LUK
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

  • 00:10
Øvrigt
28. jun. 2015
7 ønsker fra Rådet for Socialt Udsatte til den nye regering
Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen har i Politiken søndag d. 28. juni et debatindlæg, hvori han opridser de væsentligste udfordringer for regeringen i forhold til socialt udsatte: Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte og fattige fyldte ikke meget i valgkampen. Det var ikke ét af de emner, som blokkene havde valgt som deres primære skueplads for den politiske dyst. Forhandlingerne om en ny regering og regeringsgrundlag pågår i disse dage i Landstingssalen på Christiansborg og i det politiske vakuum er det oplagt at se på, hvad det var, der ikke fyldte så meget i valgkampen. Vi står nemlig i Danmark med et presserende behov for at skabe en ny samlet socialpolitisk platform, hvorfra vi adresserer en lang række problemstillinger, som forgrener sig fra det sociale område og udi samfundet. Rådet for Socialt Udsatte vil anbefale den kommende regering at overveje følgende liste: En stillingtagen til fattigdomsgrænsen og en samlet strategi til lindring af fattigdom: Skattereformen, fleks- og førtidspensionsreformen samt kontanthjælpsreformen vil forøge antallet af fattige. Der er derfor brug for en politisk melding fra den nye regering i forhold til dels den eksisterende fattigdomsgrænse og dels en helt overordnet strategi for, hvordan man vil sørge for, at antallet af fattige i Danmark bliver mindre end de nuværende 40.000 personer. Kasseeftersyn af de sociale 2020-mål:Regeringen bør efter sin nedsættelse iværksætte et kasseeftersyn af de sociale 2020-mål. Der bør fremlægges konkrete handlingsplaner på de enkelte områder, så vi er sikre på, at målene nås i 2020. Reduktionen i antallet af hjemløse samt en forbedret indsats i forhold til misbrugere, psykisk syge og mennesker i prostitution m.v. kommer ikke af sig selv. Målene skal ganske enkelt sikre konkret politisk opfølgning og handling - ellers bliver målene ligegyldige.  Nedsættelse af en kommission for socialt udsatte unge: Antallet af hjemløse unge stiger, stofmisbruget blandt unge er i vækst og i nogle kredse en helt integreret daglig del af ungdomslivet, antallet af unge med psykiske lidelser vokser også og endeligt stiger antallet af unge længst væk fra arbejdsmarkedet. Med reformen af erhvervsuddannelsernes skærpede adgangskrav – samt den kommende gymnasiereform med tilsvarende skærpede krav til optagelse og beståelse – er der en reel risiko for, at endnu flere unge kommer til at leve en tilværelse på kanten af samfundet. Der er behov for nye forslag til hvordan socialt udsatte unge kan hjælpes tilbage på en mere konstruktiv vej. En hurtigarbejdende kommission skal se på både omfanget af udsatheden samt stille forslag til løsninger herpå.  Nedbringelse af hjemløshed samt bedre klageadgang for hjemløse på forsorgshjem: Antallet af hjemløse er stigende – herunder særligt unge hjemløse - og antallet af boliger til under 3.000 kr. er samtidigt faldet med 70 % fra 2008 til 2013. Der er tale om en alarmerende udvikling. Når man først er blevet hjemløs er vejen tilbage til et hjem meget lang. Den nuværende regerings 2020-mål om max 4.000 hjemløse er et OK bud for den nye regering at arbejde efter at nå. Og derfor må man se på løsninger for at skaffe markant flere billige boliger, om nødvendigt akutboliger. Desuden er der brug for meget mere bostøtte, når det lykkes at få hjemløse i egen bolig. For de hjemløse, der er på forsorgshjem og herberger skal den socialpædagogiske indsats forbedres og brugernes retssikkerhed skal styrkes bl.a ved en ret til at klage over forstanderens afgørelse. Stofmisbrugsbehandlingen skal forbedres markant: Efter Sundhedsstyrelsens tal er det kun ca. halvdelen af stofmisbrugerne, der er i behandling. Det er en falliterklæring. Misbrugsbehandlingen skal være så attraktiv, at en større andel af de behandlingskrævende stofmisbrugere opsøger og indskrives i behandling og får gavn af indsatsen. Desuden bør der være ret til stoffri behandling for misbrugere i substitutionsbehandling, hvis de er motiverede, bl.a. ved en opkvalificering af indsatsen og en styrkelse af brugernes retsstilling, når de søger eller er indskrevet i behandling. En samlet indsats mod gæld for socialt udsatte: Mange socialt udsatte oplever, at gæld vokser dem over hovedet og bliver den store primære barriere for at komme tilbage på sporet. Især kontanthjælpsmodtagere har praktisk talt ingen mulighed for at opnå en form for gældssanering. Der er behov for en samlet indsats til hjælp for gældsramte socialt udsatte og fattige. Hjælpen skal både være permanent finansiering af gældsrådgivning, adgang til gældsrådgivning i alle dele af landet, nødvendig hjælp til socialt udsat til søgning af gældssanering og muligheder for gældssanering til mennesker på langvarig kontanthjælp, ressourceforløb etc. Indsatsen bør også forebygge gæld bl.a. i form af de hurtige låneformer. En helhedsorienteret og relationel orienteret social indsats i kommunerne: Fra både borgere og organisationer lyder det, at når forløb lykkes – når socialt udsatte borgere flyttes i positiv retning, er det i høj grad pga. en frugtbar relation i mellem borger og professionel. Desværre er det ofte sådan, at der er mange forskellige professionelle tilknyttet et forløb, hvilket ikke medfører en blivende relation mellem borger og professionel. Det bør medtages i en gentænkning af den kommunale sociale indsats.
Læs nyhed
Øvrigt
18. jun. 2015
Jann Sjursen i Altingets debat om alkohol
I denne måned har Altinget.dk debat om alkohol på deres sociale portal. Rådets formand Jann Sjursen har i den forbindelses skrevet to indlæg, der bringes i deres fulde længde nedenfor. Hele debatten findes på denne side: http://www.altinget.dk/social/artikel.aspx?type=14 Indlæg # 1, 4. juni 2015:Socialt udsattes behandling af alkoholmisbrug nedprioriteresAf Jann SjursenFormand for Rådet for socialt udsatte 140.000 danskere er alkoholafhængige, det anslår Statens Institut for Folkesundhed. Forholdet til og misbruget af alkoholen deler de 140.000 danskere, men der er en række vilkår i deres tilværelse, som de bestemt ikke deler. Vi kender ikke antallet af socialt udsatte borgere, der har et alkoholmisbrug, men vi ved, at størstedelen af de 140.000 ikke er socialt udsatte, forstået som mennesker ramt af flere komplekse problemer samtidig – faktisk er gruppen af 50+ årige med høj uddannelse og høj indkomst stærkt repræsenteret blandt dem, der drikker alt for meget. Det er også i høj grad disse mennesker, behandlingssystemet sigter imod at indfange. Godt nok kan man være kritisk overfor kommunernes evne til at synliggøre deres behandlingstilbud overfor de brede befolkningsgrupper, som Anette Søgaard Nielsen var det i et indlæg i sidste uge her i debatten på Altinget. Men ikke desto mindre må man sige, at alkoholbehandlingssystemet især mislykkes i forhold til at henvende sig til misbrugere, som er socialt udsatte. Det skriver jeg, uden at underkende de problemer, alkoholen skaber bredt set. Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af sundhed og sygelighed (SUSY UDSAT 2012) viser, at hver sjette af de interviewede socialt udsatte borgere har et alkoholmisbrug. Knap 30 procent af dødsfald i gruppen af socialt udsatte borgere vurderes af Sundhedsstyrelsen at være alkoholrelaterede. En del af et større billede Hvad vil det så sige, at være socialt udsat med alkoholmisbrug? Det vil sige, at alkoholmisbruget skal ses som en del af et større billede, hvor misbruget altid står i ledtog med andre sociale komplekse problemer, som fx hjemløshed, fattigdom eller psykiske lidelser. Og det væsentlige i denne sammenhæng er, at skal vi lykkes med at få socialt udsatte ud af (eller på vej ud af) et alkoholmisbrug, så er det meget svært at lykkes med uden at adressere de sociale problemer, som alkoholmisbruget følges med. Ser man på udgifterne til kommunernes alkoholbehandling er de stigende, men stigningen dækker over, at kommunerne prioriterer familiebehandlingen, dvs. hvor der er hjemmeboende børn eller de behandlinger, hvor der er forholdsvis få sociale problemer. Den overvejende del af de behandlingstilbud, der findes i kommunerne i dag tilbyder ambulant behandling af alkoholmisbrug. Samtidig er antallet af døgnbehandlingspladser reduceret betragteligt gennem de sidste 20 år. Det er derfor meget svært for socialt udsatte at få en relevant behandling, der ofte indebærer en kombination af døgnbehandling, efterværn og ambulante tilbud, samt indsatser i forhold til øvrige sociale/psykiske problemer, hvilket Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler i anvisningen om kvalitet i alkoholbehandling fra 2008. Brug for større politisk bevågenhed Rådet for Socialt Udsatte mener, at der er brug for langt større politisk bevågenhed på området. Regeringens sociale 2020-mål anerkender, at der skal ske noget på alkoholområdet. Desværre har regeringen ikke sat et konkret mål, idet behandlingsstatistikken er i pauver tilstand, de nyeste tal er fra 2008 og udgør ikke en sikker datamæssig baggrund at måle en udvikling på. Men det må ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget ved fx manglen på døgnbehandling! Rådet for Socialt Udsatte har derfor indgået et samarbejde med SFI om at gennemføre en undersøgelse, der skal øge videns- og beslutningsgrundlaget om tilbud af alkoholbehandling til socialt udsatte. Det er nødvendigt at få be- eller afkræftet, om det er en myte, at behandling af social udsatte med et alkoholmisbrug også i praksis er nedprioriteret. Det er i hvert fald åbenlyst, at centralt politisk er det familiebehandlingen, der har prioritet. Det er absolut godt – men skidt ser det ud for tilbud til socialt udsatte.Indlæg # 2, 17. juni 2015:Gør op med tabuet om alkohol Af Jann SjursenFormand for Rådet for socialt udsatteFor tiden fyger tallene rundt i det politiske landskab – og Detektor har kronede dage som autoriserede faktatjekkere. Her er dog et par tal, som Detektor ikke behøver at faktatjekke – men deres størrelse implicerer, at nogen burde tjekke op på den måde, vi har indrettet virkeligheden:- Det anslås, at cirka 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser på 14 og 21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd.- Hvert år dør 3.000 danskere som en direkte følge af deres alkoholforbrug.- Man vurderer, at cirka 585.000 danskere har et sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, hvoraf 140.000 skønnes at være afhængige.- 122.000 børn fra 0-18 år lever lige nu i en familie med alkoholproblemer, og i alt er 632.000 danskere vokset op i en familie med alkoholproblemer.Alle de ovenstående tal er fakta hentet fra rapporten ”Alkoholbehandling i kommunerne” af Statens Institut for Folkesundhed, bortset fra det sidste punkt, der stammer fra ”Voksnes alkoholvaner" - Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Tallene viser med al tydelighed, at danskernes forhold til alkohol ikke indbyder til en snuptagsløsning. Danskeres forbrug eller misbrug af alkohol gennemsyrer i den grad vores samfund, og som de ovenstående tal også viser, går det både ud over voksne, børn og unge. Alkohol er et tabuemneDet er tal så tunge, at det kalder på flere politiske muskler på området. Som Anette Søgaard Nielsen gjorde opmærksom på i sin sidste klumme, er danskernes forhold til alkohol også ret så enestående, når man ser det i europæisk perspektiv. Herhjemme har 93 % af danskerne drukket alkohol i løbet af det seneste år, mens det samme tal fx i Sydeuropa er meget lavere. Her er det ikke en kulturel norm, at man drikker alkohol – det er et valg, og det er helt almindeligt, hvis man takker nej til alkohol. Anette Søgård påpeger også, at alkoholindustrien i Danmark har meget gunstige vilkår for fortsat at kapre kunder og påvirke ungdomskulturen i Danmark gennem reklamer og sponsorater.For det danske samfund og vores fællesskab, synes jeg, et påtrængende spørgsmål må være, hvorfor så mange har et behov for at bedøve sig selv? Hvad er det, alkoholen slører på daglig basis for manges vedkommende? Socialt udsatte med et alkoholproblem er en delmængde af den store gruppe af danskere, der kæmper med alkoholproblemer, som man kan se af ovenstående tal. Men når alkoholproblemerne er så massive på et samlet plan, som tallene indikerer, så bliver det også et problem for socialt udsatte, at vi ikke samlet som samfund forholder os til den store udfordring: Alkohol er et tabuemne.Det er hash ikke, og flere argumenterer for legaliseringen af hash og andre rusmidler. Det helt oplagte spørgsmål at stille i den forbindelse er naturligvis dette: Er vores enorme problemer med alkohol som legalt rusmiddel noget at efterligne med yderligere et rusmiddel? Er ikke netop tilgængeligheden af rusmidler, både de legale og illegale, en del af problemet?Det er brug for, at det nyvalgte folketing – sammen med os andre - forholder sig til, hvordan vores forhold til alkohol og andre rusmidler skal udvikle sig fremover, og hvad vi gør for, at færre fremover søger tilflugt i rusmidlers bedøvelse. Og der er brug for bedre behandlingstilbud til ikke mindst socialt udsatte.
Læs nyhed
Øvrigt
11. jun. 2015
Rådet for Socialt Udsatte på Folkemødet
Rådet for Socialt Udsatte er rigt repræsenteret på Folkemødet i Allinge. Vi arrangerer selv tre arrangementer: Fredag d. 11. juni kl. 11.45-12-45 i Røgeriets Mødetelt 3: "En møllesten om halsen - gæld blandt socielt udsatte" Gæld går ofte hånd i hånd med sociale problemer, psykiske lidelser eller stof- eller alkoholmisbrug. Gælden er ofte forbundet med skam og stigmatisering og kan være den barriere, som gør, at den enkelte ikke kommer videre i sit liv. Gæld er bl.a. en stor barriere for, at kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Hvordan kan det så være, at samfundet ikke i højere grad hjælper de gældsramte til at komme ud af gælden? Rådet for Socialt Udsatte inviterer til debat om gæld og social udsathed. Paneldeltagere:- Underdirektør Susanne Dolberg, Finansrådet - Vicedirektør Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet TÆNK- Frivillig gældsrådgiver Michael Esmann, Forbrugerrådet TÆNK- Bettina Sand, WeShelters gældsrådgivning - Hanne Thomsen, Rådet for Socialt Udsatte Lørdag d. 13. juni kl. 11.45 - 12.45 i Røgeriets mødetelt 3:Er der nogen, der lytter? - Om socialt udsatte gruppers indflydelse i det danske demokrati. I gamle dage mistede man valgretten, hvis man modtog ”fattighjælp”. Men hvordan står det egentlig til med socialt udsattes gruppers muligheder for at opnå indflydelse i dag? Rådet for Socialt Udsatte markerer med dette debatarrangement 100-året for den lige og almindelige valgret ved at stille spørgsmålet, om social udsathed fortsat medfører en grad af demokratisk eksklusion? Kom og hør meningsdannere, en politiker og repræsentanter for socialt udsatte grupper diskutere socialt udsattes muligheder for at opnå indflydelse i det danske demokrati. Paneldeltagere:- Eva Sørensen, professor i offentlig administration og demokrati ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet- Ole Lauth, forstander for Egmont Højskolen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark- Steen Møller, rådmand for social- og arbejdsmarked i Odense Kommune- Rene Nielsen, SAND – De Hjemløses Landsorganisation Lørdag d. 13. juni kl. kl. 14.45-15-45 i Brandstationens Mødetelt:Hvorfor tager de sig ikke bare sammen? - Debat om unge på kanten af det danske samfundKonkurrencesamfundets mange reformer har indsnævret spillerummet for udsatte unge gevaldigt. Der er ikke plads til dem på erhvervsskoler og snart heller ikke på gymnasier. De kæmper med hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Hvordan vender vi den udvikling? Rådet for Socialt Udsatte har stillet et forslag om en kommission for udsatte unge, der skal fokusere på den helhedsorienteret indsats og cementere den politiske prioritering af de udsatte unge. Et panel bestående af forskere, en repræsentant fra uddannelsesområdet, NGO’-verdenen og Rådet for Socialt Udsatte debatterer problemet med et stigende antal udsatte unge. Baggrunden for debatten er spørgsmål, som udsatte unge selv stiller til panelet. Spørgere: Nana Skjødt ("Én af os"-ambassadør) En repræsentant fra SAND Ungecrew Robert Olsen, Rådet for Socialt Udsatte Paneldeltagere: Signe Ravn, SFI Rene Nielsen, SAND - De Hjemløses Organisation Lars Kunov, Direktør, Danske Erhvervsskoler Jann Sjursen, Rådet for Socialt UdsatteUdover disse egne arrangementer er rådets medlemmer inviteret som deltagere på en del andre arrangementer på Folkemødet. Det drejer sig om Jann Sjursen, Flora Ghosh, Robert Olsen, Nina Brünes, Knud Kristensen, Hanne Thomsen og Henrik Thiesen. Søger man deres navne på folkemøde-app´en, får man en oversigt over arrangementerne.  
Læs nyhed
Lokale udsatteråd
09. jun. 2015
Lokale udsatteråd diskuterede sundhedsindsatser for socialt udsatte
En gang om året inviterer Rådet for Socialt Udsatte de lokale udsatteråd til et dialogmøde, hvor erfaringer rådene imellem kan udveksles. Ud af landets 98 kommuner er det nu 31 kommuner, der har oprettet et udsatteråd.   I år blev det årlige dialogmøde afholdt d. 3. juni på Mødecentret i Odense-Mødet i Odense samlede 53 repræsentanter fra 22 kommuner. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen understregede, at dagens møde først og fremmest handlede om, at rådene fik erfaringsudvekslet med hinanden – og det skulle der, som dagen viste, blive rig mulighed for. Derpå gav Jann Sjursen ordet videre til udsatterådsformand Elsa Knudsen og formand for Social- og Familieudvalget Benny Pieszak fra Nyborg Kommune, der fortalte om deres erfaringer med at oprette et udsatteråd og få det til at fungere: Fra begyndelsen havde det ikke været let at værge medlemmer til udsatterådet i Nyborg. Man måtte ud i organisationerne for at værge potentielle medlemmer af rådet. Det lykkedes at samle et råd på 9 medlemmer, som primært udgøres af repræsentanter fra lokale organisationer og brugere. Efter rådets nedsættelse har man arbejdet med faste opgaver som udsattepolitikken i Nyborg kommune, årsberetning fra rådet samt en handlingsplan for de kommende år. Rådet har dog oplevet, at det var udfordrende at finde en plads i det lokalpolitiske billede; man følte ikke, at man blev brugt nok i rådet. Derfor er man begyndt på nogle tiltag, der skal skabe en bedre kontakt til det lokale organisationsliv og borgerne: Man har dels oprettet en såkaldt åben café, hvor udsatterådet kan træffes på bestemte tidspunkter i aktivitetshuset. Derudover har man fået lavet postkort, hvor portoen er betalt, som borgere kan bruge til at skrive til udsatterådet med konkrete problemstillinger. Efter oplægget fra Nyborg kommunes udsatteråd var der debat i salen, hvor fokus var, hvad rådene kan lære af hinandens erfaringer – herunder Nyborg. Flere af deltagerne gav udtryk for, at de kunne genkende vanskelighederne fra Nyborg – især spørgsmålet om udsatterådets rolle og identitet i kommunen. Dette spørgsmål hænger for mange også snævert sammen med en kommunal anerkendelse – fx gennem et budget, man kan lave aktiviteter for eller en høringsret i socialpolitiske sager i byrådet. Det var et tema, der vandt genklang gennem forsamlingen: hvor tæt skal udsatterådet være på den lokale forvaltning. Nogle af udsatterådene har lokalpolitikere siddende i deres midte. Enkelte deltagere på dialogmødet gav udtryk for, at det kunne være sværere at tænke kreativt, når der var politikere til stede i rådet – og andre syntes, at politikerne let blev taget som gidsler i konkrete lokale stridsmål. Andre punkter, der blev nævnt i debatten, var: at fokusere på konkrete emner kan være godt for et råds fokus (fx unge udsatte, psykiatri, integration), at være bevidst om kommunikation om rådets arbejde blev anbefalet (fx gennem en årsrapport om rådets arbejde eller gennem aktivt samarbejde med den lokale presse) samt at sikre sig en stærk diversitet i rådets sammensætning. Jann Sjursen konkluderede på debatten, at en af de allervigtigste ting for et udsatteråd i opstartfasen (og i øvrigt også senere) var at være klare i mælet – og udtrykke klare forventninger til sig selv, politikere og til eventuelle samarbejdspartnere.Opsøgende sundhedsindsater for socialt udsatte Efter frokosten var der oplæg af Ulf Hjelmar, fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). KORA har i 2014 udarbejdet en evaluering af opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere i fire kommuner (Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næstved). Forsøgene løb fra 2010 til 2014, var støttet gennem satspuljen og havde til formål at udvikle relevante og tilgængelige sundhedstilbud for socialt udsatte. Sideløbende hermed skulle forsøgene bygge bro til andre dele af sundhedssektoren og det sociale hjælpesystem, sådan at man fik en mere helhedsorienteret indsats overfor socialt udsatte. Evalueringen af forsøgene i de fire kommuner fik bl.a. indsamlet 2.570 gyldige registreringsskemaer, som dækkede over 710 socialt udsatte borgere i de fire projektkommuner. Konklusionerne i evalueringsrapporten er positive: Evalueringen viser, at ca. en fjerdedel af borgerne (23 %) ikke forud for deres deltagelse i projekterne var i nogen form for behandling. Det fremgår af evalueringen, at de opsøgende sundhedsindsatser samlet set har haft en positiv og signifikant virkning på borgernes sundhedstilstand Der er iværksat samarbejde og brobygning omkring borgerne med flere forskellige faggrupper: praktiserende læger, personale på hospitaler, hjemmeplejen, psykiatrien, gadeplansmedarbejder og væresteder og herberg. Projekterne har med deres sundhedsfaglige og opsøgende profil kunnet støtte borgerne i at få adgang til sundhedsvæsenet og støttet dem i at få gjort noget ved deres helbredsmæssige situation. Oplægget fra Ulf Hjelmar blev fulgt af en afsluttende debat om forebyggende sundhedsindsatser: Kan projektet kopieres i andre kommuner? Hvordan kan man lokalt arbejde videre med brobygning mellem kommune og det etablerede sundhedssystem, så det offentlige hjælpesystem bliver bedre til at rumme socialt udsatte? Deltagerne på dialogmødet var meget positive overfor forsøgenes perspektiver – en hurtig rundspørge viste, at ca. halvdelen af deltagende kommuner havde en opsøgende gadesygeplejerske eller gratis tandbehandling for socialt udsatte og ganske få kommuner har begge dele. Men der fulgte også hurtigt et udtryk for frustration med i debatten: For disse forsøg er jo netop kun forsøg og ikke et udtryk for et helhedsbillede i Danmark, og forsøgene har svært ved af blive forankret og bredt ud. Ofte mangler ressourcerne til at prioritere en helhedsindsats for socialt udsatte. Behandlingerne for socialt udsatte er også med i den helt valg-aktuelle diskussion om prioritering af sundhedsudgifterne – og her trækker socialt udsatte sjældent det længste strå i den politiske diskussion, hed det fra flere deltagere. Der var også en række andre muligheder og problemer, som blev nævnt i debatten: Muligheden for at indføre betalte sundhedsmentorer, der kunne sørge for at bygge bro omkring borgerne, den nuværende egenbetaling for at komme til tandlæge blev nævnt som en stor barriere for en bedre sundhed mange udsatte. Derudover var flere inspireret af muligheden for at opbygge flere fællesskaber for udsatte borgere – med tilknyttede professionelle – hvor udsatte kunne opbygge en fælles identitet og skabe flere fælles og individuelle ressourcer. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen sluttede dagen med at opsummere sundhedsdiskussion; det stod i hvert fald klart, at socialt udsatte med deres komplekse problemer har brug for ekspertise og en intens indsats i forhold til deres sundhedsmæssige tilstand, lød det fra Jann Sjursen. Derudover var forsøgene med opsøgende sundhedsteams, ifølge Sjursen, også et eksempel på, hvordan de lokale udsatteråd kunne tage en specifik problemstilling op og arbejde for bedre vilkår for socialt udsatte i deres kommune.   Jann Sjursen takkede af med en opfordring til deltagerne til at bruge hinanden. På Rådets hjemmeside www.udsatte.dk er der henvisninger til lokale udsatteråds kontaktoplysninger, så man kan finde hinanden. Man er også meget velkommen til at kontakte sekretariatet og søge oplysninger om arbejdet.  
Læs nyhed
Fattigdom
20. maj 2015
Regeringen bør være mere ambitiøs i forhold til fattigdomsbekæmpelse
 - Det er naturligvis glædeligt, at der stadig bliver færre fattige børn og børnefamilier. Men samtidig er det stærkt betænkeligt, at der igen er kommet flere fattige i gruppen over 18 år, som ikke er forsørgere. Tallene viser, at regeringen langt fra er i mål med at bekæmpe fattigdom. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne tilbage i 2012 sikrer ikke et fortsat fald i antallet af fattige siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Jann Sjursen peger på, at fattigdomsredegørelsen i 2014 tværtimod forudsagde op mod 10.000 flere fattige i de kommende år som følge af regeringens reformer. Regeringens nye fattigdomsredegørelse, som er offentliggjort i dag, viser, at antallet af fattige børn fortsætter med af falde fra 2012 til 2013, så der i 2013 var 600 færre fattige børn, hvilket også medfører, at der er færre fattige børneforældre. Men desværre viser tallene også, at antallet af fattige voksne er steget med ca. 300 personer. Tendensen går altså i retningen af, at der kommer flere fattige voksne ikke-forsørgere. Tallene viser, at der er over 10.000 fattige unge mellem 18 og 29 år. Regeringens kommentar til fattigdomsredegørelsen er, at man vil opprioritere indsatsen i forhold til fattige børn. Jann Sjursen siger: -  Det er godt, at regeringen kommer med en årlig redegørelse over fattigdom i Danmark, men det haster med også at få fastsat en ambitiøs målsætning om at bekæmpe fattigdom i Danmark – en plan, der omfatter alle fattige og ikke kun fattige børn og deres forældre. Regeringen bør gøre det til et af de sociale 2020-mål, at fattigdom halveres inden 2020.   Yderligere oplysninger:  Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01  
Læs nyhed
Årsrapporter
06. maj 2015
Rådets årsrapport: Socialt udsatte i skyggen af reformer
Årsrapporten fra Rådet for Socialt Udsatte udkommer i dag. I år udkommer årsrapporten på et tidspunkt, hvor det er oplagt at gøre status: Lige før en folketingsperiode udløber. Hvad er opnået? Hvordan er socialt udsattes situation blevet bedret i løbet af de sidste fire år? Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen er ikke begejstret:  - At fattigdomsydelserne blev fjernet var naturligvis en stor hjælp for mange udsatte. Men når man ser på de reformer, der sidenhen er skyllet henover landet, så må man konstatere, at det er et broget billede, der tegner sig. Især kontanthjælps- og førtidspensionsreformen samt reformen af erhvervsuddannelserne betyder, at levevilkårene for socialt udsatte grupper er blevet markant forandrede – for nu ikke at sige stærkt forringede. 2020-mål ikke en drivkraft  I årsrapporten bliver der også kastet et kritisk lys på regeringens sociale 2020-mål, der i september 2013 blev præsenteret som en ny måde at skabe resultater indenfor socialpolitikken på. Jann Sjursen hilste målene velkommen, da de blev præsenteret, men er skuffet over manglen på efterfølgende prioritering af arbejdet med målene: - De sociale 2020-mål har ikke været den drivkraft for socialpolitikken, som mange håbede. Der er endnu ikke kommet en samlet status på initiativer til opfølgning af udspillet. På nogle områder går udviklingen den forkerte vej. Vi ser, at antallet af hjemløse stiger, og især at antallet af unge hjemløse vokser. Samtidig ved vi, at det er stort set umuligt for en kommunal medarbejder at skaffe en billig bolig til en hjemløs. Det viser bare, at indsatsen skal op i et helt andet gear, hvis de sociale 2020-mål skal indfries om bare 5 år. Som en konsekvens af at hjemløshed er et stigende problem i Danmark stiller Rådet for Socialt Udsatte et forslag om en task force, der får til opgave inden udgangen af 2016 at tilvejebringe 500 boliger med en husleje på max. 3.000 kr., der tilbydes brugere på hjemløseboformer landet over. Årsrapporten udgives hvert år af Rådet for Socialt Udsatte. Årsrapporten tegner både et samlet billede for socialt udsatte og billeder indenfor forskellige områder af udsathed, som fx: hjemløshed, misbrug, prostitution og sindslidelser. I rapporten stilles der 19 forslag, som kan medvirke til at bedre levevilkårene for socialt udsatte borgere. Rapporten kan bestilles her på hjemmesiden under 'Publikationer' eller downloades samme sted.     Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Udsatte unge
06. maj 2015
Ny rapport: Udsatte unge er koblet af
-  Det, vi ser, er et højhastighedssamfund, der ikke ænser, at det har tabt nogle vogne bagude. De sidste års store reformer fokuserer udelukkende på, hvordan den velfungerende ungdoms vej gennem uddannelsessystemet bliver hurtigere og bedre. Samtidigt har samfundet strammet skruen om socialt udsatte unge, der bliver flere og flere. Det er nødvendigt at se på konsekvenserne af det ensidige fokus på de velfungerende unge. Derfor foreslår Rådet for Socialt Udsatte, at regeringen nedsætter en kommission for socialt udsatte unge.   Sådan siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, der i dag offentliggør en undersøgelse om socialt udsatte unge, som Center for Ungdomsforskning har udarbejdet. Undersøgelsen, der anvender et såkaldt 360-graders perspektiv på de unge, viser bl.a. at de unge opfinder strategier for at klare sig gennem tilværelsen – ”jeg-klarer-mig-selv”-strategien, isolations-strategien og værdi-strategien. Strategierne er udtryk for, at de udsatte unge med deres væsentlige udfordringer på forskellig vis forsøger at klare sig i en hverdag i dagens Danmark. -  Rapporten peger på en række forhold, der skal ændres, hvis samfundet vil have udsatte unge med på toget. Det drejer sig bl.a. om noget så simpelt som tid til forandring. De unge mødes af et system med tremåneders forløb og uddannelsespålæg med udløbsdato. Men mange sidder med problemer, der ikke udløber om tre måneder, og de benytter sig hver dag af de kortsigtede strategier for simpelthen at overleve. Der er brug for en samlet indsats, som hjælper udsatte unge med at klare sig i et samfund, der stiller stadigt større krav. Det lykkes ikke nu, og det vil være en hovedopgave for en kommission at stille forslag til, hvordan den helhedsorienterede indsats kan lykkes. Rådet for Socialt Udsatte udgiver i dag også den årlige årsrapport, hvor socialt udsattes situation ridses op, og hvor der stilles forslag om en række forbedringer af indsatsen over for socialt udsatte. I årsrapport 2015 stilles forslaget om en kommission for socialt udsatte unge samt et forslag om, at alle kommuner bør udarbejde en specifik strategi for en helhedsorienteret indsats overfor socialt udsatte unge. ------  Undersøgelsen ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?” er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. I undersøgelsen er der interviewet 33 unge udsatte samt 22 professionelle, der arbejder med de unge til dagligt. Rådet for Socialt Udsatte afholder d. 7.-8- maj et stormøde for inviterede socialt udsatte unge – samt repræsentanter for organisationer og offentlige myndigheder, der arbejder med socialt udsatte unge. Undersøgelsen kan findes på www.cefu.dk - eller på det direkte link.  Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Øvrigt
05. maj 2015
Pressemeddelelse: Sociale rettigheder til udsatte skal gøre op med kassetænkning
- Det er soleklart, at den rette indsats og en ordentlig investering i at hjælpe et udsat menneske i tide kan tjene sig selv ind mange gange – både samfundsøkonomisk og ikke mindst menneskeligt. Men problemet er, at de økonomiske gevinster ikke nødvendigvis tilfalder de samme offentlige kasser, som udgifterne tages fra. Det betyder, at det langsigtede og helhedsorienterede perspektiv overfor det enkelte menneske alt for ofte går tabt.    Sådan lyder budskabet fra Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen. Anledningen er en ny rapport, som udkommer i dag. Rapporten er udarbejdet af KORA og giver et overblik over eksisterende viden om samfundsøkonomiske studier, som opgør gevinster og omkostninger ved indsatser overfor socialt udsatte. Et eksempel fra rapporten viser, at stofmisbrugsbehandling ikke blot giver positive gevinster for den enkelte stofmisbruger, men også mindsker kriminalitet og behovet for sundhedsydelser i en sådan grad, at samfundet som helhed har vundet mere, end indsatsen har kostet. Men det er kommunen, som har udgiften til indsatsen, mens gevinsten ved den nedsatte kriminalitet og de færre sundhedsydelser først og fremmest ’indkasseres’ af staten og regionerne – foruden selvfølgelig de mange private borgere, som er ofre for kriminaliteten. Jann Sjursen kalder dette ”et paradoks” og fortsætter: - Studiet bekræfter, hvad vi godt ved: at den rette hjælp og støtte til socialt udsatte er fantastisk godt givet ud. Men det ses ikke nødvendigvis i kommunernes kasser, og det kan betyde, at kommunerne vælger en ringere indsats til misbrugeren. Rådet for Socialt Udsatte opfordrer derfor til, at udsattes sociale rettigheder styrkes, sådan at det i højere grad bliver den rette indsats, som bliver styrende for kommunernes prioriteringer. Om rapporten ”Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte” Rådet for Socialt Udsatte har bedt KORA tilvejebringe et overblik over eksisterende viden i ind- og udland om samfundsøkonomiske undersøgelser på området for socialt udsatte voksne, herunder hjemløse, mennesker med sindslidelse og mennesker med misbrugsproblemer. Formålet er at beskrive viden om eksisterende samfundsøkonomiske analyser på området, og undersøgelsen kan tjene som et supplement til anden viden om værdien af indsatser for udsatte. Samtidig er det formålet at belyse, hvor der er behov for mere eller bedre viden. KORA’s litteratursøgning resulterede i en bruttoliste på næsten 600 studier. Herudfra valgte KORA centrale studier ud, som er gennemgået i rapporten. Find rapporten her Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
Hjemløshed
01. apr. 2015
Indsatser på herberger og forsorgshjem - nytter det noget?
Det omfattende socialhistoriske projekt ”Anbragt i historien” er netop blevet offentliggjort. Det er gennemført af Svendborg Museum og fortæller en vigtig og til tider barsk historie om livet på de anstalter og institutioner, hvor samfundet gennem tiden har anbragt socialt udsatte – ”minusindividerne”, som de i ramme alvor blev betegnet af den politiske elite i første halvdel af det 20. århundrede. Også datidens medarbejdere på de sociale institutioner kunne være hårdhændede. I det historiske tilbageblik bliver der fortalt om både en hård omgangstone, som bestod helt op til 1960’erne og 1970’erne, og om hyppige trusler om korporlig afstraffelse eller isolationscelle. Brugerinddragelse var mildt sagt ikke i højsædet.   Meget er heldigvis sket siden da, og herberger og forsorgshjem – som også er kendt som § 110-boformer – er i dag steder med fagligt uddannet socialpædagogisk personale. Men hvordan står det egentlig til med den socialfaglige indsats på herberger og forsorgshjem i dag? Det giver en ny brugerundersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte offentliggjorde i februar i år, et indblik i. Undersøgelsen er gennemført af SFI og hedder ”Livet på hjemløseboformer”. I modsætning til ”Anbragt i historien” tegner den et helt aktuelt og nutidigt billede af livet som socialt udsat og hjemløs på landets herberger og forsorgshjem. Af ”Livet på boformer” kan man se, at der foregår mange rigtig gode indsatser på landets herberger og forsorgshjem i dag.  Men der er også tal i undersøgelsen, som tegner et mere problematisk billede af brugernes tillid til, at den socialfaglige indsats kan hjælpe dem. For eksempel mener hver femte i gruppen på 18-29 år, at de ikke får nok hjælp af boformens personale i forhold til at tage til møder på jobcenteret eller socialforvaltningen. Og hver fjerde i samme gruppe mener ikke, at de får den hjælp, de har brug til at søge bolig. På det helt overordnede spørgsmål om, hvorvidt brugerne har tillid til, at personalet kan hjælpe dem med deres problemer, svarer et flertal ja. Men næsten hver tredje af de unge brugere svarer nej, og det samme gælder hver femte af de voksne på 30-49 år. Mere end hver fjerde af de unge mener desuden heller ikke, at personalet har tid til at tale med dem, når de har brug for det. Spørgsmålet er: Er det godt nok? Er nogle brugeres forventninger for høje, eller er der rum for forbedring? Herberger og forsorgshjem har uden tvivl udviklet sig meget siden de tjente som ’arbejdsanstalter’. Men der er til stadighed behov for at diskutere, om den socialfaglige indsats på boformer rent faktisk er tilstrækkelig og hjælper den enkelte videre.   Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Kommentaren er bragt i Socialpædagogen.
Læs nyhed
Fattigdom
17. mar. 2015
Carsten Koch-udvalget slår hovedet på sømmet med forslag om gæld
- Nu kan Folketinget ikke undslå sig det længere: Carsten Koch-udvalget slår hovedet på sømmet i den nye udredning, hvor gæld fremhæves som en væsentlig barriere for beskæftigelse blandt socialt udsatte.  Sådan lyder det fra Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen. Carsten Koch-rapporten blev offentliggjort i dag og peger blandt andet på, at gæld en helt central barriere for, at kontanthjælpsmodtagere kommer i job. Jann Sjursen siger: - Gæld blandt socialt udsatte er et samfundsmæssigt problem på lige fod med for eksempel misbrug af alkohol eller stoffer. Alligevel er gældsproblemer ikke på samme måde politisk anerkendt som et problem for samfundet. Gælden er en møllesten om halsen på socialt udsatte, som er med til at forhindre, at de kan tage hånd om andre sociale problemer. Carsten Koch-udvalget anbefaler, at der gives mulighed for smidigere afdrag på gæld til det offentlige. Men Rådets formand mener, at Carsten Koch-udvalget ikke går langt nok. Man bør ifølge Rådet gå skridtet videre: - Reglerne skal ændres, sådan at kontanthjælpsmodtagere ikke kan afvises gældssanering, som det ofte sker i dag. Med en gældssaneringsordning får den enkelte en frisk start og viden om, at gælden indenfor en årrække er afdraget.  Flere anbefalinger vedr. socialt udsatte og gæld Flere konkrete ændringsforlag i forhold til blandt andet forbedrede muligheder for gældssanering for socialt udsatte kan findes i den rapport om socialt udsatte og gæld, som Rådet for Socialt Udsatte udkom med i oktober 2014. Rapporten, som hedder ”Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte”, giver et juridisk overblik over gældsudfordringer for socialt udsatte og mulighederne for gældsrådgivning, gældssanering mv. Rapporten kan findes her
Læs nyhed
Misbrug
16. mar. 2015
Pressemeddelelse: Substitutionsbehandlingen til stofmisbrugere er utidssvarende
Substitutionsbehandlingen til stofmisbrugere er utidssvarende - Substitutionsbehandlingen i Danmark lider af slitage. En stor gruppe aktive stofmisbrugere får ingen hjælp. Og mange af dem, der får hjælp, får en hjælp, der er så skandaløst ringe, at den har karakter af parkering af de dårligst fungerende misbrugere på metadon eller anden substitutionsmedicin. Det er ganske enkelt for dårligt og uværdigt, udtaler Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. En ny rapport, som Rådet for Socialt Udsatte har fået udarbejdet tegner et billede af store udfordringer for substitutionsbehandlingen* i Danmark. Kun lidt over halvdelen af alle opiatmisbrugere er i behandling. Undersøgelsen viser blandt andet, at op til 40 procent oplever, at de slet ikke eller i mindre grad får hjælp til at blive stoffrie, får det psykisk bedre, får hjælp til økonomi, får et bedre helbred eller får forbedret deres boligsituation. Brugerne fortæller, at de fravælger kontakten til behandlingspersonalet pga. frygten for, at der skulle blive ændret i dosis, hvis man er tilfreds med sin dosis. Behandlingssystemet mødes ikke med tillid og positive forventninger. Undersøgelsen viser, at det er behov for mere fleksible rammer i behandlingssystemet. Medicinen udleveres ofte kun i et kort tidsinterval, hvilket betyder, at der er mange brugere samlet på én gang. Det lokker pushere til og øger risikoen at fastholde brugerne i et sidemisbrug. Men snævre åbningstider gør det også svært at deltage i aktivering eller passe et arbejde eller en uddannelse. - Når mennesker i substitutionsbehandling har svært ved at passe deres arbejde, fordi de skal møde i behandling i et bestemt tidsrum på dagen, så tager man sig jo lidt til hovedet. Behandlingssystemet bliver en barriere for brugere i forhold til at knytte sig til arbejdsmarkedet. Og når brugerne samtidig fortæller, at de korte udleveringstider er med til at øge risikoen for, at man bliver tilbudt stoffer, så nærmer man sig jo næsten noget kriminelt, slutter Jann Sjursen. Baggrund for undersøgelsen: Center for Rusmiddelforskning og KABS Viden har udarbejdet undersøgelsen på opdrag af Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelsen bygger på interviews med 220 brugere - fordelt på 16 behandlingssteder landet over. *Substitutionsbehandling er en form for lægebehandling, som tilbydes opiatmisbrugere (primært heroinmisbrugere), og som bygger på et lignende eller identisk stof til det stof, der normalt bruges. Behandlingen kommer enten med eller uden psykosocial støtte. Hele undersøgelsen kan findes her Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Karina Find: 41 85 11 03
Læs nyhed
Hjemløshed
16. mar. 2015
Billige boliger kræver akut handling
Debatten om billige boliger på Altinget.dk har demonstreret, hvad vi godt vidste i forvejen: Intentionerne er legio, men de grydeklare løsninger mangler. Statistikken er mistrøstig. Den viser udfordringens omfang: Rigsrevisionen har vist, at der siden 2007 er forsvundet ca. 140.000 billige boliger fra markedet. Det vil sige små boliger, der udlejes til under 3.000 kr. om måneden. Det er et fald på 55 procent, og der er nu kun 110.000 boliger med en husleje på under 3.000 kr. tilbage på landsplan. I tillæg er antallet af boliger med en husleje på mellem 3.000 og 4.000 kr. om måneden faldet med 27 procent siden 2007. Rådet for Socialt Udsatte offentliggjorde i februar en landsdækkende brugerundersøgelse om livet på hjemløseboformer – drevet under Servicelovens paragraf 110. Undersøgelsens resultater var temmeligt enslydende på især ét område. Det var et udtrykt ønske blandt næsten alle de adspurgte 200 beboere landet over at få egen bolig: 9 ud af 10 vil gerne have deres egen bolig, 3 ud af 4 vil gerne bo i en almindelig lejlighed, og hele 97 procent af de unge hjemløse under 30 år ville gerne have deres egen bolig.   Morten Kabell påtager sig her i debatten prisværdigt sin del af ansvaret for at fremskaffe billige boliger. Københavns kommune bør roses for fx at have indgået et samarbejde med boligselskabet KAB om at udvikle en ny boligtype, der er målrettet socialt udsatte. Om end det stadig er et projekt i sin vorden, demonstrerer målsætningen om en husleje på maksimalt 3.200 kroner fint, at der bliver arbejdet konkret med at udvikle de løsninger, vi så brændende har brug for. For sagen er jo, at det ikke kun handler om at skaffe boliger til de nævnte hjemløse. Der er en reel risiko for, at der bliver en større gruppe af fattige, som ikke har råd til de boliger, der udbydes. Med mindre der fra landspolitisk hold sikres løsninger nu og i de kommende år frem, vil den nuværende situation kun blive alvorligt forværret. Debatten her på Altinget.dk viser allehånde tænkelige tekniske argumenter for, at det nærmest ikke kan lade sig gøre at bygge billigt i Danmark. Hvis man har behov for en opsummering af, hvorfor udfordringen nærmest er uoverstigelig, skal man bare læse Torben Christensens indlæg (direktør i Ejendomsforeningen Danmark) fra d. 11. december: De danske byggestandarder er for høje (og derfor dyre) og byggegrundene i byerne er meget dyre, hedder det bl.a. i indlægget. Om det alligevel er muligt at bygge skrabet og billigt, jf partnerskabsaftalen mellem Københavns kommune og KAB, så kan nybyggeri ikke løse den store efterspørgsel. Pointen er dog den, at vi efterhånden nærmer os en nødssituation for den stadig større gruppe af danske borgere, der simpelthen ikke har råd til de stadigt dyrere boliger. Og nødsituationer modsvares som bekendt bedst af ekstraordinære indsatser fra statens side. Det bør derfor igen understreges, at det aktuelle behov for ”akutboliger” (se indlæg d. 15. januar) er påtrængende. Socialt udsatte unge kunne også drage gavn af en forældrekøbsmodel, hvor kommunen eller boligselskaber køber store lejligheder og udlejer videre som værelse eller bofælleskaber. Eller også skal der kigges efter midlertidige løsninger med ’container’-boliger på centrale tomme grunde i byerne. Der er med andre ord brug for løsninger nu.   Indlægget af formand Jann Sjursen er bragt på Altinget.dk den 16. marts 2015
Læs nyhed
1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 ... 32