Gå direkte til indhold
  • icon-quote-start Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre icon-quote-end Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

icon-mouse-scroll

Rådet for Socialt Udsatte kalder til opgør med årtiers symptombehandling på socialområdet

Sikkerhedsnettet i vores velfærdssamfund er fyldt med store huller, som socialt udsatte mennesker ofte falder igennem. Sådan lyder det fra Rådet for Socialt Udsatte i oplægget Forandringskraft, der bliver offentliggjort på en konference mandag.   

- Fortællingen om, at Danmark har et fintmasket sikkerhedsnet, som er klar til at gribe os, hvis vi ender i en social udsat position, hænger ikke altid sammen med virkeligheden. Sikkerhedsnettet er dér, men maskerne er blevet så store, at de ikke altid griber dem, der har allermest brug for det, siger Vibe Klarup, formand i Rådet for Socialt Udsatte. 

De mangeårige og uløste problemer på socialområdet udstiller ifølge Rådet lidt af et paradoks i den danske velfærdsstat. 

- Hvis en kvinde har symptomer på kræft, har vi som samfund besluttet, at hun automatisk kommer ind i en højtspecialiseret kræftpakkeplan med krav om overholdelse af strenge tidsfrister, men hvis samme kvinde viser symptomer på social udsathed kan hun vente længe på den rette hjælp.

Med oplægget Forandringskraft opfordrer Rådet for Socialt Udsatte til, at vi stiller samme krav og forventninger til socialområdet, som vi gør til forløb i kræftbehandling.

 

Løber panden mod muren

Som en af hovedårsagerne for velfærdsstatens problemer peger Rådet for Socialt Udsatte i oplægget på, at socialområdet gennem årtier har symptombehandlet fremfor at gøre noget ved årsagerne bag de sociale problemer.  

- Vi hører ofte, at vi skal måle velfærdssamfundet på, hvordan vi behandler de svageste, og her må vi bare konstatere, at vi ikke har været gode nok til at forbedre vilkårene for mennesker i social udsathed. Antallet af hjemløse er steget med 30 procent siden 2009, antallet af fattige er mere end fordoblet siden årtusindskiftet og socialt udsatte dør i gennemsnit 19 år tidligere end andre, siger Vibe Klarup. 

Fejlen ligger ikke i, at vi ikke har forsøgt, lyder det videre fra formanden: 

  • ­Fejlen ligger i, at vi har haft et forkert fokus, hvor vi har haft en tendens til at behandle sociale problemer som individets problemer, hvor årsagerne eksempelvis reduceres til én dårlig opvækst eller ét misbrugsproblem. Men de skal altså ses i sammenhæng med nogle strukturer i samfundet, der stiller nogle af os i mere udsatte positioner end andre. 

Den ensidige fokusering på det personlige ansvar er således en barriere, Rådet for Socialt Udsatte vil have nedbrudt. En anden barriere er den overdrevne fokusering på at inddele socialt udsatte mennesker i målgrupper. 

- En individualiseret og målgruppefokuseret tilgang fokuserer behandlingen på symptomer, og på det, der gik galt i et menneskes liv. Det skygger for det bagvedliggende. At psykiske lidelse kan være årsag til stofbrug eller hjemløshed. Eller at stofforbrug kan være årsag til prostitution og kriminalitet, siger Vibe Klarup.

Den måde at tænke og behandle socialt udsathed på afføder også en uhensigtsmæssig siloopdeling, som modarbejder det nødvendige samarbejde mellem det offentliges systemer, fagfolk og borgerne.

- Siloopdelingen holder mennesker adskilt og pådutte socialt udsatte unødvendigt meget bureaukrati og alt for mange sagsbehandlere.

De fire forudsætninger

En vellykket socialpolitik kommer ikke uden om at skulle nedbryde disse barrierer, og derfor har Rådet For Socialt Udsatte udpeget fire grundlæggende forudsætninger, som kan bane vejen for social forandring. 

- ­­Rådets konklusion er, at der ikke mangler gode hensigter på socialområdet, men at vejen fra hensigt til handling er snørklet og fuld af bump. Resultatet er, at vi ofte ikke når i mål med at inkludere mennesker i social udsathed i samfundet og give dem et bedre liv. Derfor mener vi, at der er behov for forandringskraft, der gør gode intentioner til reelle forandringer, siger Vibe Klarup.

Rådets fire forudsætninger for social forandring er: 

  1. At vi gør gode intentioner til reelle handlinger, baseret på tværgående samarbejder og konkrete mål om at hjælpe samfundets dårligst stillede.
  2. At vi ikke pålægger mennesker skylden for deres sociale udsathed, og gør det til et socialpolitisk mål at forstå de samfundsstrukturer, der er med til at skabe de komplekse problematikker, som fører mennesker ud i social udsathed. 
  3. At vi dropper kassetænkningen. Det er ikke mennesker i social udsathed, der skal tilpasse sig systemets behov, det er systemet, der skal tage afsæt i individets behov.
  4. At vi i socialpolitikkens udformning har mennesker i social udsathed med inde ved bordet. Deltagelse fra dem det hele handler om, er afgørende for vores viden om social udsathed, og for at de socialt udsatte føler sig anerkendt som ligeværdige borgere i demokratiet.

 

Yderligere oplysninger:

Formand Vibe Klarup: 26 12 18 32

 

Fattigdom
13. okt. 2010
Regeringen bør fastsætte konkrete nationale fattigdommål
Rådet for Socialt Udsatte håber, at regeringen og Folketinget vil arbejde positivt med på Europa-Kommissionens 2020-strategi om at opsætte konkrete mål for bekæmpelse af fattigdom i 2020.
Læs nyhed
Øvrigt
07. okt. 2010
Årsrapport 2010
Årsrapporten 2010 serverer en bred vifte af initiativer for regering og Folketing, så forholdene for de socialt udsatte kan forbedres. Årsrapporten præsenteres lørdag den 28. august 2010, hvor Rådet har kaldt flere hundrede brugere og ildsjæle til stormøde - Brugernes BaZar - i Kongens Have Odense for at drøfte fattigdom.
Læs nyhed
Uden for beskæftigelse
07. aug. 2010
Jobpræmie - snarere trøstpræmie
Læs formand Jann Sjursens indlæg om den såkaldte jobpræmie: Jobpræmie - snarere trøstpræmie Af Jann Sjursen Formand for Rådet for Socialt Udsatte "Det er afgørende, at alle har en gevinst ved at vælge et liv på arbejdsmarkedet." Sådan lyder indledningen til Finansministeriets faktaark "Jobpræmie til enlige forsørgere", 6. august 2010. Hvis man ser bort fra, at formuleringen - udokumenteret - mere end antyder, at der er en gruppe, der har valgt ikke at arbejde, er det svært at være uenig i synspunktet. Alligevel har der hidtil været alt for lidt opmærksomhed på fraværet af incitamenter, når det drejer sig om mennesker, der er i bunden af indkomstfordelingen, fx kontanthjælpsmodtagere. Mange kontanthjælpsmodtagere har en sammensat marginalprocent på over 90, dvs. de har mindre end 10 kr. til sig selv af 100 kr. tjent ved arbejde efter modregning i kontanthjælp, skat, regulering af boligstøtte, dagtilbudsbetaling mv. En så lav gevinst motiverer heller ikke kontanthjælpsmodtagere. Politisk er opmærksomheden på marginalprocenten en helt anden i den modsatte ende af indkomstskalaen. Men nu bliver der taget fat om problemet, kunne man tro ud fra Finansministeriets faktaark. Finansministeriets forslag flytter ikke noget Forslaget er bare meget begrænset. Hvis en enlig forsørger på kontanthjælp, som pga. sygdom eller andre forhold kun er i stand til at arbejde i meget begrænset omfang, er så heldig at skaffe sig 5 timers arbejde om ugen til mindstelønnen på ca. 110 kr. i timen, så får hun/han ca. 8 kr. til sig selv med de gældende regler. Med regeringens forslag om jobpræmie, vil den enlige forsørger få en præmie på 4 pct. af lønnen eller godt 4 kr. Nettotimelønnen stiger altså fra 8 kr. til 12 kr. Det er ikke et forslag, der flytter noget for socialt udsatte! Forslaget om jobpræmie gælder kun enlige forsørgere, der pr. 1. august 2010 modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse eller kontanthjælp i hele det forudgående år, "da denne gruppe i mange tilfælde kun (min tilføjelse) har en lille økonomisk fordel ved at arbejde", som det hedder i faktaarket. Rådet for Socialt Udsattes forslag Der er mange andre grupper blandt socialt udsatte, for hvem det kun er realistisk at arbejde nogle få timer ugentligt, som heller ikke har nogen videre økonomisk fordel af at arbejde. Rådet for Socialt Udsatte foreslår derfor et socialt skatteloft på 70 pct., så modtageren altid har mindst 30 kr. til sig selv for hver tjente 100 kr. Rådet har foreslået et begrænset forsøg, så det i første omgang begrænses til selvfundet arbejde på højst 15 timer ugentligt for at imødekomme den stærke modvilje mod forslaget, der tidligere er registreret hos finans- og beskæftigelsesministre. Men desværre er finans- og beskæftigelsesministre svære at friste med gode forslag.
Læs nyhed
Fattigdom
20. maj 2010
Kontanthjælpsloft og starthjælp virker ikke, men ødelægger menneskers liv
Rådet for Socialt udsatte offentliggør 20. maj 2010 rapporterne "Levekår og coping" og "Livet på de laveste ydelser". Heri dokumenteres det, at kontanthjælp og starthjælp ikke virker efter hensigten. Folk kommer ikke i arbejde.Find rapporterne under "Publikationer".
Læs nyhed
Fattigdom
20. maj 2010
Regering og Folketing bør sikre nødstedte migranter hjælp
Rådet opfordrer i et brev regeringen og Folketinget til at sikre gruppen af nødstedte migranter adgang til et minimum af ydelser, uden at de kriminaliserer sig selv. Det drejer sig bl.a. om mulighed for anstændig overnatning, herunder også kost samt basale sundhedsydelser.
Læs nyhed
Fattigdom
18. nov. 2009
Rådet modtog FTF-prisen
Rådet for Socialt Udsatte modtog den ene halvdel af FTF-prisen, der blev uddelt på FTF's kongres den 18. november 2009. Begrundelsen var rådets vedvarende arbejde for at skabe dokumentation og debat om socialt udsatte menneskers forhold og sætte fokus på bl.a. den stigende fattigdom i Danmark.
Læs nyhed