LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Fattigdom
21. maj 2014
Afskaffelse af fattigdomsydelserne har givet færre fattige
I dag blev regeringens første fattigdomsredegørelse offentliggjort. Redegørelsen viser, at antallet af fattige i Danmark er faldet med 3.000 personer siden 2010, så det i 2012 udgør ca. 39.200: ”Det er et glædeligt fald. Økonomi- og Indenrigsministeriets analyser viser, at faldet først og fremmest skyldes afskaffelsen af fattigdomsydelserne fra 1. januar 2012. Det bør også være en advarsel til alle om, at en genindførelse af fattigdomsydelserne vil betyde flere fattige. Fattigdom skubber mennesker væk fra fællesskabet og gør mennesker modløse,” siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Paradoksalt nok har regeringen med kontanthjælpsreformen med den ekstremt lave uddannelseshjælp, der gælder mange unge kontanthjælpsmodtagere op til 30 år, indført en ny fattigdomsydelse. ”Analyserne bør også få regeringen til at genoverveje kontanthjælpsreformen, så den sikrer sig, at uddannelseshjælpen til unge ikke bare bliver en ny fattigdomsydelse,” siger Jann Sjursen. Rådet har allerede set flere eksempler på unge, der på grund af uddannelseshjælpen lever i reel fattigdom. Gør det til et 2020-mål at halvere fattigdommen På trods af faldet i antallet af fattige, så er der fortsat næsten 2,5 gange flere fattige i 2012 i forhold til 1999. Den underliggende trend i udviklingen af antallet af fattige er stigende. Der er fortsat en stor opgave med at bekæmpe fattigdom. "Øget fattigdom giver et mere splittet samfund og flere socialt udsatte mennesker. Bekæmpelse af fattigdom bør være meget højt prioriteret af en hvilken som helst regering. Det kræver en bevidst og ambitiøs politik. Regeringen bør med det samme gøre det til et 2020-mål, at fattigdommen i Danmark skal være halveret i år 2020”, siger Jann Sjursen. Her kan du læse regeringens fattigdomsredegørelse.
Læs nyhed
Hjemløshed
13. maj 2014
Hjemløse kan ikke flytte i bolig på grund af krav om betaling af depositum
HUS FORBI kan i denne måned fortælle om, hvordan en kommune har givet afslag på hjælp til en hjemløs borger, som har fået en bolig, men skal betale 3.000 kr. i depositum for fremtidigt forbrug af el - penge, han ikke har. Det kan betyde, at den hjemløse ikke kan flytte ind i boligen alligevel. Kommunens begrundelse for afslaget om hjælp til at betale udgiften til el-selskabet er, at loven om støtte til enkeltydelser ikke giver mulighed for at dække fremtidige udgifter.   "Det er helt tosset" siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, og Rådet har derfor sendt et brev til socialminister Manu Sareen. Rådet opfordrer ministeren til at finde en løsning på problemet snarest muligt, så hjemløse ikke forhindres i at flytte i egen bolig pga. krav til betaling af depositum for levering af lys, vand, varme eller andre helt basale nødvendigheder.  
Læs nyhed
Øvrigt
13. maj 2014
Ny kortlægning er i gang: Har du været udsat for en hadforbrydelse?
En ny national kortlægning skal give viden om omfanget af hadforbrydelser, hvem ofrene er, hvem der står bag, og hvad motiverne er. En hadforbrydelse er vold, trusler eller andre typer af forbrydelser, som man bliver udsat for, på grund af den man er, eller fordi man udtrykker det, man tror på. Det kan være fordi, man har en anden hudfarve, fordi man er hjemløs eller på anden måde skiller sig ud. Ikke alle anmelder hadforbrydelser – men det vigtigt at rapportere hændelserne, så man kan gøre noget ved dem. 10-15 minutters spørgeskema Har du været udsat for en hadforbrydelse? Så vil Rådet for Socialt Udsatte opfordre dig til at udfylde spørgeskemaet, som du finder på linket nedenfor. Dine svar kan være med til at give myndighederne vigtig viden på området og bidrage til at styrke den forebyggende indsats. Deltagelse i undersøgelsen vil være 100 % anonymt. Undersøgelsen gennemføres af COWI A/S for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Læs nyhed
Øvrigt
13. maj 2014
Nye satspuljepenge falder på et knastørt sted
Rådet for Socialt Udsatte tager positivt imod regeringens nyhed om, at den vil tilføre satspuljen flere penge – dels 1,6 milliarder, som regeringen har gravet frem fra ubrugte midler fra ophørte satspuljeprojekter, dels 0,3 nye milliarder, som fremover årligt vil blive lagt oven i puljen. - Rådet blev meget bekymret, da finansministeren sidste år meddelte, at satspuljen ikke ville få tilført nye midler før 2017. Puljen er i forvejen historisk lav. Derfor falder det på et knastørt sted, at puljen nu får tilført flere penge, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - De 1,6 milliarder er mange penge og kan være med til at lukke akutte huller i indsatsen for en kortere periode, men det mest positive er dog de 0,3 milliarder nye tilførte penge. De bliver rent faktisk fyldt ovenpå, og det er der hårdt brug for, siger Jann Sjursen. Formanden understreger derudover det positive i, at regeringen også nedsætter en taskforce, der skal forsøge at sikre et sikkert system i forhold til satspuljeordningerne – så der for fremtiden ikke forsvinder flere milliarder ud i den blå luft, der ellers kunne være gået til udsatte borgere. Husk den daglige drift Satspuljen finansierer projekter og nye tiltag for landets mest udsatte borgere. Men Jann Sjursen opfordrer kraftigt politikerne til ikke at glemme de vigtige faste, daglige indsatser: - Det helt afgørende i forhold til at forbedre tilværelsen for landets udsatte borgere er den daglige drift af permanente indsatser og ikke mindst virkningen af de mange reformer. Dét mangler i lige så høj grad ressourcer.
Læs nyhed
Udsatte grønlændere
07. maj 2014
Rådet sender Manu Sareen anbefalinger til bedre indsatser for udsatte grønlændere
Rådet for Socialt Udsatte sender nu en række anbefalinger til socialminister Manu Sareen om, hvordan tilflyttende grønlændere bedre kan hjælpes, så de ikke ender i en udsat tilværelse i Danmark – det sker nemlig alt for ofte nu. - Når det med hjemløsetællingen i 2013 blev tydeliggjort, at kun 2 procent af de grønlandske hjemløse i Danmark er i behandling for deres misbrug eller psykiske sygdom, er det en tydelig illustration af en målgruppe, der har behov, som ikke tilnærmelsesvist bliver imødekommet, siger Rådets formand Jann Sjursen om en af baggrundene for, at Rådet har set det nødvendigt at komme med konkrete anbefalinger. En af de primære anbefalinger er, at den sociale lovgivning bør forpligte kommunerne til at tilbyde tilflyttende grønlændere en velkomstpakke, der på en kulturelt og sprogligt afpasset måde oplyser om forsørgelse, bolig, jobsøgningshjælp, uddannelsesmuligheder, sociale tilbud, danskundervisning og tolkebistand. - Mange tror, at Danmark og Grønland er det samme. Men der er en verden til forskel på kulturen og den måde, samfundet og hjælpesystemer er indrettet på i de to lande. Den forskel har grønlændere behov for at få oplyst, når de ankommer til Danmark. Alt andet er et svigt i forhold til Danmarks forpligtelse over for borgerne i rigsfællesskabet, siger Jann Sjursen. Andre af Rådets anbefalinger til socialministeren er: et pensionat til ankommende grønlændere, der imødekommer deres behov, og hvor der ydes råd ogvejledning kulturelt tilpassede tilbud som fx psykologhjælp eller misbrugsbehandling, der tager højde forgrønlænderes kulturelle baggrund samarbejde med Grønland om udvikling af faglig kapacitet i sociale tilbud i både Grønland og Danmark kontinuerlig prioritering af indsatsen for udsatte grønlændere i Danmark
Læs nyhed
Sindslidende
30. apr. 2014
Fire gange så mange psykisk syge dømmes til en foranstaltning for vold og trusler mod ansatte
En ny rapport fra Rådets for Socialt Udsatte dokumenterer, at der er sket en markant stigning i antallet af de såkaldte foranstaltningsdomme til psykisk syge - særligt som følge af vold og trusler mod offentligt ansatte, hvor der ses en firedobling af antallet af domme siden år 2000. - En så stor stigning i domme på et hvilket som helst andet område ville medføre et politisk ramaskrig, og jeg mener, at de her nye tal må vække politikernes bevågenhed. Der er behov for meget mere viden om årsagerne til den store stigning – både for de psykisk syges skyld og for medarbejdernes skyld siger Rådet for Socialt Udsatte formand, Jann Sjursen. Rapporten, som offentliggøres i dag, viser, at hovedparten af episoderne, som fører til en dom for vold mod offentlig ansat, finder sted indenfor psykiatriens egne vægge. Mange af episoderne finder sted på selve indlæggelsesdagen. - Det er et meget vigtigt resultat, at vi nu sort på hvidt kan dokumentere, at det stigende antal foranstaltningsdomme i høj grad skyldes episoder indenfor psykiatrien selv. Tallene giver endnu et vink med en vognstang til politikerne om, at psykiatrien er presset på både ressourcer og metoder. Regeringen er på vej med en handlingsplan på området, og i den forbindelse vil Rådet opfordre regeringen til at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor vi ser det eksplosive antal retspsykiatriske patienter. Rapporten ”Udviklingen i domme til foranstaltning” er udført af Justitsministeriets Forskningskontor for Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelsen er baseret på registerdata. Læs rapporten herunder.
Læs nyhed
Misbrug
28. apr. 2014
Det skader aldrig at lytte til brugeren
I det seneste nummer af magasinet Socialpædagogen har formand Jann Sjursen denne klumme i: Det skader aldrig at lytte til brugeren Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Stakkels den stofmisbruger, som ender i hænderne på Tony. Tony er behandler på en ambulant behandlingsinstitution for stofmisbrugere. En del af stedets brugere ønsker en stoffri behandling. Men den får de sjældent – Tony mener nemlig, at han har luret, hvorfor brugerne ønsker sådan: - Brugerne er jo blevet vænnet til, gennem mange års brug af behandlingssystemerne, at det, man skal sige, når man går ind ad døren, er: ”Jeg vil være stoffri.” I ugevis kan de holde sådan et spil kørende. Og det bruger vi en del tid på, specielt med nye brugere, at lære dem, at det imponerer os altså ikke. Sådan fortæller Tony i undersøgelsen ’Skadesreduktion i praksis’ fra SFI fra 2009. Trods ønsker fra brugerne mener han, at han ved bedre, og brugeren får aldrig en reel chance for at trænge igennem Tonys bedrevidenhed. Stoffri behandling er en meget dyr indsats, fordi den oftest sker på et døgnbehandlingstilbud i modsætning til skadesreducerende substitutionsbehandling, som er et ambulant og meget billigere tilbud, alt for tit bare med udlevering af substitutionsmedicin og ad hoc-samtaler. Når man ser det skrumpende antal borgere, der disse år får tilbudt stoffri døgnbehandling, er den umiddelbare forklaring ofte, at det skyldes kommunernes behov for at spare. Men kunne det (også) hænge sammen med for mange ’Tony’er’? Undersøgelsen fra SFI er vigtig, fordi den peger på ømme punkter, hvor bruger og behandler har vidt forskellige opfattelser af, hvad der er godt og skidt, og hvad brugerne ønsker, kan og vil. Vi ved ikke præcist, hvor udbredt denne problematik er, men lignende undersøgelser (bl.a. fra Center for Rusmiddelforskning) bekræfter, at det eksisterer – og i for høj grad. Heldigvis er der også masser af gode eksempler – dém skal vi kopiere, mens de grelle eksempler skal bruges til at undgå lignende gentagelser. Det er naturligvis lederne på de individuelle sociale tilbud, der er ansvarlige for, at personalet har en ordentlig og respektfuld relation til brugerne og lytter til det, de siger. Og det er politikernes opgave at udstikke de overordnede værdier og mål for den sociale indsats og afsætte de nødvendige ressourcer. Men mens vi råber politikere og ledere op, kan I, der praktisk udfører opgaver med social behandling af borgere – hvad end de kæmper med misbrug eller andet – overveje: Findes Tony stadig? Tony slutter sin fortælling om sin ”håndtering” af brugere, der bliver ved med at ønske stoffrihed sådan: - Okay, hvis du vil være stoffri, fint, så gå lige ud og snak med sygeplejersken om, hvor meget mindre metadon, du vil have…   Spørgsmål: 1)      Findes ’Tony’ på din arbejdsplads? 2)      I tilfælde af 1) - Hvad kan du/I gøre for, at ’Tony’ sjældent eller aldrig dukker op i relationen til brugeren?  
Læs nyhed
Sindslidende
11. apr. 2014
Debat: Afmagtspsykiatri
Den 11. april 2014 havde Rådets formand Jann Sjursen denne kommentar i Politiken: Retspsykiatri Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte 30. marts skrev et trekløver fra Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA, at ”andelen af patienter, som får en dom for vold eller trusler mod ansatte, (er) ikke steget siden 2000.” Men Danmarks Statistiks tal viser, at antallet af foranstaltningsdomme for vold mod offentligt ansatte steg fra 55 i 2000 til 211 i 2012 – en firedobling mod en tredobling af retspsykiatriske patienter. Rådet for Socialt Udsatte får p.t. undersøgt, i hvor stort omfang foranstaltningsdomme vedrører psykiatriske patienter. Penge indgår i løsningen, men afgørende er et opgør med afmagtspsykiatrien og den kultur af tvang, der hersker - af hensyn til både sindslidende og ansatte.
Læs nyhed
Fattigdom
04. apr. 2014
Rådets nye rapport: Forslag til, hvordan man bekæmper fattigdom
Et loft på nedsættelsen af kontanthjælp og skattetræk på små indtægter tjent ved siden af kontanthjælpen, bedre mulighed for eftergivelse af gæld og en bedre boligstøtte – det er blot tre af de forslag til, hvordan man kan bekæmpe fattigdom, som Rådet for Socialt Udsatte fremhæver fra en ny rapport om fattigdomsbekæmpelse, som CASA (Center for alternativ samfundsanalyse) har lavet for Rådet. Efter at regeringen i 2013 vedtog en fattigdomsgrænse, vil det logiske næste skridt være at lave en strategi til bekæmpelse af fattigdom – noget, som Rådet i lang tid har efterspurgt. Den danske debat om fattigdom er fastlåst, og der kommer få nye ting på bordet. Rådet bad derfor CASA om at kigge på de lande, vi normalt sammenligner os med, og undersøge, om der er nye ideer at hente dér. Herunder kan du læse: 1) Et samlet overblik over forslagene fra andre lande. 2) Et mere detaljeret overblik med en mere uddybende gennemgang af forslagene fra hvert enkelt land.
Læs nyhed
Fattigdom
18. mar. 2014
Når forargelse driver socialpolitikken
Man kan ikke - som Politiken gjorde forleden dag - bare sammenligne en almindelig løn med den samlede ydelse, en kontanthjælpsmodtager får. Sådan skriver Rådets formand Jann Sjursen i et debatindlæg, som er i Politiken i dag. Herunder kan du læse hele indlægget:   Når forargelse driver socialpolitikken Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Social Udsatte Politikens forsideoverskrift fra 11. marts, ”Hver femte ledig får over 200.000 kroner”, forarger. For det første er indholdet i artiklen misvisende – mange kontanthjælpsmodtagere er ikke ledige, de er syge, i behandling, er eller burde være i rehabilitering, uddannelse eller oplæring. For det andet giver artiklen medløb til en forargelse, der allerede eksisterer hos mange danskere, og som kun har én udgang: At kontanthjælpen bliver beskåret for mennesker, der er syge, i behandling eller uden chance for kunne arbejde. Tallene er økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers svar til et spørgsmål fra Folketingets Finansudvalg. Politiken hopper på den limpind, som spørgerne i udvalget har sat op, nemlig hvor man sammenligner en almindelig løn med et beløb, som ganske rigtigt består af kontanthjælp, men også består af ydelser til børn, fripladser og lignende – ydelser, som alle børnefamilier i tilsvarende situation med lav indkomst kan få. Det kan være indkomst fra SU, løn, selvstændig virksomhed og andet. Formålet med ydelserne er, at børnefamilier kan hjælpe deres børn godt i vej, selv om de har lav indkomst. Sammenregningen fører til, at for eksempel en enlig kontanthjælpsmodtager med tilstrækkeligt mange børn og høj husleje ”tjener” over 250.000 kroner. Men hvis man laver det samme regnestykke for en enlig lønmodtager i lavtlønsområdet med ét barn, så har AE-Rådet så glimrende vist, at vedkommende tjener mere end 350.000 kroner brutto. Skal vi forarges over dét? Nej, selvfølgelig ikke. Man kan ikke bare omregne børnefamilieydelse, børnetilskud og lignende til bruttoløn. Man får ikke løn for at få børn. Man kan kun frygte, hvor størrelsen af kontanthjælpen ender, hvis forargelsen bag Politikens forsideoverskrift driver værket. Hvor er derimod forargelsen over, at kontanthjælpssystemet er ved at blive afviklet som værn mod fattigdom for de dårligst stillede i Danmark? I forvejen er der huller i systemet: Det har på papiret hjulpet med at afskaffe fattigdomsydelser, men mange lider i realiteten alvorlige afsavn, hvis de er på en almindelig kontanthjælp – 14 procent af kontanthjælpsmodtagerne har af og til ikke råd til at spise tre måltider om dagen, 12 procent har undladt at købe medicin, og 27 procent undlader at besøge familie og venner, der bor mere end 20 kilometer væk. Og med regeringens indførelse af den nye fattigdomsydelse, uddannelseshjælpen, er der stor risiko for mange flere fattige og hjemløse danskere blandt unge - unge der opgiver fodfæstet i livet, fordi de bare bliver sat på den lave ydelse uden, at kommunerne sætter andre fremadrettede, hjælpende tiltag i gang.  Indignation kan være og er ofte en god drivkraft i politik, men vi må passe på, at forargelsen ikke bliver en undskyldning for at opgive solidariteten med de dårligst stillede i samfundet.
Læs nyhed
Øvrigt
07. mar. 2014
Lukkede puljer
Vent med at træffe hurtige beslutninger om, hvordan ansøgninger til puljer i ministerierne skal foregå - for ingen af de hidtidige måder har fungeret optimalt. Sådan skriver formand Jann Sjursen i et debatindlæg i dag i Kristeligt Dagblad. Læs hele indlægget herunder.   Lukkede puljer Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Umiddelbart synes svaret på lukkede puljer i Socialministeriet at være enkelt – gør dem til åbne ansøgningspuljer! Senest har Frivilligrådets formand Vibe Klarup Voetmann i debatten fremført, at de frivillige organisationer bruger ekstra tid og ressourcer på lobbyarbejde for at finde ud af, hvilke puljer, der eksisterer, og hvordan organisationerne kan få en del af kagen. Der er derfor – fra mange flere kritikere end bare Frivilligrådet – ønsker om at ændre procedurerne. Men kaster man et blik tilbage i tiden, tyder det snarere på, at der er brug for at viske tavlen ren i forhold til ansøgningsformerne. For problemet med tidskrævende ansøgningsprocedurer er langtfra ny. I slut-90’erne og start-00’erne var det helt almindeligt, at organisationer og lobbyister gik folketingsmedlemmer på dørene eller hev fat i dem på Christiansborgs gange for at gøre opmærksom på dem selv og deres projekter. Det førte også til kritik for mangel på åbenhed og lige behandling af potentielle ansøgere. Desuden tog det for meget af organisationernes og folketingsmedlemmernes egen tid, og ringmapperne med ansøgninger fyldte for meget på deres hylder. I stedet blev de åbne puljer skabt. Alle kunne søge, og rugbrødsarbejdet lå hos embedsmændene. Det har blot skabt et nyt problem for organisationerne. For når der er åbent for alle, som er det mest almindelige, er der tilsvarende mange organisationer, der bruger time-, dage- og ugevis på at udforme ansøgninger, hvoraf langt de fleste er spildt arbejde, fordi kun en brøkdel får del i puljepengene i sidste ende. Tilmed er der fortsat lukkede puljer, som organisationers lobbyister må bruge tid på at finde gennem et detektivarbejde. Hvor er puljerne? De er få og stadig færre! Der er altså ingen af de hidtidige procedurer, der har fungeret optimalt og uden, at en eller flere parter følte, de brugte for meget tid på det. Så frem for at kaste sig ud i hurtige beslutninger eller vælge en løsning, der er en kopi af tidligere tiders procedurer, er der nok nærmere behov for at sætte uret på timeout, samle politikere og organisationer og sammen finde den proces, der giver mest mening – og koster mindst tid.
Læs nyhed
Udsatte grønlændere
07. mar. 2014
Konference med bud på bedre indsatser for udsatte grønlændere
”Der skal udarbejdes en integrationspakke. De Grønlandske Huse skal stå for integrationen af alle grønlændere og henvise til den relevante myndighed.” ”Mulighed for gratis terapi og psykologhjælp – udsatte grønlændere i Danmark har mange psykiske problematikker.” Det var nogle af de forslag til forbedringer af indsatser for udsatte grønlændere, som deltagerne havde skrevet og hængt op på gule, grønne, røde og blå lapper. Og det var netop formålet med den konference, som Rådet for Socialt Udsatte havde inviteret til onsdag den 5. marts i Fællessalen på Christiansborg. De 150 deltagere, der både talte politikere, praktikere og forskere, var interesserede, engagerede og indignerede, og en summen af snak og meningsudvekslinger fyldte fra morgenstunden salen og fortsatte dagen ud. Indsatser skal vare ved og bredes ud Rådets formand Jann Sjursen var den første til at indtage Fællessalens talerpodie. Han bød velkommen med opfordringen om, at projekterne i de indsatser, der bliver en del af regeringens nye grønlænderstrategi, ikke stopper, når strategien stopper. Det så man nemlig ske med den såkaldte Hvidbog i midten af 00'erne. Herefter gav Jann Sjursen ordet til Finn Sørensen, MF (EL) og medlem af Folketingets Social- og Grønlandsudvalg. Han understregede vigtigheden af, at de erfaringer, man får med grønlænderstrategien, hurtigst muligt bliver bredt ud til alle landets kommuner – lige nu er kun fem kommuner med i strategien. Dansk og grønlandsk socialminister enig i behov for bedre indsatser Den grønlandske socialminister Martha Lund Olsen, minister for Familie og Justitsvæsen i Grønland, havde taget turen helt fra Grønland. Hun lagde ud med at efterlyse integrationshjælp til grønlændere, der kommer til Danmark. Derudover fortalte hun om de ting, man gør i Grønland for at forebygge socialt udsathed. Da den danske socialminister Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, tog over fra sin grønlandske kollega, startede han ud med at vedkende sig, at der i mange år ikke er blevet gjort nok for at hjælpe udsatte grønlændere i Danmark. Han ville gerne være med til at sørge for, at erfaringerne fra grønlænderstrategien i 2016 bliver bredt ud til hele landet. Herefter stillede de to socialministre sammen op til spørgsmål fra tilhørerne. Når grønlændere rejser til Danmark Til frokost havde deltagerne både mulighed for at netværke med hinanden over en sandwich og skrive udfordringer og løsninger for udsatte grønlændere ned på post-it-sedler og hænge dem op på væggen. Efter frokost gik oplægsholderne fra at være politikere til at have en mere faglig karakter. Seniorforsker ved SFI, Else Christensen, fortalte om sin undersøgelse af, hvorfor nogle grønlændere rejser til Danmark. Hun kunne blandt andet fortælle, at beslutningen om at rejse til Danmark ofte bliver truffet hurtigt og uden at forberede et forsørgelsesgrundlag i Danmark. Herefter var der besøg fra Aalborg, hvor der er særligt mange grønlændere blandt byens hjemløse. Derfor har kommunen oprettet en særlig grønlænderenhed. Jeppe Bülow Sørensen fra enheden fortalte, at grønlænderne er glade for den sagsbehandling, de får dér, fordi alle sagsbehandlerne har særlig viden om grønlændere. Helle Rønn Christensen fra Kofoeds Skole i Aalborg fortalte om skolens tilbud til grønlændere. Dagens sidste mand på podiet var Peter Ellemann, som er leder af hjemløseenheden i København. I København har man ikke en decideret grønlænderenhed. Peter Ellemann fortalte, hvordan man i stedet forsøger at integrere grønlændere i eksisterende tilbud. Til slut kunne de spørgelystne deltagere debattere med oplægsholderne. Rådet kommer med anbefalinger til regeringen Som dagen var skredet frem, havde Fællessalens væg fået mere og mere kulør af deltagernes lapper med forslag. Rådet vil bruge konferencen og deltagernes input til at formulere konkrete forslag til regering og Folketing, der kan forbedre indsatserne for udsatte grønlændere. OBS: Rådet vil stadig gerne have forslag til, hvordan man kan forbedre indsatserne – hvis du har input, kan du sende dem til Rådet på post@udsatte.dk seneste onsdag den 12. marts.
Læs nyhed
1 ... 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 ... 30