LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Fattigdom
10. dec. 2014
Rådet kommer med konkrete anbefalinger om socialt udsattes gæld
Rådet sætter fokus på gældsproblemer blandt socialt udsatte. I den forbindelse har Rådets formand, Jann Sjursen, sendt et brev til fem af regeringens ministre med konkrete anbelfalinger til, hvordan udsattes gældsproblemer bedre kan afhjælpes til gavn for både de gældsramte og samfundet. Du kan læse brevet her: Gæld blandt socialt udsatte er et samfundsmæssigt problem på lige fod med for eksempel misbrug af alkohol eller stoffer. Alligevel er gældsproblemer ikke på samme måde politisk anerkendt som et problem for samfundet, og hjælpen til socialt udsatte med ubetalelig gæld er i dag både mangelfuld og utilstrækkelig. Gælden bliver derfor ofte en møllesten om halsen på socialt udsatte, som er med til at forhindre, at de kan tage hånd om andre sociale problemer. Det koster dyrt – ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. Rådet for Socialt Udsatte har på den baggrund bedt advokat Line Barfoed fra Advokaterne Foldschack og Forchhammer udarbejde en rapport, som giver et juridisk overblik over gældsudfordringer for socialt udsatte og mulighederne for gældsrådgivning, gældssanering mv. Rapporten har titlen ’Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte’ og blev lanceret på en konference den 30. oktober 2014. Den er samme dato sendt til følgende ministre: Skatteministeren, justitsministeren, ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, erhvervs- og vækstministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter. Find rapporten her: Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte Rapporten peger på store udfordringer for samfundet og for den enkelte gældsramte udsatte borger. Et illustrativt eksempel fra rapporten er oplysningen om, at blandt de borgere, som i dag skylder penge til SKAT, er 185.000 borgere med en samlet gæld på 11,6 milliarder kr. vurderet til at være helt uden betalingsevne. Forfatterne bag rapporten præsenterer i rapporten en længere række af anbefalinger til, hvordan de samfundsmæssige og menneskelige udfordringer som følge af gæld blandt socialt udsatte bedre kan afhjælpes. Rådet for Socialt Udsatte har drøftet anbefalingerne og vil på den baggrund stille følgende forslag til tiltag/ændringer, som, Rådet mener, bør gennemføres snarest muligt: 1. Der bør sikres permanent gældsrådgivning I blandt andet vores nordiske hjemlande Sverige, Norge og Finland har borgere adgang til permanent offentligt finansieret, gratis gældrådgivning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor gratis gældsrådgivning er finansieret af satspuljemidler og har projektkarakter. En god permanent gældsrådgivning vil være en god samfundsmæssig investering i Danmark. Der er netop afsat 4 mio. årligt i 2015-2018 på satspuljen på beskæftigelsesområdet, mens bevillingen på det sociale område på 10 mio. årligt udløber i 2015. Dette er ikke en varig løsning, og Rådet mener, at der er behov for en tilstrækkelig og permanent finansiering af gældsrådgivning på finansloven. 2. Behov for uddannelse og kvalitetssikring af gældsrådgivere Mange gældsrådgivere yder i dag en stor indsats, men det er et problem, at der ikke findes en uddannelse til rådgiverne og dermed ikke sker en kvalitetssikring af gældsrådgivningen. De borgere, der opsøger gældsrådgivere, er ofte i dyb krise, socialt udsatte og meget skrøbelige. De har ofte sammensatte problemer, og rådgivning kan have vidtrækkende konsekvenser. Rådet mener på den baggrund, at der bør oprettes en egentlig kompetencegivende uddannelse som gældsrådgiver. Derudover bør der også udvikles efteruddannelsesmoduler til for eksempel socialrådgivere, jurister, økonomer, revisorer og bankuddannede, der ønsker at arbejde som gældsrådgivere. Endvidere bør der sikres uddannelse/kurser til de frivillige, som arbejder i de gratis gældsrådgivninger. 3. Bedre mulighed for gældssanering midt i kaos Det er svært for de fleste at forstå, at man med de gældende regler i dag først kan få gældssanering, når man har fået løst sine problemer, fået fast arbejde og bolig, og der er gået flere år, uden at man har stiftet ny gæld. Der bør være bedre muligheder for at få gældssanering, når man står midt i kaos. Der er flere mulige veje til at forbedre de nuværende regler – det kunne for eksempel være en ændring, der indebærer, at der kunne gives gældssanering til en borger, selvom de nuværende betingelser ikke er opfyldt, såfremt retten vurderede, at det samlet set ville kunne forbedre den pågældende borgers sociale situation. (Flere konkrete ændringsforlag i forhold til at forbedre mulighederne for gældssanering for socialt udsatte kan findes i rapporten.) 4. Bedre mulighed for gældssanering af gæld fra strafbar handling Når en borger har afsonet sin straf for en kriminel handling, kan en stor gæld udgøre en væsentlig barriere for, at man kommer videre i sit liv. Det er meget svært at få gældssaneret gæld, der stammer fra en strafbar handling, og reglerne bør lempes til gavn for resocialiseringen af tidligere straffede borgere i samfundet. Regeringens udvalg om forebyggelse og resocialisering anbefaler i en ny betænkning, at man indfører en ordning for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager. Rådet anbefaler, at det samme også kommer til at gælde for anden gæld fra strafbare handlinger. 5. Behov for adgang til retshjælp og bisidder Rådet mener, at der bør sikres etablering og permanent finansiering af retshjælp og bisidderordninger til socialt udsatte med stor gæld. For mange socialt udsatte er det helt uoverskueligt at skulle søge gældssanering, og mange er utrygge ved at skulle møde i retten. Der bør derfor være mulighed for dels at få retshjælp til at søge gældssanering og dels, at retshjælpen og gældsrådgivningen kan sende en bisidder med i retten. Desuden bør den udsatte borger, som har opnået gældssanering, efterfølgende have adgang til den nødvendige rådgivning og hjælp til at gennemføre den årlige udlodning til kreditorerne mv. 6. Muligheden for lønindeholdelse på 400 kr. hos hjemløse og andre bør fjernes I 2011 blev der indført en mulighed for, at det offentlige – uden en forudgående grundig betalingsevnevurdering – kan foretage lønindeholdelse på op til 400 kr. månedligt hos kontanthjælpsmodtagere for en række gældsposter, for eksempel DSB-bøder, parkeringsafgift og licens (et lovforslag er pt. til behandling, som udvider regler til også at gælde biblioteksbøder). Begrundelsen for reglen er, at udgifter til transport mm. skal afholdes af det månedlige rådighedsbeløb, så det måtte der være råd til. Men Rådet mener ikke, at denne argumentation giver mening, blandt andet fordi afdraget til afgifter/bøder på op til 400 kr. vil komme oveni de udgifter til transport, licens mm., som vedkommende fortsat har. Resultatet kan blive, at borgere på i forvejen lave ydelser bliver yderligere økonomisk pressede. Rådet mener, at reglen helt bør fjernes, eller at der som minimum bør gennemføres en grundig betalingsevnevurdering. 7. SKAT bør have pligt til at vejlede gældsramte Der findes i de gældende regler i dag forskellige muligheder for at ansøge om henstand i forhold til offentlig gæld eller om eftergivelse efter for eksempel den såkaldte ”det er synd for”-regel i inddrivelsesloven, men socialt udsatte er ofte ikke bekendt med disse muligheder. Rådet anbefaler, at der indføres en egentlig vejledningsforpligtelse for det offentlige, så SKAT og andre offentlige myndigheder får pligt til at vejlede gældsramte borgere, der er velfærdstruede - blandt andet om deres muligheder for at få henstand eller eftergivelse af offentlig gæld. 8. Det bør være muligt at blive frivillig registrering i RKI/Experian og andre debitorregistre For nogle udsatte borgere med økonomiske problemer, herunder borgere med psykiske lidelser, der gør det svært at overskue sin økonomiske situation, kan det være en fordel frivilligt at blive registreret i RKI eller andre debitorregistre, så man ikke kan oprette gæld, kontokort mv. Men RKI/Experian og de øvrige debitorregistre har endnu ikke villet oprette en sådan mulighed. (Som reglerne er i dag må RKI i øvrigt ikke oplyse om gæld, der er mere end fem år gammel). Rådet mener, at der bør lægges et pres på for at få dem til det. Justitsministeren har i et nyligt svar af 31. oktober 2014 til Socialudvalget (Alm. del 37) oplyst, at en ordning med frivillig registrering er mulig inden for rammerne af de gældende regler om behandling af personoplysninger. Rådet for Socialt Udsatte håber, at ministeren sammen med den øvrige regering snarest muligt vil følge op på disse anbefalinger til tiltag/ændringer i forhold til gæld blandt socialt udsatte – det kan i den grad betale sig, både på et menneskeligt og på et samfundsmæssigt plan. Anbefalingerne er sendt til: Skatteministeren, ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, justitsministeren, erhvervs- og vækstministeren samt ministeren for by, bolig og landdistrikter.  
Læs nyhed
Fattigdom
06. dec. 2014
Man plukker håret af en skaldet
I Danmark har vi det grundlæggende sunde princip, at når det offentlige inddriver gæld, så skal den enkelte altid overlades penge nok til at kunne opretholde et beskedent hjem. Det er fastlagt i retsplejeloven. Man må så at sige ikke plukke håret af en skaldet. Eller det vil sige – det må man så alligevel godt. For i 2011 blev der indført en ny regel, som bryder afgørende med dette princip. Reglen findes i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og er også kendt som 400-kroners reglen eller ’særlig lønindeholdelse’. Reglen indebærer, at hvis en socialt udsat borger har en gammel, ophobet gæld fra for eksempel ubetalte DSB-bøder, så kan SKAT trække op til 400 kroner fra borgerens sociale ydelse – uden først at foretage en grundig vurdering af, om den pågældende borger efterfølgende vil have nok penge tilbage at leve for. Ifølge SKAT’s egne tal bliver reglen flittigt brugt: Cirka 30.000 personer er i såkaldt ’særskilt lønindeholdelse’ og heraf er cirka 20.000 personer på kontanthjælp eller en lignende ydelse. 400 kroner lyder jo for de fleste af os ikke af meget. Men er man for eksempel på en lav kontanthjælpsydelse – det kan være den lave sats til unge under 30 år – så er det ikke unormalt at have et rådighedsbeløb på 2000 kroner om måneden. Og så kan 400 kroner mindre om måneden gøre rigtig ondt. Rådet for Socialt Udsatte har længe været af den overbevisning, at reglen helt bør fjernes. Derfor er det bekymrende at opdage, at reglen netop nu er ved at blive udvidet med et lovforslag, som skatteministeren har fremsat i oktober. Lovforslaget går på, at også biblioteksbøder skal kunne afdrages efter den særlige regel. Grundlæggende er det både et konkret og et principielt problem, at det offentlige kan trække i ydelser, uden at være sikker på, at den enkelte ikke efterlades i yderligere fattigdom som følge heraf. Argumentet bag 400-kroners reglen er, at de bøder og afgifter, som er opfattet af den særlige regel, vedrører udgifter, som normalt skal kunne rummes af en borgers månedlige rådighedsbeløb – transport, licens osv. Men den argumentation holder ikke. For det er jo ikke sådan, at den enkeltes transportudgifter for eksempel bliver mindre, mens man afdrager på en gammel gæld fra DSB-bøder – nej, man skal jo så betale både transportudgifter og afdrag! DR Kontant, Politiken og flere andre medier har fornyligt sat fokus på, hvordan bankerne uretmæssigt trækker låneafdrag fra socialt udsattes kontanthjælp. Det er ifølge Finanstilsynet ulovligt. Det er måske en god anledning til at tage en tiltrængt diskussion af det rimelige i, at det offentlige som følge af reglen om ’særlig lønindeholdelse’ begår den samme ugerning, ganske vist i fuld overensstemmelse med lovgivningen. Ovenstående er sendt til Folketingets Skatteudvalg. Brevet er også bragt som debatindlæg i Politiken den 6. december 2014 
Læs nyhed
Øvrigt
28. nov. 2014
Satspuljen – tid til fornyelse?
Følgende debatindlæg er bragt på Altinget den 27. november 2014: Af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen Satspuljen stod oprindeligt for udvikling og fornyelse af indsatserne overfor samfundets udsatte. Men i det følgende stilles spørgsmålet: Er det tid til at udvikle og forny satspuljen selv? Satspuljen er midler, som fordeles af satspuljepartierne til særlige indsatser på social- (herunder integrations-), sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og vanskeligt stillede grupper. Puljen er derfor traditionelt blevet kaldt for ’de fattiges finanslov’. Satspuljemidlerne kan blandt andet anvendes til at styrke udvalgte indsatsområder, udvikle indsatserne og afprøve nye veje og metoder. Psykiatrien hører hjemme på finansloven Det er grundlæggende positivt. Men en række tendenser, som kan ses i de seneste års udmøntning af satspuljemidlerne, tyder på, at satspuljen kan have udspillet sin rolle som finansieringskilde til den fornyelse og udvikling, som blandt andet området for socialt udsatte har behov for. Her skal fremhæves tre tendenser, som understreger, at det måske er tid til at retænke satspuljen i sin nuværende form: For det første bliver satspuljen i dag brugt til at finansiere tiltag, som man godt kunne argumentere for ret beset hører hjemme på den almindelige finanslov. Et godt eksempel herpå er finansieringen af regeringens psykiatrihandlingsplan, som ’åd’ rigtig mange af satspuljemidlerne for 2015 – selv om mange psykiatri- og socialordførere længe har talt for, at psykiatrien skulle finansieres af den almindelige finanslov. Satspuljen har også finansieret flere pladser i retspsykatrien, herunder ombygning af almene sengepladser til retspsykatriske sengepladser. Mest udsatte voksne er glemt For det andet er der en tendens til, at de allermest socialt udsatte voksne igen og igen bliver nedprioriteret, overset eller glemt, når satspuljemidlerne på det sociale område skal fordeles. Ser vi på fordelingen af midler på det sociale område i for eksempel de seneste tre indgåede satspuljeaftaler, er der – med undtagelse af vigtige projekter til gavn for henholdsvis unge hjemløse, voldsramte kvinder og kvinder udsat for menneskehandel – ikke bevilget midler til større, udviklende initiativer på området for de mest marginaliserede socialt udsatte voksne. Det vil sige de borgere, som er 18 år eller ældre, og som har en bred vifte af komplekse sociale problemer, herunder de hårdest ramte misbrugere af alkohol og stoffer, brugere af lavtærskeltilbud som natcaféer, væresteder, gadesovere mm. Det er mennesker, som ofte har svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af de traditionelle behandlingstilbud, der stiller større og større krav til brugeren om selv at kunne administrere sin egen ’case’. For få til at gøre en forskel Det er altid svært at tage diskussionen om prioriteringer. Det gælder ikke mindst, når der er tale om prioriteringer af midler til indsatser overfor grupper i samfundet, der har helt åbenlyse behov for støtte. For hvilke særlige indsatser på det sociale område – der som bekendt favner både indsatser overfor mennesker med handicap, ældre, udsatte børn, udsatte voksne og integrationsindsatser – er der mest brug for? Det giver ikke mening at svare på. Men spørgsmålet om, hvorfor alle målgrupperne for satspuljen ikke kan tilgodeses i nødvendigt omfang, når satspuljemidlerne skal fordeles, fører til den tredje og helt centrale tendens, som har kendetegnet satspuljen i en årrække: Kagen, som der fordeles af, er simpelthen blevet væsentligt mindre. Der er i dag så få midler i puljen at fordele, at der både er risiko for, at områder igen og igen overses, og for, at de projekter, som finansieres af puljen, slet ikke får en volumen, som gør, at de kan gøre en reel forskel. Udhuler overførselsindkomster Afslutningsvis skal det fremhæves, at – få eller mange penge i satspuljen – så er det ikke hensigtsmæssigt, at pengene til særlige indsatser for samfundets udsatte tilvejebringes ved, at pensioner og andre overførselsindkomster gradvis udhules i forhold til den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Også dét forhold bør i sig selv føre til et opgør med finansieringsmekanismen bag satspuljen. Der er ingen tvivl om, at der er behov for finansiering af både udvikling og udbygning af indsatsen over for socialt udsatte. Men vi bør altså diskutere, om satspuljefinansieringen af særlige indsatser for samfundets udsatte grupper bør revurderes. Fortsættelse følger i næste indlæg
Læs nyhed
Øvrigt
26. nov. 2014
Debat: Bevar selvmøderprincip. Hjemløshed og etik
Følgende debatindlæg er bragt i Kristeligt Dagblad den 26. november 2014: Af Jann Sjursen, Ask Svejstrup og Jakob May  Samfundets nederste sikkerhedsnet for hjemløse borgere har i mange årtier bestået i muligheden for at henvende sig på et herberg eller et forsorgshjem. Selvmøderprincippet, som det også kaldes, er en grundsten i dansk socialpolitik. Når alle andre muligheder synes udtømte, giver det den hjemløse en tryghed for at modtage hjælp på baggrund af en socialfaglig vurdering, akkurat som når en borger henvender sig til en praktiserende læge, der på baggrund af en lægefaglig vurdering henviser borgeren til behandling. I begge tilfælde er det faglige vurderinger, der ligger til grund for, hvilken hjælp borgeren tilbydes - ikke de offentlige kassers behov for økonomistyring. Sidste år forberedte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2014 fra maj 2013 slaget - i disse tider med 1864-serien - mod selvmøderprincippet. I aftalen hedder det på smukt aftalesprog, "at der er behov for at styrke kommunernes muligheder for at give hjemløse borgere og voldsramte kvinder en sammenhængende og rehabiliterende social indsats. På den baggrund igangsættes en analyse af reglerne for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kommunernes praksis og styringsmuligheder på områderne". Det blev dog ikke til det afgørende slag, så i økonomiaftalen fra juni i år blæses der til dette slag - ikke mod hjemløsheden, men formentlig mod selvmøderprincippet. Det hedder igen på smukt aftaledansk, at "Regeringen og KL vil derfor i efteråret drøfte mulighederne for at gennemføre tiltag, der styrker kommunernes styringsmuligheder med henblik på at yde en helhedsorienteret indsats. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i et analysearbejde, som regeringen og KL har gennemført på området". Analysearbejdet har ikke været fremlagt endnu, og i et svar fra socialministeren fremgår det, at rapporten forventes at være klar inden udgangen af 2014. Socialministeren løfter dog allerede nu sløret for, at analysearbejdet baserer sig på interviews med ledere og kommunale repræsentanter, der arbejder på området. Derimod nævnes brugerne ikke med ét ord. Denne gruppe må tilsyneladende forlade sig på ministerens forsikring om, at eventuelle tiltag som følge af analysearbejdet vil ske med "respekt for selvmøderprincippet". Hertil kunne man spørge, om ikke netop respekten for selvmøderprincippet ville være en reel inddragelse af dem, for hvem selvmøderprincippet gør en verden til forskel. Der er ingen tvivl om, at kommunerne finder det ustyrbart, at en hjemløs kan gå ind ad en forsorgshjemsdør, hvor end i landet det måtte være, uden at have været rundt om en kommunal visitation først. Selvmøderprincippet har længe været en torn i øjet på de kommunale økonomifolk, KL's økonomifolk og regeringens økonomiske ministerier. Så hvordan stiller de sig til socialministerens forsikring om, at eventuelle tiltag vil ske med respekt for selvmøderprincippet? Kan de tilslutte sig? Eller hvordan risikerer selvmøderprincippet at skulle bøjes og begrænses for at imødekomme et vedvarende krav om øget økonomistyring? Rådet for Socialt Udsatte har bedt SFI gennemføre en brugerundersøgelse af paragraf 110-boformer, der vil blive offentliggjort i december. Brugerundersøgelsen vil kunne bidrage med vigtig viden om, hvad der er baggrunden for opholdet, hvordan borgeren oplever de tilbud og den støtte, der gives undervejs i forløbet, og hvilke ønsker og behov borgeren har i forbindelse med udskrivning fra boformen og et videre forløb.En sådan viden står helt centralt og bør og skal inddrages, når et kerneelement i vores sociallovgivning som selvmøderprincippet står til diskussion. Vi vil opfordre til, at der bliver en åben drøftelse af både analyse og løsningsmuligheder, og at denne åbne drøftelse venter, til også viden om brugernes vurdering af tilbuddene er på bordet. Vi er enige med regeringen og KL i, at meget på hjemløseområdet kan gøres bedre. Men selvmøderprincippet skal opretholdes som grundprincip af hensyn til den hjemløse - så hjemløse søger og har tilliden til, at de altid kan søge et herberg, og at lederen på stedet kan træffe afgørelse om indskrivning på stedet. Vi mener også, at brugernes vinkel er essentiel at få på bordet, inden der træffes afgørende beslutninger om ændringer. Samfundet kan bedre leve med, at kommunernes styringsmuligheder ikke er optimale set med økonomernes øjne, end at endnu flere hjemløse ikke får den nødvendige hjælp. Og hvis kommunerne formår at tilbyde den rette hjælp til den enkelte hjemløse, så er der næppe nogen tvivl om, at han eller hun også vil tage imod den med kyshånd. Jann Sjursen er formand for Rådet for Socialt Udsatte, Ask Svejstrup er sekretariatsleder for SAND og Jakob May er formand for sammenslutningen af boformer for hjemløse.
Læs nyhed
Øvrigt
18. nov. 2014
Rådets sekretariat søger kommunikationsmedarbejder
Vil du være med til at forbedre forholdene for socialt udsatte mennesker, så er stillingen måske noget for dig. Rådet for Socialt Udsatte søger en kommunikationsmedarbejder, der vil bruge sit håndværk og viden til at gøre Rådets kommende kommunikationsstrategi til virkelighed. Om Rådet for Socialt Udsatte Rådet er et statsligt råd nedsat af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Rådet har til opgave at være talerør for socialt udsatte, dvs. mennesker med komplekse sociale problemer som fx hjemløshed, misbrug, sindslidelse mv. Om jobbet Din vigtigste opgave vil være at give formanden og Rådet en rigtig god bistand til den eksterne kommunikation, så Rådets budskaber bliver hørt og taget alvorligt. Du skal arbejde bredt med skriftlig kommunikation som traditionel presse, hjemmeside og sociale medier og samtidig have lysten og evnen til at være sprogsnedker på større rapporter som årsrapporter, rapporter fra undersøgelser mv. Du skal heller ikke være bleg for at arrangere en konference eller en event, hvor det er nødvendigt. Dine kompetencer og kvalifikationer Vi lægger vægt på, at du: Er stærk i kommunikation og gerne med flere års erfaring fra lignende job Har en dybtgående indsigt og interesse i samfund og politik og har blik for politiske processer Har en uddannelse som journalist eller relevant akademisk kandidatgrad Skriver godt til forskellige målgrupper og på forskellige platforme Arbejder effektivt både alene og i samarbejde Har evnen og lysten til at snakke med mennesker, der er eller har været på kanten af samfundet Du skal indgå i et lille sekretariat med en håndfuld medarbejdere. Arbejdet er udpræget teamarbejde, så du skal evne og ville udvikle samarbejdets svære kunst. Vi har en uformel, men effektiv og ambitiøs arbejdsform. Der er højt til loftet med plads til visionære og strategiske ideer, men hverken mødekaffen eller deltagerlisten til konferencen laver sig selv! Du skal være fleksibel og villig til at tage ansvaret for stort og småt. Vi tilbyder dig Alsidige arbejdsopgaver og løbende nye udfordringer At blive del af et fagligt miljø, hvor videndeling prioriteres Mange samarbejdspartnere internt og eksternt med mulighed for udvikling af dit netværk Gode og fleksible arbejdsvilkår Løn- og ansættelsesvilkår Er du journalist fastsættes løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for journalister i staten. Er du AC’er fastsættes løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten for akademikere i staten. Har du en anden relevant uddannelse fastsættes løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte. Ansættelsessted er Rådet for Socialt Udsatte, Bredgade 25, opg. F, 4. sal, 1260 København K. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat senest den 1. februar 2015 eller efter nærmere aftale. Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2016. Hvis du vil vide mere Du kan læse mere om Rådet for Socialt Udsatte på www.udsatte.dk og høre mere om stillingen hos sekretariatschef Ole Kjærgaard 4185 1095. Din ansøgning Du søger jobbet på www.sm.dk. Vi skal modtage din ansøgning, CV, karakterudskrift og andre relevante bilag senest tirsdag den 2. december 2014. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge50. Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, handicap, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Læs nyhed
Beskæftigelse
13. nov. 2014
Finanslovsaftale - positivt at ungeydelsen forhøjes
’Det er positivt, at unge modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp nu får ret til støtte til særligt høje boligudgifter. De unge under 30 år har hidtil ikke kunnet modtage denne støtte, selv om det er de unge, der har de laveste ydelser. Det er et vigtigt skridt for at bekæmpe hjemløshed blandt unge modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp. Mange unge kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelsesydelse har haft meget svært ved at fastholde en bolig og undgå hjemløshed. Det er helt afgørende, at unge ikke tvinges ud i hjemløshed, for så bliver vejen til uddannelse og beskæftigelse meget længere’, siger formand for Rådet, Jann Sjursen Finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten indebærer, at unge modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp nu omfattes af aktivlovens § 34 om særlig støtte. Unge enlige uden forsørgerpligt kan modtage støtte til boligudgifter, der overstiger 2.800 kr. om måneden. Samtidig afskaffes den gensidige forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet. ’Det er godt, at reglen afskaffes. Den gensidige forsørgerpligt betød ganske vist en harmonisering af reglerne for gifte og ikke-gifte par, men efter den laveste fællesnævner. Skævheden mellem gifte og ikke-gifte par bør afskaffes, men vejen frem må være at gøre forholdene bedre for gifte kontanthjælpsmodtagere’, slutter Jann Sjursen. Yderligere oplysninger: Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Fattigdom
30. okt. 2014
Ny rapport: Gældsproblemer fastholder socialt udsatte i fattigdom
En ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte peger på, at socialt udsattes gældsproblemer er en betydelig barriere for at komme ud af fattigdom. ’Som reglerne er i dag, kan man normalt først få gældssanering, når man er i en stabil økonomisk situation med fast bolig og fast indkomst. Er du derimod på kontanthjælp, bor på et herberg og har en stor gældsbyrde med dig, er du rigtig dårligt stillet. Det er et kæmpeparadoks.’ Sådan siger formand for Rådet, Jann Sjursen. ’Et helt konkret problem med de nuværende regler i dag er, at det offentlige har ret til at trække 400 kroner fra udsattes kontanthjælp til afdrag på gæld for DSB-bøder. Det kan være mange penge, hvis dit rådighedsbeløb i forvejen er minimalt. Selvfølgelig skal man i udgangspunktet betale, hvad man skylder. Men man kan nu engang ikke plukke håret af en skaldet’ siger Jann Sjursen. Rapporten ’Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte’ giver et overblik over regler og fakta på området. ’Reglerne om gæld er indviklede og placeret i fem forskellige ministerier. Der er behov for, at der tages et samlet politisk ansvar for bedre rettigheder og bedre muligheder for hjælp til socialt udsatte med gæld. Blandt andet bør alle få ret til at modtage kvalificeret, gratis gældsrådgivning. I dag støttes gældsrådgivningstilbud kun med midlertidige puljemidler. Samtidig er det helt afgørende, at mulighederne for gældssanering forbedres for socialt udsatte’ siger Jann Sjursen. Rapporten er udarbejdet for Rådet af Advokaterne Foldschack & Forchhammer. Hovedforfatteren, advokat Line Barfoed, er én af landets førende eksperter på området. Rapporten indeholder foruden et juridisk overblik forfatterens anbefalinger til, hvordan de samfundsmæssige problemer med socialt udsattes gæld kan afhjælpes. Rapporten lanceres i dag på en konference på Den Sorte Diamant/Det Kongelige Bibliotek i København kl. 9.30-15.00. Talere er blandt andet SKAT, Finansrådet, RKI, KFUM’s sociale arbejde samt et politisk panel af folketingspolitikere fra begge sider af Folketinget. Pressen er velkommen. Find rapporten her Flere oplysninger: Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent i Rådets sekretariat, Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
Øvrigt
27. okt. 2014
Noget for ingenting - socialt udsatte svigtes
Debatindlæg af Rådets formand Jann Sjursen, bragt i Jyllandsposten 27. oktober 2014 "Less is more" hedder en ny kampagne fra Landsforeningen af Væresteder. Udtrykket "less is more" bruger vi ofte med stolthed her i Skandinavien, når vi skal beskrive vores strømlinede design eller gode smag. I denne sammenhæng er der ikke meget at være stolt af. Det handler nemlig hverken om designermøbler eller arkitektur, men om den markante nedprioritering af ressourcer til hjælpen til landets mest udsatte.Sarkasmen til at tage og føle på Sarkasmen i kampagnen er da også til at tage og føle på. Budskabet er, at regeringens sparepolitik og kommunernes nedskæringer får snakken om sociale målsætninger til at klinge hult. I regeringsplanen "Alle skal med - målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020", som netop er blevet relanceret i regeringens nye udspil for et bæredygtigt Danmark, skriver regeringen: »Med de sociale 2020-mål vil regeringen føre socialpolitikken i Danmark ind i en ny tid, hvor vi måles på, at den hjælp, der ydes, gør en forskel og fører til bedre sociale forhold. Det afgørende er ikke at afsætte flere penge. Det er ikke det, der er brug for.« Regeringen siger, at der ikke er brug for flere penge til udsatteområdet. Men regeringen har misforstået, hvis den tror, man kan få bedre indsatser for socialt udsatte uden investeringer. Problemer med for ringe resultater af misbrugsbehandling, med at antallet af hjemløse stiger og andre negative udviklingskurver for socialt udsatte grupper, løses ikke ved at bruge færre midler.2,5 mia. kr. sparet væk Der er behov for ressourcer, sådan at det sikres, at der kan ydes en indsats af en ordentlig kvalitet. Ser man på de offentlige nettodriftsudgifter til sociale tilbud til socialt udsatte, er der sparet sammenlagt over 2,5 mia. kr. i de seneste fire år. Tallet er ikke fyldestgørende, for eksempel mangler udgifter i sundhedssektoren, beskæftigelsesindsatsen og sikkert flere andre steder. Men disse vil næppe for alvor ændre billedet. Tal kan der jongleres meget med. Kunne man i det mindste ikke blive enige om, at indsatsen for socialt udsatte ikke bliver bedre af at skære milliarder af de årlige nettodriftsudgifter væk? Man får ikke noget for ingenting - heller ikke opfyldelsen af regeringens sociale 2020-mål.
Læs nyhed
Misbrug
09. okt. 2014
Bryd rammerne – ellers virker misbrugsbehandlingen ikke!
Følgende blev bragt på Altinget.dk i oktober 2014: Af formand fpor Rådet for Soicalt dsatte, Jann Sjursen Rådet for Socialt Udsatte synes det er vigtigt, at hver enkelt kommune løfter sit ansvar for behandlingsindsatsen. Det må være forventningen, eftersom kommunerne har overtaget ansvaret og rent faktisk også gerne vil beholde ansvaret, hvilket blev pointeret af KL i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen. Derfor interesserer Rådet sig også for, om kommunerne overholder lovgivningens behandlingsgaranti. Tallene viser desværre, at 46 kommuner overskrider behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling i mere end 5 procent af sagerne. Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, skriver i sit indlæg den 2. oktober, at Rådet for Socialt Udsatte ikke bruger tallene fra Stofmisbrugsdatabasen rigtigt. Det er rigtigt, som Thomas Kastrup-Larsen skriver, at overskridelsen berører ca. 10 procent af alle sager. Men behandlingsgarantien skal efter Rådets og formentlig også KL’s opfattelse overholdes i alle kommuner – der er ikke 98 sociallovgivninger. I 2011 var der 24 kommuner, der overskred behandlingsgarantien i mellem 5 og 15 procent af sagerne. Der var 13 kommuner, der overskred garantien i mellem 15 og 25 procent af sagerne, og der var 9 kommuner, der overskred garantien i mere end 25 procent af sagerne. Der er et stort forbedringspotentiale i mange kommuner. For at holde debatten på det principielle niveau, så må Thomas Kastrup-Larsen selv slå op i Stofmisbrugsdatabasen for at kigge sin egen kommune efter i sømmene. Der er endnu ikke kommet tal for hverken 2012 eller 2013 - det er ærgerligt for vi kan jo håbe på, at det er blevet bedre. Det må vi vente og se til Socialstyrelsen og kommunerne bliver færdige med indberetninger, fejlfinding og databehandling. Rådet er i øvrigt helt enig, når Thomas Kastrup-Larsen skriver, at den kommunale misbrugsindsats hverken kan eller skal løse alle borgeres øvrige problemer. Succes i behandlingen af mennesker med et langvarigt misbrug fordrer, at der i behandlingen er blik for hele den udsattes situation – og ikke kun misbruget. Det er ikke raketvidenskab, at stofmisbrug for mange kan have omfattende negative konsekvenser såsom dårlig økonomi, dårligt helbred, manglende sociale relationer og kriminalitet. Derfor er det også meget at forvente, at 6 måneders behandling i et ambulant tilbud, kan hjælpe på 20 års misbrugsliv. Et stofmisbrug er ofte et symptom på andre bagvedliggende problematikker, der er brug for at blive behandlet samtidigt med stofmisbrugsindsatsen - parallelforløb af både beskæftigelsesrettet, sundhedsfaglig og social karakter. Indsatser som langt hen ad vejen skal varetages i kommunalt regi. Men det fordrer en sammenhængende og koordineret indsats hele vejen igennem! Og det er ofte her at kæden hopper af. For alt for ofte strander en god indsats i eksempelvis misbrugsindsatsen, fordi beskæftigelsesforvaltningen har nogle andre målsætninger med borgeren. En fællesnævner for mange af de brugerundersøgelser, som rådet har foretaget, vidner desværre om, at udsattes møde med systemet alt for ofte er indlejret af en lang række paradokser, som ofte er årsagen til en manglende positiv effekt af indsatsen. Flere oplever for mange modsatrettede og ukoordinerede indsatser fra de forskellige forvaltninger, uden enindividuel indsats. De oplever at blive negligeret og afvist, hvilket har en meget negativ effekt i forhold til deres tillid til, at der er mening i indsatsen. Mange oplever skiftende sagsbehandlere, uafsluttede misbrugs- eller uddannelsesforløb og mangel på længerevarende rehabiliterende indsatser. Det er ikke nogen let opgave, når systemer skal favne menneskers komplekse og forskelligartede problemer, men hvis vi ikke gør et ihærdigt forsøg på at løse denne opgave med udgangspunkt i en bred og helhedsorienteret indsats, så bliver konsekvensen, at en stor gruppe af de især unge udsatte fravælger den udstrakte hånd om hjælp! Og selv om kommunen ikke har ansvaret hele vejen rundt, så har kommunen ansvaret en ganske betydelig del af vejen rundt – misbrugerens forsørgelsesgrundlag, meningsfuld misbrugsbehandling, hjælp til et sted at bo, gode væresteder, hvor netværk kan etables, god efterværn efter behandling, relevant rehabilitering til uddannelse og beskæftigelse etc. Det forudsætter naturligvis, at kommunen tager ansvaret på sig. At overholde behandlingsgarantien er også et godt sted at vise ansvarlighed!
Læs nyhed
Øvrigt
01. okt. 2014
Debat: Sådan går det med fattigdommen
Stil nu krav til kommunerne om at få gang i indsatserne. Ellers bliver konsekvenserne endnu flere fattige. Sådan skriver formand for Rådet, Jann Sjursen, i et debatindlæg i Politiken. Læs hele debatindlægget her: I sidste uge blev regeringens første fattigdomsredegørelse sat til debat i Folketinget. Rådet for Socialt Udsatte og andre uvildige aktører var inviteret til at være med. Regeringen har ikke været sen til at fremhæve, at antallet af fattige i Danmark ifølge den første fattigdomsredegørelse faldt fra 2011 til 2012. Det tilskrives især afskaffelsen af fattigdomsydelserne. Jo, det er i sandhed positivt. Men to vigtige oplysninger gør, at det er svært for alvor at glæde sig: For det første viser regeringens fattigdomsredegørelse også, at regeringens egne reformer kan betyde op til 10.000 flere fattige i de kommende år - det er en stigning på 25 procent. Det er et ganske alarmerende tal. For det andet er der grund til at fremhæve, at for at falde under den officielle fattigdomsgrænse i Danmark skal man have været økonomisk fattig i en periode på tre år. Men hvad med de børn og voksne, som lever i fattigdom i ét eller to år? Der var i 2012 ikke mindre end 158.000 borgere i Danmark, som var fattige i ét år. Og det siger næsten sig selv, at dem, der er fattige i ét eller to år, er i forhøjet risiko for at ende i langvarig fattigdom. Mener regeringen virkelig noget med at sætte fattigdom på dagsordenen, er det først og fremmest helt afgørende, at udsatte borgere, som står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, får den nødvendige hjælp. Rådet for Socialt Udsatte hører det så ofte fra udsatte selv: De drømmer om at komme i arbejde. Som en 27-årig kvinde på kontanthjælp siger det i en af rådets undersøgelser: Jeg vil jo bare gerne have et almindeligt liv, ligesom alle andre. Dét skal udsatte borgere have den rette, rehabiliterende hjælp til. Desværre halter det alvorligt med implementeringen af reformerne af kontanthjælp og førtidspension ude i kommunerne. Antallet af nytilkendelser af førtidspension falder ganske vist dramatisk men uden at de indsatser, som skulle følge i stedet for, bliver gennemført i det omfang, det var meningen. Hvad de mennesker, som ikke får tilkendt førtidspension, og som heller ikke får et rehabiliterende indsatser, så får - det ved vi simpelthen ikke. Her ser vi et af de alvorlige sorte huller i statistikkerne. Som jo, desværre, ikke bare er tal og statistik på et stykke papir, men mennesker. Stil nu krav til kommunerne om at få gang i indsatserne. Ellers bliver konsekvensen endnu flere nye fattige end de 10.000, som fattigdomsredegørelsen allerede advarer om. Desuden er der nødt til at være en vis stabilitet - også økonomisk - for borgere, som i dag desværre står langt fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Den lave kontanthjælpsydelse til unge er blevet udvidet, og det har ikke skabt motivation, men desperation. En ung kvinde på den lave kontanthjælpsydelse har sagt det sådan: Lige nu handler det jo bare om at overleve. Det handler om, at der går en hel masse unge mennesker rundt og måske kun spiser aftensmad hver anden dag. Hun er 22 år og bor på et ungdomsherberg. Lad os se det i øjnene: De økonomiske incitamenter til at tage arbejde eller komme uddannelse, som er en af grundpræmisserne for regeringens reformer, har kun den tilsigtede effekt på få. Der er altså borgere, som med reformerne bliver beskåret kraftigt i deres ydelser eller helt mister deres forsørgelsesgrundlag. De bliver så at sige klædt af til skindet. Men de kommer ikke i arbejde eller uddannelse af den grund. For nylig har regeringen offentliggjort tal, som viser, at som følge af kontanthjælpsreformen er flere unge kommet i uddannelse eller beskæftigelse. Det er meget positivt. Men det er altså ikke hele billedet. Der er en stigning i antallet af unge på 25 til 29 år, som forlader kontanthjælpssystemet til såkaldt selvforsørgelse, det vil sige hverken uddannelse eller arbejde. For unge på 25 til 29 år er der tale om 2.128 personer i perioden fra januar til maj i år, der opgiver kontanthjælpssystemet til fordel for noget, vi slet ikke kender. Måske bor de på en sofa et sted. Måske sælger de Hus Forbi. Vi ved simpelthen ikke, hvad de lever af. De udgør endnu et meget bekymrende sort hul i statistikken. Regeringen og Folketinget har taget nogle vigtige skridt ved at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark og ved at vedtage, at der skal afgives årlige fattigdomsredegørelser. Rådet for Socialt Udsatte mener, at det næste naturlige skridt må være, at regeringen tager initiativ til at starte arbejdet med en egentlig national strategi for bekæmpelse af fattigdom. Ellers kan en god nyhed hurtigt blive afløst af en hel del dårlige.
Læs nyhed
Misbrug
30. sep. 2014
Stofmisbrug: Der er behov for ligestilling af social behandling
Socialdebatten på Altinget tager for tiden stofmisbrug op til debat. I alt er 7 debattører kommer med forskellige perspektiver på emnet. Herunder kan du læse formand Jann Sjursens bidrag til debatten: Rådet for Socialt Udsatte: Behov for ligestilling af social behandling Regeringen har fornyligt foreslået en lovændring om retskrav om lægelig behandling for stofmisbrug indenfor tre dage. Samtidig bliver målgruppen for den lægelige behandling udvidet til også at omfatte hash, kokain- og amfetaminmisbrugere, det vil sige dem, der tidligere kun fik tilbud om social stofmisbrugsbehandling. En rigtig fornuftig og nødvendig lovændring, set i lyset af at næsten 50 procent af alle i stofmisbrugsbehandling kæmper med psykiske vanskeligheder, som i høj grad kræver en lægefaglig vurdering. Derfor er Rådet meget positive overfor lovforslaget. Den store mangel på læger i den kommunale misbrugsindsats kan være en udfordring i forhold til at opfylde stofmisbrugerens rettighed, men forhåbentlig lykkes det. For én ting er at tale om en helhedsorienteret indsats, noget andet er, at effekten udebliver, hvis det ikke bliver forestået som en samtidig og bred indsats. Samme garanti for social behandling Én af begrundelserne for lovforslaget er også et ønske om at ligestille de personer, som kommer i lægelig stofmisbrugsbehandling, med dem, som kommer i social stofmisbrugsbehandling. Men hvis balancen mellem den medicinske og den sociale behandling skal udlignes i praksis og bidrage til et væsentligt kvalitetsløft for den samlede misbrugsindsats, så ville det være på sin plads også at tilbyde social stofmisbrugsbehandling indenfor tre dage. Seneste tal fra stofmisbrugsdatabasen viser i øvrigt, at mere end halvdelen af kommunerne stadigvæk ikke overholder 14 dagsgarantien. Og 14 dage er i forvejen lang tid at vente for rigtig mange misbrugere. Motivationen kan hurtigt fordufte. Udgangspunkt i den enkeltes behov Ved at sidestille både den medicinske og sociale stofmisbrugsbehandling - også i forhold til behandlingsgarantien - er vi et skridt i den rigtige retning. For én ting er at tale om en helhedsorienteret indsats, noget andet er, at effekten udebliver, hvis det ikke bliver forestået som en samtidig og bred indsats. Også set i forhold til sammenhængen og koordineringen i indsatsen. Parametre, som forskningen på området udråber til at være lige så vigtige som selve behandlingens indhold for at opnå effekt. Med udgangspunkt i ovenstående, samt at kun cirka halvdelen af stofmisbrugere er i behandling, har Rådet for Socialt Udsatte foreslået at udbygge regeringens 2020-mål på stofmisbrugsområdet med følgende mål: 75 procent af gruppen af socialt udsatte med et stof-og /eller alkoholmisbrug skal opleve, at de får et reelt tilbud om en individuel og helhedsorienteret behandlingsindsats (både den medicinske og psykosociale), med fokus på øget livskvalitet og personlig og social mestring. Eller sagt med andre ord; hvis stofmisbrugsbehandlingen skal blive bedre, er det vigtigt at arbejde for, at flere brugere oplever en behandlingsindsats med et klart og meningsfyldt mål, der tager højde for den enkeltes samlede livsituation. Ellers er det næsten dømt til at mislykkes!
Læs nyhed
Fattigdom
26. sep. 2014
Formand Jann Sjursens tale ved debat om fattigdom i Folketinget
Socialminister Manu Sareen inviterede den 26. september 2014 uvildige aktører til debat i Landstingssalen i Folketinget om regeringens første fattigdomsredegørelse. Blandt talerne i Landstingssalen var Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen. Du kan se Jann Sjursens tale her nedenfor, hvor du også finder regeringens fattigdomsredegørelse. 
Læs nyhed
1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 ... 30