LUK
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

  • 00:10
Årsrapporter
24. aug. 2011
Årsrapport 2011
Rådet offentliggør i dag sin årsrapport 2011. I rapporten stiller rådet en række forslag til forbedring af socialt udsattes vilkår. Læs bl.a. om sanktionspædagogikken mod kontanthjælpsmodtagere, de kommunale budgetter og retssikkerhed, indsatsen for mennesker i prostitution, de lokale udsatteråd.
Læs nyhed
Prostitution
08. jul. 2011
Ny viden om gadeprostituerede
Rådet for Socialt Udsatte udgiver i dag en undersøgelse om socialt udsatte prostitueredes møde med systemet. Undersøgelsen viser, at hverken de prostituerede kvinder eller deres behandlere, anser prostitution som et hovedproblem i kvindernes liv. Der er mange andre ting som fylder meget mere i kvindernes hverdag. For eksempel stofmisbrug, økonomi, ensomhed og forhold til familie og børn.
Læs nyhed
Øvrigt
31. maj 2011
Stop snigeren
De der mener, at serviceniveauet er for højt for socialt udsatte, må tone rent flag. Rådet tager i et debatindlæg fat i problemet med kommunal revisitering på baggrund af sparehensyn. Den konkrete individuelle vurdering er under pres i en sådan grad, at det nærmer sig magtfordrejning, og hvad værre er - det foregår i det skjulte. Rådets formand Jann Sjursen foreslår, at de der mener, at serviceniveauet er for højt, beder Folketinget om at vedtage en ny servicelov for på den måde at skabe mere åbenhed om konsekvenser af kommunale besparelser.
Læs nyhed
Øvrigt
26. maj 2011
Rehabilitering
De udsatte grupper har ikke brug for klippekort til enkeltrejser, men et abonnementskort til samfundet! Relevant og fagligt god støtte til mennesker med store sociale problemer, der er inde i en negativ udvikling, burde være en selvfølge - men er det ikke.
Læs nyhed
Lokale udsatteråd
18. maj 2011
Dialogmøde 17. maj 2011 mellem Rådet for Socialt Udsatte og lokale udsatteråd
Tirsdag den 17. maj 2011 var Rådet for Socialt Udsatte vært ved det 2. dialogmøde mellem landets lokale udsatteråd. 40 repræsentanter fra 15 af landets nuværende 18 udsatteråd deltog i mødet - et heldagsarrangement med oplæg og debat om de udsattes situation i en tid med kommunale besparelser, revisitation og hvor de udsattes retssikkerhed er under pres. 
Læs nyhed
Brugernes BaZar
10. maj 2011
Brugernes BaZar 2011
Invitationen til Brugernes BaZar 2011 er klar. Brugernes BaZar holdes den 24. august 2011 i Kongens Have i Odense. Temaet for årets BaZar er frivillighed. Deltagelse i arrangemenet er gratis. Rådet og brugerorganisationer på udsatteområdet håber på bred deltagelse. 
Læs nyhed
Fattigdom
29. apr. 2011
Rådet kritiserer regeringen for Danmarks Nationale Reformprogram
Rådet har afgivet sit høringssvar til Danmarks Nationale Reformprogram. Såvel høringsprocessen som indholdet af programmet er kritisabelt. Rådets kritik har givet anledning til debat i medierne om Danmarks indsats ift. bekæmpelse af fattigdom. Rådet mener, at det er alt for uambitiøst, når regeringens mål for bekæmpelse af fattigdom frem til 2020 blot er at nedbringe antallet med 22.000. Det er samtidigt for snævert, når regeringen reducerer fattigdomsbekæmpelse til at folk skal i job. Fattigdom er en kompleks størrelse, der både handler om sygdom, gæld, misbrug og andre sociale forhold.
Læs nyhed
Fattigdom
21. apr. 2011
Starthjælp og kontanthjælpsloft fastholder mennesker i fattigdom
Starthjælp og kontanthjælpsloft skulle ifølge regeringen være et kærligt puf ud på arbejdsmarkedet. For de fleste bliver det i stedet et ukærligt puf ud over kanten. Udsigtsløst presser man mennesker, der er syge eller på anden måde ikke kan påtage sig eller finde et job. Det resulterer i, at de mister modet. Konsekvensen er fattigdom, som ødelægger menneskernes liv. Rådet for Socialt Udsatte mener derfor, at starthjælpen og kontanthjælpsloftet skal afskaffes.
Læs nyhed
Lokale udsatteråd
05. apr. 2011
Brugernes BaZar 2011
Brugernes BaZar afholdes igen i år i Kongens Have i Odense. Arrangementet finder sted onsdag den 24. august 2011.  
Læs nyhed
Fattigdom
31. mar. 2011
Giver balance i finanserne flere fattige?
Rådet for Socialt Udsatte opfordrer regeringen til ærligt at indberette antallet af fattige mennesker i Danmark som følge af den genopretningsaftale, som regeringen og DF indgik sidste i 2010. Regeringen skal sidst i april 2011 aflevere et nationalt reformprogram til EU Kommissionen med en redegørelse for, hvordan den vil opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien. Regeringen har sat sig som mål at nedbringe antallet af fattige i Danmark med 22.000 personer inden 2020. Rådet er ikke imponeret over regeringens ambitionsniveau. Rådets formand jann Sjursen har lavet et indlæg om 2020-strategien. Indlægget blev bragt i Dagbladet Politiken 31. marts 2011 under overskriften: "Fejlskøn 1: EU - stram økonomi og færre fattige".
Læs nyhed
Øvrigt
26. feb. 2011
Mindeord over Steen Viggo
Mindeord fra Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte: Steen Viggo har vist aldrig været sådan lige at sætte i bås. Han var udstyret med utallige kvaliteter og egenskaber, der gjorde samværet med ham – både når det drejede sig om arbejdet i Rådet for Socialt Udsatte og de mere hyggeprægede situationer – spændende, berigende og overraskende. Steen Viggo har i sit 58-årige liv prøvet mere end folk, der har rundet de 100 år! Han blev student som ung for så at blive svejser i Danmark og Norge. Derefter var han i Grønland som fisker. Nå ja, ægtemand og far blev han da også undervejs. Han drog til skovs et par år - udeligger, som Steen Viggo selv ville kalde det. Og så skulle Sand hjælpes på benene. Hus Forbi skrev jo heller ikke sig selv og forfattervirksomheden skulle passes: Forlagsdirektør kunne han også kalde sig. Erhvervslivet kaldte på Steen Viggo, når de skulle have en indføring i, hvad det ville sige at leve i det fri. Også bestyrelsesposter skulle passes. Der var vist også lige noget naturmedicin, der skulle produceres. Jeg har sikkert glemt en masse – men ét står fast: Med Steen Viggos død har vi mistet en ven, der stillede alle sine talenter til rådighed for at bedre vilkårene i samfundet, for mennesker, der lever udsatte liv. Steen Viggo lagde aldrig solidariteten med de svage på hylden. I Rådet for Socialt Udsatte var han garanten for, at Rådet kom tilbage til jorden, når drøftelserne af og til blev lidt højtravende. Det kommer vi til at savne. Men vi vil glæde over, at vi lærte Steen Viggo at kende – det har beriget vores liv.
Læs nyhed
Misbrug
20. dec. 2010
Rådet kritiserer regeringen for ikke at inddrage Rådet i Kampen mod Narko II
Rådet for Socialt Udsatte er forundret over, at regeringen ikke fandt det nødvendigt at inddrage Rådet i forbindelse med udarbejdelsen af Kampen mod Narko II. Regeringen har netop nedsat Rådet til at være talerør for gruppen af socialt udsatte, herunder bl.a. stofmisbrugerne. 
Læs nyhed