LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Øvrigt
25. maj 2013
Invester 100 mio. i arbejdet for hjemløse
Kurven er ikke knækket – det er nødvendigt med forstærket indsats mod hjemløshed! Siden sidste hjemløsetælling i 2011 er der kommet næsten 20 procent flere hjemløse, så der i februar 2013 var 5.800 hjemløse. - Det betyder, at vi langtfra er i mål med at bekæmpe hjemløshed, selvom der i fire år har været arbejdet intensivt mod netop dét mål i form af Hjemløsestrategien. Kurven er ikke knækket. Sådan siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - Der er brug for, at regeringen, Folketinget og kommunalbestyrelserne fastholder fokus på bekæmpelse af hjemløshed. Ellers får vi slet ikke fuld valuta for den investering på 500 millioner kroner, der er gjort med strategien. Vi har fået nogle metoder, der virker, nu skal de for alvor implementeres og udbredes, så antallet af hjemløse for alvor kan gå ned.  Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at regering og Folketing afsætter 100 millioner for de kommende fire år til en strategi, så en forstærket indsats imod hjemløshed sikres. Den forstærkede indsats skal rumme: Fortsættelse af hjemløsetællingerne hvert andet år En løbende overvågning af kommunernes indsats for at få mennesker ud af hjemløshed Udbredelse af hjemløsestrategiens ’housing first’-metoder til flere kommuner (’housing first’-metodernes teori er, at vejen ud af social udsathed starter ved, at man får en bolig) Fortsat udvikling af metoder, som blandt andet et rejsehold i Socialstyrelsen skal stå for Udvikling af indsatsen på forsorgshjem og herberger (§ 110 botilbud)   Yderligere oplysninger:Kontakt rådsformand Jann Sjursen på tlf.: 30 26 49 01ellersekretariatschef Ole Kjærgaard på tlf.: 41 85 10 95   BaggrundSocial- og integrationsministeren har i dag offentliggjort evalueringen af Hjemløsestrategien. Nogle af erfaringerne er opløftende: Med en tilstrækkeligt intensiv politisk opbakning, opbakning fra kommunernes topledelse og godt helhedsorienteret socialfagligt arbejde er det lykkes at bringe hjemløse med store psykiske problemer i egen bolig – og fastholde den. Men i strategiens løbeperiode er der alligevel ikke blevet færre hjemløse. Hjemløshed er altså stadig et stort problem, som skal – men også kan – afhjælpes.  
Læs nyhed
Øvrigt
23. maj 2013
Hvor skal hjemløsestrategien nu bo?
Hjemløshed kan være, når man ikke hører hjemme noget sted. Et politisk ansvar kan også være hjemløst, hvis der ikke er nogen politikere, der tager det på sig. Det kan desværre blive scenariet, når projektperioden for hjemløsestrategien udløber til september i år. Sådan skriver fem centrale aktører i et debatindlæg i Politiken i dag - blandt andet Jann sjursen, Rådets formand, og to rådsmedlemmer. Læs hele debatindlægget her:   Udfordring til kommunalforhandling: Hvor skal hjemløsestrategien nu bo? Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, Ole Skou, socialjurist i SAND og bestyrelsesformand i Hus Forbi Hanne Thomsen, formand for Missionen blandt Hjemløse, Kaj Erik Bondrup Jensen, leder af forsorgshjemmet Svenstrupgård Preben Brandt, bestyrelsesformand i Projekt Udenfor Hjemløshed kan være, når man ikke hører hjemme noget sted. Et politisk ansvar kan også være hjemløst, hvis der ikke er nogen politikere, der tager det på sig. Det kan desværre blive scenariet, når projektperioden for hjemløsestrategien udløber til september i år. Da satspuljepartierne i 2008 besluttede at finansiere hjemløsestrategien med 500 millioner kroner over fire år, tog landspolitikerne ansvar for at bekæmpe hjemløshed. Det skabte både gejst hos dem, der til daglig arbejder for at hjælpe mennesker ud af hjemløshed, og hos den tidligere regering – sidstnævnte blev faktisk så begejstret, at den i sit arbejdsprogram satte det som et mål at afskaffe hjemløshed inden 2014. Intet tyder desværre på, at det mål bliver nået. I skrivende stund venter vi på en offentliggørelse af evalueringen af hjemløsestrategien. Der er dog meget, vi allerede ved: For eksempel at strategiens såkaldte ’housing first’-metoder har hjulpet hjemløse i egen bolig – personer, som man ikke forventede kunne bo selvstændigt. Vi ved desværre også, at der i strategiens løbeperiode alligevel ikke er blevet færre hjemløse – ligesom de foregående år lå tallet i 2011 også på cirka 5.000 hjemløse (vi venter på hjemløsetællingen fra i år.) Den seneste tælling viste desuden, at der bliver flere unge hjemløse. Disse forskellige resultater peger i samme retning: Hjemløshed er fortsat et stort problem, som skal – men også kan – afhjælpes. Det er vores håb, at der ved hjemløsestrategiens udløb er nogen, der tager stafetten og fører den videre. Et politisk fokus fastholder nemlig, at der skal udvikles løsninger og bruges kræfter på opgaven. Hjemløsestrategien har allerede vist, at det har været meget vanskeligt at få de nye metoder introduceret i kommunerne. Det har hele tiden været hensigten, at de afprøvede metoder til at bekæmpe hjemløshed skulle udbredes på landsplan, hvis de viste deres værd. Men hvis arbejdet stopper nu, er der overhængende fare for, at det ikke sker. Der er brug for, at både regering og kommuner tager ansvar for den videre kamp mod hjemløshed – jo mere fælles ansvar for en opgave, jo større chance for, at den bliver løst. Det er socialministerens opgave at lokke kommunerne til at fortsætte arbejdet – og den bedste lokkemad har altid været penge. Lad det i den forbindelse være sagt med det samme; der er brug for meget mere end de små 10 millioner kroner, som er til overs fra hjemløsestrategiens oprindelige 500 millioner. Heldigvis er det allerede i næste måned, at økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL går i gang. Lad det hermed være en opfordring til begge parter til snarest at få en aftale på plads, der tager hånd om socialt udsatte borgere.
Læs nyhed
Udsatteråd
23. maj 2013
Lokale udsatteråd diskuterede udsatte unge og kommunale budgetter
Rådet for Socialt Udsatte afholdt i 2013 det årlige dialogmøde med de lokale udsatteråd i Odense den 22. maj. Formålet var at dele erfaringer og diskutere rådenes arbejde for at skabe bedre rammer for socialt udsatte i Danmark både fra en national og en kommunal synsvinkel. Formiddagen bød på oplæg fra formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, og ved sekretariatsmedarbejder Karina Finn, som introducerede det nationale råds arbejde med temaet ’Udsatte unge.’ Det blev efterfulgt af borddiskussioner, hvor medlemmer fra de forskellige råd blandede sig på kryds og tværs til en debat om, hvad der skal til for at skabe en bedre indsats for de udsatte unge. Efter frokost præsenterede sekretariatschef Ole Kjærgaard de foreløbige resultater af BDO-undersøgelsen af kommunernes udsattebudgetter anno 2013. Det blev efterfulgt af et oplæg ved formand for Slagelse Udsatteråd, Jette Engelbrecht, om anvendelsen af budget- og regnskabstal i udsatterådenes praktiske arbejde. Afslutningsvis samlede Jann op på programmet for dagen, og der var mulighed for at diskutere sager af fælles interesse for såvel det nationale som de lokale udsatteråd.          Velkomst og introduktion af dagens tema ved formand Jann Sjursen Jann bød velkommen og introducerede de overordnede værdier for arbejdet for socialt udsatte. Samfundets syn på socialt udsatte er desværre ofte negativt, og der er mangel på anerkendelse og en værdig behandling af socialt udsatte.  De ’fem sten i skoen’, som aktuelt præger det nationale råd i arbejdet, er følgende: Satspuljen: Satspuljen er et tilbagevendende problem. Der mangler i høj grad penge, og det er allerede meldt ud, at der ikke er udsigt til nye puljemidler i hverken 2014, 2015 eller 2016 – måske i 2017! Det er et stort problem, da rigtigt mange initiativer for socialt udsatte mennesker er finansieret via satspuljen. Fattigdom: Fattigdommen er steget i Danmark, og antallet af fattige danskere er tredoblet siden 1997. Ekspertudvalget er klar med et forslag til en fattigdomsgrænse inden for nærmeste fremtid. Sundhed: Det nationale råd har i 2013 haft en del fokus på socialt udsattes sundhed, som er beskrevet i rapporten ’SUSY UDSAT.’ Rapporten ligger også til grund for en undersøgelse af socialt udsattes dødelighed lavet for det nationale råd i indeværende år. Rapporten viste markante resultater, deriblandt at socialt udsatte i gennemsnit lever 22 år kortere end den gennemsnitlige dansker. Derudover understregede rapporten endnu engang, at målgruppen langt fra profiterer optimalt af sundhedssystemets ydelser.    Udsatte unge: Antallet af socialt udsatte unge stiger. Siden 2008 er der kommet cirka tre gange så mange unge under 25 år i matchgruppe 3. Der er derfor behov for et særligt fokus på denne gruppe, hvilket det nationale råd har arbejdet på, blandt andet ved en undersøgelse af de unges møde med systemet og en konference den 27. maj 2013. Hjemløsestrategien: Antallet af hjemløse i Danmark stiger. Hjemløsestrategiens mål var at hjælpe hjemløse væk fra gaden og i egen bolig. Det er delvist lykkedes at bringe de hjemløse, der er blevet omfattet af indsatsen, i egen bolig, men desværre er der samtidig kommet flere til. Der er derfor fortsat behov for en massiv indsats på området, og det kræver, at der afsættes midler – også efter strategiperiodens udløb. Udsatte unge – et brugerperspektiv Karina Find, socialpolitisk konsulent i sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte, fortalte om den nye unge-publikation, som Rådet offentligjorde den 27. maj 2013 ved en stor konference om socialt udsatte unge i DGI byen. Publikationen formidler en undersøgelse, som Rådet har udarbejdet om de unges oplevelse af den hjælp, de har fået tilbudt fra det offentlige, og resultatet er nedslående: En stor del af de unge oplever ikke at blive set, når de henvender sig hos kommunen. De føler sig ikke hørt, når de præsenterer deres problemer for sagsbehandlere, og i det hele taget synes mødet med systemet at være præget af manglende anerkendelse med en oplevelse af mistillid til systemet til følge. Alt dette uddybes yderligere i publikationen.     Borddiskussioner om bedre indsats for socialt udsatte unge Deltagerne delte sig i mindre grupper med repræsentanter fra de forskellige udsatteråd i hver gruppe. Diskussionen tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan situationen for socialt udsatte unge gjorde sig gældende i de enkelte kommuner, og hvordan man arbejdede med det i de lokale udsatteråd. Hver gruppe blev opfordret til at diskutere forslag til tiltag og initiativer, der kan være med til at synliggøre problematikken, og hvordan den håndteres mere hensigtsmæssigt i de lokale udsatteråd. Der var en bred diskussion i grupperne, og afslutningsvis blev der samlet op i fællesskab. I opsamlingen blev nævnt, at: Der er brug for en opsøgende indsats, når de unge udebliver fra deres behandlingstilbud. Det duer ikke bare at sende de unge et brev om udskrivning fra behandlingen. Der mangler en socialforvaltning, som kan tage sig af forebyggende og vedvarende indsatser hele vejen rundt om de unge. Vi er nået til et punkt i samfundet, hvor man skal kvalificere sig baglæns. Altså, man skal blive meget dårlig, før man får hjælp. § 141 handleplaner skal mere i spil ude i kommunerne. Der er et stort behov for bevillinger til efterværn. Rådene oplever, at kommunerne har for meget fokus på økonomien, og at den styrer for meget. Det er vigtigt, at de lokale udsatteråd har særligt fokus på de unge udsatte. Flere SKP’ere til unge. Forslag om at starte misbrugsbehandling tidligere i de unges liv. Der er brug for, at samfundet arbejder for at få nogle understøttende og forpligtende fællesskaber som indsats mod det stigende antal unge udsatte. Dette kan være i boligområder, hvor boformerne integreres, så det sociale fællesskab styrkes på den måde.  Der er gode erfaringer med en App til unge udsatte, som kan vise dem basale opskrifter, gode råd og vejledning om dagligdagsting, og information om, hvor der findes steder, hvor de kan få hjælp. Samfundet og arbejdsmarkedet må til at acceptere en større fejlmargin og have et mere fleksibelt arbejdsmarked. Der er for mange udsatte unge, der benytter § 110-botilbuddene, som ikke er beregnet til de unge. Der bør udvikles en indsats for forsorgshjem, så hjemmene og personalet kan tilpasses bestemte udsatte grupper og have fokus på dem.    Præsentation af foreløbige resultater af Rådets BDO-undersøgelse 2013 Ole Kjærgaard, sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte, holdt oplæg: Der er i år 14 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen ud af de 20 kommuner med lokale udsatteråd. De seks ikkedeltagende kommuner skyldes hovedsageligt, at de deltager i andre lignende benchmarkinganalyser. Formålet med undersøgelsen er at se på, hvordan udgiftsudviklingen har været de seneste par år ud fra regnskabstal og budgettal, der er indsamlet lokalt og derfor er bedre end, hvad der er tilgængeligt i Danmarks Statistik, og give de lokale udsatteråd redskaberne til at bruge disse resultater i deres daglige arbejde.  Der blev kort gennemgået tendenser og udsving for de 14 deltagende kommuner. De lokale udsatteråd blev opfordret til at forholde sig til følgende: Hvordan er udgiftsudviklingen samlet set og på delområder? Hvad er budgettet for 2013? Bekræfter tallene fornemmelser for, om indsatserne bliver bedre eller dårligere? Hvad kan være forklaringer på store svingninger? o Ændringer i konteringspraksis o Politiske valg/tilvalg, indsatser o Saglige velbegrundede ændringer Derudover opfordredes rådene til at undersøge de ting i regnskaberne og budgettet, som de ikke forstår, for derved at få et bedre beslutnings- og forhandlingsgrundlag. Det blev foreslået, at Rådet for Socialt Udsatte næste år kan overveje, om det vil få udarbejdet mere specifikke rapporter for fx §110-botilbud eller §99 opsøgende indsatser, så de lokale udsatteråd kan sammenligne mere detaljerede tal for deres kommuner. Hvordan kan budget- og regnskabstal anvendes i praksis af udsatterådene? Jette Engelbrecht, formand for udsatterådet i Slagelse Kommune, holdt et oplæg om, hvordan de udarbejdede tal fra analyserne kan anvendes i praksis. De centrale pointer fra oplægget findes i slides fra oplægget, som kan downloades nederst på denne side. Her findes også den publikation, som Slagelse udsatteråd har lavet til deres byråd. Opsamling og afslutning ved formand Jann Sjursen Det kan overvejes, hvordan samarbejdet mellem det nationale råd og de lokale råd skal være fremover, sagde Jann. Der blev opfordret til, at det nationale råd fremlægger referater af deres møder på hjemmesiden, så de er frit tilgængelige. Og der blev opfordret til at afholde et dialogmøde med de lokale udsatteråd lige efter kommunalvalget, hvor nye medlemmer af rådene er udpeget.  
Læs nyhed
Øvrigt
16. maj 2013
Formand: Godt KL-udspil med fokus på forebyggelse
Hvis man investerer i forebyggelse på det sociale område, kan det spare mange socialt udsatte borgere for de store personlige omkostninger, der ellers hænger sammen med et liv på kanten af samfundet. Det vil også være en økonomisk besparelse for hele samfundet. Derfor er KL’s nye socialpolitiske udspil ”Invester før det sker” flot og har potentiale. Det mener Rådets formand Jann Sjursen om Kommunernes Landsforenings udspil, som handler om, hvordan kommunerne i fremtiden skal gribe det sociale område an. Udspillet lægger blandt andet op til mere forebyggende arbejde med borgerne, at møde borgerne dér, hvor de er, og at se borgeren som ekspert i sit eget liv. Jann Sjursen fremhæver især udspillets initiativ om at give borgerne en sammenhængende indsats, der samtidig inddrager borgeren. KL’s formand præsenterer udspillet i eftermiddag til KL’s store temamøde om det sociale område, som foregår i Aalborg – Jann Sjursen er selvfølgelig med.
Læs nyhed
Øvrigt
08. maj 2013
Spillet uden vindere
Kommuner og regioner ”spiller” tit ”Sorteper” om socialt udsatte menneskers sundhed, og her er taberen næsten altid den socialt udsatte – sjældent kommunerne og regionerne! Sådan skriver Rådets formand Jann Sjursen i et debatindlæg på Altinget.dk i dag - indlægget er en del af en debat om ulighed i sundhedsvæsenet, som har kørt i et par uger. Her kan du læse hele indlægget:   Spillet uden vidnere Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte De fleste af os kender kortspillet ”Sorteper”: Det gælder om at danne par mellem kort med samme værdi, hvorefter kortene kan udgå af spillet. Kun Sorteper står altid alene, og den, der sidder med ham til sidst, taber. Modsat mange andre spil går ”Sorteper” som sådan ikke ud på at finde en vinder, men en taber. Kommuner og regioner ”spiller” tit ”Sorteper” om socialt udsatte menneskers sundhed, og her er taberen næsten altid den socialt udsatte – sjældent kommunerne og regionerne! ”Spillet” foregår flere steder. Indsatsen for socialt udsatte, der både har en sindslidelse og et misbrug, er et gammelt og ubærligt problem. På trods af at man som person med en dobbeltdiagnose har brug for dobbelt hjælp, ender man ofte som taber uden støtte overhovedet. Regionerne og kommunerne skændes om, hvem der skal betale for behandlingen af en borger: Er det en misbruger med psykiske lidelser, eller en person med psykiske lidelser, der også har et misbrug? Mennesker, der burde være hovedpersoner i situationen, bliver degraderet til en udgift, som myndigheder skubber mellem sig. Sundhedsministerens udspil ”Mere borger, mindre patient – Et stærkt fælles sundhedsvæsen” fra den 3. maj har et vigtigt afsnit om kommuners og regioners samarbejde om sundhed, men ikke ét ord om det vigtige problem med dobbeltbelastede. Dét til trods for, at det burde være en politisk ambition at løse det – særligt i et udspil, der skal gøre op med den sociale ulighed i sundhed. Ministerens strategi om at bekæmpe ulighed i sundhed er især rettet mod rygning og alkohol. Det er menneskers sundhedsadfærd, der skal ændres. Ikke et ondt ord om det. Også socialt udsatte personer reagerer positivt på rygestopkurser, motionstilbud og alkoholbehandling, hvis de får det tilbudt. Og ligesom alle andre reagerer de også, når prisen på usunde varer går op eller ned. Ministeren vil styrke alkoholbehandlingen med 112 mio. kr. over 4 år – eller ca. 28 mio. kr. om året. Det er den familieorienterede alkoholbehandling, der vil blive prioriteret. Det er fint nok for mange - men socialt udsatte har desværre for længst mistet familien, så de får ikke gavn af dette initiativ.  Med hensyn til alkoholbehandling til socialt udsatte, så lad mig pege på et problem, som udspillet ikke forholder sig til. Indtil 2008 var der en særlig satspuljebevilling på 30 mio. kr. til finansiering af døgnbehandling af alkoholmisbrug til socialt udsatte. Direktørerne og andre velstillede får jo betalt behandlingen af arbejdsgiver eller egen lomme. Puljen på de 30 mio. kr. gjorde det også muligt for socialt udsatte at komme i døgnbehandling. Efter 2007 blev alkoholbehandling en kommunal opgave, og KL ville have de 30 mio. kr. overført til bloktilskuddet. Mange advarede om, at socialt udsatte ville blive tabere. KL, ministerierne og satspuljepartierne forsikrede dog, at de ville holde skarpt øje med udviklingen, så der ikke kom færre i døgnbehandling. Siden er antallet af pladser i døgnbehandling alligevel raslet ned, og det bliver sværere og sværere for socialt udsatte at komme i døgnbehandling, fordi kommunerne ikke vil betale. Og i øvrigt er der ikke offentliggjort en detaljeret statistik over personer i døgnbehandling siden en foreløbig fra 2008. Det er altså ikke at holde skarpt øje. Jeg hilser ministerens ambition om lighedstjek af sundhedsvæsenet velkommen. Det hænger godt sammen med ministerens udmelding om, at der skal gøres noget i sundhedsvæsenet for at ændre på det faktum, at socialt udsatte dør 22 år før befolkningen som helhed. Men i dén kontekst er ministerens forslag om Projekt Lighedsnetværk for uambitiøst – et projekt med blot en håndfuld hospitaler, regioner og kommuner, der skal vise, hvor en patient oplever ulighed. Det batter ikke. Det gør til gengæld allerede kendte virkemidler som socialsygeplejersker, opsøgende sundhedsteam, almen praksislæge eller adgang til en sådan også for socialt udsatte som kaotiske stofmisbrugere eller hjemløse sindslidende. Disse initiativer er afprøvet flere steder med stor succes – lad os dog udnytte de allerede gjorte erfaringer. Jeg håber, at jeg tager fejl, men en første læsning af ministerens udspil til et stærkt fælles sundhedsvæsen efterlader det indtryk, at de allermest socialt udsatte med flere komplekse problemer som hjemløshed, stofmisbrug eller sindslidelse slet ikke fik lov at være med i spillet, men alligevel er dem, der sidder tilbage med ”Sorteper”!  
Læs nyhed
Hjemløshed
03. maj 2013
Behov for flere boliger til hjemløse
"Helt generelt mangler der boliger, der passer til hjemløse. Ikke nødvendigvis særligt indrettede skæve boliger som dem, der indvies i Brønshøj, men også mere almindelige boliger til en husleje, som er til at betale." Sådan siger Rådets formand, Jann Sjursen, idag i en artikel i Politiken, der handler om såkaldt skæve boliger for hjemløse. Her kan du læse et uddrag af artiklen:    Behov for skæve boliger er større end udbuddet I næste uge indvies ti nye skæve boliger i Brønshøj i København. Initiativtagerne kalder det selv for '2.generation'. Med en række nye finesser. Husene kommer, efter at der i en halv snes år har været eksperimenteret flere steder i landet med boliger til hjemløse. I København er der i forvejen skæve boliger i Valby og på Amager, men til forskel fra dem er der i de nye rækkehuse på Toften to værelser og ikke kun et. Projektleder Jesper Birn Lindeberg fra administrationsselskabet KAB understreger, at det kan være svært for et boligselskab eller en anden initiativtager at påtage sig ansvaret for at opføre og drive den slags boliger.- Der skal tages højde for rigtig mange faktorer. For man ved jo på forhånd, at der kan være mange problemer undervejs med sociale problemer, siger han.Ved skæve boliger er det en afgørende faktor, at kommunen ansætter en social vicevært, som hjælper beboerne med at få hverdagen til at fungere. Sådan bliver det også i Brønshøj. På godt fire år har staten brugt en halv milliard kroner på en hjemløsestrategi, som er forlænget til september i år.Selv om indsatsen først skal evalueres senere, kan formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, allerede nu fornemme, at hjemløsekurven ikke for alvor er knækket endnu.Han mener, at der helt generelt mangler boliger, der passer til hjemløse. Ikke nødvendigvis særligt indrettede skæve boliger som dem, der indvies i Brønshøj, men også mere almindelige boliger til en husleje, som er til at betale.Han hæfter sig især ved, at der ser ud til at være en tilgang af unge til de hjemløses rækker.Sådan var det i hvert fald ved den seneste hjemløsetælling i 2011, og han frygter, at billedet ikke er blevet bedre, når der om kort tid kommer nye tal. Når hjemløsetallet stiger over en række år, hvor der samtidig bruges 500 mio. kr. på at bekæmpe hjemløshed, er det ikke det samme som en fiasko, understreger Jann Sjursen.Han taler ikke for, at der skal sættes en ny halv milliard statskroner af.- Men det er vigtigt, at alle de mange gode metoder, der er blevet udviklet under de sidste fire års indsats, nu gribes af kommunerne, der har pligten til at gøre noget ved hjemløshed. (Politikens papiravis, side 6-7)
Læs nyhed
Unge
01. maj 2013
Konference om udsatte unge
Den 27. maj 2013 holder Rådet for Socialt Udsatte konference om udsatte unge – det foregår i DGI-byen i København, og det er gratis at deltage. Konferencen sætter spot på de udfordringer, udsatte unge oplever i mødet med systemet. Der vil blandt andet være debat og en præsentation af Rådets nye publikation om unge udsatte. I PDF'en med invitationen kan du se listen over oplægsholdere. OBS: Fristen for at tilmelde sig er udløbet.
Læs nyhed
Øvrigt
30. apr. 2013
Tørlagt satspulje forhindrer nye initiativer for socialt udsatte
”Det er en bombe under indsatsen for socialt udsatte,” siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, oven på det svar, som finansminister Bjarne Corydon for nyligt har givet Folketingets Socialudvalg: Der kommer ingen nye midler til satspuljen før år 2017. Grunden er ifølge finansministeren en langsom genopretning af den danske økonomi efter finanskrisen. Først i 2017 vurderer han, at konjunkturerne giver mulighed for nye midler til puljen. ”Penge til nye initiativer på det sociale område kommer stort set udelukkende fra satspuljen. Puljen har gjort det muligt at udvikle indsatsen på væresteder, metoder i opsøgende arbejde, aktiviteter, rådgivning og støtte til socialt udsatte borgere. Fremover vil der være nul og niks tilbage til nye udviklingsprojekter for socialt udsatte. Det er altid socialt udsatte, der bliver skubbet først ud af arbejdsmarkedet under en krise – de rammes altså nu dobbelt af den økonomiske krise,” siger Jann Sjursen. Han peger samtidig på, at nuværende gode projekter, der udløber inden for de næste par år, heller ikke kan fortsættes. ”Vi mister værdifulde erfaringer, som ikke kan føres videre, og mennesker, der måske ellers var ved at komme på fode, mister fodfæstet.” Rådet mener, at det er et problem, at udviklingen af tilbud til socialt udsatte går i stå, så snart der ikke bliver overført midler til satspuljen. ”Derfor har det i flere år været Rådets ønske, at satspuljen permanent skal have tilført cirka 600 millioner kroner om året – og de år, hvor den nuværende finansieringsmekanisme ikke giver nogle penge til puljen, skal puljen have tilført det samme beløb fra finansloven. Netop i krisetider må velfærdssamfundet gøre en ekstra indsats i forhold til de mest udsatte borgere,” siger Jann Sjursen. Han vil derfor følge nøje med i dagens forespørgselsdebat (F38) i Folketinget, hvor finansministeren skal svare på spørgsmålet: ”Hvad kan regeringen oplyse om satspuljens fremtidige finansiering, og vil regeringen overveje at ændre på ordningen, så puljen fremover finansieres via finansloven?”   For uddybende kommentarer: Jann Sjursen, formand for rådet for Socialt Udsatte: 30 26 49 01 Ole Kjærgaard, sekretariatschef for rådet for Socialt Udsatte: 41 85 10 95
Læs nyhed
Øvrigt
25. apr. 2013
Formand debatterer om ulighed i sundhedsvæsenet
En kæde er ikke stærkere end sit svageste led. Tilsvarende er et sundhedssystem ikke stærkere end den behandling, vores udsatte borgere modtager. Sådan skriver formand Jann Sjursen i dag i et debatindlæg på Altinget.dk. Indlægget er en del af en debat om ulighed i sundhedsvæsenet, der kører på Altinget de næste tre uger. De andre debattører tæller for eksempel sundhedsminister Astrid Krag, sundhedsordfører for Venstre Sophie Løhde, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen og Allan Krasnik, som er professor og Centerleder for Institut for Folkesundhedsvidenskab. Herunder kan du læse Jann Sjursens indlæg:   Det svageste led En kæde er ikke stærkere end sit svageste led. Tilsvarende er et sundhedssystem ikke stærkere end den behandling, vores udsatte borgere modtager. Og i Danmark viser middellevetiden for socialt udsatte borgere, at det står rigtigt skidt til. Når Henrik fra bænken dør som 57-årig, kan Bent fra kontoret leve videre, til han er 79 år. Det er middellevetiden for henholdsvis udsatte borgere og den gennemsnitlige dansker – socialt udsatte dør hele 22 år før andre. Det viste en dødelighedsundersøgelse fra marts i år, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet for Socialt Udsatte. Da vi i Rådet så tallene, blev vi oprørte – men ikke overraskede. Ulighed i sundhedsvæsenet har vi været opmærksom på i flere år, ligesom det er beskrevet i undersøgelserne ”SUSY Udsat 2007”, ”SUSY Udsat 2012” og ”Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012” – alle fra Statens Institut for Folkesundhed. Et udpluk af de nedslående resultater viser for eksempel: 45 procent af socialt udsatte vurderer eget helbred som ”mindre godt” eller ”dårligt” mod kun 13 procent i befolkningen som helhed. 43 procent af socialt udsatte har mindre end 20 tænder tilbage mod kun 13 procent af hele befolkningen. Socialt udsatte dør 29,4 gange så hyppigt af infektionssygdomme som befolkningen i helhed. Mere end 20 procent af de udsatte har været udsat for grov vold inden for det seneste år. I befolkningen som helhed sker det (heldigvis) for kun cirka tre procent. Hvorfor denne ulighed? Socialt udsatte mennesker lever et hårdt liv, som ikke er godt for helbredet. Det ligger helt implicit i at være misbruger, hjemløs, sindslidende, fattig. Men socialt udsatte mister også leveår på, at de ikke får den samme gode behandling i sundhedssystemet som velfungerede borgere med pæn indtægt, bolig og styr på tilværelsen.  Her er det sundhedssystemets ansvar, at alle borgere får en optimal behandling. En 30 gange så høj dødelighed på grund af infektionssygdomme er for ringe for et moderne sundhedssystem! Systemet skal først og fremmest arbejde med den måde, hvorpå det møder en udsat borger som Henrik. Det er indlysende, at man har meget mindre mod på at bede om hjælp fra et system, der stigmatiserer og rynker på næsen ad én. Dernæst skal sundhedssystemet ændre den måde, der bliver taget hånd om Henrik, hvis det lykkes at nå ham: Behandlingen skal være hel og sammenhængende. Det dur ikke, at lægen stikker et glas piller i hånden på Henrik og sender ham af sted, hvis Henrik ikke kan administrere medicinen uden hjælp fra andre. Måske skal han have hjælp fra andre til at huske at tage pillerne, når han er påvirket. Måske kan han slet ikke læse indlægssedlen. Sundhedsvæsenets aktører skal kædes sammen på kryds og tværs, så læger, hospitalspersonale, socialrådgivere, ansatte på væresteder, kontaktpersoner og andre taler sammen OM Henrik MED Henrik. Ligesom en kædes led skal også samfundets led passes og plejes for at skabe en stærk sammenhæng. Det går ud over alle, så længe nogle udsatte led behandles skidt. Derfor glæder det Rådet for Socialt Udsatte, at sundhedsminister Astrid Krag nu har annonceret, at socialt udsatte skal have bedre hjælp fra sundhedssystemet. Indtil nu er systemet gennem mange år blevet strammet og finpudset, så velfungerende danskere kan få en hurtigere, specialiseret behandling efter international standard. Det er for eksempel sket med behandlingsgaranti og hele tre kræfthandleplaner. Men er systemet også parat til at lave en handleplan for sundhed til udsatte borgere? Er sundhedsministeren klar til på landsplan at udbrede de gode, men spredte initiativer til behandling af udsatte, som der BLIVER taget rundt om i landet, så alle socialt udsatte kan få en god behandling? Er systemet parat til det?
Læs nyhed
Øvrigt
19. apr. 2013
Kan kontanthjælpsreformens gode intentioner realiseres?
Der er mange gode intentioner i reformen om kontanthjælp, som blev vedtaget den 18. april. Intentioner, der kan gøre stor gavn for socialt udsatte - forudsat at intentionerne realiseres. Og det er formand for Rådet, Jann Sjursen, i tvivl om de kan. I pressemeddelelsen her kan du læse mere om både Jann Sjursens forbehold og om de positive forandringer, reformen har potentiale til at skabe for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.
Læs nyhed
Øvrigt
03. apr. 2013
Gnisten i én skal tændes igen
På Kommunalpolitisk Topmøde præsenterede KL et debatoplæg om fremtidens socialpolitik. På KLs hjemmeside debatterer en række aktører området. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte har fået stafetten fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup og har skrevet et debatindlæg om, at vi skal være ambitiøse på folks vegne og hjælpe dem til at rykke sig. Men samtidig blive langt bedre til at sætte borgeren i centrum.
Læs nyhed
Øvrigt
19. mar. 2013
Rådet for Socialt Udsatte mødes med social- og integrationsministeren
Rådet for Socialt Udsatte skal diskutere udsatteområdet med social- og integrationsministeren på Mændenes Hjem i København. Mødet finder sted den 20. marts 2013. ”Som regeringens eget råd og som talerør for gruppen af socialt udsatte er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem Rådet og social- og integrationsministeren. At ministeren deltager i rådsmødet tager jeg som udtryk for, at hun har klare ambitioner på udsatteområdet”, siger Jann Sjursen, Rådets formand.
Læs nyhed