LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Fattigdom
27. aug. 2014
Reformerne skaber flere fattige - Rådet efterlyser løsninger
I regeringens første redegørelse om fattigdommen i Danmark, som udkom i maj, vurderer regeringen selv, at antallet af fattige kan vokse med over 10.000 personer som følge af regeringens reformer af kontanthjælp, førtidspension- og fleksjob og skattereformen.  - På den ene side vil regeringen bekæmpe fattigdommen. Den afskaffede fattigdomsydelserne undtagen ungeydelsen til kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Afskaffelsen var vigtig og betyder færre fattige. På den anden side gennemfører regeringen reformer, som bl.a. udbreder den sidste fattigdomsydelse til kontanthjælpsmodtagere op til 30 år. Samlet betyder reformerne i følge regeringens egne beregninger flere fattige. Det er noget af et paradoks, siger Rådets Formand Jann Sjursen.  - Stigningen i fattigdom som følge af reformerne kommer i takt med, at reformerne slår igennem i de kommende år. Der er brug for nye tiltag fra denne og den kommende regeringe for at modvikre den stigning. I Rådets årsrapport, der bliver offentliggjort i dag, foreslår Rådet derfor:  At regeringen senest medio 2015 fremlægger en strategi til bekæmpelse af fattigdom At det gøres lovpligtigt for kommunerne at indberette utilsigtede hændelser af reformerne At modtagere af uddannelseshjælp får ret til særligt boligtillæg Derudover indeholder rapporten konkrete forslag på områder for regeringens sociale 2020-mål, udsatte grønlændere i Danmark, retspykiatri og fattigdom.  Udsatte diskuterer regeringens politik forud for regeringens topmøde om sociale 2020-mål Rådets årsrapport 2014 bliver offentliggjort på det årlige stormøde for landets udsatte borgere, Brugernes Bazar, som holdes i Odense. Her er årets tema regeringens politik over for socialt udsatte, og hvordan udsatte oplever reformerne. Socialminister Manu Sareen åbner stormødet, hvor deltagere vil diskutere regeringens politik med en håndfuld folketingspolitikere.  - Jeg er sikker på, at socialministeren og politikere vil lytte til de udsatte borgeres synspunkter. Det vil være et vigtigt input til socialministeren, som i morgen, den 28., har inviteret til socialt topmøde om regeringens sociale 2020-mål, hvor et af punkterne netop er brugerinddragelse, siger Jann Sjursen. Rådet for Socialt Udsattes årsrapport 2014 FAKTA: Øget antal fattige personer som følge af: Kontanthjælpsreformen: 0-1.900                           Førtidspensions- og fleksjobreformen: 0-2.900 Skattereformen: 5.800  Kilde: 'Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter', Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014
Læs nyhed
Hjemløshed
26. aug. 2014
Råd om finanslov: Lav boligpakke til unge, der rammes af kontanthjælpsreformen
Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, hilser regeringens udspil til finansloven for 2015 velkommen. i aftaleteksten fremgår det bl.a., at regeringen vil afsætte midler til bedre vilkår for socialt udsatte.  - Regeringen siger i forbindelse med forslag til finanslov 2015, at der nu er råd til sociale forbedringer, også for de mest udsatte. Rådet for Socialt Udsatte deler regeringens opfattelse og vil opfordre regeringen til bl.a. at lave en boligpakke til at afbøde virkningerne af kontanthjælpsreformen for de mange unge, der ikke kommer i uddannelse eller job, siger Jann Sjursen. - Boligpakken bør indeholde, at modtagere af den lave uddannelseshjælp og de lave kontanthjælpsydelser får ret til støtte til særligt høje boligudgifter efter aktivlovens § 34, så unge på dette punkt ligestilles med voksne over 30 år. Pakken bør også indeholde en statslig fond, som kan finansiere flere boliger, som kan betales af de unge. Det kan fx ske ved ombygning af store lejligheder i almene boligforeninger, køb af store andelsboliger eller ejerboliger, som ombygges til kollegielignende boliger, siger Jann Sjursen.  Statsrevisorerne har netop offentliggjort en kritisk rapport af indsatsen mod hjemløshed, hvor de bl.a. kritiserer, at både staten og kommunerne gør for lidt for at løse problemer med hjemløshed bl.a. i forhold til at skaffe boliger, som kan betales også af unge. 
Læs nyhed
Øvrigt
20. aug. 2014
Rådets sekretariat søger AC-medarbejder
Vil du være med til at forbedre forholdene for socialt udsatte mennesker, så er stillingen måske noget for dig. Rådet for Socialt Udsatte søger en AC’ere på fuld tid snarest muligt. Om Rådet for Socialt Udsatte Rådet er et statsligt råd nedsat af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Rådet har til opgave at være talerør for socialt udsatte, dvs. mennesker med komplekse sociale problemer som fx hjemløshed, misbrug, sindslidelse mv. Du kan læse mere om Rådet her på hjemmesiden. Om jobbet Dit arbejde vil bestå i at give formanden og Rådet en rigtig god sekretariatsbetjening med visionære og gennemarbejdede politikoplæg. Du vil også skulle omsætte Rådets beslutninger til konkrete aktiviteter, så Rådets synspunkter øver indflydelse på politiske beslutninger af relevans for socialt udsatte, og så Rådet fastholder rollen som talerør for socialt udsatte mennesker. Jobbet spænder fra det strategiske og politiske niveau med politikudvikling til mere konkrete og jordnære opgaver som at indsamle, bearbejde og kommunikere viden til både beslutningstagere, den brede offentlighed og socialt udsatte mennesker. Dine kompetencer og kvalifikationer Vi lægger vægt på, at du har: en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse en dybtgående indsigt i samfund og politik og har blik for politiske processer, og hvornår indflydelse opnås viden om det socialpolitiske område og andre relevante politikområder af relevans for socialt udsatte en skarp pen gode samarbejdsevner og kan arbejde effektivt alene evnen og lysten til at snakke med mennesker, der er eller har været på kanten af samfundet Du skal indgå i et lille sekretariat med en håndfuld medarbejdere. Vi har en uformel men effektiv og ambitiøs arbejdsform. Der er højt til loftet med plads til visionære og strategiske ideer, men hverken mødekaffen eller deltagerlisten til konferencen laver sig selv! Du skal være fleksibel og villig til at tage ansvaret for stort og småt. Vi tilbyder dig alsidige arbejdsopgaver og løbende nye udfordringer at blive del af et fagligt miljø, hvor videndeling prioriteres mange samarbejdspartnere internt og eksternt med mulighed for udvikling af dit netværk gode og fleksible arbejdsvilkår Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte. Arbejdsstedet er Rådet for Socialt Udsatte, Bredgade 25, opg. F, 4. sal, 1260 København K. Stillingen ønskes besat senest den 1. november 2014 eller efter nærmere aftale. Hvis du vil vide mere Du kan læse mere om Rådet for Socialt Udsatte på hjemmesiden her og høre mere om stillingen hos sekretariatschef Ole Kjærgaard på telefon 4185 1095. Din ansøgning Du søger jobbet på www.sm.dk. Vi skal modtage din ansøgning, CV, karakterudskrift og andre relevante bilag senest onsdag den 3. september 2014. Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  
Læs nyhed
Brugernes BaZar
11. jul. 2014
Se programmet for Brugernes Bazar
Igen i år afholder Rådet for Socialt Udsatte Brugernes Bazar. Det foregår som altid i Kongens Have i Odense. Datoen er den 27. august 2014. Mød blandt andet socialminister Manu Sareen og andre folketingspolitikere og deltag i debatten. Her er det udsatte, som sætter dagsordenen for, hvad der debatteres.  Brugernes Bazar er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Rådet i samarbejde med socialt udsattes brugerorganisationer samler udsatte til en dag med åbenhjertig debat, taler, musik, aktiviteter, mad.  Årets tema er reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob. Læs hele programmet her
Læs nyhed
Hjemløshed
25. jun. 2014
Byforskønnelse eller klapjagt?
Er det udtryk for bykosmetik, når bænkene forsvinder i bybilledet? Og for musikglæde, når der lyder høj hornmusik i tunnelen under Vejle Banegård? Eller er klapjagten på hjemløse og andre, der kan ”forstyrre” den offentlige orden og ”forringe” billedkvaliteten, gået ind? Der er nok desværre mest tale om det sidste. Sådan skriver Rådets formand Jann Sjursen i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Læs hele indlægget herunder.     Byforskønnelse eller klapjagt?   Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte   Er det udtryk for bykosmetik, når bænkene forsvinder i bybilledet? Og for musikglæde, når der lyder høj hornmusik i tunnelen under Vejle Banegård? Eller er klapjagten på hjemløse og andre, der kan ”forstyrre” den offentlige orden og ”forringe” billedkvaliteten, gået ind? Der er nok desværre mest tale om det sidste. Der er mange holdninger på spil i forhold til, om der skal være plads til alle i de offentlige rum. Under alle omstændigheder er det sikkert og vist, at vi end ikke med elendige opholdsmuligheder i det offentlige rum kan planlægge os ud af de problemer, der gør, at hjemløse og andre socialt udsatte er en del af vores samfund og af bybilledet. ”Forskønnelsen” bliver i stedet til en fælles, kulturel elendighed. Fattigdommen har været stigende gennem en årrække, og mange socialt udsatte får ikke den hjælp, de har brug for i forhold til deres massive og komplekse problemer. Udfordringen er derfor først og fremmest at sikre, at socialt udsatte får de nødvendige tilbud – og de skal dels være bedre, dels være flere. Tilbuddene bliver ikke givet i dag. Det gør de heller ikke i morgen uanset, at der løbende bliver taget politiske initiativer, der skal forbedre forholdene. Det skyldes, at det alt for ofte er meget små skridt, der bliver taget. Blev de små skridt akkompagneret af hornmusikken i banegårdstunnelen på Vejle banegård, ville mange af dem tage sig ud som en march på stedet – noget, der kalder på opmærksomhed, men som ikke rykker noget. Der er dog undtagelser. Aftalen mellem Folketingets satspuljepartier om at bruge 2,2 milliarder kroner på psykiatrien i de kommende år er godt nyt for de mange medborgere, der slås med psykiske problemer – herunder udsatte borgere. Men fordi pengene hentes i satspuljen, bliver der langt færre penge til at prioritere indsatser for hjemløse, misbrugere og andre udsatte grupper. Pengene i satspuljen fremskaffes ved, at personer på overførselsindkomst – som for eksempel pensioner og kontanthjælp – ’afleverer’ en del af den pris- og lønregulering, som sker hvert år, til puljen. Men de penge kan ikke bære indsatsen for socialt udsatte alene. Ja, faktisk er det helt urimeligt, at overførselsindkomsterne siden 1993 gradvist er blevet udhulet for at sikre en satspulje. Der er brug for, at det i højere grad bliver pengene på den store finanslov, der kommer i spil i forhold til socialt udsatte – dén finanslov, som vi alle bidrager til over skatten. Skal vi ændre på billedet af en utilstrækkelig indsats i forhold til socialt udsatte, så hjælper det ikke at ændre på gadebilledet. I stedet skal den sociale indsats ændres, så den i højere grad er båret frem af en langt stærkere politisk prioritering – fordi vi vil et samfund, hvor de mennesker, der ligger ned, får en hjælpende hånd til at komme på fode igen – også hjemløse. Sidste år svarede 71 procent af danskerne i en Epinion-undersøgelse lavet for Rådet for Socialt Udsatte, at udsathed er et problem. 17 procent svarede, at de er eller har været udsatte. Udsathed berører altså rigtigt mange mennesker – både i og uden for gadebilledet.    
Læs nyhed
Udsatteråd
17. jun. 2014
Kommunernes budgetter for udsatteområdet
(Se notat om kommunale udsattebudgetter nederst) Rådet holdt dialogmøde med de lokale udsatteråd Der deltog udsatteråd med mange år på bagen, helt nye råd og råd, der stadig var i oprettelsesfasen, da Rådet for Socialt Udsatte var vært ved det årlige møde for landets lokale udsatteråd. I alt mødte 50 rådsmedlemmer fra 17 af landets lokale udsatteråd op i Odense, der dannede rammen for mødet den 4. juni 2014. Der var noget at komme efter for både nye og veletablerede råd – der blev udvekslet generelle råd og erfaringer, og der var oplæg om alkoholbehandling i kommunerne og om, hvordan rådene får indflydelse på kommunernes økonomi. Nye råd er kommet til Jann Sjursen, formanden for Rådet for Socialt Udsatte – det nationale råd – bød velkommen og glædede sig over, at der siden sidste år er kommet nye råd til i to kommuner. Det betyder, at 27 af landets kommuner nu har et udsatteråd. Da nogle af rådsmedlemmerne i de allerede eksisterende råd også er skiftet ud i mellemtiden, bad Jann Sjursen alle deltagerne om at lave en kort præsentationsrunde. Den kommunale alkoholbehandling er for dårlig Alkoholbehandling er et område, der i særdeleshed mangler viden om. Blå Kors i Danmark er en af de hjælpeorganisationer, hvor arbejdet med alkoholmisbrugere og deres pårørende fylder mest. Derfor havde Rådet bedt Blå Kors’ generalsekretær Christian Bjerre om at fortælle om organisationens arbejde med og syn på alkoholbehandlingen i Danmark. Efter kommunalreformen flyttede man alkoholbehandling fra amter til kommuner. Kommunerne har bl.a. opprioriteret familiebehandlingen og den ambulante behandling på bekostning af døgnbehandling. Det er gavnligt for mange, sagde Christian Bjerre, men for socialt udsatte mennesker med massive problemer er ambulant behandling sjældent godt nok. Han understregede især behovet for, at misbrugere får opfølgende støtte og rådgivning efter, at de har afsluttet en behandling. Christian Bjerre savnede et mål for alkohol i regeringens sociale 2020-mål. Han opfordrede til sidst de lokale udsatteråd til at råbe deres kommunalpolitikere op om socialt udsattes behov for ordentligt behandling. Efterfølgende skulle rådene i grupper udveksle egne erfaringer med alkoholbehandling i deres individuelle kommuner. Generelt var rådene enige om, at der er brug for meget hurtigere hjælp – når folk er motiverede for at komme i behandling, skal kommunerne kunne tilbyde hjælp med det samme. Mange af rådene mente også, at ambulant behandling ikke er nok, men at det var utroligt svært at få bevilget døgnbehandling. Flere råd oplevede store problemer for dobbeltbelastede borgere med både misbrug og en psykiatrisk lidelse, fordi kommunerne (som står for misbrugsbehandling) og regionerne (som står for psykiatrisk behandling) ikke kan finde ud af at samarbejde. Rådene gav også hinanden gode råd med på vejen: Et råd havde gode erfaringer med at bruge frivillige til den opfølgende støtte og rådgivning. Et andet råd foreslog at lave en pixibog for både borgere og lokale udsatte med rettigheder i forbindelse med behandling. Hvordan fungerer et udsatteråd bedst muligt? Nye råd var ude efter tips og tricks til opstart, og etablerede råd var på jagt efter erfaringer til at håndtere specifikke udfordringer. Begge dele blev givet og modtaget i en stor erfaringsrunde. Et emne for meget diskussion var, hvordan der sikres en god direkte kontakt til byrådet – for eksempel ved at byrådet har en repræsentant i rådene, at rådene holder møder med kommunalpolitikerne, eller at rådene har en sekretær fra byrådet. Kommunikationen skal gå begge veje, så byrådet får noget fra udsatterådene, og udsatterådet følger med i byrådets arbejde, når det er relevant for rådet. Rådets formand Jann Sjursen opfordrede afslutningsvis rådene til at søge viden og inspiration i den guide til lokale udsatteråd, som Rådet lavede sidste år. Guiden om lokale udsatteråd kan findes her. Herefter gik rådene til frokost, hvor erfaringsudvekslingerne fortsatte over maden. Sådan får rådene indflydelse på kommunernes økonomi “Timing is everything”, siger nogen. Timing betyder i hvert fald rigtigt meget i forhold til, om lokale udsatteråd får indflydelse på kommunernes økonomi. Kommunale budgetter kan være svære at kringle for udenforstående, derfor har Rådet lavet en letlæst guide til de lokale udsatteråd om, hvordan de bedst kan påvirke kommunen til at prioritere socialt udsatte borgere, når den fordeler pengene. Guiden fortalte Rådets sekretariatschef Ole Kjærgaard om. Han understregede blandt andet, at det især er i kommunalbestyrelsens budgetlægningsfase, at det lokale udsatteråd kan spille ind med ideer. Han opfordrede også rådene til at sende de individuelle kommuners nøgletal, som rådene eventuelt får indhentet, ind til det nationale råd. Så kan Rådet få en ide om, hvordan de forskellige kommuner prioriterer udsatteområdet. Herefter gennemgik Ole Kjærgaard kort kommunernes samlede udgifter til det sociale område – for eksempel væresteder, misbrugsbehandling og støttekontaktpersoner. Man kan se en lille stigning i udgifterne fra 2012 til 2013, hvilket er positivt, da kommunerne fra 2010 til 2012 havde sparet en milliard kroner på området. Guiden til udsatterådene om kommunernes budgetter kan findes her. Lokale udsatteråd har et ansvar Dagen sluttede med en runde i plenum, hvor der var åbent for kommentarer og spørgsmål. Flere af de nye råd fortalte, at det havde været givende for dem at høre, hvordan andre råd arbejdede. Og alle rådsmedlemmer, nye som gamle, nikkede genkendende til, at dagen havde været en god ramme for at danne netværk. Og dét, at der var et tema for dagen – i dette tilfælde alkohol – var godt. Nogen foreslog, at næste års tema kunne være reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob. Jann Sjursen rundede af med at understrege, hvor vigtig og stor en rolle, de lokale udsatteråd spiller i at få socialt udsatte på den kommunale dagsorden.    
Læs nyhed
Beskæftigelse
13. jun. 2014
Socialt udsatte er motiverede – men er systemet det også?
- Vi må og skal gøre op med den udbredte myte, at socialt udsatte på offentlige ydelser ikke gerne vil i uddannelse eller arbejde – for det passer simpelthen ikke. Sådan siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. - Nøglen til at få socialt udsatte i uddannelse eller arbejde skal findes et helt andet sted - nemlig i mødet mellem udsatte og det offentlige system, som alt for ofte går skævt. Baggrunden for formandens udtalelse er Rådets nye publikation’Hvad vil de mig? - Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne’, som offentliggøres i dag og er baseret på dialogmøder og samtaler med socialt udsatte. Samtalerne med borgerne tegner et billede af, at socialt udsatte gerne vil i uddannelse eller arbejde efter evne, men at de i betydelig grad er i vildrede i forhold til de mange nye regler og ordninger på området, som er kommet med reformerne. Andre har slet ikke oplevet nogen forskel efter reformernes ikrafttræden. - De nye reformer indeholder på papiret rigtigt gode tiltag, som skal skabe mere sammenhæng i indsatserne. Og vores temperaturmåling på reformerne viser med al tydelighed, at tilbuddene om helhedsorienterede og koordinerede indsatser vækker stor genklang hos socialt udsatte borgere. Men det nytter jo ikke noget, hvis ikke borgerne oplever de fine hensigter i praksis. Så skaber det tværtimod desillusion hos en gruppe, som i forvejen ofte har mange dårlige oplevelser med det offentlige system, siger Jann Sjursen. Rådets publikation er blevet til i et parløb med Dansk Socialrådgiverforening, som samtidig har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af socialrådgivernes oplevelser med implementeringen af de nye reformer. Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse viser blandt andet, at kun hver tiende socialrådgiver vurderer, at den nye ordning med koordinerende sagsbehandlere, som er indført med reformerne, fungerer godt eller meget godt.
Læs nyhed
Øvrigt
13. jun. 2014
Solidariteten er gået fløjten i debatten
I debatten i medier og blandt politikere om velfærdssamfund, konkurrencestat og reformer af de sociale ordninger, forsvinder respekten let for de mange mennesker, der af den eller den anden grund ikke kan arbejde eller ikke kan finde et arbejde. sådan skriver formand Jann Sjursen i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Læs hele indlægget herunder:   Solidariteten er gået fløjten i debatten  Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte I debatten i medier og blandt politikere om velfærdssamfund, konkurrencestat og reformer af de sociale ordninger, forsvinder respekten let for de mange mennesker, der af den eller den anden grund ikke kan arbejde eller ikke kan finde et arbejde. Præmissen bliver ofte, at hvis folk er uden arbejde, fattige eller på anden måde i nød, er det deres egen skyld – og deres eget ansvar at kæmpe sig vej ud af elendigheden. Når den helt grundlæggende respekt for mennesker forsvinder i samfundsdebatten, så er der en fare for, at vi som samfundsborgere mister den medmenneskelighed, der er nødvendig for at skabe et rummeligt samfund, hvor der er plads til alle – også de mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke kan forsørge sig selv. Socialt udsatte mennesker er muligvis mennesker, det for mange kan være svært at identificere sig med. Og dog! I en undersøgelse af danskernes holdning til socialt udsatte, som Epinion har lavet for Rådet for Socialt Udsatte, svarer 17 procent af danskerne, at de selv er eller har været socialt udsatte. Næsten 25 procent har socialt udsatte i familien, og over 15 procent har i deres vennekreds. Derudover møder mange danskere også socialt udsatte i deres omgangskreds, på arbejdet eller gaden. Social udsathed berører altså rigtig mange danskere. Kigger man videre i undersøgelsen, kan man se, at rigtigt mange danskere mener, at man ikke kan bebrejde folk det selv, at de er socialt udsatte: 39 procent mener, at det skyldes uheld, altså at problemerne ikke er selvforskyldte. Og 43 procent mener, at det skyldes uretfærdighed i samfundet. Kun 20 procent mener, at folk bliver socialt udsatte, fordi de er dovne eller har en svag karakter. Det er derfor paradoksalt, at de politiske løsninger og reformer, der for tiden får medvind, lægger vægten på at styrke den enkeltes incitament til at sørge for sig selv. Der er et ensidigt fokus på den enkeltes pligt over for fællesskabet – men meget lidt fokus på, hvad fællesskabet kan gøre for den enkelte. Det er svært at vide, hvad der kom først af hønen eller ægget – i dette tilfælde politikerne og medierne – men der er ikke tvivl om, at de to bidrager til hinandens og til en fælles jargon, der får mange danskere til at føle sig marginaliserede. Og føler man først sådan, er vejen mod, drømmene om og initiativet til at komme ud af udsatheden, meget længere væk, end hvis man følte sig som en del af samfundet og fællesskabet. Vi har en stor udfordring i (på ny) at skabe rammerne for en debat og en tone, der også giver plads til de mennesker, der har svært ved, skal have ekstra hjælp til, eller som slet ikke kan arbejde. Som fagfolk, NGO’ere, privatpersoner, medlemmer af samfundet, forbrugere af medier, ja som medborgere har vi alle sammen et ansvar for at få drejet tonen i debatten og politikken tilbage på et mere solidarisk spor. Rådets holdningsundersøgelse viser, at der er grobund for sådan en positiv drejning, for danskerne synes meget ofte, at den enkelte ikke selv bærer skylden for sin ulykke. Uheld og samfundsmæssige uretfærdigheder er oftest årsagen. Debatten – med en mere solidarisk tone – kan med fordel begynde på Folkemødet på Bornholm, hvor netop politikere og medier udfylder en stor del af deltagerpladserne i dette forum, der på papiret især handler om folkelighed og fællesskab.
Læs nyhed
Øvrigt
11. jun. 2014
Den nødvendige kritik(er)
Er der plads til en kritisk socialpolitisk debat i Danmark? Én, der er saglig, faglig og ikke kun bygger på enkeltsager og de følelser, som enkeltsager vækker? Det spørgsmål prøver formand Jann Sjursen at besvare i et længere indlæg i magasinet Social Politik, som er Socialpolitisk Forenings  tidsskrift. Læs hele indlæggert herunder:   Den nødvendige kritik(er) Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Er der plads til en kritisk socialpolitisk debat i Danmark? Én, der er saglig, faglig og ikke kun bygger på enkeltsager og de følelser, som enkeltsager vækker? Det var et af spørgsmålene i oplægget til at skrive dette indlæg. Svaret er – heldigvis – ja. Men der plads til forbedring. Et af Rådet for Socialt Udsattes vigtigste opgaver er at være talerør for socialt udsatte mennesker. Udsatte borgere har som oftest ikke kunnet profitere af den indsats, samfundet har tilbudt, og derfor er de faldet gennem sikkerhedsnettet – og det skal naturligvis påtales. Det bliver det af både Rådet og andre sociale organisationer, foreninger og NGO’ere. Og det er fuldstændigt essentielt, at vi bliver ved. Det er et fælles ansvar for alle, uanset organisationer eller privatpersoner, der ligger inde med viden om socialt udsattes levevilkår, at sprede den viden. Især fordi debatten, hvori denne viden til tider optræder, langtfra er kritisk nok. Det er din egen skyld Helt centralt for en kritisk socialpolitisk debat er, hvordan sociale problemer bliver anskuet, og hvordan man analyserer de samfundsmæssige kontra personlige årsager til, at et menneske rammer bunden – eller kommer op derfra. For at samfundet fungerer, skal enkeltpersoner og fællesskab arbejde sammen. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Vi har hver især et ansvar for at deltage i og bidrage til fællesskabet. Men som fællesskab har vi også alle sammen et ansvar for at deltage og bidrage til, at hver enkelt har et godt og (lige)værdigt liv. Ofte bliver der i debatten ensidigt fokuseret på den enkeltes ret og pligt – og ikke fællesskabets ret og pligt. I de store reformer af førtidspensionen og kontanthjælpen lægger beslutningstagerne mere vægt på den enkeltes ansvar for sin situation, på motivation af den enkelte til ikke at trække på fællesskabet eller på begrænsning af den enkeltes rettigheder i forhold til fællesskabet. Der er meget lidt om, hvad fællesskabet kan gøre for den enkelte. Debatten afspejler ikke befolkningens holdning Debatten er altså skævvredet. Men stemmer den alligevel overens med befolkningens holdninger? Nej. Det viser en holdningsundersøgelse, som Epinion lavede for Rådet for Socialt Udsatte i efteråret 2013. På spørgsmålet om, hvorfor nogen her i landet er i nød, svarede knap 20 procent, at det er fordi ”de er dovne og mangler viljestyrke”. Det er den præmis, som mange af reformerne – også mere bredt end FØP og kontanthjælp – tager udgangspunkt i, og hvis hovedformål derfor bliver at skabe incitamenter til at arbejde mere og længere og frem for alt finde sig et arbejde. Men 40 procent svarede samtidig, at det skyldes, at ”der er uretfærdigheder i vores samfund” – det er vel dét, som er politikernes fornemste opgave at reparere på. 40 procent svarede, at det skyldes, at ”de er uheldige”, og en lidt mindre andel svarede, at ”det er uundgåeligt i den moderne udvikling”. Det ensidige fokus i debatten og reformerne på den enkeltes ”skyld”, stemmer altså ikke overens med befolknings holdning, som er meget mere nuanceret. Derudover viste undersøgelsen også, at social udsathed som fænomen berører mange danskere. 10 procent svarede, at de selv har været socialt udsat. 7 procent tilkendegav, at de er socialt udsat på interviewtidspunktet. Og over 70 procent angav, at de kender til socialt udsatte i familien, vennekreds, på arbejdsplads, i boligområdet eller hvor de færdes dagligt. Der er altså rigelig grund til fortsat at debattere social udsathed for både politikere og i medierne. Motivation er andet og mere end ønsket om job Grundlæggende vil alle mennesker være en del af fællesskabet og bidrage til det. På hver sin måde. Nogen vil gerne have en uddannelse eller et arbejde. Andre vil gerne være noget for andre, have en hverdag sammen med andre mennesker, tage vare på sig selv og sine, bevare sin værdighed og personlige integritet. Vi bevæges og motiveres af forskellige ting. Alligevel kommer den (social)politiske debat i forhold til at løse problemer med fattigdom, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløshed til især at handle om (manglende) incitamenter til at tage ansvar for egen indtjening. Politikernes såkaldte dokumentation for, hvorfor tidens reformer af eksempelvis kontanthjælp er svaret på problemerne, tager udgangspunkt i teoretiske beregninger af, hvor mange der vil tjene 1.000 eller 2.000 kroner (svarende til, som Lars Løkke Rasmussen sagde, ”et par sko”) mere om måneden, hvis de går fra kontanthjælp til fuldtidsarbejde. Men de beregninger er og vil altid blot være netop teoretiske. For politikerne springer over det allerlaveste gærde ved slet ikke at medtage de førstnævnte incitamenter i beregningerne, for slet ikke at tale om, hvorvidt der rent faktisk er et job, som den pågældende ansatte kan bestride, og om der findes en arbejdsgiver, der vil ansætte ham eller hende. Politikere og ministerier bruger stort set uden forbehold beregningerne til at sige noget om, hvor mange, der vil tjene X antal kroner ved en given reform, og hvor mange flere, der vil udbyde deres arbejdskraft. Men der tales ikke om, hvor mange flere potentielt fattige eller socialt udsatte en reform vil kunne komme til at betyde. Da skatteministeren under behandlingen af skattereformen blev spurgt om, hvor mange flere fattige defineret efter henholdsvis EU's og OECD’s grænser, der ville komme som følge af skattereformen, ville regeringen ikke fremlægge disse beregninger. Det havde ellers været en overordentligt vigtig nuance i debatten. 800.000 offentligt forsørgede reduceret til incitamentsproblem De 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlig forsørgelse, er blevet et omdrejningspunkt i både regeringens og oppositionens socialpolitik. De fremstilles som et samfundsproblem, og i debatten bliver grunden til deres forsørgelse forenklet til, at de mangler incitamenter til at søge job. Det betyder, at mennesker på overførselsindkomst mister værdigheden og føler sig som en byrde for samfundet. Det har den komplet modsatte effekt af den ønskede: Mennesker bliver blot presset endnu længere væk fra at kunne bidrage med det, som de nu engang kan bidrage med. Det er helt uberettiget at omtale så store grupper af borgere på en så ekskluderende måde. Derudover er det også en urimeligt måde at bruge tallet 800.000 på. Slår man op i Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske Redegørelse fra december 2013, kan man se, at det faktisk kun drejer sig om 750.000. Cirka 50.000 er på barsel, og godt 60.000 er syge og modtager sygedagpenge – barsel og sygdom er næppe fremkaldt af dovenskab. Godt 100.000 er efterlønsmodtagere. De hæver en ydelse, som de har betalt til, nogen i mange år. 13.000 er på revalideringsydelse – altså i gang med at kvalificere sig til et arbejde. 250.000 er på førtidspension – de skal vel ikke føle sig sat uden for samfundet ved at blive skudt i skoene, at deres manglende muligheder på arbejdsmarkedet skyldes dovenskab. Hurtige løsninger på et langsigtet problem Et andet mantra i debatten er kravet om hurtige løsninger. Men i forhold til de problemer, som socialt udsatte kæmper med, er der ingen ”quick fixes.” Det betyder desværre, at gruppen i alt for høj grad bliver svigtet, fordi politikere overvejende tager fat i ting, ”der kan ordnes.” Det er nok ingen tilfældighed, at sundhedsvæsenet opprioriterer området med somatiske sygdomme, hvor evidens-bølgen bruser, og ting kan måles og vejes, mens området med sindslidelse og andre uhåndgribelige problemer bliver underprioriterede. Rådet for Socialt Udsatte ser gerne bedre indsatser, og at de ting, socialt udsatte udsættes for, også gøres med faglig dygtighed og evidens, hvis den findes. Men manglen på evidens må ikke stå i vejen for at gøre det, som er åbenlyst rigtigt at gøre. Brug for flere ressourcer – vi har allerede metoderne Manglen på evidens og deraf jagten på evidens må heller ikke skygge for det faktum, at området for socialt udsatte behøver basale økonomiske midler. Som sagt kan Rådet kun bakke op om, at indsatser for socialt udsatte er bevist brugbare – men sådanne indsatser og metoder er der allerede masser af. Det sociale arbejde har ikke været forgæves de seneste mange årtier. I kommuner, på socialkontorer og hos borgere rundt om i landet er der masser af positive historier og erfaringer fulde af effekt og succes. De skal bruges og udbredes, og der er behov for penge til at gøre dét. Det er dér, arbejdet ligger, og hvor ressourcerne skal bruges. Ikke på en evig jagt efter noget, der allerede ligger for næsen af os. At der er behov for flere ressourcer, ser Rådet desværre jævnligt eksempler på. For socialt udsatte stofmisbrugere er døgnbehandling stort set eneste vej til stoffrihed. Det er veldokumenteret. Men siden 2009 er antallet af personer i døgnbehandling næsten halveret – kommunerne sparer på de dyre døgnbehandlinger. Reformer med potentiale Selvom reformerne om kontanthjælp, førtidspension og fleksjob har været kritiseret, indeholder de rigtigt gode perspektiver og muligheder: Individuelle ressourceforløb, helhedsorienterede indsatser og koordinerende sagsbehandler. Hvis de elementer skal omsættes til virkelighed for de mange mennesker, som har behov for en bedre social indsats, kræver det en kritisk debat om den indsats, der skal i stedet den gamle. Hvorfor er det nærmest kun en konstatering, at kommunerne kun opretter en brøkdel af de mange tusinder lovede ressourceforløb? Det kan både have noget at gøre med den føromtalte tone i debatten, men også med et menneskesyn, som for tiden er meget lidt solidarisk. Det er ikke kun din egen skyld Alle mennesker har værdi. Uanset hvad de er og kan og ikke er og ikke kan. Det bør være udgangspunktet for socialpolitikken. Det handler om at hjælpe sig selv, ja. Men det handler lige så meget om at hjælpe den enkelte til at hjælpe sig selv så meget, det er muligt, og at hjælpe den enkeltes familie og netværk til at tage vare på hinanden. Og så handler det også om, at fællesskabet skal løfte sit ansvar. I et samfund som Danmark er vi kun noget i kraft af hinanden. Vi lever ikke på hver vores ø, vi lever sammen. Derfor er det paradoksalt at overlade hver enkelt til sig selv. Vi skal fælles holde hånden under de mange, der af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv, og vi skal give dem en forsørgelse på et værdigt grundlag. Hvis debatten og politikken udelukkende tager afsæt i incitamenter og mennesket som arbejdskraft i en (vækst-)økonomi og glemmer det fuldstændigt grundlæggende – at ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”, som der står i FNs Menneskerettighedserklæring – så bliver debatten skævvredet med kæmpe og fatale konsekvenser for en masse mennesker. Der er håb for solidariteten Rådets holdningsundersøgelse viser heldigvis, at der er grobund for, at socialpolitikken og -debatten kan tage en drejning mod en mere altruistisk og solidarisk tilgang til socialt udsatte. Danskerne er som sagt lige så obs på fællesskabets som på individets ansvar og muligheder. Som fagfolk, NGO’ere, privatpersoner, medlemmer af samfundet, forbrugere af medier og stemmeberettigede borgere har vi alle sammen et ansvar for og en opgave med at få drejet tonen i debatten og politikken tilbage på et mere solidarisk spor, så der igen bliver plads til at debattere fællesskabets rammer og ansvar for at skabe muligheder for, at alle kan deltage på egne vilkår.      
Læs nyhed
Øvrigt
10. jun. 2014
Kom til debat på Folkemødet om socialt udsatte
Rådet for Socialt Udsatte vil gerne invitere dig med til et eller flere af vores arrangementer på Folkemødet på Bornholm den 13.-14. juni:   ************************************ At være socialt udsat i dagens Danmark Tidsånden dikterer, at det er dit eget ansvar, hvis du ikke klarer dig godt i tilværelsen. Du må tage dig sammen. Du skal gøre nytte for samfundet. Kun arbejde giver nytte. Hvad betyder tidsånden for sammenhængskraften i velfærdsstaten? Og hvordan opleves det at være socialt udsat i dagens Danmark i kølvandet på regeringens gennemgribende reformer af blandt andet kontanthjælp og førtidspension? Det inviterer Rådet for Socialt Udsatte til tre debatter om på årets Folkemøde på Bornholm d. 13.-14. juni.   Arrangement 1, fredag kl. 13.00-14.00: Er solidariteten med socialt udsatte gået fløjten? En tredjedel af landets unge mener, at socialt udsatte er dovne og mangler viljestyrke. Sætter sådanne holdninger solidariteten med socialt udsatte under pres? Hvad betyder det for velfærdsstaten nu og på sigt? Værdidebat med bl.a. sociolog Rasmus Willing og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. Sted: Danchels Anlæg, mødetelt D18   Arrangement 2, fredag kl. 15.00-16.00: Reformerne - svar på socialt udsattes behov? - Debat med bl.a. beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Reformerne af kontanthjælp og førtidspension er systemets svar på en bedre indsats for socialt udsatte borgere. Oplever socialt udsatte og socialrådgiverne det også sådan? Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og Steen Møller fra KL debatterer med formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. Sted: FOAs og Pensams telt, plads B1 tæt på den gamle Brandstation   Arrangement 3, lørdag kl. 11.45-12.45: Reformerne - svar på socialt udsattes behov? - Debat med folketingspolitikereReformerne af kontanthjælp og førtidspension ændrer på indsatsen og levevilkårene for socialt udsatte. Er reformerne den rigtige vej? Dansk Folkepartis Bent Bøgsted, Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil og Enhedslistens Finn Sørensen debatterer med formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen. Sted: Danchels Anlæg, mødetelt D18   Sæt kryds i kalenderen. Vi glæder os til at se jer! Mød blandt andre Rådets formand Jann Sjursen, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau:  
Læs nyhed
Hjemløshed
10. jun. 2014
Socialministeren: Kommunen kan godt hjælpe hjemløs
HUS FORBI kunne i maj-udgaven af avisen fortælle, at en kommune har givet afslag på at hjælpe en hjemløs til at betale et depositum for tre måneders el i forbindelse med flytning til egen bolig. Kommunen mener nemlig ikke, loven giver mulighed for, at der kan gives støtte til at betale udgiften. Afslaget kan betyde, at den hjemløse ikke kan flytte i lejligheden alligevel. "Helt tosset" sagde formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, og sendte et brev til socialministeren om sagen. I socialministerens svar til formanden kan man læse, at der i følge ministeren er flere muligheder for, at kommunen kan hjælpe den hjemløse med at betale et depositum for helt basale ting som el, vand eller varme.  
Læs nyhed
Beskæftigelse
10. jun. 2014
De sociale reformer skal på værksted
Der er store mangler ved tidens reformer, skriver formand Jann Sjursen i denne klumme til magasinet 'Hjemløs', som er Missionen blandt Hjemløses magasin. Læs hele klummen herunder:   De sociale reformer skal på værksted Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er selvindlysende, at sociale reformer som kontanthjælpsreformen og reformerne af fleksjob og førtidspension som minimum skal gøre tre ting: For det første skal de forhindre, at marginaliserede mennesker bliver yderligere marginaliserede. For det andet skal de skabe muligheder for den enkelte borger til at skabe sig et godt liv. For det tredje skal de åbne samfundet op for og give plads til alle slags mennesker. Det er slet ikke for meget at forlange. Lever de nye sociale reformer op til disse ting? Desværre nej. Rådet for Socialt Udsatte, Missionen blandt Hjemløse og landets andre sociale organisationer møder alt for mange udsatte borgere, der på grund af reformerne er skubbet ud i endnu dybere fattigdom eller frustrationer over nye, hårdtslående regler. Det er dybt ulykkeligt for de mennesker, der bliver ramt af reformernes utilsigtede konsekvenser. For de er utilsigtede – reformerne har faktisk haft gode intentioner: ”Ingen skal overlades til sig selv.” ”Alle skal have mere hjælp til at få et job eller en uddannelse.” Sådan har politikerne sagt helt fra starten. Og kigger man på reformernes indhold, er der mange gode elementer: Individuelle ressourceforløb, helhedsorienterede indsatser og koordinerende sagsbehandler. Men de gode intentioner i kontanthjælpsreformen om helhedsorienteret indsats kommer til kort, hvis ikke den unge kan finde en bolig, der er til at betale. Hjemløshed er en risiko for de forventede 17.500 unge under 30 år, der med den nye uddannelseshjælp skal leve af 5.857 kroner før skat. Intentionerne kommer også til kort, når kommunerne trods løfterne i reformen af førtidspension og fleksjob kun opretter en sølle brøkdel af de mange tusinde lovede ressourceforløb. Eller når 80 procent af de unge ledige i nogle kommuner bliver vurderet som uddannelsesparate. Det afspejler formentlig fint, at rigtig mange unge kontanthjælpsmodtagere gerne vil være uddannelsesparate og ikke opgives af systemet – men hvis ikke dé, der samtidig har svære sociale problemer, får en ydelse, så de kan holde fast i bolig og et minimum af socialt liv, så er konsekvensen af at blive vurderet uddannelsesparat blot yderligere marginalisering og fattigdom. Det er langsomt – alt for langsomt vil nogen mene – ved at gå op for regeringen, at kommunerne har svært ved at omsætte reformernes intentioner i praksis. Derfor har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for eksempel skrevet til kommunerne og præciseret, hvordan man skal visitere og vurdere borgere til at være uddannelsesparate vs. aktivitetsparate (efter flere absurde eksempler på meget udsatte borgere, der blev vurderet parate til uddannelse trods det åbenlyst modsatte), og ministeren har udsendt en mere detaljeret vejledning til kommunerne om målgruppen for ressourceforløb (efter kommuner havde efterspurgt det). Og så sent som i sidste måned fremsatte socialminister Manu Sareen et lovforslag om midlertidig huslejehjælp til unge under 30 på for eksempel uddannelseshjælp, der er i en udsat boligsituation. Det er godt og fuldstændigt nødvendigt, at politikerne reparerer på hullerne i reformerne. Det viser god vilje. Men forslag som midlertidig huslejehjælp er en utilstrækkelig lap. Den gode vilje skal udstrækkes til permanente løsninger, så unge får en ydelse, der permanent og ikke kun kortvarigt sikrer dem en bolig. Under alle omstændigheder ligger der et kæmpe arbejde foran politikerne og kommunerne for at hjælpe de borgere, der allerede er blevet kørt ud på et sidespor – eller helt kørt over – af reformerne.
Læs nyhed
1 ... 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 ... 30