LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Udsatteråd
05. sep. 2013
Lokale udsatteråd til topmøde om rådenes fremtid
Hvordan ser fremtiden ud for landets lokale udsatteråd? Det var spørgsmålet, som Vejle Udsatteråd havde inviteret landets resterende udsatteråd til topmøde for at få besvaret. Repræsentanter for 22 af landets i alt 24 udsatteråd mødte op i Spinderihallerne i Vejle onsdag den 4. september – ivrige efter at dele ud af egne erfaringer og tage andres med hjem. Herunder kan du læse: 1) Resumé af mødet. Her kan du læse, hvilke temaer og punkter, der blev diskuteret, og hvilke synspunkter, der kom frem i debatterne. 2) Rapport om lokale udsatteråd og medierne. Medieforsker Aske Kammer har undersøgt, om det har en betydning for mediedækningen af udsatteområdet, at der er lokale udsatteråd. 3) Svar på et spørgeskema, der blev delt ud under topmødet. Rådet for Socialt Udsatte spurgte de fremmødte råd om deres sammensætning og hvilke temaer, de diskuterer på deres møder.
Læs nyhed
Hjemløshed
30. aug. 2013
Brug vores viden om hjemløshed
Der har aldrig været så meget viden om hjemløshed som nu. Stat og kommune, brug den i kampen mod hjemløshed, opfordrer Rådets formand Jann Sjursen i en analyse i Politiken, som er bragt 30. august 2013. Nedenfor kan du læse analysen i dens fulde længde:   Brug vores viden om hjemløshed Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Der har aldrig været så meget viden og data om hjemløshed som nu. Nogle af de særligt brugbare tal er fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), som siden 2007 har talt de hjemløse hvert andet år. De seneste fire år er der samtidig gennemført en Hjemløsestrategi med udvikling af metoder til at hjælpe hjemløse i egen bolig. Kommunerne og staten kender udforingerne med at forebygge og bekæmpe hjemløshed. De kan bruge denne viden – sammen med viden fra praktikere, sociale organisationer og de hjemløse selv – som grundlag for ambitiøse socialpolitiske mål på området. Men det gør de langtfra. Flere unge hjemløse Den seneste hjemløsetælling viser, at der i optællingsugen, uge seks i 2013, var 5.800 hjemløse – godt 800 flere end i 2009, hvor der var ca. 5.000. (2007-tællingen er opgjort anderledes end resten, derfor starter tallene først i 2009.) 1.138 af de hjemløse er unge mellem 18 og 24 år, hvilket er næsten en fordobling siden 2009, hvor der var 633. Og der er ikke tale om unge studerende i en akut boligsituation før studiestart, men unge med massive sociale problemer, hvoraf hjemløshed kun er ét. Brugbar viden… Hjemløsetællingen viser også, at næsten 1.000 personer i 2013 var i én af de to mest udsatte former for hjemløshed; når man sover på gaden om natten eller overnatter på natvarmestuer. 595 sov på gaden i løbet af uge seks, dog ikke nødvendigvis hele ugen. Nogle dage søgte de en natvarmestue, andre dage et hjemløseherberg eller en seng hos bekendte. For 349 var natvarmestuer den mest brugte overnatningsform. Igen ikke hele ugen, måske med andre dage på forsorgshjem eller en sofa hos bekendte. Vi ved også fra tællingen, at stigningen i hjemløshed er meget høj i de københavnske omegnskommuner, hvor der i 2013 er næsten dobbelt så mange hjemløse, 1.341, som i 2009, hvor der var 701. Det er dog stadig Københavns Kommune, der med 1.581 har langt flest hjemløse, selvom stigningen kun er godt fem procent. Aarhus har 617 hjemløse – en stigning på 32 procent siden 2009. Hjemløsetællingen er også en guldgrube af viden om misbrug, psykisk og somatisk sygdom hos hjemløse personer: 65 procent har et misbrug, 47 procent er ramt af en psykiatrisk lidelse, mens 31 procent har både et misbrug og en psykiatrisk lidelse. …men bliver den viden brugt? Det er nedslående læsning, når tællingen gør rede for de mange hjemløse, der ikke får hjælp af det sociale system til at komme ud af hjemløsheden: Kun 32 procent er skrevet op til en bolig. Kun 45 procent af de hjemløse, der er ramt af en psykiatrisk lidelse, får behandling – det er meget lavt taget i betragtning, at den psykiske lidelse formentlig er en væsentlig årsag til hjemløshed. Kun 22 procent har en handleplan, som sociale myndigheder bruger som grundlag for en social indsats. Indtrykket fra marken er generelt, at alt for meget social indsats er ukoordineret. Kun 28 procent har en støttekontaktperson, som ellers kan hjælpe den hjemløse til at få mere ro på tilværelsen og bygge bro til hjælpeforanstaltninger. Kommunerne har haft det fulde socialfaglige og økonomiske ansvar for indsatsen for hjemløse siden strukturreformen i 2007. Hjemløsetællingerne burde være et wake up-call til kommunerne, da antallet af hjemløse er steget i den periode, kommunerne har haft ansvaret. Samtidig er tilbud til hjemløse et af de områder, som kommunerne sparer mest på. Kommuner sparer på udsatte Fra 2010-2012 har kommunerne ifølge de kommunale regnskaber sparet 54 millioner kroner på udgifter til støttekontaktpersoner til sindslidende og hjemløse. Det er en nedgang på 24 procent. Budgettet for 2013 rummer en yderligere besparelse på 25 millioner. I samme periode sparer kommunerne 150 millioner kroner eller 25 procent på udgifterne til væresteder og aktivitetstilbud. Budgettet for 2013 ligger yderligere cirka 50 millioner kroner under regnskabet for 2012. Det er nedskæringssatser, der langt overgår det, kommunerne i gennemsnit sparer. Det kan ikke være rigtigt, at kommunerne balancerer deres budgetter på ryggen af de dårligst stillede. Særligt fordi man ved, at de ret billige indsatser med støttekontaktpersoner, væresteder og aktivitetstilbud har en god effekt på hjemløse. Regering, stat og kommuner har fælles ansvar Der ligger meget viden om, hvordan man rent faktisk kan bekæmpe hjemløshed – ifølge evalueringen af Hjemløsestrategien kan det tilmed blive dyrere at lade være med at gøre noget end omvendt. Kommunerne må udnytte den viden, og staten skal hjælpe og forlange, at kommunerne løfter ansvaret. Der ligger også problemer på regeringens bord. Vi ved, at 32 procent angiver økonomiske problemer som en væsentlig årsag til deres hjemløshed. Vi ved også, at det er meget svært for hjemløse at finde boliger, de kan betale ud af en kontanthjælp – især for unge på den meget lave ungeydelse. Dette problem, som bliver endnu større med kontanthjælpsreformen, bør regeringen tage alvorligt!      
Læs nyhed
Øvrigt
29. aug. 2013
Værsgo, regering – input til de sociale 2020-mål
Regeringen har siden sidste år varslet en række sociale 2020-mål, der skal forbedre den danske velfærd og forholdene for nogle af de dårligst stillede borgere. I en ny årsrapport kommer Rådet for Socialt Udsatte med input til målene. - Vores årsrapport viser, at der virkeligt er behov for et løft af den sociale indsats, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - For eksempel har vi fundet tal, der viser, at kommunerne fra 2010-2012 har sparet en milliard kroner på udgifterne til socialt udsatte. Samtidig bliver der især flere unge udsatte, både hjemløse, misbrugere og kontanthjælpsmodtagere. De politiske prioriteringer hænger ikke sammen med socialt udsattes behov. Derfor ser jeg frem til regeringens konkrete sociale 2020-mål og håber, at regeringen i udformningen af dem vil lade sig inspirere af forslagene i vores årsrapport. Giv socialt udsatte unge flere chancerDer bliver flere socialt udsatte unge. Unge, som kæmper med en lang række psykosociale problemer, mis-brug, hjemløshed, og som har for svært ved at drage nytte af de nuværende tilbud. Rådet mener, der blandt andet er behov for fleksible uddannelses- og beskæftigelsesforløb og lettilgængelig psykologhjælp og misbrugsbehandling på ungdomsuddannelserne. Bring sundhedsvæsenet i øjenhøjde med socialt udsatteSocialt udsatte dør 22 år før den gennemsnitlige dansker. En vigtig årsag til denne alarmerende ulighed er, at socialt udsatte ikke får en hensigtsmæssig behandling i tide. Derfor foreslår Rådet, at sundhedsvæsenet skal gøres mere tilgængeligt for socialt udsatte, fx ved at have socialsygeplejersker på alle større somatiske og psykiatriske sygehuse og ved at tilbyde gratis tandbehandling, der også tager hensyn til brugernes særli-ge behov. Halvér antallet af fattige inden 2020Efter anerkendelsen af fattigdomsgrænsen bør regeringen nu kaste sig over en ambitiøs strategi for be-kæmpelse af fattigdom. En halvering af fattigdommen i 2020 vil være et ambitiøst mål. Rådet foreslår også, at der skal ske en uafhængig overvågning af udviklingen i fattigdom, samt at man for fremtiden vurderer konsekvenserne for fattigdom af al ny lovgivning, der har relevans for udviklingen af fattigdom. Rådet for Socialt Udsattes årsrapport bliver offentliggjort torsdag den 29. august til Brugernes BaZar i Odense – et arrangement med cirka 900 deltagere, der samler socialt udsatte, politikere og andre interesse-rede til debat, musik og udveksling af synspunkter. I år kan Brugerne BaZar desuden holde 10 års jubilæum.
Læs nyhed
Øvrigt
23. aug. 2013
Flere hjemløse – det kræver handling
Antallet af hjemløse i Danmark stiger stadig. Der bliver især flere unge hjemløse. Det kan man læse i SFI’s kortlægning af hjemløshed, ’Hjemløshed i Danmark 2013’, som offentliggøres i dag, fredag den 23. august.  - Det er dybt bekymrende – især taget i betragtning, at Hjemløsestrategien til en halv milliard kroner de seneste fire år faktisk har skullet bekæmpe hjemløshed, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Politisk fokus skal fastholdes med indsats til 100 mio. Det er dog ikke Hjemløsestrategiens skyld, mener formanden. Udfordringen i forhold til at knække hjemløsekurven har været større end forudset. Strategien har imidlertid vist, at det gør en forskel at sætte aktivt ind: Stigningen i antallet af hjemløse er ikke så kraftig i de kommuner, der har været med i strategien.  - Det er helt afgørende, at det strategiske fokus fastholdes politisk, og at der følges op på kommunernes indsats. Der skal gøres en vedholdende og aktiv indsats for at forebygge og bekæmpe hjemløshed. Det koster penge, og derfor er det nødvendigt at afsætte 100 millioner kroner på finansloven til formålet. Ellers får vi heller ikke den fulde gevinst af den halve milliard, der allerede er investeret i strategien, siger Jann Sjursen, der hermed opfordrer den nye socialminister Annette Vilhelmsen (SF) til at tage det stigende antal hjemløse meget alvorligt og sætte ind med en forstærket indsats for at knække kurven. Indsatsen skal sikre, at det politiske ejerskab til kampen mod hjemløshed bliver fastholdt i de kommuner, der deltog i Hjemløsestrategien, og bredes ud til resten af landets kommuner. Desuden bliver opgaven med at bekæmpe hjemløshed specifikt blandt unge højst sandsynligt endnu større med kontanthjælpsreformen, som betyder, at de 25-29-årige også bliver omfattet af den lave ungeydelse. Opkvalificér den sociale indsats Den forstærkede indsats skal blandt andet fokusere på kvaliteten af den sociale indsats – fx på landets forsorgshjem og herberger. - Herbergerne og forsorgshjemmene er meget vigtige tilbud, for det er ofte her, hjemløse borgere kommer i kontakt med det offentlige. Den sociale indsats disse steder skal fastholdes og udvikles – så kan tilbuddene blive det første skridt ud af hjemløshed for mange mennesker, siger Jann Sjursen. SFI’s rapport peger på, at den sociale indsats når en alt for lille andel af de hjemløse. For eksempel har kun 1/3 af de hjemløse en støttekontaktperson. Det er en konto, som kommunerne for tiden sparer drastisk på. Kommunerne har altså også en stor opgave og ansvar for at forbedre forholdene for hjemløse og bekæmpe hjemløshed.   Antallet af hjemløse i Danmark 2009: 4.998 2013: 5.820 = Det svarer til en stigning på 16 procent over de fire år. Antallet af unge hjemløse (18-24 år) i Danmark 2009: 633 2013: 1.138 = Det svarer til en stigning på 80 procent over de fire år. Kilde: ’Hjemløshed i Danmark 2013 – National kortlægning’, SFI 2013   Antallet af hjemløse med en støttekontaktperson, bostøtte m.v. Hjemløse på herberger: 37 % Hjemløse gadesovere: 27 % Hjemløse, der overnatter hos familie og venner: 21 % Kilde: ’Hjemløshed i Danmark 2013 – National kortlægning’, SFI 2013 Offentlige udgifter til støttekontaktpersoner til sindslidende, hjemløse mv. 2010: 227,5 mio. kr. 2012: 173,6 mio. kr. = Det svarer til et fald på 24 procent. Kilde: Danmarks Statistik og Rådet for Socialt Udsatte, Rådets årsrapport 2013
Læs nyhed
Øvrigt
24. jun. 2013
Kom til Brugernes Bazar 29. august
Brugernes BaZar er en dag og et mødested, hvor brugere, praktikere, politikere og andre interesserede kan samles om debat, taler, musik, diverse aktiviteter, mad og samvær. Bazaren bliver ligesom de seneste år afholdt i Kongens Have i Odense. I år er datoen torsdag den 29. august, og temaet er "Ung og udsat." Læs programmet i linket nedenfor.
Læs nyhed
Sundhed
13. jun. 2013
Kom til Rådets paneldebat på Folkemødet
Rådet for Socialt Udsatte er med på Folkemøde på Bornholm fredag den 14. og lørdag den 15. juni 2013. Lørdag afholder vi en paneldebat, hvor alle er velkomne. Vi skal i debatten forsøge at finde ud af, hvordan afstanden mellem de praktiserende læger og socialt udsatte mennesker kan blive kortere. Rigtigt mange socialt udsatte borgere har nemlig ingen kontakt til deres egen læge – det viser flere undersøgelser. Dét til trods for, at gruppen har massive helbredsproblemer. Læs mere om tidspunkt, sted og paneldeltagere i vores flyer. Vi håber, at der kommer rigtigt mange til debatten - ses vi?
Læs nyhed
Øvrigt
12. jun. 2013
Lille land med behov for stor strategi
I Danmark er der store forskelle på den hjælp, som socialt udsatte borgere modtager – det afhænger helt af, hvilken kommune, man bor i. Derfor er der brug for en stor, national strategi for udvikling af indsatsen for socialt udsatte. Sådan skriver formand Jann Sjursen i et debatindlæg på Altinget.dk. Her kan du læse indlægget i dets fulde længde:   Lille land med behov for stor strategi Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Selvom Danmark er et lille land, er der store forskelle på den hjælp, som socialt udsatte borgere modtager – det afhænger helt af, hvilken kommune, man bor i. Historisk set er der ofte mange tilbud i hovedstaden og de større byer – det er jo her, der findes mange misbrugere, hjemløse og prostituerede. Det er i hvert fald den gængse opfattelse. Men faktisk er der flere indikatorer på, at flere og flere af socialt udsatte personer bevæger sig fra de større byer og ud på landet. Socialt udsatte har meget ofte flere problemer end ét – misbruget går ofte hånd i hånd med psykisk sygdom, eller den hjemløse ernærer sig ved prostitution og så videre. Derfor er indsatsen for socialt udsatte meget kompleks og højt specialiseret. En indsats, som med strukturreformen i 2007 blev kommunernes ansvar – uanset kommunens størrelse eller faglige specialkompetence. Det er en sund tanke, at socialt udsatte skal have hjælp dér, hvor alle andre også får hjælp fra. Men det skaber både et problem i forhold til, om kommunerne kan løfte den specialiserede indsats – det rejser evalueringen af kommunalreformen for eksempel nogle spørgsmålstegn ved – og til om de mange mindre enheder har de fornødne incitamenter, faglige og økonomiske ressourcer og risikovilligheden til på egen hånd at satse på nye udviklingsprojekter. Med andre ord er der brug for en stor, national strategi for udvikling af indsatsen for socialt udsatte – især taget i betragtning, at der ikke før 2017 kommer nye penge til satspuljen, der ellers har finansieret en stor del af de eksisterende projekter på området. Men hvad kunne de centrale elementer i sådan en ny udviklingsstrategi være? Det største drive finder man hos de ildsjæle, der til daglig arbejder med praktisk, socialt arbejde. Man finder dem både i den kommunale og frivillige/selvejende sektor. De forsøger hver dag at finde konkrete løsninger på, hvordan vi hjælper mennesker med komplekse, sociale problemer – og ofte FINDER de også en løsning. De løsninger skal udbredes. Men for at det kan ske, skal ildsjælenes udviklingsarbejde støttes og forankres i både offentligt regi og i civilsamfundet. Vi kan som land også lære af andres gode løsninger. For eksempel når det gælder praksisnær forskning i socialt arbejde. Det mangler vi nemlig i høj grad her i Danmark i forhold til vores nordiske nabolande. Hvorfor ikke kigge dem over skulderen og lære af deres erfaringer? Det vil være et stort skridt fremad, hvis vi får koblet en udviklingsstrategi for udsatteområdet til praksisnær forskning, så gode erfaringer bliver samlet op og gjort brugbare for andre. Endeligt er det et nationalt ansvar at finde den nødvendige finansiering af sådan en fond for socialt udsatte – tak til Knud Kristensen fra SIND for at bakke op om mit forslag. Måske skal den deles op i en udviklingsfond og en driftsfond, som han foreslår. Anne Baastrup fra SF nævner fine eksempler på, at enkelte kommuner kan udvikle et lille område. Sådanne eksempler viser, at noget findes og fungerer, men de er ikke beviset på en generel tendens – i dette tilfælde desværre. Udvikling af indsatsen til socialt udsatte er et forsømt område, hvor der skal meget mere til, før det batter. I mit sidste indlæg foreslog jeg en kommunal samfinansiering – ikke at forveksle med det moderne begreb ’samskabelse’ – det er jo kommunerne, der i form af bedre indsatser skal høste gevinsterne af udviklingsarbejdet. Samtidig vil en kommunal (med)finansiering forhåbentligt højne den kommunale ansvarlighed for og engagement i det specialiserede socialområde.    
Læs nyhed
Fattigdom
07. jun. 2013
Tre gange så mange fattige på 11 år – lav en samlet strategi mod fattigdom!
Antallet af langvarigt fattige danskere er tredoblet på bare 11 år – det betyder, at der i dag lever 42.000 langvarigt fattige i Danmark. De største grupper er ledige på kontanthjælp og selvstændige. Det kan man læse i den netop offentliggjorte rapport fra regeringens ekspertudvalg om fattigdom. Det skriger på behovet for, at regering og Folketing tager konkrete og markante skridt til at bekæmpe den voksende fattigdom i Danmark. - Rådet for Socialt Udsatte mener, at regeringen bør udarbejde en strategi til bekæmpelse af fattigdom, som indeholder ambitiøse mål og konkrete initiativer, siger Rådets formand Jann Sjursen, der har siddet med i regeringens ekspertudvalg. Et element i dén strategi bør være den fattigdomsgrænse, som ekspertudvalget på et sagligt grundlag anbefaler i deres rapport, og som socialministeren til Rådets glæde idag meddelte, at hun anerkender og vil indføre: - Det er et vigtigt skridt, at regeringen anerkender grænsen. Når vi har dén at vurdere og måle fattigdom i Danmark ud fra, er der langt større chancer for at få en konstruktiv debat om, hvad der så skal og kan gøres for at bekæmpe fattigdom, siger Jann Sjursen. - En fattigdomsgrænse kan også blive et godt instrument til at vurdere konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, som udbreder den sidste fattigdomsydelse i kontanthjælpssystemet – ungeydelsen – til også at gælde de 25-29-årige. Hvis ikke reformen får de unge væk fra kontanthjælp, så vil konsekvenserne unægtelig være flere fattige danskere. Han mener samtidig, at den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom, som ekspertudvalget anbefaler, og som socialministeren også har lovet vil komme til næste år, skal laves af en uafhængig instans og ikke af regeringen. - Til gengæld skal regeringen forpligte sig til at reagere på afrapporteringen, og i den proces skal den inddrage og høre civilsamfundet, siger Jann Sjursen. Rådet for Socialt Udsatte håber også, at regeringen fremover vil undersøge, hvordan og hvor meget relevante lovforslag virker på fattigdom på samme måde, som lovforslag undersøges for effekter på ligestilling og miljø.   Fattigdomsgrænsen:Ekspertudvalget anbefaler i dets nye rapport, at man definerer en person som fattig, hvis personen tre år i træk lever for under 103.200 kroner om året efter skat (for enlige.) Det svarer til 50 procent af danskernes medianindkomst. (Dog fraregner man studerende og personer med formue på over 100.000 kroner.)
Læs nyhed
Øvrigt
06. jun. 2013
Udvikling af sociale indsatser ligger på nationale skuldre
Hvis der ikke bliver kompenseret for de midler, som ikke bliver tilført satspuljen, vil udviklingen af nye tilbud til socialt udsatte gå i stå og igangværende projekter dø ud. Sådan skriver Rådets formand Jann Sjursen i et debatindlæg på Altinget.dk. Her kan du læse indlægget i dets fulde længde:   Udvikling af sociale indsatser ligger på nationale skuldre Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte I debatten om satspuljen hører man ofte ordet ’puljetyranni’ fra især kommuner og organisationer. Ordet dækker over deres beklagelser over, at staten med puljepenge bestemmer, hvilke udviklingsprojekter og sociale indsatser, kommunerne og organisationerne skal lave. Rigtigt tyranni er det dog ikke – kommunerne og organisationerne kan jo lade være med at søge pengene. Men det kommer der  ikke noget godt ud af i forhold socialt udsatte. Imidlertid er ordene ’nationalt ansvar’ nogle, man IKKE hører så ofte i debatten. Dét til trods for, at det altså ER et nationalt anliggende at styre og sætte gang i den faglige udvikling af specialiserede, sociale indsatser. Det er ikke i orden bare at overlade ansvaret til de 98 kommuner. Det nationale ansvar gælder helt indlysende for indsatserne i kommunerne, men også i den frivillige, sociale sektor, som er en vigtig aktør på udsatteområdet. Mange kommuner tager ansvaret på deres skuldre. Og sociale indsatser, der i dag er lovgivning og landsdækkende socialpolitik, er startet som projekter og tiltag i enkelte kommuner. Det er fint og må gerne fortsætte – nye ideer kommer jo næsten altid fra de mennesker, der til daglig har fingene i virkelighedens bolledej. Men det er ofte centrale, nationale initiativer, der gør det muligt at udbrede de nye ideer til hele landet, så Danmark ikke kun hænger sammen på grund af infrastrukturen, men også på grund af den sociale struktur. Satspuljen er den pulje, der finansierer langt størstedelen af nye initiativer og udvikling på udsatteområdet - der er desværre ikke mange andre finansieringskilder.  ’Fælles Ansvar’-programmerne i 00’erne og Hjemløsestrategien er eksempler på store udviklingsprogrammer finansieret af satspuljen, som har sat gang i mange rigtigt gode aktiviteter rundt om i landet. Finansministeren meldte fornylig ud, at der med al sandsynlighed ikke bliver overført nye midler til satspuljen før 2017. Det er katastrofalt. Hvis der ikke bliver kompenseret for det på andre måder, bliver udviklingen af nye tilbud til socialt udsatte borgere sat i stå. Samtidig vil igangværende, gode satspulje-projekter dø ud, når deres løbeperiode udløber, fordi der ikke er penge til at fortsætte. Kan man alligevel sikre midler til både udvikling og udbredelse af nye indsatser for socialt udsatte i denne periode? Det er muligt. Måske ville det være en god ide, hvis kommunerne selv finansierede en udviklingspulje til udvikling af indsatserne – hvis man for eksempel tager 0,3 procent af de kommunale serviceudgifter, vil dét beløb stort set svare til en satspuljeoverførsel. Ellers må det være finansloven, der holder for, sådan som Rådet for Socialt Udsatte har foreslået. Man kan også lede efter helt nye kilder. Den ekstra beskatning af Nordsøolien på 27,5 milliarder røg i Togfonden, så de er placeret. Men de kreative embedsmænd i Finansministeriet har sikkert andre kilder i kikkerten, og så kunne det være, at politikerne skulle placere nogen af dem i en ’Fond for Socialt Udsatte.’ Der er brug for sådan en investeringsfond. Så ville man også komme ud over satspuljekonstruktionen, hvor det bl.a. er de dårligst stillede borgere, der selv lægger penge i puljen.
Læs nyhed
Øvrigt
04. jun. 2013
Opret lokale udsatteråd og afstemning på væresteder
Demokratisk ulighed må ikke vokse:Opret lokale udsatteråd og afstemning på væresteder - Det er skidt for vores demokrati, at så få socialt udsatte borgere deltager i de kommunale valghandlinger. Kommunerne har et stort ansvar for indsatsen over for udsatte i vores samfund, og det er vigtigt, at udsatte personer ved at stemme også føler, at de kan være med til at gøre en forskel. Det siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i anledningen af Grundlovsdag, folkestyrets festdag. Han henviser til, at en undersøgelse af kommunalvalget i 2009 viste, at ledige havde en markant lavere stemmedeltagelse end befolkningen som helhed. Blandt kontanthjælpsmodtagerne, der tæller mange socialt udsatte, var stemmeprocenten kun 32 procent. Jann Sjursen har nogle konkrete forslag til, hvordan man kan mindske den demokratiske ulighed:- Vi bør i det hele taget gøre mere for at inddrage udsatte borgere i vores demokrati. Ellers vil den demokratiske ulighed i vores samfund bare vokse. Konkret vil Rådet for Socialt Udsatte opfordre kommunerne til at oprette afstemningssteder på blandt andet væresteder for på den måde at øge stemmeprocenten blandt socialt udsatte. Samtidig opfordrer vi regering og Folketing til at gøre det lovpligtigt for kommunerne at oprette udsatteråd. Der skal ikke kun gøres en ekstra indsats for at få udsatte til at stemme på valgdagen, men også for, at udsattes stemmer bliver hørt i hverdagen – for eksempel når der skal besluttes konkrete indsatser i forhold til hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom. Baggrund: I en undersøgelse foretaget af Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen på Institut for Statskundskab, 2010, belyses valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 blandt næsten 2,4 millioner vælgere i 44 af landets 98 kommuner. Undersøgelsen viser, at grupper uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet generelt har en lavere valgdeltagelse end befolkningen som helhed. For eksempel stemmer 51 procent af de arbejdsløse, hvilket er omkring 14 procentpoint lavere end befolkningen som helhed. Men arbejdsløse stemmer samtidig betydelig mere end eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, der typisk er mere marginaliserede fra arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagernes valgdeltagelse i 2009 var på kun 32 procent, hvilket gør dem til en gruppe, der markant skiller sig ud fra de andre grupper med en meget lav valgdeltagelse.
Læs nyhed
Unge
30. maj 2013
Konference: Udsatte unge var til debat
(OBS: Nederst i denne artikel kan du finde billeder og slides fra konferencen.)   Hundredvis af hænder bladrede Rådets nye publikation om udsatte unge igennem, da Rådet mandag den 27. maj havde inviteret til konference om netop udsatte unge. Over 200 personer havde meldt sig til og mødte op i DGI-byen i København, hvor dagen blev skudt i gang af Rådets formand Jann Sjursen og socialminister Karen Hækkerup. Så fulgte tre oplæg, hvorefter der blev sat punktum for dagen med en livlig paneldebat. Udsatte unge får ikke den nødvendige hjælp”De unge bliver ikke set. De bliver ikke hørt. Og den kommunale sagsbehandling tager modet fra dem.” Med de ord indledte Rådets formand, Jann Sjursen, konferencen. Han opridsede de frustrationer, som udsatte unge oplever i deres møde med det offentlige system, og som 30 unge har fortalt om til Rådet. Fortællingerne er blevet til publikationen ”Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemer.” Herefter præsenterede Jann Sjursen fem anbefalinger til, hvordan man kan hjælpe de unge. Anbefalingerne handler om mentorer, fleksibelt uddannelses- og jobmarked, lettilgængelig psykologhjælp og misbrugsbehandling, billige boliger og mere samarbejde med frivillige. Herefter tog socialminister Karen Hækkerup ordet. Hun fortalte om regeringens indsatser for udsatte unge og nævnte blandt andet kontanthjælps- og førtidspensionsreformerne som eksempler herpå. ”Vores reformer siger, at alle har noget at bidrage med,” fortalte ministeren. Oplæg om udfordringer og støtte for ungeDen måde, ungdomslivet er på i dag, medfører mere marginalisering af udsatte unge end tidligere. Det fortalte Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, i sit oplæg. ”Målrettethed er blevet normen i dag. Tidligere var der mere åbenhed over for, at unge skulle prøve forskelige ting af,” sagde hun og fortalte også, at uddannelse og arbejde er blevet den eneste vej til samfundsmæssig integration. Og netop udfordringer i uddannelsessystemet blev herefter uddybet af Lars Kunov, direktør for foreningen De Danske Erhvervsskoler. Han fortalte, hvordan erhvervsskolerne ofte bliver en opbevaringsplads fremfor uddannelse for udsatte unge, fordi de mangler motivation til at gennemføre – eksempelvis fordi de færreste ikke engang har udsigt til at kunne få en praktikplads efter grundforløbet. Derfor gennemgår nogle unge helt op til 10 forskellige grundforløb. Lars Kunov kaldte det ’uddannelsesrejse uden guide: ”Man smider de unge ud i faldskærm over Afrika uden kort eller GPS. Og dem, der så ikke kan ringe hjem til familien og få råd, er på bar bund.” Hvis de unge mangler et netværk til at guide, kan de få vejledning hos en mentor. Det fortalte den sidste oplægsholder, Rikkeline Facius, som selv er mentor. Hun fortalte om mentorernes meget forskellige opgaver som for eksempel få den unge i misbrugsbehandling eller udredt for en psykisk lidelse, hjælpe med at betale regninger eller navigere i de offentlige regler og kontorer. I dag måler man mentorernes virkning på, om den unge kommer i job. Rikkeline foreslog, at man også kunne måle på nedsat misbrug, flere aktive dage, etablering af netværk eller mindre selvmordstruet. Lyst til debatMaibrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening styrede ordet mellem publikum og de fem deltagere, der efter frokosten havde sat sig til rette i panelet: Dalín Waldo, repræsentant for de unge, Joan Münch, programchef i Frelsens Hær, Orla Hav, formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og medlem af Folketingets Socialudvalg, Annie Arnoldsen Petersen, formand for Beskæftigelsesudvalget i Rødovre Kommune og Anny Winther, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg. Publikum var spørgelystent og diskuterede hjemløshed, billige boliger, forældrenes rolle, lettilgængelig psykologhjælp på uddannelser og blokstilskud versus satspulje. Den livlige debat og det meget brede felt af forskellige konferencedeltagere bekræfter Rådet i, at udsatte unges vilkår er et vigtigt emne, som der heldigvis også er engagement og lyst til at forbedre, men som der fortsat mangler ideer og forslag til at gøre det bedre. Rådet vil arbejde videre med temaet. Tak for en god dag.
Læs nyhed
Unge
27. maj 2013
Udsatte unge får ikke den hjælp, de har brug for
”Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet.” Sådan siger en af de 30 unge, som Rådet for Socialt Udsatte har talt med under arbejdet med en publikation, som har fået navn efter dette citat. Publikationen viderebringer de unges fortælling om, hvorfor den offentlige indsats ikke har virket. Historien bag statistikkernes tørre tal – de statistikker, der fortæller, at der bliver flere unge på kontanthjælp, flere unge hjemløse og flere unge med misbrug. Det er unge med et stort behov for hjælp fra det offentlige – fx kontanthjælp, job- og uddannelsesvejledning, misbrugs- eller psykiatrisk behandling. Men de unge oplever hverken at få den hjælp, de har brug for, eller hjælp til at navigere i og mellem det offentlige systems paragraffer, kontorer og skiftende sagsbehandlere. De føler sig overset og overhørt. Og det er ikke i orden, siger Rådets formand, Jann Sjursen: - Alle mennesker vil behandles og ses som mennesker – ikke som en diagnose, et problem eller en udgift. Det sker alligevel alt for ofte. Vi hjælper først og fremmest de unge ved at lytte til deres egne drømme og ressourcer. Vi ønsker alle sammen at blive inddraget i og få indflydelse på de løsninger, der skal forbedre vores liv. Konference skal finde løsninger De unges fortællinger sætter ord på en række problemer, som savner løsninger. Derfor holder Rådet for Socialt Udsatte idag, mandag den 27. maj, konference om udsatte unge i DGI-byen i København. Unge i målgruppen, fagfolk og politikere bringes sammen med det formål at finde løsninger på de unges problemer. Rådet anbefaler bl.a., at mentorer skal opkvalificeres og tildeles en rolle som brugerens ’mand’, der kan vejlede den unge i at få den rette hjælp. Yderligere oplysninger Kontakt formand Jann Sjursen, mobil 30 26 49 01 eller politisk konsulent Karina Find, mobil 41 85 11 03
Læs nyhed
1 ... 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 ... 28