LUK
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

  • 00:10
Uden for beskæftigelse
19. nov. 2015
Jann Sjursen i Altingets debat om kontanthjælpsloftet
I løbet af de seneste uger har et panel debatteret regeringens nye kontanthjælpsloft på Altinget Social. Herunder kan du læse Jann Sjursens to indlæg. Hele debatten kan læses på www.altinget.dk/social  Torsdag d. 5. november 2015 Kontanthjælpsloftet skraber bunden og skaber mismod Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt UdsatteDa regeringen lancerede kontanthjælpspakken med dens genindførelse af kontanthjælpsloftet, 225 timersreglen mv. blev der igen argumenteret for, at økonomiske incitamenter bevæger mennesker i den ønskede retning. Det er en forudsætning, som ligger bag mange politiske initiativer i disse år. Undersøgelser, bl.a. fra Rockwool-fonden viser, at det også i et vist omfang kan have sin rigtighed. Hvis man placerer mennesker på fattigdomsskabende ydelser i en årrække vil man se – en ret begrænset – beskæftigelsesmæssig effekt. Det vil man muligvis også se i denne omgang - i hvert fald for de få kontanthjælpsmodtagere, der har mulighederne for at reagere på incitamenterne. Noget tyder imidlertid på, regeringen heller ikke selv har den store tiltro til, at der kommer en voldsom effekt i forbindelse med kontanthjælpspakken. 650 fuldtidspersoner forventer regeringen kommer i beskæftigelse som følge af kontanthjælpspakkens tre hovedelementer: et kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og en harmonisering af ungeydelsen. Regeringen siger selv, at omtrent 32.000 fuldtidspersoner vil blive ramt af forslaget. Mange flere personer vil blive berørt, – bl.a. børnene, der bor hos de forældre, der berøres. Beskæftigelsesministeren skylder stadig offentligheden et svar på, hvor mange egentlige personer og hvor mange børn, der bliver ramt af regeringens nye fattigdomsydelser. Centralt er det, at regeringen og mange andre fuldstændigt negligerer, at mange slet ikke har muligheden for at reagere på incitamenterne p.g.a. helbred, mangel på relevante kompetence, svære sociale problemer mv. og især overses det, at økonomisk og social marginalisering for mange mennesker betyder, at de presses længere væk fra arbejdsmarkedet. Elendige levevilkår får mennesker til at give op. For dem bliver det helt urealistisk nogensinde at få levekår som det brede flertal, så de mister modet. Det ved man også noget om: En undersøgelse udført af forskere fra Københavns, Aalborg og Roskilde universiteter samt CASA af konsekvenserne af fattigdomsydelser i 00´erne viste gennem interviews med 250 personer, der oplevede at få nedsat deres ydelser (det kunne både være en nedsat kontanthjælp eller starthjælp) et meget håndfast billede på, hvor demotiverende det kan være at leve på en stærkt beskåret ydelse: 66 procent af de adspurgte blev mere modløse i deres tilværelse af at leve på fattigdomsydelserne – 35 procent blev det endda blevet det i høj grad. 49 procent havnede i en apatisk situation, hvor de både blev mere modløse, men ikke søgte flere jobs end før. 56 procent af dem, der var på nedsat kontanthjælp havnede i det apatiske hjørne. Mestendels fordi de manglende kompetencer og muligheder til at reagere på den nye virkelighed. Omkring to ud af tre har helbredsproblemer, der forhindrer dem i at være aktivt jobsøgende. Den nye kontanthjælpspakke vil skabe den samme modløshed blandt broderparten af de 32.000 fuldtidspersoner (plus deres familier og børn). Da Rådet for Socialt Udsatte i 2012 samlede idéer til bekæmpelse af fattigdom, fra mennesker der levede i fattigdom udtalte en af personerne: ”Jeg har råd til mad, men jeg har ikke råd til selvværd”. Regeringen bør spørge sig selv, om det er en person, der nok er mæt, men uden selvværd, der går ud og finder job på egen hånd? ”Fattigdom er at give op”, sådan lød et andet af citaterne fra de fattigdomsramte. Citatet understreger, at det at leve i fattigdom ikke (kun) er en økonomisk beskrivelse, men i høj grad en beskrivelse af en mental tilstand. For Rådet for Socialt Udsatte handler det om, at vi ikke placerer mennesker i en situation, som de selv oplever som håbløs. Det kan vel være, at der er nogle mennesker, der har brug for et skub i den rigtige retning, men så skal det være et hjælpende skub, der bringer dem fremad og ikke en straf, der for langt størstedelen ikke fører andet end mismod og afsavn med sig. De sidste års mange reformer af vores ydelsessystem med fokus på at skærpe kravene til udsatte grupper i samfundet har ikke haft nævneværdige positive effekter for disse grupper. Tværtimod bidrager de til at gøre fattigdom og afsavn til en normaltilstand i det danske samfund. Det sker uagtet om regeringen ønsker at få øje på det, og regeringen og alle andre bør aktivt overveje, hvordan disse konsekvenser kan modvirkes, når nu genindførelse af fattigdomsydelser ser ud til at være et politisk vilkår.Torsdag d. 19. november: 225-timers reglen er alt andet end symbolpolitik Af Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte Regeringens kontanthjælpspakke indeholdte ikke bare det efterhånden berømte moderne kontanthjælpsloft, hvis fattigdomsskabende karakter var omdrejningspunktet for sidste klumme, men også et skærpet rådighedskrav: 225-timers reglen. Det er blevet fremført forskellige steder, at kontanthjælpspakken er ren symbolpolitik, først og fremmest fordi regeringen selv estimerer, at den samlet set kun får 650 personer i beskæftigelse. Det særligt interessante ved 225-timers reglen er, at den skærper kravene til kriterierne for at opfylde rådighedskravet – uden at der på den anden side af ligningen er ændret ved de muligheder, der er for rent faktisk at finde et arbejde. Hvad betyder reglen konkret? 225-timers reglen betyder konkret, at en kontanthjælpsmodtager efter et år på kontanthjælp skal kunne dokumentere, at vedkommende har arbejdet 225 timer i ustøttet, lønnet beskæftigelse i løbet af et år for at kunne fortsætte på en almindelig voksensats. Hvis personen ikke kan dokumentere dette, så har personen i systemets logik ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet og kan derfor trækkes 1.000 kr. månedligt (500 kr., hvis man modtager mindre end voksensatsen, fx ungeydelsen), hvis det er en enlig. For ægtepar er det endnu hårdere kost: Her trækkes ægteparret den ene kontanthjælp, hvis de ikke begge kan dokumentere 225-timers ustøttet, lønnet beskæftigelse i løbet af det seneste år. Reglen gælder både for de jobparate og de aktivitetsparate, mennesker på uddannelses- og integrationshjælp samt de gifte og de ugifte. Regeringen forventer at reglen vil ramme ca. 8.000 personer og betyde ca. 110 mio. kr. mindre årlige udgifter til statskassen. Kun mennesker med begrænset arbejdsevne vil kunne blive undtaget fra reglen – men det afhænger helt og holdent af kommunens vurdering. Hvor er jobsene til de mennesker, der ikke kan arbejde? Det er relevant at teste om jobparate står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gør man i dagpengesystemet bl.a. med jobtilbud mv. Det gør man også i forhold til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Men er det en test af rådighedsforpligtelsen at forlange 225 timers ustøttet, lønnet beskæftigelse af mennesker, der midlertidigt ikke kan arbejde? Mange af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tumler med en variation af komplekse problemstillinger, der bestemt ikke er beskæftigelsesfremmende. Det kan både være eksempelvis mennesker med psykisk sygdom, hjemløse og stofmisbrugsproblemer. Som Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer skrev i sidste uge her på pladsen, viser en ny undersøgelse fra Ringsted kommune, at 90 procent af de ikke-jobparate i kommunen har en funktionsnedsættelse. Det er altså voldsomme andele af de ikke-jobparate, som hver dag må forhold sig til en palet af problemer, som går langt videre end manglende beskæftigelse. For det andet så er der et problem med efterspørgselssiden, altså jobsene. Hvor er det, at beskæftigelsesministeren ser alle de job, som skal være der, hvis kontanthjælpsmodtagerne skal opfylde det nye rådighedskrav? Man har til dato intet politisk initiativ set, der stimulerer udbuddet af arbejdspladser til ustøttet, lønnet beskæftigelse i et omfang, der svarer til 225 timer årligt til stofmisbrugere, hjemløse, misbrugere med en psykisk lidelse m.fl. Hvis reglen skal give anden mening end ren besparelse og fattigdomsgørelse, så må den indeholde et udbud af job til målgruppen. Kommunerne skal have pligt til at give et jobtilbud, som kan friholde modtageren for at blive ramt af 225 timers reglen. Det er en selvmodsigelse af rang at stille krav om 225 timers ustøttet beskæftigelse til personer, der ikke er jobparate – det er med formanden for Sind Knud Kristensens ord, at bede den enarmede om at tage skeen i den anden hånd. Udgangspunktet bør derfor være, at ingen aktivitetsparate omfattes af kravet. Finansloven skærer hjælpen væk Som en ubehagelig krølle på halen, har regeringen tre dage før præsentationen af kontanthjælpspakken i sit finanslovsforslag beskåret den aktive beskæftigelsesindsats med 500 mio. kr. Hvad betyder det konkret? Jo, det betyder, at den mentorstøtte, som havde som mål at støtte lige nøjagtig de mest udsatte borgere på kontanthjælp, ved at løse udfordringer, der står i vejen for, at borgere kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter, bortfalder. Med den ene hånd skærper man kravene til modtagerne og med den anden hånd fjerne man den støtte, som skal hjælpe dem til at opfylde kravene. Det kan kun resultere i endnu flere fattige og marginaliserede mennesker – hvad enten regeringen ønsker at måle det eller ej.    
Læs nyhed
Øvrigt
29. okt. 2015
Rådet for Socialt Udsatte: Slunken satspulje gør ingen socialpolitik
Årets satspuljemidler på det sociale område er i dag meldt ud. Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen, mener dog, at der er behov for en langt mere ambitiøs socialpolitik, som bør finansieres på den almindelige finanslov. Han siger: - Flere af de enkeltinitiativer, som satspuljen støtter – herunder udbredelse af Hjemløsestrategien og hjælp til unge med misbrug – er gode hver især. Men man skal gøre sig klart, at det jo ikke er satspuljen, der sikrer, at vi for alvor får en socialpolitik i Danmark, der retter sig imod udsatte grupper i vores samfund og løser problemerne. Det afgørende er, hvad regeringen prioriterer på finansloven, og hvordan politikken på området generelt tilrettelægges. Og der lægger regeringen jo altså op til indførelsen af et kontanthjælpsloft og andre store ændringer, der markant forringer grundlaget for mange udsatte borgere. Aftalen om satspuljen for 2016 indeholder, hvad Jann Sjursen betegner som ”små dryp” til socialt udsatte, såsom ét års forlængelse af den frivillige gældsrådgivning, to års forlængelse af rådgivning til udsættelsestruede lejere samt en undersøgelse af stofmisbrugsbehandlingen ud fra et brugerperspektiv. Jann Sjursen fortsætter: - Det er et faktum, at vi i Danmark i de her år får flere udsatte. Kontanthjælpsloftet, timereglen og udvidelsen af ungeydelsen vil tilmed få som konsekvens, at endnu flere mister fodfæstet.  I den forbindelse er satspuljens mere og mere begrænsede midler en dråbe i havet. Man kan altid diskutere, om en satspulje, der tidligere blev kaldt ”de fattiges finanslov”, stadigvæk er det. De små dråber er i hvert fald langt fra nok til at rette op på den negative udvikling. Jann Sjursen håber, at den slunkne satspulje bliver afløst af en mere ambitiøs socialpolitik, som for alvor tager hånd om den vifte af udfordringer med hjemløshed, fattigdom, misbrug, fysisk og psykisk sygdom og gæld, som mange socialt udsatte kæmper med hver dag.   Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Udsatte unge
20. okt. 2015
Pressemeddelelse: På tide med fokus på udsatte unge udenfor uddannelse
- Det glæder mig umiddelbart at høre fra statsministerens egen mund i dagens åbningstale, at der nu skal mere fokus på de mange unge, som falder igennem uddannelsessystemet i disse år. Rådet for Socialt Udsatte har gentagne gange råbt vagt i gevær i forhold til, hvordan samfundet har strammet skruen om socialt udsatte unge, der bare bliver flere og flere. Derfor vil jeg gerne kvittere for, at regeringen nu vil nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på unge, der falder helt igennem uddannelsessystemet. Sådan siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, som reaktion på, at statsministeren i dag i Folketingets åbningstale bekendtgjorde, at regeringen nedsætter en ekspertgruppe, som blandt andet skal se på, hvordan overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser kan forbedres for udsatte unge.  Jann Sjursen mener dog, at det er afgørende, at ekspertgruppens fokus ikke bliver snævert på uddannelse: - Vi skal se udsatte unges liv i et helhedsperspektiv, og der er behov for et langt bredere perspektiv end blot undervisningsmetoder. Her tænker jeg ikke mindst på sårbare unges håndtering af ungdomslivet, eventuelle misbrugsproblemer, og hvordan udsatte unge i det hele taget kan få bedre hjælp til at håndtere tilværelsen.  I den forbindelse stiller Rådet for Socialt Udsatte gerne input og viden til rådighed. Jann Sjursen siger: - Rådet for Socialt Udsatte gennemførte tidligere på året en stor undersøgelse af unge på kanten af samfundet, og Rådet har i den forbindelse formuleret en række anbefalinger til, hvordan indsatsen overfor udsatte unge kan løftes. Jeg kan kun opfordre den kommende ekspertgruppe til at drage nytte af den viden, som allerede findes – sådan at der hurtigst muligt kan komme konkret handling ud af arbejdet til gavn for udsatte unge. Læs Rådets anbefalinger om unge på kanten her Læs Rådets undersøgelse ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?” er udarbejdet af Center forUngdomsforskning ved Aalborg Universitet her Yderligere oplysninger: Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Fattigdom
08. okt. 2015
Pressemeddelelse om Statsministerens åbningstale: Et mere opdelt Danmark - socialt og menneskeligt
- Når statsministeren taler om ligeværd, respekt og et mindre opdelt Danmark – så er det værdier, som Rådet for Socialt Udsatte støtter helhjertet. Det problematiske er imidlertid, at den politik som regeringen lægger op til netop ikke fører til et mindre opdelt Danmark – socialt og menneskeligt set. De nye fattigdomsydelser under ét – og senest kontanthjælpsloftet – peger desværre alle i retning af et mere opdelt Danmark.  Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen kommenterer statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale. I fredags præsenterede beskæftigelsesministeren kontanthjælpspakken, der med kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og harmonisering af ungeydelserne for alvor for sætter tryk på skabelsen af ny fattigdom i Danmark. Jann Sjursen tilføjer: -  Regeringens kontanthjælpsudspil efterlader en med et undrende sind, når man hører statsministeren i dag. Rådet for Socialt Udsatte må desværre konkludere, at de sidste års mange reformer af vores ydelsessystem med fokus på at skærpe kravene til udsatte grupper i samfundet ikke har haft nævneværdige positive effekter for disse grupper. Tværtimod bidrager de til at gøre fattigdom og afsavn til en normaltilstand i det danske samfund. Og frem for alt peger i den stik modsatte retning end ”et mindre opdelt Danmark”, som man ellers kan høre er statsministerens ønske. Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Fattigdom
02. okt. 2015
Pressemeddelelse: Moderne kontanthjælpsloft giver gammeldags fattigdom
- Det er klart dokumenteret, at de ydelser, som regeringen nu genindfører, medfører fattigdom. Erfaringermed fattigdomsydelserne i 00’erne viste, at cirka en tredjedel af de ramte lod være med at købelægeordineret medicin, to tredjedele lod være med at gå til tandlæge og knap en tredjedel lod være med atspise tre måltider om dagen, fordi de ikke havde råd. Den slags helt basale afsavn,som normalt hører hjemme i en anden verden, bliver også konsekvensen af det moderne kontanthjælpsloftog 225-timersreglen kombineret med den allerede vedtagne integrationsydelse. Udtaler Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, om regeringens nye kontanthjælpspakke. Hanfortsætter: - Regeringen skylder imidlertid svar på, hvor mange personer, den forventer, bliver berørt af fattigdom somfølge af forslaget. Herunder også, hvor mange børn der bor med de mange forsørgere, der nu rammes afkontanthjælpsloftet og timereglen. Hvor mange rammes?Regeringen siger selv omtrent 32.000 fuldtidspersoner. Hvor meget det tal dækker over i antal personer,fremgår ikke af forslaget. Man ved heller ikke, hvor mange børn der kommer til at lide basale afsavn somfølge af jobreformen. Det store antal berørte fuldtidspersoner står i kontrast til, at regeringen kun regnermed, at der kommer 650 fuldtidspersoner i beskæftigelse. Regeringens såkaldte moderne kontanthjælpsloft består af en række tiltag, som beskærer ydelserne forkontanthjælpsmodtagere. Pakken indeholder både et kontanthjælpsloft, en 225-timers regel og enharmonisering af ungeydelsen. Jann Sjursen ser gerne, at regeringen nu kommer med en plan for,hvordan de stillinger, der skal til for at kontanthjælpsmodtagerne kan arbejde de krævede 225 timer om året,tilvejebringes. Yderligere oplysninger:Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Uden for beskæftigelse
02. okt. 2015
Pressemeddelelse: 225-timers kravet bør følges af en jobgaranti
- Når regeringen kræver af alle kontanthjælpsmodtagere, at de efter et år på kontanthjælp skal bevise deres rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde mindst 225 timer om året, så bør regeringen også garantere, at jobbene er der. Eller at kommunerne får pligt til at give et jobtilbud, som kontanthjælpsmodtageren kan bestride. Der er tale om ofte udsatte borgere, der ikke sådan lige finder 225 timers beskæftigelse. Hvis ikke kommunerne stiller jobbene til rådighed, er det jo bare en anden måde at skære ydelserne på. Således forholder formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen sig til regeringens indgreb på kontanthjælpsområdet, der også byder på et gensyn med 225-timers reglen – dog i en skærpet udgave. Regeringen udvider nu målgruppen, så den nu omfatter alle kontanthjælpsmodtagere - både de jobparate og de aktivitetsparate - undtagen ganske få personer, som lider af decideret sygdom eller lignende. Jann Sjursen undrer sig samtidigt over, at regeringen tre dage før dagens kontanthjælpspakke i sit finanslovsforslag beskærer den aktive beskæftigelsesindsats med 500 mio. kr.: - Så bliver det jo helt barokt. Vi står nu med en gruppe mennesker med ret begrænsede ressourcer, der skal ud og sikre sig 225 timers beskæftigelse for at fastholde kontanthjælpen. Der er tale om mennesker, som ofte har brug for en bred palet af indsatser, for at de kan nærme sig arbejdsmarkedet. Men den hjælpende hånd, som den aktive beskæftigelsesindsats udgør, beskærer man altså nu med en halv milliard – samtidig med, at man skærper kravene voldsomt. Det er helt grundlæggende ikke fair overfor denne gruppe mennesker.     Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Misbrug
02. okt. 2015
Rådets anbefalinger om stofmisbrug
Der er behov for forbedringer af stofmisbrugsindsatsen. Rådet for Socialt Udsatte inviterede derfor i august 2015 forskellige repræsentanter fra brugerorganisationer, frivilligesociale organisationer, fagfolk m.fl. til en temadag for at debattere og afdække de barrierer og muligheder, der på nuværende tidspunkt eksisterer i forhold til at løfte indsatsen på stofmisbrugsområdet. Formålet var at drøfte forslag til forbedringer af indsatsen på området,som kan indgå i de politiske drøftelser om satspuljen for 2016. På den baggrund kommer Rådet nu med 11 konkrete forslag. Forslagene er sendt til Folketingets udvalg og de ansvarlige ministre.  Forslagene tager dels afsæt i diskussionerne på temadagen og dels i undersøgelsen ’Brugernes tilfredshed med substitutionsbehandlingen’ fra marts 2015, som Center for Rusmiddelforskning og KABS VIDEN udførte for Rådet for Socialt Udsatte. 
Læs nyhed
Fattigdom
24. sep. 2015
Debatindlæg i Politiken: Fortæl nu, hvordan du vil forbedre indsatsen for de fattige, socialminister
Jann Sjursen havde følgende indlæg i dagens Politiken om fattigdmsgrænsen, som en reaktion på Karen Ellemanns indlæg d. 20. september i Politiken.Fortæl nu, hvordan du vil forbedre indsatsen for de fattige, socialminister Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt UdsatteSocial- og indenrigsminister Karen Ellemann begrunder i Politiken (20.9), at hun som sin første mindeværdige socialpolitiske handling som minister har valgt at afskaffe den officielle fattigdomsgrænse i Danmark. Ministerens begrundelse følger en række argumenter, som opponenter af en fattigdomsgrænse er faste abonnenter på: Man kan godt være udsat uden at være fattig i økonomisk forstand (ministeren nævner den hjemløse førtidspensionist), og modsat kan man godt være fattig i økonomisk forstand uden at være socialt udsat (ministeren nævner den ressourcestærke selvstændige, der i en periode er uden indkomst). Alt sammen rigtige selvfølgeligheder. Når det alligevel er en god idé at have en fattigdomsgrænse er det fordi, man kan bruge tallet til at se på, hvor stor massen er under isbjerget. Hvor stort er ”rekrutteringspotentialet” til de sociale problemer, som det danske velfærdssamfund skal adressere? Hvad gør en given regerings reformer ved borgernes levevilkår? Social- og indenrigsministeren fremstiller det som om, at en fattigdomsgrænse skulle være den eneste indikator, der interesser socialpolitiske organisationer. Men det er ingenlunde sandt. Der er masser af interessante indikatorer: Alene i den sidste uge er der kommet to nye tal, som fungerer glimrende som supplement til en fattigdomsgrænse – og som viser, at isbjerget vokser: Dels hjemløsetællingen og dels en ny opgørelse over danskere i ressourceforløb. Der kommer flere og flere hjemløse i Danmark. Der er nu over 6.000 hjemløse i Danmark – en stigning på 23 procent siden 2009 - og alene i gruppen mellem 25-29 år er tallet steget med 29 procent siden 2013. En uigendrivelig indikator på, at noget ikke stemmer derude. Man kunne også se på den nye opgørelse over ressourceforløb, altså de forløb der blev indført i 2013 ved Førtidspensionsreformen: 31 ud af de 1.129, der foreløbig har afsluttet et ressourceforløb, er kommet i job. Så er der også 115, der er kommet i fleksjob, mens resten – ca. 1.000 af de mest udsatte borgere udenfor arbejdsmarkedet – ikke er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, men fortsat modtager sygedagpenge eller kontanthjælp. De mange mennesker, der i følge ministeren ”står uden for fællesskabet”, jf. Politiken den 15. september. Ministeren skriver (i Pol., d. 20.9), at målrettede indsatser for at få flere i arbejde, fx lavere ydelser, meget vel kan føre til flere fattige målt efter den nu ”ikke-officielle” fattigdomsgrænse. Hvis det er tilfældet, at flere 3 år i træk har en indkomst under halvdelen af medianindkomsten og dermed bliver ramt af langvarig økonomisk fattigdom, så er det vel fordi, de målrettede indsatser ikke virker! Det er vel ikke meningen, at mennesker på overførselsindkomster - eller i job for den sags skyld - skal have et permanet leveniveau, som betyder, at de ikke kan købe de mest elementære livsfornødenheder, medicin, betale husleje og i øvrigt deltage i det almindelige samfundsliv? Eller bekymrer det ikke regeringen, at børn og voksne er økonomisk marginaliserede? Men altså, fair nok: ministeren vil for alt i verden undslå sig at blive målt på, hvor mange økonomisk fattige, der er i Danmark. Langt værre er det faktisk, at vi stadig mangler at få socialpolitiske pejlemærker for denne ministers politiske virke. Ministeren giver sig god tid og plads til at forklare, hvorfor hun afskaffer fattigdomsgrænsen. Man kunne ønske sig, at ministeren lagde samme energi i at formidle sine socialpolitiske ambitioner i lidt mere konkrete vendinger, end at alle skal med. Hvad skal der fx ske med de sociale 2020-mål, der indebærer mål for bl.a. misbrugere, hjemløse, anbragte børn og mennesker med psykiske lidelser?Indlægget har været bragt i Politiken d. 24. september 2015.
Læs nyhed
Fattigdom
20. sep. 2015
Debatindlæg i Jyllands-Posten: Om at vide, hvad der virker - bare ikke når det gælder fattige
I forlængelse af regeringens afskaffelse af den officielle fattigdomsgrænse har Jann Sjursen dette indlæg i Jyllands-Posten i dag:Om at vide, hvad der virker - bare ikke når det gælder fattigeAf Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte ”Der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor skal arbejdet med at indsamle og systematisere data styrkes.” ”Sammen for fremtiden”, regeringsgrundlag, juni 2015.Det lød besnærende. At den nye regerings socialpolitik skulle bygge på evidens – altså en viden om, hvilke sociale indsatser, der virker. Her kun tre måneder efter kan vi konstatere, at det altså ikke er alle måleredskaber, der er lige gode. Den nationale fattigdomsgrænse fx – den vil regeringen ikke anerkende, meddelte social- og indenrigsminister Karen Ellemann i går. Regeringen vil bekæmpe fattigdom, men den vil bare ikke måles på, hvor god den er til det. Paradoksalt. Om fattigdom ved man, at det giver sig til udtryk på mange måder, men det handler i høj grad om økonomisk formåen. Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har ret, når hun siger, at der er eksempler på mennesker, som efter almindelig gængs opfattelse vil være fattige, selv om de har en indkomst over fattigdomsgrænsen. Der vil også være mennesker med en indkomst under den nu ’ikke-officielle’ fattigdomsgrænse, der ikke lever fattigt, men langt de fleste, der har indkomster under fattigdomsgrænsen har så mange afsavn, at deres levevilkår opfattes som fattige. Hvis der bliver flere mennesker med indkomster under fattigdomsgrænsen, så er det en sikker indikator på, at fattigdommen er stigende og omvendt, hvis der bliver færre. Regeringens argument er, at en matematisk fattigdomsgrænse ikke hjælper den enkelte fattige. Det er fuldstændig korrekt. Fattigdom er resultatet af en række individuelle faktorer, den generelle udvikling i samfundet og den konkrete politik, som regeringen fører. Det, som regeringen har ansvaret for, er det sociale sikkerhedsnet, som skal gribe mennesker, før de bliver fattige, når de øvrige kræfter i samfundet eller personens egne kræfter svigter. Regeringen kan gøre maskerne i nettet større, så flere falder igennem og bliver fattige. Et eksempel er indførelsen af integrationsydelsen – som følge af den er det sikkert, at flere mennesker vil bliver fattige både rent faktisk og efter den nu afskaffede fattigdomsgrænse. Regeringen kan også arbejde på, at der kommer mere trampolin i nettet, så flere hurtigere bliver mindre afhængige af social støtte for at leve et liv uden fattigdom. Det er vist regeringens ambition - selvom det stadig ikke er meldt ud hvordan - og hvis det lykkes, så vil færre blive regnet som fattige efter den nu ’ikke-officielle’ fattigdomsgrænse. Det pudsige i regeringens beslutning er, at den altså i regeringsgrundlaget annoncerer, at den vil gøre socialpolitikken (og det sociale sikkerhedsnet) bedre gennem flere målinger af effekt og dokumentation. Bare ikke når det drejer sig om fattigdom. Heldigvis vil både AE-Rådet og andre aktører, som også social- og indenrigsministeren siger, fortsat komme med tal og analyser af udviklingen i Danmark. Det vil EU og OECD også. Internationalt har regeringen i øvrigt også annonceret, at den støtter FN´s 17 nye udviklingsmål, hvor det første hedder ”Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden”. Det gælder også i Danmark, men vi skal bare ikke måles på det. Indlægget blev bragt i Jyylands-Posten d. 20. september 2015   
Læs nyhed
Hjemløshed
14. sep. 2015
Pressemeddelelse: Hjemløsetællingen viser akut behov for en unge-indsats
Den nye hjemløsetælling fra SFI er beklageligvis en reprise af tidligere tællinger: Antallet af hjemløse i Danmark stiger fortsat. Antallet er nu oppe på 6.138 hjemløse i Danmark. I 2009 var antallet 4.998 personer, og der er således sket en stigning på 23 procent siden 2009. Enhver hjemløs – uanset alder – er et nederlag for velfærdssamfundet Danmark, men særligt stigningen på 29 procent i aldersgruppen 25-29 år bekymrer Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen: -  Nu begynder vi at se resultatet af en fejlslagen politik overfor udsatte unge gennem de seneste år. Når der sker så stor en stigning i antallet af hjemløse mellem 25 og 29 år, så er det oplagt at rette spotlyset hen på udvidelsen af den lave ungeydelse og generelt på den mangel på tålmodighed, som systemet udviser overfor udsatte unge. Hjemløshed er toppen af isbjerget Gruppen af hjemløse er i høj grad præget af, at de hjemløse bærer rundt på mange andre problemer end manglen på en bolig: fx psykisk sygdom eller et misbrug af stoffer. Således har næsten halvdelen af de hjemløse i 2015 en psykisk lidelse – en stigning fra 37 procent i 2009 – mens 69 procent af de hjemløse lever med et misbrug af enten stoffer eller alkohol. Rådets formand Jann Sjursen ser et stort behov for en gennemgribende ny tilgang på området: -  Rådet for Socialt Udsatte lancerer netop i dag anbefalinger til en styrket indsats overfor unge på kanten af samfundet. Det drejer sig om en bred vifte af forslag – fra en mere markant forebyggelse over en bedre misbrugsbehandling og et uddannelsessystem, der kan rumme de socialt udsatte unge. Vi skal se den stigende hjemløshed som en klar indikator på, at mange falder gennem systemet. Derfor skal vi gøre noget ved roden af problemet: Sørge for billige boliger, sørge for et uddannelses- og beskæftigelsessystem med tålmodighed og ikke mindst skal vi sørge for en anstændig ungeydelse, der ikke fører til fattigdom.   --------------------- Se mere om Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger om unge på kanten af samfundet på www.udsatte.dk Se Hjemløsetællingen på www.sfi.dk Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Kirsten Munk: 41 85 10 99    
Læs nyhed
Fattigdom
13. sep. 2015
Pressemeddelelse: Hvorfor vil regeringen ikke måle sin egen indsats?
-  Det er stort tilbageslag for socialpolitikken i Danmark, at regeringen nu har valgt at afskaffe fattigdomsgrænsen. Det helt aparte ved beslutningen er jo, at regeringen selv i regeringsgrundlaget lægger op til, at vi skal være bedre til at måle og dokumentere den sociale indsats. Udviklingen i antallet af personer med indkomst over eller under fattigdomsgrænsen har været en fast indikator på, hvordan de politiske reformer påvirker udbredelsen af fattigdom i samfundet. Den indikator vil regeringen ikke længere tage i betragtning, når den laver politik. Det er dybt beklageligt.    Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen kommenterer social- og indenrigsminister Karen Ellemanns beslutning, som hun i dag annoncerer i Jyllands-Posten: at regeringen ikke længere anerkender fattigdomsgrænsen som et måleredskab. Karen Ellemann mener, at fattigdomsgrænsen kun fokuserer på økonomisk fattigdom, og at man som følge deraf vil finde eksempler på mennesker på begge sider af fattigdomsgrænsen, der objektivt set er placererede forkert. Men det er en mærkværdig bekymring, mener Jann Sjursen:  -  Det er sjovt som ministeren bekymrer sig om én eller to fiktive mennesker, som er ”forkert” placeret i forhold til fattigdomsgrænsen. Det er lidt det samme som at sige, at eksamen er en dårlig ting, fordi man ikke kan måle alle nuancer af flid og intelligens i en eksamen. Det vigtigste ved fattigdomsgrænsen er, at man har en objektiv karakterskala for, hvor god den til enhver tid siddende regering er til at sørge for samfundets fattigste. Hvorfor vil regeringen ikke lade sig måle på om dens politik bekæmper fattigdom, når den i øvrigt vil arbejde på at dokumentere effekten af den sociale indsats?   Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Brugernes BaZar
25. aug. 2015
Pressemeddelelse: Invester i socialt udsatte (Brugernes Bazar 2015)
Investér i socialt udsatte: Brugernes Bazar 2015   -  Vi skal ikke passivt acceptere, at mennesker i Danmark lever liv præget af misbrug, omsorgssvigt og social marginalisering. Vi bør tænke investeringer som en integreret del af den brede sociale indsats. Investeringer, der beviseligt fører et stort samfundsmæssigt afkast med sig – for slet ikke at tale om den personlige gevinst, som den enkelte borger høster. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen opfordrer i forbindelse med den årlige afholdelse af Brugernes Bazar, hvor 1.500 mennesker valfarter til Kongens Have i Odense for at diskutere socialt udsathed, politikerne til at læse eller genlæse den rapport, som KORA i maj måned udgav for Rådet for Socialt Udsatte. Her viser en gennemgang af 100 danske og internationale samfundsøkonomiske analyser, at en investering i socialt udsatte kan give betydningsfulde afkast for den offentlige økonomi.  Der er i rapporten flere eksempler på, at sociale investeringer er økonomisk gode forretninger, fx når man ser på behandling af alkoholikere og stofmisbrugere. Metadonbehandling af stofmisbrugere kan give pengene op til 13 gange igen, mens andre former for behandling af stofmisbrugere kan give pengene 2-11 gange igen. Tal, man ikke kan ignorere, mener Jann Sjursen: -   Vi står i en ny parlamentarisk situation efter sommerferien, og vi venter spændt på at høre den nye regerings socialpolitiske pejlemærker. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at vi skal satse på sociale indsatser, der virker. Så ligger det da lige til højrebenet, at se på bl.a. KORA´s  rapport og på den baggrund stille en række investeringsmål op i forhold til socialt udsatte. I dag i Odense glæder jeg mig til at høre en masse gode idéer fra brugerne til, hvordan investeringer kan målrettes deres udfordringer i hverdagen. Om Brugernes Bazar Onsdag d. 26. august afholdes Brugernes Bazar igen i Kongens Have i Odense. Rådet for Socialt Udsatte afholder Brugernes Bazar i samarbejde med SAND, LAP og Brugerforeningen. I 2014 deltog et rekordstort antal mennesker (1.500), og i år ventes et lignende antal at komme til Odense fra alle egne af landet. Temaet for bazaren er i år ”Invester i socialt udsatte”. Find rapporten fra KORA og programmet for Brugernes Bazar på www.udsatte.dk Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
1 ... 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 32