LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Øvrigt
08. maj 2013
Spillet uden vindere
Kommuner og regioner ”spiller” tit ”Sorteper” om socialt udsatte menneskers sundhed, og her er taberen næsten altid den socialt udsatte – sjældent kommunerne og regionerne! Sådan skriver Rådets formand Jann Sjursen i et debatindlæg på Altinget.dk i dag - indlægget er en del af en debat om ulighed i sundhedsvæsenet, som har kørt i et par uger. Her kan du læse hele indlægget:   Spillet uden vidnere Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte De fleste af os kender kortspillet ”Sorteper”: Det gælder om at danne par mellem kort med samme værdi, hvorefter kortene kan udgå af spillet. Kun Sorteper står altid alene, og den, der sidder med ham til sidst, taber. Modsat mange andre spil går ”Sorteper” som sådan ikke ud på at finde en vinder, men en taber. Kommuner og regioner ”spiller” tit ”Sorteper” om socialt udsatte menneskers sundhed, og her er taberen næsten altid den socialt udsatte – sjældent kommunerne og regionerne! ”Spillet” foregår flere steder. Indsatsen for socialt udsatte, der både har en sindslidelse og et misbrug, er et gammelt og ubærligt problem. På trods af at man som person med en dobbeltdiagnose har brug for dobbelt hjælp, ender man ofte som taber uden støtte overhovedet. Regionerne og kommunerne skændes om, hvem der skal betale for behandlingen af en borger: Er det en misbruger med psykiske lidelser, eller en person med psykiske lidelser, der også har et misbrug? Mennesker, der burde være hovedpersoner i situationen, bliver degraderet til en udgift, som myndigheder skubber mellem sig. Sundhedsministerens udspil ”Mere borger, mindre patient – Et stærkt fælles sundhedsvæsen” fra den 3. maj har et vigtigt afsnit om kommuners og regioners samarbejde om sundhed, men ikke ét ord om det vigtige problem med dobbeltbelastede. Dét til trods for, at det burde være en politisk ambition at løse det – særligt i et udspil, der skal gøre op med den sociale ulighed i sundhed. Ministerens strategi om at bekæmpe ulighed i sundhed er især rettet mod rygning og alkohol. Det er menneskers sundhedsadfærd, der skal ændres. Ikke et ondt ord om det. Også socialt udsatte personer reagerer positivt på rygestopkurser, motionstilbud og alkoholbehandling, hvis de får det tilbudt. Og ligesom alle andre reagerer de også, når prisen på usunde varer går op eller ned. Ministeren vil styrke alkoholbehandlingen med 112 mio. kr. over 4 år – eller ca. 28 mio. kr. om året. Det er den familieorienterede alkoholbehandling, der vil blive prioriteret. Det er fint nok for mange - men socialt udsatte har desværre for længst mistet familien, så de får ikke gavn af dette initiativ.  Med hensyn til alkoholbehandling til socialt udsatte, så lad mig pege på et problem, som udspillet ikke forholder sig til. Indtil 2008 var der en særlig satspuljebevilling på 30 mio. kr. til finansiering af døgnbehandling af alkoholmisbrug til socialt udsatte. Direktørerne og andre velstillede får jo betalt behandlingen af arbejdsgiver eller egen lomme. Puljen på de 30 mio. kr. gjorde det også muligt for socialt udsatte at komme i døgnbehandling. Efter 2007 blev alkoholbehandling en kommunal opgave, og KL ville have de 30 mio. kr. overført til bloktilskuddet. Mange advarede om, at socialt udsatte ville blive tabere. KL, ministerierne og satspuljepartierne forsikrede dog, at de ville holde skarpt øje med udviklingen, så der ikke kom færre i døgnbehandling. Siden er antallet af pladser i døgnbehandling alligevel raslet ned, og det bliver sværere og sværere for socialt udsatte at komme i døgnbehandling, fordi kommunerne ikke vil betale. Og i øvrigt er der ikke offentliggjort en detaljeret statistik over personer i døgnbehandling siden en foreløbig fra 2008. Det er altså ikke at holde skarpt øje. Jeg hilser ministerens ambition om lighedstjek af sundhedsvæsenet velkommen. Det hænger godt sammen med ministerens udmelding om, at der skal gøres noget i sundhedsvæsenet for at ændre på det faktum, at socialt udsatte dør 22 år før befolkningen som helhed. Men i dén kontekst er ministerens forslag om Projekt Lighedsnetværk for uambitiøst – et projekt med blot en håndfuld hospitaler, regioner og kommuner, der skal vise, hvor en patient oplever ulighed. Det batter ikke. Det gør til gengæld allerede kendte virkemidler som socialsygeplejersker, opsøgende sundhedsteam, almen praksislæge eller adgang til en sådan også for socialt udsatte som kaotiske stofmisbrugere eller hjemløse sindslidende. Disse initiativer er afprøvet flere steder med stor succes – lad os dog udnytte de allerede gjorte erfaringer. Jeg håber, at jeg tager fejl, men en første læsning af ministerens udspil til et stærkt fælles sundhedsvæsen efterlader det indtryk, at de allermest socialt udsatte med flere komplekse problemer som hjemløshed, stofmisbrug eller sindslidelse slet ikke fik lov at være med i spillet, men alligevel er dem, der sidder tilbage med ”Sorteper”!  
Læs nyhed
Hjemløshed
03. maj 2013
Behov for flere boliger til hjemløse
"Helt generelt mangler der boliger, der passer til hjemløse. Ikke nødvendigvis særligt indrettede skæve boliger som dem, der indvies i Brønshøj, men også mere almindelige boliger til en husleje, som er til at betale." Sådan siger Rådets formand, Jann Sjursen, idag i en artikel i Politiken, der handler om såkaldt skæve boliger for hjemløse. Her kan du læse et uddrag af artiklen:    Behov for skæve boliger er større end udbuddet I næste uge indvies ti nye skæve boliger i Brønshøj i København. Initiativtagerne kalder det selv for '2.generation'. Med en række nye finesser. Husene kommer, efter at der i en halv snes år har været eksperimenteret flere steder i landet med boliger til hjemløse. I København er der i forvejen skæve boliger i Valby og på Amager, men til forskel fra dem er der i de nye rækkehuse på Toften to værelser og ikke kun et. Projektleder Jesper Birn Lindeberg fra administrationsselskabet KAB understreger, at det kan være svært for et boligselskab eller en anden initiativtager at påtage sig ansvaret for at opføre og drive den slags boliger.- Der skal tages højde for rigtig mange faktorer. For man ved jo på forhånd, at der kan være mange problemer undervejs med sociale problemer, siger han.Ved skæve boliger er det en afgørende faktor, at kommunen ansætter en social vicevært, som hjælper beboerne med at få hverdagen til at fungere. Sådan bliver det også i Brønshøj. På godt fire år har staten brugt en halv milliard kroner på en hjemløsestrategi, som er forlænget til september i år.Selv om indsatsen først skal evalueres senere, kan formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, allerede nu fornemme, at hjemløsekurven ikke for alvor er knækket endnu.Han mener, at der helt generelt mangler boliger, der passer til hjemløse. Ikke nødvendigvis særligt indrettede skæve boliger som dem, der indvies i Brønshøj, men også mere almindelige boliger til en husleje, som er til at betale.Han hæfter sig især ved, at der ser ud til at være en tilgang af unge til de hjemløses rækker.Sådan var det i hvert fald ved den seneste hjemløsetælling i 2011, og han frygter, at billedet ikke er blevet bedre, når der om kort tid kommer nye tal. Når hjemløsetallet stiger over en række år, hvor der samtidig bruges 500 mio. kr. på at bekæmpe hjemløshed, er det ikke det samme som en fiasko, understreger Jann Sjursen.Han taler ikke for, at der skal sættes en ny halv milliard statskroner af.- Men det er vigtigt, at alle de mange gode metoder, der er blevet udviklet under de sidste fire års indsats, nu gribes af kommunerne, der har pligten til at gøre noget ved hjemløshed. (Politikens papiravis, side 6-7)
Læs nyhed
Unge
01. maj 2013
Konference om udsatte unge
Den 27. maj 2013 holder Rådet for Socialt Udsatte konference om udsatte unge – det foregår i DGI-byen i København, og det er gratis at deltage. Konferencen sætter spot på de udfordringer, udsatte unge oplever i mødet med systemet. Der vil blandt andet være debat og en præsentation af Rådets nye publikation om unge udsatte. I PDF'en med invitationen kan du se listen over oplægsholdere. OBS: Fristen for at tilmelde sig er udløbet.
Læs nyhed
Øvrigt
30. apr. 2013
Tørlagt satspulje forhindrer nye initiativer for socialt udsatte
”Det er en bombe under indsatsen for socialt udsatte,” siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, oven på det svar, som finansminister Bjarne Corydon for nyligt har givet Folketingets Socialudvalg: Der kommer ingen nye midler til satspuljen før år 2017. Grunden er ifølge finansministeren en langsom genopretning af den danske økonomi efter finanskrisen. Først i 2017 vurderer han, at konjunkturerne giver mulighed for nye midler til puljen. ”Penge til nye initiativer på det sociale område kommer stort set udelukkende fra satspuljen. Puljen har gjort det muligt at udvikle indsatsen på væresteder, metoder i opsøgende arbejde, aktiviteter, rådgivning og støtte til socialt udsatte borgere. Fremover vil der være nul og niks tilbage til nye udviklingsprojekter for socialt udsatte. Det er altid socialt udsatte, der bliver skubbet først ud af arbejdsmarkedet under en krise – de rammes altså nu dobbelt af den økonomiske krise,” siger Jann Sjursen. Han peger samtidig på, at nuværende gode projekter, der udløber inden for de næste par år, heller ikke kan fortsættes. ”Vi mister værdifulde erfaringer, som ikke kan føres videre, og mennesker, der måske ellers var ved at komme på fode, mister fodfæstet.” Rådet mener, at det er et problem, at udviklingen af tilbud til socialt udsatte går i stå, så snart der ikke bliver overført midler til satspuljen. ”Derfor har det i flere år været Rådets ønske, at satspuljen permanent skal have tilført cirka 600 millioner kroner om året – og de år, hvor den nuværende finansieringsmekanisme ikke giver nogle penge til puljen, skal puljen have tilført det samme beløb fra finansloven. Netop i krisetider må velfærdssamfundet gøre en ekstra indsats i forhold til de mest udsatte borgere,” siger Jann Sjursen. Han vil derfor følge nøje med i dagens forespørgselsdebat (F38) i Folketinget, hvor finansministeren skal svare på spørgsmålet: ”Hvad kan regeringen oplyse om satspuljens fremtidige finansiering, og vil regeringen overveje at ændre på ordningen, så puljen fremover finansieres via finansloven?”   For uddybende kommentarer: Jann Sjursen, formand for rådet for Socialt Udsatte: 30 26 49 01 Ole Kjærgaard, sekretariatschef for rådet for Socialt Udsatte: 41 85 10 95
Læs nyhed
Øvrigt
25. apr. 2013
Formand debatterer om ulighed i sundhedsvæsenet
En kæde er ikke stærkere end sit svageste led. Tilsvarende er et sundhedssystem ikke stærkere end den behandling, vores udsatte borgere modtager. Sådan skriver formand Jann Sjursen i dag i et debatindlæg på Altinget.dk. Indlægget er en del af en debat om ulighed i sundhedsvæsenet, der kører på Altinget de næste tre uger. De andre debattører tæller for eksempel sundhedsminister Astrid Krag, sundhedsordfører for Venstre Sophie Løhde, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen og Allan Krasnik, som er professor og Centerleder for Institut for Folkesundhedsvidenskab. Herunder kan du læse Jann Sjursens indlæg:   Det svageste led En kæde er ikke stærkere end sit svageste led. Tilsvarende er et sundhedssystem ikke stærkere end den behandling, vores udsatte borgere modtager. Og i Danmark viser middellevetiden for socialt udsatte borgere, at det står rigtigt skidt til. Når Henrik fra bænken dør som 57-årig, kan Bent fra kontoret leve videre, til han er 79 år. Det er middellevetiden for henholdsvis udsatte borgere og den gennemsnitlige dansker – socialt udsatte dør hele 22 år før andre. Det viste en dødelighedsundersøgelse fra marts i år, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet for Socialt Udsatte. Da vi i Rådet så tallene, blev vi oprørte – men ikke overraskede. Ulighed i sundhedsvæsenet har vi været opmærksom på i flere år, ligesom det er beskrevet i undersøgelserne ”SUSY Udsat 2007”, ”SUSY Udsat 2012” og ”Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012” – alle fra Statens Institut for Folkesundhed. Et udpluk af de nedslående resultater viser for eksempel: 45 procent af socialt udsatte vurderer eget helbred som ”mindre godt” eller ”dårligt” mod kun 13 procent i befolkningen som helhed. 43 procent af socialt udsatte har mindre end 20 tænder tilbage mod kun 13 procent af hele befolkningen. Socialt udsatte dør 29,4 gange så hyppigt af infektionssygdomme som befolkningen i helhed. Mere end 20 procent af de udsatte har været udsat for grov vold inden for det seneste år. I befolkningen som helhed sker det (heldigvis) for kun cirka tre procent. Hvorfor denne ulighed? Socialt udsatte mennesker lever et hårdt liv, som ikke er godt for helbredet. Det ligger helt implicit i at være misbruger, hjemløs, sindslidende, fattig. Men socialt udsatte mister også leveår på, at de ikke får den samme gode behandling i sundhedssystemet som velfungerede borgere med pæn indtægt, bolig og styr på tilværelsen.  Her er det sundhedssystemets ansvar, at alle borgere får en optimal behandling. En 30 gange så høj dødelighed på grund af infektionssygdomme er for ringe for et moderne sundhedssystem! Systemet skal først og fremmest arbejde med den måde, hvorpå det møder en udsat borger som Henrik. Det er indlysende, at man har meget mindre mod på at bede om hjælp fra et system, der stigmatiserer og rynker på næsen ad én. Dernæst skal sundhedssystemet ændre den måde, der bliver taget hånd om Henrik, hvis det lykkes at nå ham: Behandlingen skal være hel og sammenhængende. Det dur ikke, at lægen stikker et glas piller i hånden på Henrik og sender ham af sted, hvis Henrik ikke kan administrere medicinen uden hjælp fra andre. Måske skal han have hjælp fra andre til at huske at tage pillerne, når han er påvirket. Måske kan han slet ikke læse indlægssedlen. Sundhedsvæsenets aktører skal kædes sammen på kryds og tværs, så læger, hospitalspersonale, socialrådgivere, ansatte på væresteder, kontaktpersoner og andre taler sammen OM Henrik MED Henrik. Ligesom en kædes led skal også samfundets led passes og plejes for at skabe en stærk sammenhæng. Det går ud over alle, så længe nogle udsatte led behandles skidt. Derfor glæder det Rådet for Socialt Udsatte, at sundhedsminister Astrid Krag nu har annonceret, at socialt udsatte skal have bedre hjælp fra sundhedssystemet. Indtil nu er systemet gennem mange år blevet strammet og finpudset, så velfungerende danskere kan få en hurtigere, specialiseret behandling efter international standard. Det er for eksempel sket med behandlingsgaranti og hele tre kræfthandleplaner. Men er systemet også parat til at lave en handleplan for sundhed til udsatte borgere? Er sundhedsministeren klar til på landsplan at udbrede de gode, men spredte initiativer til behandling af udsatte, som der BLIVER taget rundt om i landet, så alle socialt udsatte kan få en god behandling? Er systemet parat til det?
Læs nyhed
Øvrigt
19. apr. 2013
Kan kontanthjælpsreformens gode intentioner realiseres?
Der er mange gode intentioner i reformen om kontanthjælp, som blev vedtaget den 18. april. Intentioner, der kan gøre stor gavn for socialt udsatte - forudsat at intentionerne realiseres. Og det er formand for Rådet, Jann Sjursen, i tvivl om de kan. I pressemeddelelsen her kan du læse mere om både Jann Sjursens forbehold og om de positive forandringer, reformen har potentiale til at skabe for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.
Læs nyhed
Øvrigt
03. apr. 2013
Gnisten i én skal tændes igen
På Kommunalpolitisk Topmøde præsenterede KL et debatoplæg om fremtidens socialpolitik. På KLs hjemmeside debatterer en række aktører området. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte har fået stafetten fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup og har skrevet et debatindlæg om, at vi skal være ambitiøse på folks vegne og hjælpe dem til at rykke sig. Men samtidig blive langt bedre til at sætte borgeren i centrum.
Læs nyhed
Øvrigt
19. mar. 2013
Rådet for Socialt Udsatte mødes med social- og integrationsministeren
Rådet for Socialt Udsatte skal diskutere udsatteområdet med social- og integrationsministeren på Mændenes Hjem i København. Mødet finder sted den 20. marts 2013. ”Som regeringens eget råd og som talerør for gruppen af socialt udsatte er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem Rådet og social- og integrationsministeren. At ministeren deltager i rådsmødet tager jeg som udtryk for, at hun har klare ambitioner på udsatteområdet”, siger Jann Sjursen, Rådets formand.
Læs nyhed
Misbrug
18. mar. 2013
Sylter Karen Hækkerup sin narkohandlingsplan?
Ministeren lovede tilbage i oktober 2012 en række løfterige initiativer for at forbedre den sociale indsats for stofmisbrugere. Der blev lovet lovgivning om obligatorisk opfølgning, nationale retningslinjer for misbrugsbehandling og otte andre konkrete initiativer. Siden er der ikke sket noget. Rådet for Socialt Udsatte offentliggør i dag en række anbefalinger til mini-steren om forbedringer af misbrugsbehandlingen. Rådet anbefaler nationale retningslinjer for at løfte kvaliteten af indsatsen. Retningslinjerne bør udarbejdes af et tværministerielt udvalg og med inddragelse af relevante aktører på feltet.
Læs nyhed
Sundhed
02. mar. 2013
Det koster 22 tabte leveår at være socialt udsat
Rådet for Socialt Udsatte offentliggør den 14. marts 2013 dødelighedsundersøgelsen: Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012. Offentliggørelsen finder sted ved en pressebriefing kl. 10.00-11.30 på herbergscenter Sundholm (mødelokalet), Sundholmsvej 16, 2300 København S. I rapporten belyses socialt udsattes overdødelighed, middellevetid og dødsårsager, og der foretages en sammenligning med den generelle danske befolkning. Rapporten viser, hvordan den sociale ulighed i sundhed aktuelt ser ud, og hvilke udfordringer regeringen står overfor i forhold til de mest udsatte grupper. Undersøgelsen viser, at alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige dør i gennemsnit 22 år før den resterende del af befolkningen. Hvor gennemsnitsalderen for befolkningen som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år for socialt udsatte.
Læs nyhed
Beskæftigelse
26. feb. 2013
Ny fattigdomsydelse overskygger kontanthjælpsreformens positive elementer
Det er nærmest en tilståelsessag for regeringen, at lavere kontanthjælp til unge ikke er noget mirakelmiddel til at få unge i uddannelse. Regeringen regner nemlig slet ikke med, at hovedparten af unge kontanthjælpsmodtagere ramt af den nye uddannelseshjælp kommer i gang med uddannelse. De fleste kommer bare til at stå med en mere elendig økonomi med de risici for håb-løshed og resignation, det medfører. Vi har ikke brug for nye fattigdomsydelser – tværtimod at de resterende afskaffes.
Læs nyhed
Øvrigt
14. feb. 2013
Er kontanthjælpsreformen bare en spareøvelse?
Råd til regeringen: Lav kontanthjælpsreformen med rehabilitering af kontanthjælpsmodtagere, der har behov for en helhedsorienteret indsats, nu - vent med ændringer i selve ydelsesstrukturen, til det er analyseret ordentligt igennem, ellers bliver reformen bare en spareøvelse! Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen skriver i dagens kronik (Kristeligt Dagblad 14.02.2013), at en kontanthjælpsreform med rehabilitering som kerne vil være et centralt element i en ambitiøs socialreform. Reformen bør ikke reduceres til en spareøvelse.
Læs nyhed