LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Øvrigt
24. jun. 2013
Kom til Brugernes Bazar 29. august
Brugernes BaZar er en dag og et mødested, hvor brugere, praktikere, politikere og andre interesserede kan samles om debat, taler, musik, diverse aktiviteter, mad og samvær. Bazaren bliver ligesom de seneste år afholdt i Kongens Have i Odense. I år er datoen torsdag den 29. august, og temaet er "Ung og udsat." Læs programmet i linket nedenfor.
Læs nyhed
Sundhed
13. jun. 2013
Kom til Rådets paneldebat på Folkemødet
Rådet for Socialt Udsatte er med på Folkemøde på Bornholm fredag den 14. og lørdag den 15. juni 2013. Lørdag afholder vi en paneldebat, hvor alle er velkomne. Vi skal i debatten forsøge at finde ud af, hvordan afstanden mellem de praktiserende læger og socialt udsatte mennesker kan blive kortere. Rigtigt mange socialt udsatte borgere har nemlig ingen kontakt til deres egen læge – det viser flere undersøgelser. Dét til trods for, at gruppen har massive helbredsproblemer. Læs mere om tidspunkt, sted og paneldeltagere i vores flyer. Vi håber, at der kommer rigtigt mange til debatten - ses vi?
Læs nyhed
Øvrigt
12. jun. 2013
Lille land med behov for stor strategi
I Danmark er der store forskelle på den hjælp, som socialt udsatte borgere modtager – det afhænger helt af, hvilken kommune, man bor i. Derfor er der brug for en stor, national strategi for udvikling af indsatsen for socialt udsatte. Sådan skriver formand Jann Sjursen i et debatindlæg på Altinget.dk. Her kan du læse indlægget i dets fulde længde:   Lille land med behov for stor strategi Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Selvom Danmark er et lille land, er der store forskelle på den hjælp, som socialt udsatte borgere modtager – det afhænger helt af, hvilken kommune, man bor i. Historisk set er der ofte mange tilbud i hovedstaden og de større byer – det er jo her, der findes mange misbrugere, hjemløse og prostituerede. Det er i hvert fald den gængse opfattelse. Men faktisk er der flere indikatorer på, at flere og flere af socialt udsatte personer bevæger sig fra de større byer og ud på landet. Socialt udsatte har meget ofte flere problemer end ét – misbruget går ofte hånd i hånd med psykisk sygdom, eller den hjemløse ernærer sig ved prostitution og så videre. Derfor er indsatsen for socialt udsatte meget kompleks og højt specialiseret. En indsats, som med strukturreformen i 2007 blev kommunernes ansvar – uanset kommunens størrelse eller faglige specialkompetence. Det er en sund tanke, at socialt udsatte skal have hjælp dér, hvor alle andre også får hjælp fra. Men det skaber både et problem i forhold til, om kommunerne kan løfte den specialiserede indsats – det rejser evalueringen af kommunalreformen for eksempel nogle spørgsmålstegn ved – og til om de mange mindre enheder har de fornødne incitamenter, faglige og økonomiske ressourcer og risikovilligheden til på egen hånd at satse på nye udviklingsprojekter. Med andre ord er der brug for en stor, national strategi for udvikling af indsatsen for socialt udsatte – især taget i betragtning, at der ikke før 2017 kommer nye penge til satspuljen, der ellers har finansieret en stor del af de eksisterende projekter på området. Men hvad kunne de centrale elementer i sådan en ny udviklingsstrategi være? Det største drive finder man hos de ildsjæle, der til daglig arbejder med praktisk, socialt arbejde. Man finder dem både i den kommunale og frivillige/selvejende sektor. De forsøger hver dag at finde konkrete løsninger på, hvordan vi hjælper mennesker med komplekse, sociale problemer – og ofte FINDER de også en løsning. De løsninger skal udbredes. Men for at det kan ske, skal ildsjælenes udviklingsarbejde støttes og forankres i både offentligt regi og i civilsamfundet. Vi kan som land også lære af andres gode løsninger. For eksempel når det gælder praksisnær forskning i socialt arbejde. Det mangler vi nemlig i høj grad her i Danmark i forhold til vores nordiske nabolande. Hvorfor ikke kigge dem over skulderen og lære af deres erfaringer? Det vil være et stort skridt fremad, hvis vi får koblet en udviklingsstrategi for udsatteområdet til praksisnær forskning, så gode erfaringer bliver samlet op og gjort brugbare for andre. Endeligt er det et nationalt ansvar at finde den nødvendige finansiering af sådan en fond for socialt udsatte – tak til Knud Kristensen fra SIND for at bakke op om mit forslag. Måske skal den deles op i en udviklingsfond og en driftsfond, som han foreslår. Anne Baastrup fra SF nævner fine eksempler på, at enkelte kommuner kan udvikle et lille område. Sådanne eksempler viser, at noget findes og fungerer, men de er ikke beviset på en generel tendens – i dette tilfælde desværre. Udvikling af indsatsen til socialt udsatte er et forsømt område, hvor der skal meget mere til, før det batter. I mit sidste indlæg foreslog jeg en kommunal samfinansiering – ikke at forveksle med det moderne begreb ’samskabelse’ – det er jo kommunerne, der i form af bedre indsatser skal høste gevinsterne af udviklingsarbejdet. Samtidig vil en kommunal (med)finansiering forhåbentligt højne den kommunale ansvarlighed for og engagement i det specialiserede socialområde.    
Læs nyhed
Fattigdom
07. jun. 2013
Tre gange så mange fattige på 11 år – lav en samlet strategi mod fattigdom!
Antallet af langvarigt fattige danskere er tredoblet på bare 11 år – det betyder, at der i dag lever 42.000 langvarigt fattige i Danmark. De største grupper er ledige på kontanthjælp og selvstændige. Det kan man læse i den netop offentliggjorte rapport fra regeringens ekspertudvalg om fattigdom. Det skriger på behovet for, at regering og Folketing tager konkrete og markante skridt til at bekæmpe den voksende fattigdom i Danmark. - Rådet for Socialt Udsatte mener, at regeringen bør udarbejde en strategi til bekæmpelse af fattigdom, som indeholder ambitiøse mål og konkrete initiativer, siger Rådets formand Jann Sjursen, der har siddet med i regeringens ekspertudvalg. Et element i dén strategi bør være den fattigdomsgrænse, som ekspertudvalget på et sagligt grundlag anbefaler i deres rapport, og som socialministeren til Rådets glæde idag meddelte, at hun anerkender og vil indføre: - Det er et vigtigt skridt, at regeringen anerkender grænsen. Når vi har dén at vurdere og måle fattigdom i Danmark ud fra, er der langt større chancer for at få en konstruktiv debat om, hvad der så skal og kan gøres for at bekæmpe fattigdom, siger Jann Sjursen. - En fattigdomsgrænse kan også blive et godt instrument til at vurdere konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, som udbreder den sidste fattigdomsydelse i kontanthjælpssystemet – ungeydelsen – til også at gælde de 25-29-årige. Hvis ikke reformen får de unge væk fra kontanthjælp, så vil konsekvenserne unægtelig være flere fattige danskere. Han mener samtidig, at den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom, som ekspertudvalget anbefaler, og som socialministeren også har lovet vil komme til næste år, skal laves af en uafhængig instans og ikke af regeringen. - Til gengæld skal regeringen forpligte sig til at reagere på afrapporteringen, og i den proces skal den inddrage og høre civilsamfundet, siger Jann Sjursen. Rådet for Socialt Udsatte håber også, at regeringen fremover vil undersøge, hvordan og hvor meget relevante lovforslag virker på fattigdom på samme måde, som lovforslag undersøges for effekter på ligestilling og miljø.   Fattigdomsgrænsen:Ekspertudvalget anbefaler i dets nye rapport, at man definerer en person som fattig, hvis personen tre år i træk lever for under 103.200 kroner om året efter skat (for enlige.) Det svarer til 50 procent af danskernes medianindkomst. (Dog fraregner man studerende og personer med formue på over 100.000 kroner.)
Læs nyhed
Øvrigt
06. jun. 2013
Udvikling af sociale indsatser ligger på nationale skuldre
Hvis der ikke bliver kompenseret for de midler, som ikke bliver tilført satspuljen, vil udviklingen af nye tilbud til socialt udsatte gå i stå og igangværende projekter dø ud. Sådan skriver Rådets formand Jann Sjursen i et debatindlæg på Altinget.dk. Her kan du læse indlægget i dets fulde længde:   Udvikling af sociale indsatser ligger på nationale skuldre Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte I debatten om satspuljen hører man ofte ordet ’puljetyranni’ fra især kommuner og organisationer. Ordet dækker over deres beklagelser over, at staten med puljepenge bestemmer, hvilke udviklingsprojekter og sociale indsatser, kommunerne og organisationerne skal lave. Rigtigt tyranni er det dog ikke – kommunerne og organisationerne kan jo lade være med at søge pengene. Men det kommer der  ikke noget godt ud af i forhold socialt udsatte. Imidlertid er ordene ’nationalt ansvar’ nogle, man IKKE hører så ofte i debatten. Dét til trods for, at det altså ER et nationalt anliggende at styre og sætte gang i den faglige udvikling af specialiserede, sociale indsatser. Det er ikke i orden bare at overlade ansvaret til de 98 kommuner. Det nationale ansvar gælder helt indlysende for indsatserne i kommunerne, men også i den frivillige, sociale sektor, som er en vigtig aktør på udsatteområdet. Mange kommuner tager ansvaret på deres skuldre. Og sociale indsatser, der i dag er lovgivning og landsdækkende socialpolitik, er startet som projekter og tiltag i enkelte kommuner. Det er fint og må gerne fortsætte – nye ideer kommer jo næsten altid fra de mennesker, der til daglig har fingene i virkelighedens bolledej. Men det er ofte centrale, nationale initiativer, der gør det muligt at udbrede de nye ideer til hele landet, så Danmark ikke kun hænger sammen på grund af infrastrukturen, men også på grund af den sociale struktur. Satspuljen er den pulje, der finansierer langt størstedelen af nye initiativer og udvikling på udsatteområdet - der er desværre ikke mange andre finansieringskilder.  ’Fælles Ansvar’-programmerne i 00’erne og Hjemløsestrategien er eksempler på store udviklingsprogrammer finansieret af satspuljen, som har sat gang i mange rigtigt gode aktiviteter rundt om i landet. Finansministeren meldte fornylig ud, at der med al sandsynlighed ikke bliver overført nye midler til satspuljen før 2017. Det er katastrofalt. Hvis der ikke bliver kompenseret for det på andre måder, bliver udviklingen af nye tilbud til socialt udsatte borgere sat i stå. Samtidig vil igangværende, gode satspulje-projekter dø ud, når deres løbeperiode udløber, fordi der ikke er penge til at fortsætte. Kan man alligevel sikre midler til både udvikling og udbredelse af nye indsatser for socialt udsatte i denne periode? Det er muligt. Måske ville det være en god ide, hvis kommunerne selv finansierede en udviklingspulje til udvikling af indsatserne – hvis man for eksempel tager 0,3 procent af de kommunale serviceudgifter, vil dét beløb stort set svare til en satspuljeoverførsel. Ellers må det være finansloven, der holder for, sådan som Rådet for Socialt Udsatte har foreslået. Man kan også lede efter helt nye kilder. Den ekstra beskatning af Nordsøolien på 27,5 milliarder røg i Togfonden, så de er placeret. Men de kreative embedsmænd i Finansministeriet har sikkert andre kilder i kikkerten, og så kunne det være, at politikerne skulle placere nogen af dem i en ’Fond for Socialt Udsatte.’ Der er brug for sådan en investeringsfond. Så ville man også komme ud over satspuljekonstruktionen, hvor det bl.a. er de dårligst stillede borgere, der selv lægger penge i puljen.
Læs nyhed
Øvrigt
04. jun. 2013
Opret lokale udsatteråd og afstemning på væresteder
Demokratisk ulighed må ikke vokse:Opret lokale udsatteråd og afstemning på væresteder - Det er skidt for vores demokrati, at så få socialt udsatte borgere deltager i de kommunale valghandlinger. Kommunerne har et stort ansvar for indsatsen over for udsatte i vores samfund, og det er vigtigt, at udsatte personer ved at stemme også føler, at de kan være med til at gøre en forskel. Det siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i anledningen af Grundlovsdag, folkestyrets festdag. Han henviser til, at en undersøgelse af kommunalvalget i 2009 viste, at ledige havde en markant lavere stemmedeltagelse end befolkningen som helhed. Blandt kontanthjælpsmodtagerne, der tæller mange socialt udsatte, var stemmeprocenten kun 32 procent. Jann Sjursen har nogle konkrete forslag til, hvordan man kan mindske den demokratiske ulighed:- Vi bør i det hele taget gøre mere for at inddrage udsatte borgere i vores demokrati. Ellers vil den demokratiske ulighed i vores samfund bare vokse. Konkret vil Rådet for Socialt Udsatte opfordre kommunerne til at oprette afstemningssteder på blandt andet væresteder for på den måde at øge stemmeprocenten blandt socialt udsatte. Samtidig opfordrer vi regering og Folketing til at gøre det lovpligtigt for kommunerne at oprette udsatteråd. Der skal ikke kun gøres en ekstra indsats for at få udsatte til at stemme på valgdagen, men også for, at udsattes stemmer bliver hørt i hverdagen – for eksempel når der skal besluttes konkrete indsatser i forhold til hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom. Baggrund: I en undersøgelse foretaget af Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen på Institut for Statskundskab, 2010, belyses valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 blandt næsten 2,4 millioner vælgere i 44 af landets 98 kommuner. Undersøgelsen viser, at grupper uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet generelt har en lavere valgdeltagelse end befolkningen som helhed. For eksempel stemmer 51 procent af de arbejdsløse, hvilket er omkring 14 procentpoint lavere end befolkningen som helhed. Men arbejdsløse stemmer samtidig betydelig mere end eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, der typisk er mere marginaliserede fra arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagernes valgdeltagelse i 2009 var på kun 32 procent, hvilket gør dem til en gruppe, der markant skiller sig ud fra de andre grupper med en meget lav valgdeltagelse.
Læs nyhed
Unge
30. maj 2013
Konference: Udsatte unge var til debat
(OBS: Nederst i denne artikel kan du finde billeder og slides fra konferencen.)   Hundredvis af hænder bladrede Rådets nye publikation om udsatte unge igennem, da Rådet mandag den 27. maj havde inviteret til konference om netop udsatte unge. Over 200 personer havde meldt sig til og mødte op i DGI-byen i København, hvor dagen blev skudt i gang af Rådets formand Jann Sjursen og socialminister Karen Hækkerup. Så fulgte tre oplæg, hvorefter der blev sat punktum for dagen med en livlig paneldebat. Udsatte unge får ikke den nødvendige hjælp”De unge bliver ikke set. De bliver ikke hørt. Og den kommunale sagsbehandling tager modet fra dem.” Med de ord indledte Rådets formand, Jann Sjursen, konferencen. Han opridsede de frustrationer, som udsatte unge oplever i deres møde med det offentlige system, og som 30 unge har fortalt om til Rådet. Fortællingerne er blevet til publikationen ”Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemer.” Herefter præsenterede Jann Sjursen fem anbefalinger til, hvordan man kan hjælpe de unge. Anbefalingerne handler om mentorer, fleksibelt uddannelses- og jobmarked, lettilgængelig psykologhjælp og misbrugsbehandling, billige boliger og mere samarbejde med frivillige. Herefter tog socialminister Karen Hækkerup ordet. Hun fortalte om regeringens indsatser for udsatte unge og nævnte blandt andet kontanthjælps- og førtidspensionsreformerne som eksempler herpå. ”Vores reformer siger, at alle har noget at bidrage med,” fortalte ministeren. Oplæg om udfordringer og støtte for ungeDen måde, ungdomslivet er på i dag, medfører mere marginalisering af udsatte unge end tidligere. Det fortalte Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, i sit oplæg. ”Målrettethed er blevet normen i dag. Tidligere var der mere åbenhed over for, at unge skulle prøve forskelige ting af,” sagde hun og fortalte også, at uddannelse og arbejde er blevet den eneste vej til samfundsmæssig integration. Og netop udfordringer i uddannelsessystemet blev herefter uddybet af Lars Kunov, direktør for foreningen De Danske Erhvervsskoler. Han fortalte, hvordan erhvervsskolerne ofte bliver en opbevaringsplads fremfor uddannelse for udsatte unge, fordi de mangler motivation til at gennemføre – eksempelvis fordi de færreste ikke engang har udsigt til at kunne få en praktikplads efter grundforløbet. Derfor gennemgår nogle unge helt op til 10 forskellige grundforløb. Lars Kunov kaldte det ’uddannelsesrejse uden guide: ”Man smider de unge ud i faldskærm over Afrika uden kort eller GPS. Og dem, der så ikke kan ringe hjem til familien og få råd, er på bar bund.” Hvis de unge mangler et netværk til at guide, kan de få vejledning hos en mentor. Det fortalte den sidste oplægsholder, Rikkeline Facius, som selv er mentor. Hun fortalte om mentorernes meget forskellige opgaver som for eksempel få den unge i misbrugsbehandling eller udredt for en psykisk lidelse, hjælpe med at betale regninger eller navigere i de offentlige regler og kontorer. I dag måler man mentorernes virkning på, om den unge kommer i job. Rikkeline foreslog, at man også kunne måle på nedsat misbrug, flere aktive dage, etablering af netværk eller mindre selvmordstruet. Lyst til debatMaibrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening styrede ordet mellem publikum og de fem deltagere, der efter frokosten havde sat sig til rette i panelet: Dalín Waldo, repræsentant for de unge, Joan Münch, programchef i Frelsens Hær, Orla Hav, formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og medlem af Folketingets Socialudvalg, Annie Arnoldsen Petersen, formand for Beskæftigelsesudvalget i Rødovre Kommune og Anny Winther, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg. Publikum var spørgelystent og diskuterede hjemløshed, billige boliger, forældrenes rolle, lettilgængelig psykologhjælp på uddannelser og blokstilskud versus satspulje. Den livlige debat og det meget brede felt af forskellige konferencedeltagere bekræfter Rådet i, at udsatte unges vilkår er et vigtigt emne, som der heldigvis også er engagement og lyst til at forbedre, men som der fortsat mangler ideer og forslag til at gøre det bedre. Rådet vil arbejde videre med temaet. Tak for en god dag.
Læs nyhed
Unge
27. maj 2013
Udsatte unge får ikke den hjælp, de har brug for
”Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet.” Sådan siger en af de 30 unge, som Rådet for Socialt Udsatte har talt med under arbejdet med en publikation, som har fået navn efter dette citat. Publikationen viderebringer de unges fortælling om, hvorfor den offentlige indsats ikke har virket. Historien bag statistikkernes tørre tal – de statistikker, der fortæller, at der bliver flere unge på kontanthjælp, flere unge hjemløse og flere unge med misbrug. Det er unge med et stort behov for hjælp fra det offentlige – fx kontanthjælp, job- og uddannelsesvejledning, misbrugs- eller psykiatrisk behandling. Men de unge oplever hverken at få den hjælp, de har brug for, eller hjælp til at navigere i og mellem det offentlige systems paragraffer, kontorer og skiftende sagsbehandlere. De føler sig overset og overhørt. Og det er ikke i orden, siger Rådets formand, Jann Sjursen: - Alle mennesker vil behandles og ses som mennesker – ikke som en diagnose, et problem eller en udgift. Det sker alligevel alt for ofte. Vi hjælper først og fremmest de unge ved at lytte til deres egne drømme og ressourcer. Vi ønsker alle sammen at blive inddraget i og få indflydelse på de løsninger, der skal forbedre vores liv. Konference skal finde løsninger De unges fortællinger sætter ord på en række problemer, som savner løsninger. Derfor holder Rådet for Socialt Udsatte idag, mandag den 27. maj, konference om udsatte unge i DGI-byen i København. Unge i målgruppen, fagfolk og politikere bringes sammen med det formål at finde løsninger på de unges problemer. Rådet anbefaler bl.a., at mentorer skal opkvalificeres og tildeles en rolle som brugerens ’mand’, der kan vejlede den unge i at få den rette hjælp. Yderligere oplysninger Kontakt formand Jann Sjursen, mobil 30 26 49 01 eller politisk konsulent Karina Find, mobil 41 85 11 03
Læs nyhed
Øvrigt
25. maj 2013
Invester 100 mio. i arbejdet for hjemløse
Kurven er ikke knækket – det er nødvendigt med forstærket indsats mod hjemløshed! Siden sidste hjemløsetælling i 2011 er der kommet næsten 20 procent flere hjemløse, så der i februar 2013 var 5.800 hjemløse. - Det betyder, at vi langtfra er i mål med at bekæmpe hjemløshed, selvom der i fire år har været arbejdet intensivt mod netop dét mål i form af Hjemløsestrategien. Kurven er ikke knækket. Sådan siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - Der er brug for, at regeringen, Folketinget og kommunalbestyrelserne fastholder fokus på bekæmpelse af hjemløshed. Ellers får vi slet ikke fuld valuta for den investering på 500 millioner kroner, der er gjort med strategien. Vi har fået nogle metoder, der virker, nu skal de for alvor implementeres og udbredes, så antallet af hjemløse for alvor kan gå ned.  Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at regering og Folketing afsætter 100 millioner for de kommende fire år til en strategi, så en forstærket indsats imod hjemløshed sikres. Den forstærkede indsats skal rumme: Fortsættelse af hjemløsetællingerne hvert andet år En løbende overvågning af kommunernes indsats for at få mennesker ud af hjemløshed Udbredelse af hjemløsestrategiens ’housing first’-metoder til flere kommuner (’housing first’-metodernes teori er, at vejen ud af social udsathed starter ved, at man får en bolig) Fortsat udvikling af metoder, som blandt andet et rejsehold i Socialstyrelsen skal stå for Udvikling af indsatsen på forsorgshjem og herberger (§ 110 botilbud)   Yderligere oplysninger:Kontakt rådsformand Jann Sjursen på tlf.: 30 26 49 01ellersekretariatschef Ole Kjærgaard på tlf.: 41 85 10 95   BaggrundSocial- og integrationsministeren har i dag offentliggjort evalueringen af Hjemløsestrategien. Nogle af erfaringerne er opløftende: Med en tilstrækkeligt intensiv politisk opbakning, opbakning fra kommunernes topledelse og godt helhedsorienteret socialfagligt arbejde er det lykkes at bringe hjemløse med store psykiske problemer i egen bolig – og fastholde den. Men i strategiens løbeperiode er der alligevel ikke blevet færre hjemløse. Hjemløshed er altså stadig et stort problem, som skal – men også kan – afhjælpes.  
Læs nyhed
Øvrigt
23. maj 2013
Hvor skal hjemløsestrategien nu bo?
Hjemløshed kan være, når man ikke hører hjemme noget sted. Et politisk ansvar kan også være hjemløst, hvis der ikke er nogen politikere, der tager det på sig. Det kan desværre blive scenariet, når projektperioden for hjemløsestrategien udløber til september i år. Sådan skriver fem centrale aktører i et debatindlæg i Politiken i dag - blandt andet Jann sjursen, Rådets formand, og to rådsmedlemmer. Læs hele debatindlægget her:   Udfordring til kommunalforhandling: Hvor skal hjemløsestrategien nu bo? Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, Ole Skou, socialjurist i SAND og bestyrelsesformand i Hus Forbi Hanne Thomsen, formand for Missionen blandt Hjemløse, Kaj Erik Bondrup Jensen, leder af forsorgshjemmet Svenstrupgård Preben Brandt, bestyrelsesformand i Projekt Udenfor Hjemløshed kan være, når man ikke hører hjemme noget sted. Et politisk ansvar kan også være hjemløst, hvis der ikke er nogen politikere, der tager det på sig. Det kan desværre blive scenariet, når projektperioden for hjemløsestrategien udløber til september i år. Da satspuljepartierne i 2008 besluttede at finansiere hjemløsestrategien med 500 millioner kroner over fire år, tog landspolitikerne ansvar for at bekæmpe hjemløshed. Det skabte både gejst hos dem, der til daglig arbejder for at hjælpe mennesker ud af hjemløshed, og hos den tidligere regering – sidstnævnte blev faktisk så begejstret, at den i sit arbejdsprogram satte det som et mål at afskaffe hjemløshed inden 2014. Intet tyder desværre på, at det mål bliver nået. I skrivende stund venter vi på en offentliggørelse af evalueringen af hjemløsestrategien. Der er dog meget, vi allerede ved: For eksempel at strategiens såkaldte ’housing first’-metoder har hjulpet hjemløse i egen bolig – personer, som man ikke forventede kunne bo selvstændigt. Vi ved desværre også, at der i strategiens løbeperiode alligevel ikke er blevet færre hjemløse – ligesom de foregående år lå tallet i 2011 også på cirka 5.000 hjemløse (vi venter på hjemløsetællingen fra i år.) Den seneste tælling viste desuden, at der bliver flere unge hjemløse. Disse forskellige resultater peger i samme retning: Hjemløshed er fortsat et stort problem, som skal – men også kan – afhjælpes. Det er vores håb, at der ved hjemløsestrategiens udløb er nogen, der tager stafetten og fører den videre. Et politisk fokus fastholder nemlig, at der skal udvikles løsninger og bruges kræfter på opgaven. Hjemløsestrategien har allerede vist, at det har været meget vanskeligt at få de nye metoder introduceret i kommunerne. Det har hele tiden været hensigten, at de afprøvede metoder til at bekæmpe hjemløshed skulle udbredes på landsplan, hvis de viste deres værd. Men hvis arbejdet stopper nu, er der overhængende fare for, at det ikke sker. Der er brug for, at både regering og kommuner tager ansvar for den videre kamp mod hjemløshed – jo mere fælles ansvar for en opgave, jo større chance for, at den bliver løst. Det er socialministerens opgave at lokke kommunerne til at fortsætte arbejdet – og den bedste lokkemad har altid været penge. Lad det i den forbindelse være sagt med det samme; der er brug for meget mere end de små 10 millioner kroner, som er til overs fra hjemløsestrategiens oprindelige 500 millioner. Heldigvis er det allerede i næste måned, at økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL går i gang. Lad det hermed være en opfordring til begge parter til snarest at få en aftale på plads, der tager hånd om socialt udsatte borgere.
Læs nyhed
Udsatteråd
23. maj 2013
Lokale udsatteråd diskuterede udsatte unge og kommunale budgetter
Rådet for Socialt Udsatte afholdt i 2013 det årlige dialogmøde med de lokale udsatteråd i Odense den 22. maj. Formålet var at dele erfaringer og diskutere rådenes arbejde for at skabe bedre rammer for socialt udsatte i Danmark både fra en national og en kommunal synsvinkel. Formiddagen bød på oplæg fra formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, og ved sekretariatsmedarbejder Karina Finn, som introducerede det nationale råds arbejde med temaet ’Udsatte unge.’ Det blev efterfulgt af borddiskussioner, hvor medlemmer fra de forskellige råd blandede sig på kryds og tværs til en debat om, hvad der skal til for at skabe en bedre indsats for de udsatte unge. Efter frokost præsenterede sekretariatschef Ole Kjærgaard de foreløbige resultater af BDO-undersøgelsen af kommunernes udsattebudgetter anno 2013. Det blev efterfulgt af et oplæg ved formand for Slagelse Udsatteråd, Jette Engelbrecht, om anvendelsen af budget- og regnskabstal i udsatterådenes praktiske arbejde. Afslutningsvis samlede Jann op på programmet for dagen, og der var mulighed for at diskutere sager af fælles interesse for såvel det nationale som de lokale udsatteråd.          Velkomst og introduktion af dagens tema ved formand Jann Sjursen Jann bød velkommen og introducerede de overordnede værdier for arbejdet for socialt udsatte. Samfundets syn på socialt udsatte er desværre ofte negativt, og der er mangel på anerkendelse og en værdig behandling af socialt udsatte.  De ’fem sten i skoen’, som aktuelt præger det nationale råd i arbejdet, er følgende: Satspuljen: Satspuljen er et tilbagevendende problem. Der mangler i høj grad penge, og det er allerede meldt ud, at der ikke er udsigt til nye puljemidler i hverken 2014, 2015 eller 2016 – måske i 2017! Det er et stort problem, da rigtigt mange initiativer for socialt udsatte mennesker er finansieret via satspuljen. Fattigdom: Fattigdommen er steget i Danmark, og antallet af fattige danskere er tredoblet siden 1997. Ekspertudvalget er klar med et forslag til en fattigdomsgrænse inden for nærmeste fremtid. Sundhed: Det nationale råd har i 2013 haft en del fokus på socialt udsattes sundhed, som er beskrevet i rapporten ’SUSY UDSAT.’ Rapporten ligger også til grund for en undersøgelse af socialt udsattes dødelighed lavet for det nationale råd i indeværende år. Rapporten viste markante resultater, deriblandt at socialt udsatte i gennemsnit lever 22 år kortere end den gennemsnitlige dansker. Derudover understregede rapporten endnu engang, at målgruppen langt fra profiterer optimalt af sundhedssystemets ydelser.    Udsatte unge: Antallet af socialt udsatte unge stiger. Siden 2008 er der kommet cirka tre gange så mange unge under 25 år i matchgruppe 3. Der er derfor behov for et særligt fokus på denne gruppe, hvilket det nationale råd har arbejdet på, blandt andet ved en undersøgelse af de unges møde med systemet og en konference den 27. maj 2013. Hjemløsestrategien: Antallet af hjemløse i Danmark stiger. Hjemløsestrategiens mål var at hjælpe hjemløse væk fra gaden og i egen bolig. Det er delvist lykkedes at bringe de hjemløse, der er blevet omfattet af indsatsen, i egen bolig, men desværre er der samtidig kommet flere til. Der er derfor fortsat behov for en massiv indsats på området, og det kræver, at der afsættes midler – også efter strategiperiodens udløb. Udsatte unge – et brugerperspektiv Karina Find, socialpolitisk konsulent i sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte, fortalte om den nye unge-publikation, som Rådet offentligjorde den 27. maj 2013 ved en stor konference om socialt udsatte unge i DGI byen. Publikationen formidler en undersøgelse, som Rådet har udarbejdet om de unges oplevelse af den hjælp, de har fået tilbudt fra det offentlige, og resultatet er nedslående: En stor del af de unge oplever ikke at blive set, når de henvender sig hos kommunen. De føler sig ikke hørt, når de præsenterer deres problemer for sagsbehandlere, og i det hele taget synes mødet med systemet at være præget af manglende anerkendelse med en oplevelse af mistillid til systemet til følge. Alt dette uddybes yderligere i publikationen.     Borddiskussioner om bedre indsats for socialt udsatte unge Deltagerne delte sig i mindre grupper med repræsentanter fra de forskellige udsatteråd i hver gruppe. Diskussionen tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan situationen for socialt udsatte unge gjorde sig gældende i de enkelte kommuner, og hvordan man arbejdede med det i de lokale udsatteråd. Hver gruppe blev opfordret til at diskutere forslag til tiltag og initiativer, der kan være med til at synliggøre problematikken, og hvordan den håndteres mere hensigtsmæssigt i de lokale udsatteråd. Der var en bred diskussion i grupperne, og afslutningsvis blev der samlet op i fællesskab. I opsamlingen blev nævnt, at: Der er brug for en opsøgende indsats, når de unge udebliver fra deres behandlingstilbud. Det duer ikke bare at sende de unge et brev om udskrivning fra behandlingen. Der mangler en socialforvaltning, som kan tage sig af forebyggende og vedvarende indsatser hele vejen rundt om de unge. Vi er nået til et punkt i samfundet, hvor man skal kvalificere sig baglæns. Altså, man skal blive meget dårlig, før man får hjælp. § 141 handleplaner skal mere i spil ude i kommunerne. Der er et stort behov for bevillinger til efterværn. Rådene oplever, at kommunerne har for meget fokus på økonomien, og at den styrer for meget. Det er vigtigt, at de lokale udsatteråd har særligt fokus på de unge udsatte. Flere SKP’ere til unge. Forslag om at starte misbrugsbehandling tidligere i de unges liv. Der er brug for, at samfundet arbejder for at få nogle understøttende og forpligtende fællesskaber som indsats mod det stigende antal unge udsatte. Dette kan være i boligområder, hvor boformerne integreres, så det sociale fællesskab styrkes på den måde.  Der er gode erfaringer med en App til unge udsatte, som kan vise dem basale opskrifter, gode råd og vejledning om dagligdagsting, og information om, hvor der findes steder, hvor de kan få hjælp. Samfundet og arbejdsmarkedet må til at acceptere en større fejlmargin og have et mere fleksibelt arbejdsmarked. Der er for mange udsatte unge, der benytter § 110-botilbuddene, som ikke er beregnet til de unge. Der bør udvikles en indsats for forsorgshjem, så hjemmene og personalet kan tilpasses bestemte udsatte grupper og have fokus på dem.    Præsentation af foreløbige resultater af Rådets BDO-undersøgelse 2013 Ole Kjærgaard, sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte, holdt oplæg: Der er i år 14 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen ud af de 20 kommuner med lokale udsatteråd. De seks ikkedeltagende kommuner skyldes hovedsageligt, at de deltager i andre lignende benchmarkinganalyser. Formålet med undersøgelsen er at se på, hvordan udgiftsudviklingen har været de seneste par år ud fra regnskabstal og budgettal, der er indsamlet lokalt og derfor er bedre end, hvad der er tilgængeligt i Danmarks Statistik, og give de lokale udsatteråd redskaberne til at bruge disse resultater i deres daglige arbejde.  Der blev kort gennemgået tendenser og udsving for de 14 deltagende kommuner. De lokale udsatteråd blev opfordret til at forholde sig til følgende: Hvordan er udgiftsudviklingen samlet set og på delområder? Hvad er budgettet for 2013? Bekræfter tallene fornemmelser for, om indsatserne bliver bedre eller dårligere? Hvad kan være forklaringer på store svingninger? o Ændringer i konteringspraksis o Politiske valg/tilvalg, indsatser o Saglige velbegrundede ændringer Derudover opfordredes rådene til at undersøge de ting i regnskaberne og budgettet, som de ikke forstår, for derved at få et bedre beslutnings- og forhandlingsgrundlag. Det blev foreslået, at Rådet for Socialt Udsatte næste år kan overveje, om det vil få udarbejdet mere specifikke rapporter for fx §110-botilbud eller §99 opsøgende indsatser, så de lokale udsatteråd kan sammenligne mere detaljerede tal for deres kommuner. Hvordan kan budget- og regnskabstal anvendes i praksis af udsatterådene? Jette Engelbrecht, formand for udsatterådet i Slagelse Kommune, holdt et oplæg om, hvordan de udarbejdede tal fra analyserne kan anvendes i praksis. De centrale pointer fra oplægget findes i slides fra oplægget, som kan downloades nederst på denne side. Her findes også den publikation, som Slagelse udsatteråd har lavet til deres byråd. Opsamling og afslutning ved formand Jann Sjursen Det kan overvejes, hvordan samarbejdet mellem det nationale råd og de lokale råd skal være fremover, sagde Jann. Der blev opfordret til, at det nationale råd fremlægger referater af deres møder på hjemmesiden, så de er frit tilgængelige. Og der blev opfordret til at afholde et dialogmøde med de lokale udsatteråd lige efter kommunalvalget, hvor nye medlemmer af rådene er udpeget.  
Læs nyhed
Øvrigt
16. maj 2013
Formand: Godt KL-udspil med fokus på forebyggelse
Hvis man investerer i forebyggelse på det sociale område, kan det spare mange socialt udsatte borgere for de store personlige omkostninger, der ellers hænger sammen med et liv på kanten af samfundet. Det vil også være en økonomisk besparelse for hele samfundet. Derfor er KL’s nye socialpolitiske udspil ”Invester før det sker” flot og har potentiale. Det mener Rådets formand Jann Sjursen om Kommunernes Landsforenings udspil, som handler om, hvordan kommunerne i fremtiden skal gribe det sociale område an. Udspillet lægger blandt andet op til mere forebyggende arbejde med borgerne, at møde borgerne dér, hvor de er, og at se borgeren som ekspert i sit eget liv. Jann Sjursen fremhæver især udspillets initiativ om at give borgerne en sammenhængende indsats, der samtidig inddrager borgeren. KL’s formand præsenterer udspillet i eftermiddag til KL’s store temamøde om det sociale område, som foregår i Aalborg – Jann Sjursen er selvfølgelig med.
Læs nyhed