LUK
  • Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

  • 00:10

7 ønsker fra Rådet for Socialt Udsatte til den nye regering

28. jun. 2015

Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen har i Politiken søndag d. 28. juni et debatindlæg, hvori han opridser de væsentligste udfordringer for regeringen i forhold til socialt udsatte:

Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Socialt udsatte og fattige fyldte ikke meget i valgkampen. Det var ikke ét af de emner, som blokkene havde valgt som deres primære skueplads for den politiske dyst. Forhandlingerne om en ny regering og regeringsgrundlag pågår i disse dage i Landstingssalen på Christiansborg og i det politiske vakuum er det oplagt at se på, hvad det var, der ikke fyldte så meget i valgkampen. Vi står nemlig i Danmark med et presserende behov for at skabe en ny samlet socialpolitisk platform, hvorfra vi adresserer en lang række problemstillinger, som forgrener sig fra det sociale område og udi samfundet. Rådet for Socialt Udsatte vil anbefale den kommende regering at overveje følgende liste:

  • En stillingtagen til fattigdomsgrænsen og en samlet strategi til lindring af fattigdom: Skattereformen, fleks- og førtidspensionsreformen samt kontanthjælpsreformen vil forøge antallet af fattige. Der er derfor brug for en politisk melding fra den nye regering i forhold til dels den eksisterende fattigdomsgrænse og dels en helt overordnet strategi for, hvordan man vil sørge for, at antallet af fattige i Danmark bliver mindre end de nuværende 40.000 personer.

  • Kasseeftersyn af de sociale 2020-mål:Regeringen bør efter sin nedsættelse iværksætte et kasseeftersyn af de sociale 2020-mål. Der bør fremlægges konkrete handlingsplaner på de enkelte områder, så vi er sikre på, at målene nås i 2020. Reduktionen i antallet af hjemløse samt en forbedret indsats i forhold til misbrugere, psykisk syge og mennesker i prostitution m.v. kommer ikke af sig selv. Målene skal ganske enkelt sikre konkret politisk opfølgning og handling - ellers bliver målene ligegyldige. 

  • Nedsættelse af en kommission for socialt udsatte unge: Antallet af hjemløse unge stiger, stofmisbruget blandt unge er i vækst og i nogle kredse en helt integreret daglig del af ungdomslivet, antallet af unge med psykiske lidelser vokser også og endeligt stiger antallet af unge længst væk fra arbejdsmarkedet. Med reformen af erhvervsuddannelsernes skærpede adgangskrav – samt den kommende gymnasiereform med tilsvarende skærpede krav til optagelse og beståelse – er der en reel risiko for, at endnu flere unge kommer til at leve en tilværelse på kanten af samfundet. Der er behov for nye forslag til hvordan socialt udsatte unge kan hjælpes tilbage på en mere konstruktiv vej. En hurtigarbejdende kommission skal se på både omfanget af udsatheden samt stille forslag til løsninger herpå. 

  • Nedbringelse af hjemløshed samt bedre klageadgang for hjemløse på forsorgshjem: Antallet af hjemløse er stigende – herunder særligt unge hjemløse - og antallet af boliger til under 3.000 kr. er samtidigt faldet med 70 % fra 2008 til 2013. Der er tale om en alarmerende udvikling. Når man først er blevet hjemløs er vejen tilbage til et hjem meget lang. Den nuværende regerings 2020-mål om max 4.000 hjemløse er et OK bud for den nye regering at arbejde efter at nå. Og derfor må man se på løsninger for at skaffe markant flere billige boliger, om nødvendigt akutboliger. Desuden er der brug for meget mere bostøtte, når det lykkes at få hjemløse i egen bolig. For de hjemløse, der er på forsorgshjem og herberger skal den socialpædagogiske indsats forbedres og brugernes retssikkerhed skal styrkes bl.a ved en ret til at klage over forstanderens afgørelse.

  • Stofmisbrugsbehandlingen skal forbedres markant: Efter Sundhedsstyrelsens tal er det kun ca. halvdelen af stofmisbrugerne, der er i behandling. Det er en falliterklæring. Misbrugsbehandlingen skal være så attraktiv, at en større andel af de behandlingskrævende stofmisbrugere opsøger og indskrives i behandling og får gavn af indsatsen. Desuden bør der være ret til stoffri behandling for misbrugere i substitutionsbehandling, hvis de er motiverede, bl.a. ved en opkvalificering af indsatsen og en styrkelse af brugernes retsstilling, når de søger eller er indskrevet i behandling.

  • En samlet indsats mod gæld for socialt udsatte: Mange socialt udsatte oplever, at gæld vokser dem over hovedet og bliver den store primære barriere for at komme tilbage på sporet. Især kontanthjælpsmodtagere har praktisk talt ingen mulighed for at opnå en form for gældssanering. Der er behov for en samlet indsats til hjælp for gældsramte socialt udsatte og fattige. Hjælpen skal både være permanent finansiering af gældsrådgivning, adgang til gældsrådgivning i alle dele af landet, nødvendig hjælp til socialt udsat til søgning af gældssanering og muligheder for gældssanering til mennesker på langvarig kontanthjælp, ressourceforløb etc. Indsatsen bør også forebygge gæld bl.a. i form af de hurtige låneformer.

  • En helhedsorienteret og relationel orienteret social indsats i kommunerne: Fra både borgere og organisationer lyder det, at når forløb lykkes – når socialt udsatte borgere flyttes i positiv retning, er det i høj grad pga. en frugtbar relation i mellem borger og professionel. Desværre er det ofte sådan, at der er mange forskellige professionelle tilknyttet et forløb, hvilket ikke medfører en blivende relation mellem borger og professionel. Det bør medtages i en gentænkning af den kommunale sociale indsats.