LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Udsatteråd
05. apr. 2011
Brugernes BaZar 2011
Brugernes BaZar afholdes igen i år i Kongens Have i Odense. Arrangementet finder sted onsdag den 24. august 2011.  
Læs nyhed
Fattigdom
31. mar. 2011
Giver balance i finanserne flere fattige?
Rådet for Socialt Udsatte opfordrer regeringen til ærligt at indberette antallet af fattige mennesker i Danmark som følge af den genopretningsaftale, som regeringen og DF indgik sidste i 2010. Regeringen skal sidst i april 2011 aflevere et nationalt reformprogram til EU Kommissionen med en redegørelse for, hvordan den vil opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien. Regeringen har sat sig som mål at nedbringe antallet af fattige i Danmark med 22.000 personer inden 2020. Rådet er ikke imponeret over regeringens ambitionsniveau. Rådets formand jann Sjursen har lavet et indlæg om 2020-strategien. Indlægget blev bragt i Dagbladet Politiken 31. marts 2011 under overskriften: "Fejlskøn 1: EU - stram økonomi og færre fattige".
Læs nyhed
Øvrigt
26. feb. 2011
Mindeord over Steen Viggo
Mindeord fra Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte: Steen Viggo har vist aldrig været sådan lige at sætte i bås. Han var udstyret med utallige kvaliteter og egenskaber, der gjorde samværet med ham – både når det drejede sig om arbejdet i Rådet for Socialt Udsatte og de mere hyggeprægede situationer – spændende, berigende og overraskende. Steen Viggo har i sit 58-årige liv prøvet mere end folk, der har rundet de 100 år! Han blev student som ung for så at blive svejser i Danmark og Norge. Derefter var han i Grønland som fisker. Nå ja, ægtemand og far blev han da også undervejs. Han drog til skovs et par år - udeligger, som Steen Viggo selv ville kalde det. Og så skulle Sand hjælpes på benene. Hus Forbi skrev jo heller ikke sig selv og forfattervirksomheden skulle passes: Forlagsdirektør kunne han også kalde sig. Erhvervslivet kaldte på Steen Viggo, når de skulle have en indføring i, hvad det ville sige at leve i det fri. Også bestyrelsesposter skulle passes. Der var vist også lige noget naturmedicin, der skulle produceres. Jeg har sikkert glemt en masse – men ét står fast: Med Steen Viggos død har vi mistet en ven, der stillede alle sine talenter til rådighed for at bedre vilkårene i samfundet, for mennesker, der lever udsatte liv. Steen Viggo lagde aldrig solidariteten med de svage på hylden. I Rådet for Socialt Udsatte var han garanten for, at Rådet kom tilbage til jorden, når drøftelserne af og til blev lidt højtravende. Det kommer vi til at savne. Men vi vil glæde over, at vi lærte Steen Viggo at kende – det har beriget vores liv.
Læs nyhed
Misbrug
20. dec. 2010
Rådet kritiserer regeringen for ikke at inddrage Rådet i Kampen mod Narko II
Rådet for Socialt Udsatte er forundret over, at regeringen ikke fandt det nødvendigt at inddrage Rådet i forbindelse med udarbejdelsen af Kampen mod Narko II. Regeringen har netop nedsat Rådet til at være talerør for gruppen af socialt udsatte, herunder bl.a. stofmisbrugerne. 
Læs nyhed
Fattigdom
17. nov. 2010
De fattiges ret var sat 4. november 2010
Efter vidneudsagn fra seks socialarbejdere og borgere om de sociale, beskæftigelsesmæssige og menneskelige afsavn og konsekvenser, fattigdom fører med sig, faldt dommen i Fattiges Ret: En fattigdomsgrænse i Danmark vil rette opmærksomhed mod og fastholde fokus på at bekæmpe fattigdom og negativ social arv.
Læs nyhed
Beskæftigelse
17. nov. 2010
Aktiveringsmaskinen snurrer fortsat
Jeg skrev i sidste måned i mit debatindlæg: ”den kommunale aktivering bliver mange steder for mekanisk - en ”aktiveringsmaskine” med højere refusion som drivkraft” og henviste til eksemplet fra Farvergade i København. Siden kom Rigsrevisionens beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Efter min menig peger den rapport på én af de største skandaler i nyere dansk socialpolitik.Den nuværende aktiveringsindsats for de mest udsatte borgere virker ikke. Faktisk er aktiveringsindsatsen kontraproduktivt for denne målgruppe. Udsatte ledige der ikke bliver aktiveret, har en højere grad af både selvforsørgelse og beskæftigelse end den gruppe, der bliver aktiveret.Regeringen tog faktisk handsken op i forbindelse med finanslovsforhandlinger og indgik et forlig med DF, Liberal Alliance og Kristendemokraterne med det ambitiøse navn ”Aftale om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker”.Bliver der så gjort op med den tænkning, der ligger til grund for min påstand om ”aktiveringsmaskine”. Nej, det er præcist som før. Maskinister med beskæftigelsesminister Inger Støjberg som maskinmester drejer på refusionshåndtagene: refusionen på kontanthjælpsudgiften sænkes fra 65 pct. til 50 pct. i aktive perioder, hvis der er tale om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ordinær uddannelse. Hvis den aktive periode derimod er vejledning og opkvalificering sænkes refusionen fra 65 pct. til 30 pct. Refusionen på 30 pct. kommer også til at gælde passiv forsørgelse, hvor den nu er 35 pct.Hvis man i øvrigt prøver at se bort fra de potentielt store konsekvenser det vil få for de enkelte kommunekasser, at de nu i endnu højere grad skal finansiere arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, så er indholdet i aftalen kun justeringer af maskinens hastighed – skuffende når behovet for kursskifte i forhold til socialt udsatte er så stort.En effektiv indsats skal have det udgangspunkt, at alle mennesker har ressourcer de kan bidrage med. Også de mest udsatte. De ledige udsatte bliver i alt for høj grad mødt med tvang og sanktioner, hvis de ikke formår at leve op til de firkantede krav, der stilles til dem fra ”maskinen”. Antallet af sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere er nærmest eksploderet. Tal fra jobindsats.dk viser, at antallet af sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere fra første kvartal 2007 til første kvartal 2010, er steget fra 6.615 til 31.036. Antallet af sanktioner er altså næsten femdoblet på blot tre år, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med under 20 pct.Kommuner og jobcentre bruger alt for meget tid på at kontrollere, sende standardbreve og uddele sanktioner, Problemet er bare, at kontrol og sanktioner får udsatte ledige til at opgive systemet. Pisk virker ikke overfor socialt udsatte mennesker – de har allerede fået så mange ”pisk”, at hvis det virkede, så ville de ikke længere være udsatte.Kommunerne burde i stedet få til opgave at koordinere indsatsen mellem jobcentre og socialforvaltning samt andre relevante instanser. Det skal sikres, at socialt udsatte får en helhedsorienteret indsats, som gør gavn. Desværre er det ikke det, vi får med aftalens skruen på refusionshåndtagene. Af: Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Læs nyhed
Fattigdom
30. okt. 2010
Rådet for Socialt Udsatte definerer en fattigdomsgrænse
Sammen med en række andre organisationer på det sociale område har Rådet for Socialt Udsatte defineret en dansk fattigdomsgrænse.
Læs nyhed
Fattigdom
30. okt. 2010
En dansk fattigdomsgrænse
Rådet har sammen med en række andre organisationer på det sociale område defineret en fattigdomsgrænse. En dansk fattigdomsgrænse bør bestå af: Opgørelser af den relative fattigdom ud fra folks disponible indkomster både med anvendelse af 50 pct.- og 60 pct.-grænser. Disse opgørelser viser, hvor mange i befolkningen der har indkomster væsentligt under det almindelige niveau og giver muligheder for at følge udviklingen i fattigdom og vurdere konsekvenser for samfundsudviklingen. Det anbefales, at der samtidig foretages opgørelser af, hvor mange der ligger under 50 %- og 60 pct.-grænsen i to eller tre år. Jo længere fattigdommen varer, desto mere alvorlig er konsekvenserne af fattigdommen. Udvikling af en aktuel minimumsstandard baseret på budgetmetoden (Hvad koster det at leve?) – baseret på en kurv af varer og tjenester. For forskellige familietyper, herunder børnefamilier med en kurv, der afspejler de behov, børn har for en rimelig opvækst. Denne opgørelse giver et meget enkelt mål for fattigdom og er derfor let at forstå, ligesom det umiddelbart kan bruges til at vurdere tilstrækkeligheden af de sociale indkomstoverførsler. Det foreslås, at udviklingsarbejdet forankres i Danmarks Statistik, således at der kan foretages årlige prisjusteringer og velfærdsjusteringer af budgettet. At der årligt foretages en interviewundersøgelse, der belyser afsavnssituationen i den danske befolkning. Undersøgelsen skal afdække både sociale, sundhedsmæssige, materielle og boligmæssige afsavn samt afsavn i forhold til børn. Denne metode kan mere direkte belyse, hvilke problemer de fattige har. Der foretages en afgrænsning af fattige ud fra afsavnsprofiler, og det anbefales at foretage opgørelser, der belyser varigheden af afsavn. Rådet for Socialt Udsatte finder, at de tre opgørelser samlet giver de brikker, der skal til for at give et mere fyldestgørende billede af fattigdommen i Danmark. Det anbefales, at Danmarks Statistik udarbejder og udgiver fattigdomsstatistik baseret på de tre nævnte opgørelser.
Læs nyhed
Udsatteråd
13. okt. 2010
Brugernes BaZar 2010
Rådet for Socialt Udsatte afholder nu for 7. år i træk Brugernes BaZar i samarbejde med brugerforeningerne Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark, De hjemløses Landsorganisation, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere og BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere.
Læs nyhed
Fattigdom
13. okt. 2010
Regeringen bør fastsætte konkrete nationale fattigdommål
Rådet for Socialt Udsatte håber, at regeringen og Folketinget vil arbejde positivt med på Europa-Kommissionens 2020-strategi om at opsætte konkrete mål for bekæmpelse af fattigdom i 2020.
Læs nyhed
Øvrigt
07. okt. 2010
Årsrapport 2010
Årsrapporten 2010 serverer en bred vifte af initiativer for regering og Folketing, så forholdene for de socialt udsatte kan forbedres. Årsrapporten præsenteres lørdag den 28. august 2010, hvor Rådet har kaldt flere hundrede brugere og ildsjæle til stormøde - Brugernes BaZar - i Kongens Have Odense for at drøfte fattigdom.
Læs nyhed
Beskæftigelse
07. aug. 2010
Jobpræmie - snarere trøstpræmie
Læs formand Jann Sjursens indlæg om den såkaldte jobpræmie: Jobpræmie - snarere trøstpræmie Af Jann Sjursen Formand for Rådet for Socialt Udsatte "Det er afgørende, at alle har en gevinst ved at vælge et liv på arbejdsmarkedet." Sådan lyder indledningen til Finansministeriets faktaark "Jobpræmie til enlige forsørgere", 6. august 2010. Hvis man ser bort fra, at formuleringen - udokumenteret - mere end antyder, at der er en gruppe, der har valgt ikke at arbejde, er det svært at være uenig i synspunktet. Alligevel har der hidtil været alt for lidt opmærksomhed på fraværet af incitamenter, når det drejer sig om mennesker, der er i bunden af indkomstfordelingen, fx kontanthjælpsmodtagere. Mange kontanthjælpsmodtagere har en sammensat marginalprocent på over 90, dvs. de har mindre end 10 kr. til sig selv af 100 kr. tjent ved arbejde efter modregning i kontanthjælp, skat, regulering af boligstøtte, dagtilbudsbetaling mv. En så lav gevinst motiverer heller ikke kontanthjælpsmodtagere. Politisk er opmærksomheden på marginalprocenten en helt anden i den modsatte ende af indkomstskalaen. Men nu bliver der taget fat om problemet, kunne man tro ud fra Finansministeriets faktaark. Finansministeriets forslag flytter ikke noget Forslaget er bare meget begrænset. Hvis en enlig forsørger på kontanthjælp, som pga. sygdom eller andre forhold kun er i stand til at arbejde i meget begrænset omfang, er så heldig at skaffe sig 5 timers arbejde om ugen til mindstelønnen på ca. 110 kr. i timen, så får hun/han ca. 8 kr. til sig selv med de gældende regler. Med regeringens forslag om jobpræmie, vil den enlige forsørger få en præmie på 4 pct. af lønnen eller godt 4 kr. Nettotimelønnen stiger altså fra 8 kr. til 12 kr. Det er ikke et forslag, der flytter noget for socialt udsatte! Forslaget om jobpræmie gælder kun enlige forsørgere, der pr. 1. august 2010 modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse eller kontanthjælp i hele det forudgående år, "da denne gruppe i mange tilfælde kun (min tilføjelse) har en lille økonomisk fordel ved at arbejde", som det hedder i faktaarket. Rådet for Socialt Udsattes forslag Der er mange andre grupper blandt socialt udsatte, for hvem det kun er realistisk at arbejde nogle få timer ugentligt, som heller ikke har nogen videre økonomisk fordel af at arbejde. Rådet for Socialt Udsatte foreslår derfor et socialt skatteloft på 70 pct., så modtageren altid har mindst 30 kr. til sig selv for hver tjente 100 kr. Rådet har foreslået et begrænset forsøg, så det i første omgang begrænses til selvfundet arbejde på højst 15 timer ugentligt for at imødekomme den stærke modvilje mod forslaget, der tidligere er registreret hos finans- og beskæftigelsesministre. Men desværre er finans- og beskæftigelsesministre svære at friste med gode forslag.
Læs nyhed