LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Sindslidende
09. maj 2017
Debat: Der er brug for samling om psykiatrien
JP har i den seneste uge skrevet meget om problemerne i psykiatrien. Den debat skal ses i sammenhæng med den politiske slingrekurs, der har præget feltet den seneste tid - det, der er brug for nu, er at skabe samling om psykiatrien. Af Jann Sjursen, debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten, 9. maj 2017 (1. Sektion), Side 18 (Debat).
Læs nyhed
Sindslidende
08. maj 2017
Stadig knaster i forslag om særlige pladser på psykiatriske afdelinger
Rådet for Socialt Udsatte har sendt brev til Folketingets udvalg angående lovforslag om udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke m.v. (L 206) og oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling (L 207).
Læs nyhed
Prostitution
30. mar. 2017
Pressemeddelelse: Exit Prostitution en god start, men der er brug for en national handlingsplan.
Det er positivt, at projektet Exit Prostitution har sat fokus på at afhjælpe sociale problemer hos mennesker, der lever i prostitution. Nu bør regeringen lave en national handlingsplan på området, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Læs nyhed
Beskæftigelse
23. mar. 2017
Debat: Hvorfor kommer der flere på kontanthjælp?
Man bruger det stigende antal kontanthjælpsmodtagere som argument for at skære i ydelserne. Men stigningen skyldes først og fremmest reformer af dagpenge og førtidspension, der har kastet folk over i kontanthjælpssystemet. Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Arbejderen d. 23. marts 2017.
Læs nyhed
Hjemløshed
01. mar. 2017
Debat: Styrk herberger og forsorgshjem
Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, debatindlægget er bragt i Altinget den 1. marts 2017.
Læs nyhed
Beskæftigelse
24. feb. 2017
Pressemeddelelse: Ny rapport udfordrer myter om kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpen
- Andre steder i verden forsvares den førte politik med ”alternative fakta”. I Danmark er vi ikke dér endnu, men helhedssynet og proportionaliteten er gået tabt i de seneste regeringers reform-amok. For eksempel påstår politikerne bag kontanthjælpsloftet, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger, fordi det ikke kunne betale sig at arbejde. Men faktum er, at der faktisk er færre og færre kontanthjælpsmodtagere, som går fra arbejde til kontanthjælp. I stedet er mange kommet på kontanthjælp, fordi de er faldet ud af dagpengesystemet. Sådan siger formand Jann Sjursen om baggrunden for Rådet for Socialt Udsattes nye rapport ”Holder påstandene?”. Rapporten, som er udført af analysebureauet Analyse & Tal, samler eksisterende viden, forskningsresultater, registerdata mv. for at belyse, om der er belæg for de politiske præmisser bag skiftende regeringers reformer af blandt andet førtidspension og kontanthjælp. I alt gennemgås ”fup og fakta” bag 10 politiske påstande, som ofte er hørt i debatten. Rapporten tegner et billede af, at der er mange nuancer, som går tabt i den førte politik. Jann Sjursen mener, at det har alvorlige konsekvenser at gennemføre reformer på baggrund af påstande, som ikke har nuancerne med: - Det sociale sikringssystem i Danmark er grundlæggende truet. Reformerne af førtidspension, kontanthjælp og andre ydelser har negative konsekvenser for mange mennesker. Der er slet ikke proportionalitet mellem de negative konsekvenser og de påståede positive effekter. Og det er kendetegnende for den politiske debat, at den er præget af myter om, at socialt udsatte er arbejdsløse, fordi kontanthjælpen er for høj ogdet sociale hjælpesystem for godt – ja, til tider får man nærmest indtrykket af, at man gør de ramte en tjeneste ved at skære i deres ydelser siger Jann Sjursen og fortsætter: - Der er behov for et langt mere nuanceret syn på socialt udsattes udfordringer. Der er brug for en nuanceret debat af, hvad der reelt vindes, set i forhold til de omfattende sociale omkostninger det har, når det sociale sikringssystem reformeres så grundlæggende, som det er tilfældet i disse år. Rapporten af Analyse & Tal kan findes her Du finder en pixi-udgave med hovedpointer fra rapporten her   Samtidig lancerer Rådet for Socialt Udsatte en række film på sociale medier med budskabet ”Husk det store billede”. Find filmene her Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
Beskæftigelse
24. feb. 2017
Find Rådets nye rapport om myter om kontanthjælpen her
Rapporten af Analyse & Tal kan findes her Du finder en pixi-udgave med hovedpointer fra rapporten her  
Læs nyhed
Hjemløshed
21. feb. 2017
Debat: Sådan knækker vi hjemløsekurven
Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Altinget den 21. februar 2017 Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har meldt ud, at der i år skal udarbejdes en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed. Rådet for Socialt Udsatte byder tiltaget velkommen og vil gerne kvittere regeringen for initiativet. Hjemløshed er en ekstrem form for udsathed, og hjemløsestatistikken er trist læsning: Der kommer flere og flere hjemløse. Det er uacceptabelt, og det er afgørende, at indsatsen på området prioriteres. Rådet for Socialt Udsatte er sammen med en række andre interessenter blevet inviteret af ministeren til at indgå i drøftelser af, hvad handlingsplanen bør indeholde. Og også her på Altinget er debatten om, hvad handlingsplanen bør indeholde, skudt godt i gang – med mange relevante indspark om blandt andet ”mindre system, mere borger”, udbredelse og forankring af housing first-metoder, styrkelse af hjemløses sociale netværk, et løft af forsorgshjem om herberger mv. Billige boligerOg så går én pointe igen i mange af indlæggene: Der er behov for en løsning på manglen på billige boliger, som socialt udsatte på overførselsindkomst kan betale. For at tage sidstnævnte først: Rådet for Socialt Udsatte mener grundlæggende, at det ikke giver mening at tale om bekæmpelse af hjemløshed, hvis ikke den helt store strukturelle barriere – manglen på billige boliger, som kan betales af mennesker på de laveste ydelser – bliver imødekommet af konkrete løsninger. Rådet lancerede i 2015 en rapport med 21 idéer til tilvejebringelse af billige boliger. Det kunne være et sted at starte, når regeringen som tilkendegivet vil tage problematikken op med kommunerne i årets kommuneøkonomiforhandlinger. Betinget loft på boligstøtteÉt forslag i den forbindelse, som kan fremhæves her, vedrører konsekvenserne af henholdsvis kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen: Eksperter, kommuner og boligorganisationer peger på, at boligstøtten er et af de mest velegnede værktøjer til at sikre personer i de laveste indkomstgrupper en permanent bolig. Kontanthjælpsloftet sætter imidlertid loft på størrelsen af boligstøtte for kontanthjælpsmodtagere. En mulig løsning kunne være at gøre reduktionen af boligstøtten som følge af loftet betinget af, at borgeren af kommunen får tilbud om en anden, egnet bolig til en husleje, der ikke medfører, at den samlede ydelse omfattes af kontanthjælpsloftet. Samtidig kunne indføres en forpligtelse for kommunen til at reagere med forebyggende tiltag, såfremt en borger bliver beskåret som følge af 225 timers-reglen – sådan at det sikres, at borgeren heller ikke i dét tilfælde mister sin bolig. Ret til boligudredningEndnu et forslag, som rådet vil fremhæve, er at der bør indføres en ret til en ”boligudredning”. Hjemløse er lige så forskellige som alle andre, og et tilbud om en bolig hjælper ikke den enkelte, hvis det ikke er den rette type bolig. Det nytter for eksempel ikke noget at henvise et ungt menneske, som ryger for meget hash, er droppet ud af sin uddannelse og har været sofasurfer i et års tid, til skæve-boliger-ordningen. Skæve boliger er for en anden gruppe af typisk ældre og mere langvarigt hjemløse. Samtidig er det reelt ikke en hjælp at stille en almindelig lejlighed i et område uden sociale tilbud til rådighed for en langvarigt hjemløs, som har svære psykiske problemer og har svært ved at være alene. Endelig giver det ikke mening at henvise en kontanthjælpsloft-ramt enlig forsørger til billige boliger i en anden del af landet langt fra familiens netværk og børnenes daginstitution eller skole. Der er nødt til at finde en udredning af det konkrete boligbehov sted med tæt inddragelse af den hjemløse eller hjemløshedstruede borger. Rådet for Socialt Udsatte ser frem til at bidrage med flere input i den proces, ministeren har sat i gang. For den opadgående kurve over hjemløshed skal knækkes. Det skylder vi de unge og ældre kvinder og mænd, som gemmer sig bag den triste statistik.
Læs nyhed
Beskæftigelse
02. feb. 2017
Debat: Minister fejlfortolker tal om kontanthjælpsloft
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen kaldte allerede før nytår kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen for en succes. Men de tal, han bygger sin påstand på, siger ikke noget om det. Af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, indlægget af bragt i Arbejderen den 2. feb. 2017 1. oktober sidste år trådte det nye kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen i kraft, men allerede før nytår fyrede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konfetti-kanonerne af og erklærede reformerne for en succes. Ministeren konkluderede, at reformerne har medført, at der er 4000 færre på kontanthjælp. Og ikke mindst en vækst på 25 procent i andelen af ydelsesmodtagere i småjobs fik beskæftigelsesministeren til at hædre jobreformen som en succes. Troels Lund Poulsens tidlige glæde bygger på tal fra Beskæftigelsesministeriet. OVERSKRIFT UDEN DÆKNING Men det er usagligt og forkert at fortolke tallene så entydigt. Undersøgelsen om udviklingen i beskæftigelsesomfanget for ydelsesmodtagere viser, at knap to procent har en beskæftigelse på mellem to og 10 timer om ugen i perioden fra januar 2012 til januar 2016. Mellem januar og juli 2016 stiger denne andel så til lige over to procent. Det er ikke resultater, Rådet for Socialt Udsatte støver konfetti-kanonerne af for - det er trods alt en forsvindende lille gruppe! Hvad med de godt 97 procent? Alligevel var Berlingske ikke sen til at følge beskæftigelsesministerens fortolkning og bragte forsidehistorien, "Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde", der dog senere blev rettet til " Nu arbejder flere ved siden af kontanthjælpen" - der var simpelthen ikke dækning for den oprindelige overskrift. Heller ikke faldet på 4000 i antallet af kontanthjælpsmodtagere har noget med kontanthjælpsloftet at gøre. Det måtte beskæftigelsesministeren forklare i et svar til Beskæftigelsesudvalget den 9. januar i år. Faldet i det samlede antal modtagere over en lang periode er resultatet af både tilgang og afgang og ikke en konsekvens af en reform, der træder i kraft flere måneder efter statistikkens sidste opgørelse. UDSÆTTELSER Endnu en historie, som for nylig fik ministeren til køre konfetti-kanonerne i stilling, handlede om, at forudsigelserne om en stigning i boligudsættelser som konsekvens af kontanthjælpsloftet ikke er blevet bekræftet. Historien var baseret på en rundspørge udført af Radio24syv blandt udvalgte almene boligselskaber. Men heller ikke her kan der gives en entydig forklaring. Der er for eksempel ikke utænkeligt, at folk har prioriteret deres husleje over vintertøj til børnene, låner til huslejen eller finder andre akutte, men i længden uholdbare løsninger. JULEHJÆLP Flere organisationer oplevede markant stigning i ansøgninger om julehjælp og julestipendier i 2016. Dansk Folkehjælp oplevede en stigning på 85 procent og Børnesagens Fællesråd en fordobling. Når folk oplever at være fattigere, må det tages alvorligt. Hvis kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen viser sig at være lige dét, der mangler for at få kontanthjælpsmodtagere i job, og konsekvenserne ikke bliver stigende fattigdom, boligudsættelser og så videre, så vil Rådet for Socialt Udsatte naturligvis glæde sig. Men vi vil se det, før vi tror det og lader kanonen til en salut.
Læs nyhed
Sindslidende
23. jan. 2017
Debat: En presset psykiatri reddes ikke af knivforbud og mere tvang
Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Kristeligt Dagblad den 23. januar 2017 Der har i den seneste tid været debat om seneste snuptagsløsning på psykiatriens store problemer. Et knivforbud har, på linje med nogle af de andre redningsplaner for psykiatrien i øjeblikket, karakter af et quick fix, som ikke løser de grundlæggende problemer, vi har i psykiatrien, men som til gengæld gør livet mere besværligt for alle mennesker, der bor på psykiatriske botilbud. I Danmark bor cirka 5200 personer med psykiske lidelser på et botilbud. Mennesker med lidelser som angst, depression, skizofreni eller personlighedsforstyrrelser. Langt de fleste af dem lever stille og rolige liv med deres lidelse; de har venner, familie, kærester, fritidsinteresser og så videre. Ambitionen for de fleste botilbud er at ruste beboerne til at klare sig så godt som muligt med deres lidelse og måske på længere sigt komme til at bo i egen bolig. Derfor er det helt essentielt, at man på et botilbud kan skabe nogle rammer, der minder om dem, andre mennesker har om deres hverdagsliv. Det betyder for eksempel, at man har adgang til de almindelige faciliteter, andre mennesker har i deres hjem, og at man kan gå ud i sit køkken og skære sig en skive brød, hvis man er sulten. Vi skal tage det meget alvorligt, at mennesker i Danmark bliver slået ihjel, fordi de er på arbejde. Derfor bør vi lytte til medarbejderne i psykiatrien, som igennem længere tid har udtalt sig kritisk om forholdene. For eksempel udtalte en pædagog på Lindegården, hvor en ansat blev dræbt sidste år, i TV-Avisen den 16. januar som reaktion på forslaget om et knivforbud: "Der er brug for flere hænder, og der er brug for flere sengepladser, så vi kan sikre os, at mennesker, der har brug for hjælp, får den hjælp, de har brug for." Netop nu er et lovforslag om oprettelse af en ny type socialpsykiatriske afdelinger i høring. Målgruppen for afdelingerne er mennesker med svære psykiske lidelser, som vurderes at være til fare for andre, og som har forløb med gentagne eller længerevarende indlæggelser på psykiatriske afdelinger bag sig. Forslaget rummer en række nye muligheder for at iværksætte tvangsforanstaltninger - for eksempel anbringelse og tilbageholdelse uden samtykke samt undersøgelse af patientens hjem og ejendele - uden om de procedurer, der ellers gælder for tvang i psykiatrien. Forslaget forsøger dermed, ligesom forslaget om knivforbud, at løse de mangler, der er i den psykiatriske indsats, med at indføre begrænsninger i de sindslidendes udfoldelsesmuligheder. Men disse løsninger er forsimplede, har for store konsekvenser for mennesker med sindslidelser og tager ikke fat på nogle af de mere grundlæggende problemer i psykiatrien, som også har været med til at føre til vold og drab på botilbud. Det drejer sig blandt andet om for tidlige udskrivninger og for ringe muligheder for at tilbyde behandling til mennesker med dobbeltdiagnoser. Psykiatrien er presset på både ressourcer og metoder, men mere tvang og flere forbud vil føre til et højere frustrationsniveau, og det gavner hverken sindslidende eller medarbejdere.
Læs nyhed
Øvrigt
09. jan. 2017
Reportage fra konference om socialt udsatte kvinder d. 14. december 2016
Her kan du finde en reportage fra Rådets konference om socialt udsatte kvinder d. 14. december 2016.
Læs nyhed
Beskæftigelse
21. dec. 2016
Debat: Disruptionsråd - nogle er allerede hægtet af
Disruptionsråd - nogle er allerede hægtet af Af Jann Sjursen, bragt i Jyllands-Posten d. 21. december 2016 Statsministeren holdt 19/ 11 et møde på Marienborg med ledende erhvervsfolk, topfolk fra fagbevægelsen, ministre og eksperter. Mødet var et inspirationsmøde om det kommende partnerskab om fremtidens arbejdsmarked - et partnerskab, som omtales "disruptionråd". Vækst og fremgang Udfordringen er, som regeringen stiller det op, hvordan danske virksomheder kan gribe de muligheder, der ligger i robotteknologi, automatisering, øget digitalisering og helt nye teknologier og forretningskoncepter til at skabe vækst og fremgang i Danmark. Det handler i første omgang om, hvordan virksomheder kan få adgang til viden, kapital mv. for at gribe mulighederne. Arbejdskraften skal uddannes til at bestride de nye job, der kommer med de nye teknologier, og de medarbejdere, hvis job automatiseres, skal omskoles eller videreuddannes til at gøre sig gældende i nye jobfunktioner. Endnu flere bliver koblet af Der er i den forbindelse opmærksomhed på, at mange er utrygge ved udviklingen, og det vil regeringen tage alvorligt: »Fremgangen skal ikke være for de få, men løfte hele vores land.« Det er en anerkendelsesværdig ambition, især hvis den ikke bare er begrænset til det store flertal af befolkningen, som er i job, men også favner de mange, som ikke er det, blandt andet fordi de ikke kan honorere de nuværende krav på arbejdsmarkedet - de er så at sige allerede "disrupted". En lille del af de allerede afkoblede er socialt udsatte og føler for tiden slet ikke, at de får del i væksten i samfundet - mange føler sig betragtet som en hæmsko, samfundet ikke har råd til. En meget hurtig omstilling af arbejdsmarkedet til de nye teknologier vil med en vis sandsynlighed føre til, at endnu flere bliver koblet af og mister fodfæstet i livet. Den sociale udfordring Lad der lyde en opfordring til, at regeringen også sætter et seriøst arbejde i gang for at undersøge, hvordan de sociale konsekvenser af udviklingen kan imødegås og begrænses, og af om udviklingen åbner nye muligheder for socialt udsatte og andre allerede afkoblede. Det kan være som et højtprioriteret tema i et kommende disruptionråd eller som et selvstændigt udredningsarbejde, hvor den sociale udfordring kommer i centrum.
Læs nyhed
1 ... 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 ... 27