landet over at få egen bolig: 9 ud af 10 vil gerne have deres egen bolig, 3 ud af 4 vil gerne bo i en almindelig lejlighed, og hele 97 procent af de unge hjemløse under 30 år ville gerne have deres egen bolig.   Morten Kabell påtager sig her i debatten prisværdigt sin del af ansvaret for at fremskaffe billige boliger. Københavns kommune bør roses for fx at have indgået et samarbejde med boligselskabet KAB om at udvikle en ny boligtype, der er målrettet socialt udsatte. Om end det stadig er et projekt i sin vorden, demonstrerer målsætningen om en husleje på maksimalt 3.200 kroner fint, at der bliver arbejdet konkret med at udvikle de løsninger, vi så brændende har brug for. For sagen er jo, at det ikke kun handler om at skaffe boliger til de nævnte hjemløse. Der er en reel risiko for, at der bliver en større gruppe af fattige, som ikke har råd til de boliger, der udbydes. Med mindre der fra landspolitisk hold sikres løsninger nu og i de kommende år frem, vil den nuværende situation kun blive alvorligt forværret. Debatten her på Altinget.dk viser allehånde tænkelige tekniske argumenter for, at det nærmest ikke kan lade sig gøre at bygge billigt i Danmark. Hvis man har behov for en opsummering af, hvorfor udfordringen nærmest er uoverstigelig, skal man bare læse Torben Christensens indlæg (direktør i Ejendomsforeningen Danmark) fra d. 11. december: De danske byggestandarder er for høje (og derfor dyre) og byggegrundene i byerne er meget dyre, hedder det bl.a. i indlægget. Om det alligevel er muligt at bygge skrabet og billigt, jf partnerskabsaftalen mellem Københavns kommune og KAB, så kan nybyggeri ikke løse den store efterspørgsel. Pointen er dog den, at vi efterhånden nærmer os en nødssituation for den stadig større gruppe af danske borgere, der simpelthen ikke har råd til de stadigt dyrere boliger. Og nødsituationer modsvares som bekendt bedst af ekstraordinære indsatser fra statens side. Det bør derfor igen understreges, at det aktuelle behov for ”akutboliger” (se indlæg d. 15. januar) er påtrængende. Socialt udsatte unge kunne også drage gavn af en forældrekøbsmodel, hvor kommunen eller boligselskaber køber store lejligheder og udlejer videre som værelse eller bofælleskaber. Eller også skal der kigges efter midlertidige løsninger med ’container’-boliger på centrale tomme grunde i byerne. Der er med andre ord brug for løsninger nu.   Indlægget af formand Jann Sjursen er bragt på Altinget.dk den 16. marts 2015
Læs nyhed
Fattigdom
09. mar. 2015
Hellere et socialt skatteloft end kontanthjælpsloft
Debatindlægget er bragt d. 8. marts 2015 i Politiken   Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Helt fra barnsben lærer man, at man ikke skal gå tilbage til en fuser. Alligevel har man i den sidste uge set politikere lege med fusere fra 00´ernes politiske landskab. Vi ved nu, at et kontanthjælpsloft, som den forrige regering indførte i 00´erne, er lig med større fattigdom. Fra fattigdomsydelserne blev fjernet af den nuværende regering og frem til den fulde indfasning løftes 5500 mennesker ud af fattigdom. Medtager man afskaffelsen af loftet på børne- og ungeydelserne er det i alt 7000 mennesker, der slipper for den økonomiske fattigdom. Det må dog anerkendes, at der i debatten om et kontanthjælpsloft er en grundlæggende politisk sandhed: at der for nogle kontanthjælpsmodtageres vedkommende er en begrænset gevinst ved at arbejde. Hvad gør politikere, når de gerne vil tilskynde folk i arbejde til at arbejde mere? Både den tidligere og den nuværende regering griber i samme værktøjskasse: De letter skatten på den sidst tjente krone. Men hvorfor ikke bruge samme tankegang overfor kontanthjælpsmodtagere? Der ligger faktisk en rigtig god ide klar til politisk brug: Skattekommissionen aflevererede i 2009 sin store rapport til daværende skatteminister Kristian Jensen. I den drøftede man forslaget om et ”socialt skatteloft”. Ideen bag det sociale skatteloft er simpel og tiltrækkende: Det sociale skatteloft sikrer, at en kontanthjælpsmodtager, der kommer i job også opnår en økonomisk genvist. Når en kontanthjælpsmodtager i dag får et job rammer den sammensatte marginalprocent 80 procent og ofte mere - altså langt højere end for danske topskatteydere, hvor den er knap 60 procent. Det sker, fordi ydelserne samtidig aftrappes så stejlt, mens lønnen i det lavindkomstjob, der ofte er tale om, ikke kan kompensere for den drastiske reduktion i ydelserne. For mange kontanthjælpsmodtagere med andre udfordringer end ledighed (psykisk sygdom, afhængighed etc.) er selv få arbejdstimer om ugen en trædesten til en mere selvforsørgende hverdag. Det ville være en lykkelig udgang på den nuværende debat, hvis fortalerne for et kontanthjælpsloft, moderne eller ej, ville tale for et socialt skatteloft - eller på anden måde forsikre os om, at et kontanthjælpsloft ikke kaster tusinder af danskere tilbage i fattigdom.    
Læs nyhed
Fattigdom
18. feb. 2015
Pressemeddelelse: Kommuner svigter hjemløse på herberg
-  Der er stor plads til forbedringer, hvad angår kommunernes indsats for hjemløse på landets herberger og forsorgshjem. Det gælder både før, under og efter opholdet. Hvis kommunerne er bekymrede for, at herbergerne koster for mange penge at drive, kunne de jo starte med at lave en ordentlig social indsats for udsatte borgere, så opholdet på et herberg ikke bliver en tabt investering, siger Jann Sjursen, formand for Rådet Socialt Udsatte. En ny brugerundersøgelse om livet på herberg lavet af SFI på opfordring fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at kommunerne har svært ved at levere den helhedsorienterede indsats overfor nogle af de mest udsatte borgere i Danmark: En tredjedel af beboerne på herberg har ingen kontakt til en kommunal sagsbehandler, og endnu en tredjedel vurderer kontakten som dårlig. 60 procent af beboerne modtog ikke social støtte, sidst de boede i egen bolig. Og selvom 90 procent af brugerne ønsker sig videre i egen bolig, så er det kun 23 procent af beboerne, der har en såkaldt § 141 handleplan – den plan, der skal skitsere borgerens indsats- og støttebehov i den videre færd frem mod egen bolig. Den positive nyhed fra undersøgelsen er til gengæld, at hele 9 ud af 10 af beboerne oplever, at de er tilfredse med opholdet på herberget. Både samarbejdet med personalet og rammerne vurderes godt af beboerne. Jann Sjursen siger om den positive nyhed: -  Vi kan se af undersøgelsen, at opholdet på herbergerne hjælper beboerne. Det er ikke ”bare” en seng at sove i for natten. Det er livsindhold: aktiviteter, socialt samvær og kontakten til personalet, som beboerne sætter meget højt i en svær periode af deres liv. Herbergerne skal dog være opmærksomme på, at særligt en del af unge beboere ikke føler sig så godt tilpas på herbergerne, men når 86 procent af alle beboere siger, at herbergerne er et godt sted at være, så er der meget, der bliver gjort rigtigt. Baggrund for undersøgelsen Rådet for Socialt Udsatte har bedt SFI om at undersøge hjemløses egne oplevelser af at bo på herberg og forsorgshjem (§110-boformer). Undersøgelsen består af 185 beboeres besvarelser af et spørgeskema på 11 forskellige herberg landet over – samt interviews med 15 af beboerne. Det er den første landsdækkende undersøgelse af tilfredshed blandt beboere på herberg og forsorgshjem. Undersøgelsen præsenteres i forbindelse med et arrangement d. 18. februar kl. 9.30 på Aktivitetscentret Sundholm, Sundholmsvej 36, 2300 København S. Pressen er velkommen.Find hele SFI-undersøgelsen her Find Rådets pixiudgave af undersøgelsen her Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01  
Læs nyhed
Hjemløshed
08. jan. 2015
Lappeløsninger skaffer ikke nok billige boliger
Manglen på små, billige boliger er et stigende problem i Danmark. Det gælder ikke mindst i større danske byer. Det er ikke et nyt problem, men da det er forblevet uløst, er det kun blevet mere presserende. 
Læs nyhed
Øvrigt
11. dec. 2014
Erstat satspuljen med en fast udviklingspulje
Debatindlægget er bragt på Altinget den 11. december 2014:  Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Debatten om satspuljen her på Altinget.dk er tankevækkende. Det er den ikke mindst, fordi en hel del indvendinger mod den nuværende ordning går igen: Det gælder både det forhold, at puljen finansieres af indkomstoverførsler, og det forhold, at indsatser for de mest udsatte voksne ofte overses, mens puljen i stigende grad anvendes til at finansiere større regeringstiltag, som ret beset hører til på den almindelige finanslov. Mange forslagForslagene til løsninger på problemerne med den nuværende ordning varierer dog. Socialordfører fra Konservative, Mai Mercado, fremfører det synpunkt, at løsningen ikke skal findes ved, at sigtet med satspuljen – det vil sige den udviklende indsats overfor samfundets udsatte grupper – blot overgår til den almindelige finanslov. Det skal den ikke, mener socialordføreren, fordi der derved vil være en risiko for, at indsatsen over for udsatte grupper blot nedprioriteres. Det synspunkt er der for så vidt god ræson i. Nedprioritering er bestemt en reel risiko, hvis man ’bare’ nedlægger satspuljen og fremover siger, at opgaven med at sikre udvikling i indsatsen overfor samfundets udsatte grupper skal varetages af finansloven generelt. Socialt udsatte nedprioriteres alle andre steder, når samfunds-kagen skal fordeles, så det ville nok også ske i denne sammenhæng. Københavns socialborgmester Jesper Christensen fremhæver i sit indlæg til debatten, at socialområdet har forandret sig i de 25 år, satspuljen har eksisteret. At udvikling og nytænkning i dag er en naturlig del af enhver kommunes tilrettelæggelse af den socialfaglige indsats, hvorfor puljens sigte – innovation og udvikling – er et fortidslevn. Nogle vil nok indvende, at kommunerne faktisk altid har arbejdet med innovation og udvikling, også før innovation blev dansk politikersprog. Men mange på området, tror jeg, vil være enige i, at Jesper Christensen tager munden lige lovlig fuld, når han skriver, at ”satspuljen er skabt til at løse et problem, der groft sagt ikke er der længere”. Behov for udvikling og hjælpDer er fortsat behov for nyudvikling, og der er behov for statslige midler, der kan trække og skubbe udviklingen i den rigtige retning. Det gælder både i de kommuner, der har viljen og evnerne, men også i de kommuner, der ikke prioriterer indsatsen for socialt udsatte synderligt højt. Det har altid været en styrke – og er det fortsat – når satspuljeprojekter har været medvirkende til at åbne nye døre og gennemtænke den socialfaglige indsats, ofte i tæt samarbejde med civilsamfundet. Problemet er snarere, at det ikke længere er dét, der sker, i tilstrækkelig grad. En del af forklaringen herpå skal måske findes i tendensen til, at civilsamfundet – som gennem hele den danske velfærdsstats levetid netop har været stedet, hvor nytænkning har haft allerbedst vilkår – nedprioriteres. Civilsamfundet kan hjælpeKonsekvensen bliver, at større, centralt tilrettelagte og styrede handlingsplaner og lignende med fokus på kommuner og regioners indsats ofte sluger størstedelen af støttemidlerne, så der ikke levnes meget til afprøvende, civilsamfundsbaserede projekter med fokus på udvikling af lavtærskeltilbud og lignende. En løsning på de nuværende problemer med satspuljen kunne derfor være, at 1) nedlægge den nuværende satspulje og finansieringsmodel, 2) lade den almindelige finanslov om at finansiere større regeringsinitiativer, såsom psykiatrihandlingsplanen og lignende og 3) oprette en ny udviklingspulje/fond på finansloven til udvikling af indsatsen for udsatte grupper – på for eksempel 600 mio. kr. – som alene gik til støtte af udviklingsprojekter eller udbredelse af nye, allerede udviklede indsatser. Indsatser, som er forankret i civilsamfundet, bør i den sammenhæng have en væsentlig højere prioritet, end det er tilfældet i dag – ikke mindst fordi mange socialt udsatte har mistet tilliden til det kommunale system og kan have behov for en alternativ vej retur.
Læs nyhed
1 ... 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 30