LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Øvrigt
21. dec. 2016
Oplæg fra konference om socialt udsatte kvinder d. 14. december 2016
Her kan du finde oplæg fra konferencen om socialt udsatte kvinder, som blev afholdt i København d. 14. december 2016.
Læs nyhed
Misbrug
20. dec. 2016
Rådet: Den manglende prioritering af stofmisbrugsområdet bør tages op med KL
To nye SFI-rapporter belyser udfordringer for borgere med stofmisbrug. Rådet for Socialt Udsattes formand Jann Sjursen siger følgende om resultaterne i de to rapporter: Om SFI-rapporten: Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling:  - Når 41 procent af de undersøgte behandlingsforløb er succesfulde, så viser rapporten, at det nytter noget at give behandling. Dermed ikke sagt, at man ikke skal stræbe højere, men allerede med de resultater, som man har nu, så er der god grund til at forøge udbuddet af behandling, så mange flere af de op mod 90.000 personer med et misbrug af stoffer får mulighed for at komme i behandling. Der er behov for, at kommunerne bruger mange flere ressourcer på området. - Rapporten viser, at kommunerne bruger færre penge både pr. borger i behandling og pr. borger i det hele taget. Omkostningsudviklingen på området afspejler slet ikke, at der også efter kommunernes vurdering er mange personer med et misbrug af stoffer, som ikke er i behandling. Der er behov for, at regeringen tager den manglende prioritering af området op i økonomiforhandlingerne med KL.  Om SFI-rapporten: Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv: - SFI lancerer i dag en undersøgelse af stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv - og resultatet bekræfter til fulde, at der er behov for meget mere opmærksomhed på netop brugerperspektivet i misbrugsbehandlingen. Mange fortæller, at de ikke oplever at blive lyttet til og inddraget i, hvordan deres problem skal løses. Det er afgørende for, at behandlingen for en reel positiv betydning for den enkelte, at der sker en inddragelse af borgeren selv.   - Undersøgelsen bekræfter også, at der er behov for at tænke stofmisbrugsbehandlingen meget bredere, end til kun at handle om misbruget. To ud af tre i behandling har fysiske og psykiske problemer og knap halvdelen har sociale og økonomiske problemer. Hvis der ikke tages hånd om disse udfordringer, så kan misbrugsbehandlingen være skønne spildte kræfter. Mange efterlyser hjælp til psykiske og sociale og problemer. Det kan være i form af flere samtaler eller psykologhjælp – og et generelt helhedssyn på indsatsen, så de enkelte fx ikke sideløbende presses i beskæftigelsessystemet, herunder i forhold til deres forsørgelsesgrundlag.
Læs nyhed
Fattigdom
16. dec. 2016
Debat: Regeringens fattigdomsydelser har slået bunden ud af mange familiers økonomi
På kontanthjælpsloftet sidder nissen… …men det ser ud til, at julegrøden kan blive svær at få råd til i år. Rekord mange søger om julehjælp. Regeringens nye fattigdomsydelser har slået bunden ud af mange familiers budgetter. Af Jann Sjursen, bragt i Arbejderen d. 15. december 2016 Antallet af familier, der søger julehjælp, er rekordhøjt. Det var det i øvrigt også sidste år.  Siden V-regeringen tiltrådte, har især tre tiltag bidraget til at forværre vilkårene for samfundets udsatte. Sidste år genindførtes den lave integrationsydelse, og dette efterår er kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen kommet til. I samme periode er den officielle danske fattigdomsgrænse blevet afskaffet.    Ved H.C. Andersens Boulevard i København står et lille undseeligt skur med lidt teknik på taget. Det måler partikelforureningen fra biltrafikken, som desværre overskrider EU’s grænseværdier. Den bedste løsning ville formentlig være at nedbringe forureningen. I stedet foreslog Miljøstyrelsen sidste år at flytte måleren længere væk fra trafikken for nemmere at kunne leve op til grænseværdierne. Parallellen til social- og beskæftigelsesområdet er åbenlys: Fattigdomsgrænsen var netop et instrument, som viste udviklingen i personer, som faldt under grænsen for et værdigt leveniveau. Med henvisning til at fattigdom handler om andet end penge, fjernede regeringen dette måleinstrument med et snuptag – uden dog at løse problemerne. Tværtimod.   Regeringen påstår, at det ikke er hensigten med reformerne af kontanthjælpen at gøre folk fattige. Virkeligheden er bare, at reformerne er med til at skabe økonomiske problemer og afsavn hos mange mennesker – også dem, som absolut ikke kan tage et arbejde.  Rockwoolfonden udsendte for nylig en rapport, som opgør, hvor stort et budget en værdig tilværelse i Danmark kræver. Ser man på rådighedsbeløbet for de, der rammes af kontanthjælpsloftet, forstår man, hvorfor mange søger julehjælp: For eksempel mangler et gift par på overførselsindkomst med tre børn 2000-7000 kroner i budgettet, hvis de også rammes af 225-timersreglen eller modtager integrationsydelse. For et gift par uden børn mangler der 3000-7000 kr. Og så har vi slet ikke talt om dem på uddannelseshjælp eller lav kontanthjælpssats til unge. Det skrabede minimumsbudget forudsætter derudover, at familierne ingen gæld har, ikke har helbredsproblemer, som kræver dyr medicin, og at eventuelle børn har ret til en friplads i institution. Hvis ikke det er tilfældet, ser regnestykket endnu mere nedslående ud. De seneste års beskæftigelsesreformer har gjort et i forvejen beskedent levegrundlag væsentligt mere beskedent – med fattigdom til følge. Det gør ikke mindst ondt op til jul.  Tilbage står spørgsmålet, om regeringen ikke anerkender, at der er en nedre økonomisk grænse for, hvornår man er i stand til at leve en værdig tilværelse? Og at der er mennesker på kontanthjælp, som falder under denne grænse? Sikkert er det: Ved at fjerne måleren, fjerner man ikke problemet.  Rådet for Socialt Udsatte ønsker alle en rigtig glædelig jul – forhåbentlig uden alt for store afsavn.    
Læs nyhed
Øvrigt
14. dec. 2016
Pressemeddelelse: Socialt udsatte kvinder mødes med fordømmelse i stedet for hjælp
”Man bliver jo også syg af at prøve at få hjælp et sted, hvor der ingen hjælp er. Jeg fik det i hvert fald kun værre og min angst, ja, det gik helt galt.” Sådan beretter Tina, 49 år, om hendes oplevelse af at søge hjælp til sine psykiske problemer ved kommunen. Citatet fremgår af en ny rapport om socialt udsatte kvinder, der udgives af Rådet for Socialt Udsatte i dag. Tina fortæller videre, hvordan hendes erfaringer med at blive mødt af mistillid resulterede i, at hun isolerede sig, og hendes problemer forværredes: ”Til sidst vejede jeg jo 40 kilo og sad bare her og var angst for alt. Altså, jeg gik jo stadig ud til det mest nødvendige, men ellers kunne jeg jo ingenting andet end at græde, og jeg kunne slet ikke bede om hjælp. Det havde jeg jo prøvet.” Rapporten sætter fokus på de specifikke vanskeligheder, socialt udsatte kvinder oplever, når de søger hjælp til sociale problemer. - Det er helt afgørende, at det sociale hjælpesystem er opmærksomt på, at social udsathed kan se ud på mange forskellige måder. Hvis udsatte kvinder giver udtryk for behov om hjælp, skal de mødes med forståelse og tillid. Ellers er der en alt for stor risiko for, at de opgiver at få hjælp og problemerne vokser sig større og større, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Baggrund Rapporten er en kvalitativ undersøgelse, der bringer 15 socialt udsatte kvinders fortællinger om deres livssituation og oplevelser med hjælpesystemet.  Undersøgelsen fortæller også om kvindernes udsathed for overgreb, vold og den frygt, der ofte får kvinderne til at undgå sociale tilbud, hvor mænd er dominerende. Undersøgelsen er et oplæg til debat om, hvordan hjælpesystemet bliver bedre til at imødekomme socialt udsattes specifikke behov og kønsspecifikke udfordringer i de sociale indsatser. Rapporten lanceres i dag på en konference på Hotel Scandic Copenhagen i København kl.9.00-15.30. Blandt oplægsholderne vil der både være brugere og fagfolk, og temaet diskuteres på baggrund af forskning og erfaringer fra brugere og socialarbejdere. Pressen er velkommen. Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Socialpolitisk konsulent Pernille Loumann: 41 85 10 78
Læs nyhed
Øvrigt
29. nov. 2016
Debat: Nyt regeringsgrundlag. Desværre mere af det samme for socialt udsatte
Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Debatindlægget er bragt i Kristeligt Dagblad den 29. november 2016 Man skal passe på med at forherlige " de gode gamle dage". Ofte var de som bekendt ikke så gode, som det kan fremstå i nostalgiens bløde skær. Derfor er Rådet for Socialt Udsattes ønske til den nye regering da heller ikke, at tiden skal rulles tilbage. Et beskedent ønske må snarere være: Ikke mere af det samme. Ikke mere af de fejltagelser, som V-regeringen begik, og som på lange stræk var en fortsættelse af tidligere regeringers kurs. Kursen er simpelthen forkert. Samfundets dårligst stillede borgere er fanget på et skib, som sejler den forkerte vej. Det, der sker med reformerne af for eksempel kontanthjælp og førtidspension i disse år, fungerer ikke for hjemløse, misbrugere, sindslidende og fattige - det bør stå klart for enhver, som giver sig tid til at se ud over økonomiske regnemodeller og i stedet ser på virkeligheden. Man behøver blot lytte til de sociale organisationer, som kan fortælle om det stigende antal desperate borgere, de møder i deres tilbud. Der er brug for et totalt kursskifte. Ingen kan være uenig i, at det bedste for hjemløse, misbrugere, sindslidende og andre socialt udsatte at få et almindeligt liv med godt helbred, arbejde, god indkomst, familie og så videre. Men godt helbred, styr på misbruget, styr på dæmonerne kommer bare ikke ud af, at " det skal kunne betale sig at arbejde", " mere effekt af det sociale arbejde" eller nogen af de andre mantraer, som det nye regeringsgrundlag gentager fra de tidligere. Det er heller ikke nok at sige, at regeringen vil holde øje med udviklingen for socialt udsatte i en årlig socialpolitisk redegørelse - regeringen skal da være klar til at ændre kursen, når hjemløsheden er stigende. Mere af det samme er ikke godt nok. Hvad med, om regnestykket blev vendt på hovedet? Hvad med, om mistænkeliggørelsens retorik blev erstattet af tiltro. I første omgang ved at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag for borgere, som på grund af sygdom og sociale problemer ikke kan arbejde 37 timer om ugen på det ordinære arbejdsmarked. Det ville være banebrydende socialpolitik. Og hvad med at give det sociale arbejde, som virkelig gør en forskel for mange mennesker, et ordentligt skulderklap og et boost i form af tiltrækkeligt med ressourcer og friere rammer. Det ville være fremadskuende. 
Læs nyhed
Øvrigt
21. nov. 2016
Kom til Rådets konference om socialt udsatte kvinder
Rådet for Socialt Udsatte afholder konference om socialt udsatte kvinder den 14. december kl. 9.00-15.30 på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V. Konferencen er gratis og åben for tilmelding af alle, så længe der er ledige pladser. Se mere om konferencen i invitationen nedenfor, hvor der også står, hvordan du kan tilmelde dig. 
Læs nyhed
Øvrigt
18. nov. 2016
Rådet for Socialt Udsatte søger to nye medarbejdere
Kunne du tænke dig at arbejde for at få socialt udsattes sag på dagsordenen? Sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte søger nu to nye medarbejdere. Den ene stilling er som kommunikationskonsulent, og den anden stilling er som AC-medarbejder med særligt fokus på at fremme lokale udsatteråd og den lokale fortalervirksomhed for socialt udsatte.   Læs jobopslagene her:   AC-medarbejder Kommunikationskonsulent
Læs nyhed
Øvrigt
15. nov. 2016
Rådet for Socialt Udsatte: Flere typer frivilligt arbejde bør anerkendes
Af Jann Sjursen. Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 15. nov. 2016.   DEBAT: Det er på tide, at definitionen af frivilligt arbejde bliver bredere, så brugerfrivillighed og lignende også anerkendes, skriver formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Flere og flere danskere er engagerede i frivilligt arbejde og indgår i fællesskaber om opgaver, som løses sammen med andre engagerede medborgere til glæde for både den enkelte og samfundet. Faktum er dog desværre, at det ikke i samme grad gælder alle samfundets grupper. Vores kollegaer i Frivilligrådet peger på den stigende tendens, at det primært er de veluddannede og de, der er i arbejde, der er engageret i frivilligt arbejde, mens mennesker med sociale udfordringer i stigende grad står udenfor – også her, fristes man til at sige. Tid til en bredere definitionDet er, som Frivilligrådet påpeger, tid til, at definitionen på frivilligt arbejde bliver bredere, så flere typer af frivilligt arbejde anerkendes, også brugerfrivillighed. Det kan for eksempel være i form af peer-støtte. Inden for psykiatrien har peer-to-peer-ordninger været kendt – og anerkendt – længe, hvor tidligere brugere støtter nuværende brugere og deler deres erfaringer. Som et helt nyt initiativ har hjemløseorganisationen WeShelter fået midler fra Socialstyrelsen til at undersøge, hvordan tidligere hjemløse som frivillige peers kan støtte nuværende hjemløse på vejen mod egen bolig. Målet med projektet er at blive klogere på, hvordan peers kan være med til at hjælpe hjemløse, der er på vej fra herberg til egen bolig og give adgang til sociale fællesskaber, der kan være med til at reducere risikoen for, at den enkelte falder tilbage i hjemløshed. Der er spændende perspektiver i tankegangen. Behov for fortalervirksomhedEn anden måde, hvorpå socialt udsatte kan engagere sig, er fortalervirksomhed. Der er brug for fortalervirksomhed, der sigter på at skabe en bredere folkelig forståelse for de forhold i samfundet, som fører til, at nogle sårbare mennesker ender som socialt udsatte. Et led i fortalervirksomheden er at bruge de frivillige kræfter til at sætte fokus på de rettigheder, som socialt udsatte har, men måske ikke får opfyldt. Det er vigtigt, at fortalerfrivillighed ikke forveksles med det at tale for udsatte, selvom fortalervirksomhed nogle gange handler om at råbe vagt i gevær. Tværtimod handler det om at formidle med udsattes egne ord. Den største del af fortalervirksomheden handler om at skabe rummet og give redskaberne, så socialt udsatte kan tale på egne vegne. Det er netop denne fortalerrolle, som skal fremmes. Det vigtige er, at den frivillige sektor ikke er med til at opdele borgere her i landet yderligere i et A- og B-hold, men i stedet bane vejen for, at samfundet kan rumme os alle – med de forskelligartede ressourcer og kompetencer, hver måtte rumme. Uanset social situation bør flere få muligheder for at prøve kræfter med aktiv deltagelse, også i civilsamfundet – og flere former for frivillige indsatser bør anerkendes.
Læs nyhed
Fattigdom
12. nov. 2016
Debat: En uskik at inddrive gæld fra mennesker der ingen penge har
Af Jann Sjursen, debatindlægget er bragt i Midtjyllands Avis den 12. november. Det skal være muligt for alle, også mennesker, der skylder penge væk, at leve en anstændig tilværelse. Hvis man har gæld til private kreditorer, sikrer fogedretten, at man efterlades med et minimum til egen forsørgelse. Normalt er det kun kreditorer med rygmærker, som ikke tager den slags hensyn. At det offentlige ikke engang spørger til menneskers betalingsevne før inddrivelsen, er en uskik. Det haster med, at Folketinget laver reglerne om tilbageholdelse af børne- og ungeydelse om. I samspil med kontanthjælpsloftet slår det benene væk under familier. Den 20. oktober fik ca. 20.000 familier besked om, at deres børne- og ungeydelse ville blive helt eller delvist tilbageholdt pga. ubetalt gæld til kommunen. Problemer med inddrivelsessystemet hos Skat har betydet, at inddrivelsen af offentlig gæld i flere år har været ustabil. Men netop som kontanthjælpsloftet slog igennem den 1. oktober, så kom der altså igen gang i inddrivelserne. For en familie med en lav indkomst, fx hvor forældrene modtager kontanthjælp, udgør børne- og ungeydelsen en vigtig del af forsørgelsesgrundlaget. En familie med to børn på 2 og 5 år får til eksempel 8007 kr. pr. kvartal - penge, som sidst på året typisk bruges til vintertøj og julegaver. Det usædvanlige ved dette er ikke så meget, at der er mennesker, der har gæld. Det usædvanlige er, at man kan indkræve pengene uden at lave en betalingsevnevurdering. En vurdering som sikrer, at familien har til dagen og vejen. »Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand«, står der i retsplejelovens § 509. Det er den bestemmelse, der også kaldes trangsbeneficiet, og som betyder, at selvom folk har gæld, skal de ikke betale den, hvis de ikke har råd. Alle mennesker, selv skyldnere, skal kunne opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod. Skat foretager af samme grund normalt ikke lønindeholdelse i fx SU og kontanthjælp, fordi borgere, der lever af disse ydelser, ikke kan forventes at have råd til at afdrage på gæld. Denne uskik med at inddrive gæld uden at undersøge betalingsevnen foregår ikke kun ved tilbageholdelse af børne- og ungeydelsen. Det samme er tilfældet med den såkaldte 400 kroners-regel, som betyder, at hvis man skylder penge for fx parkeringsbøder eller kontrolafgift til DSB, kan Skat tilbageholde op til 400 kr. om måneden af ens indtægt, uanset hvor lav den er. Mange hjemløse og andre socialt udsatte er blandt dem, der månedligt må undvære 400 kr. af deres i forvejen meget lave ydelse. Skat inddriver efter denne regel penge fra 20.000 personer (2014), så reglen rammer rigtig mange. Selvfølgelig må udgangspunktet være, at man skal betale de penge, man skylder. Men der må trods alt være en grænse for, hvor man automatisk kan tilbageholde ydelser til mennesker, der har meget lidt i indkomst.  
Læs nyhed
Øvrigt
04. nov. 2016
Pressemeddelelse: Positivt at satspuljeaftale tilgodeser udsatte
Regeringen har den 4. november 2016 indgået en aftale med satspuljepartierne om fordelingen af knap en mia. kr. over fire år til socialområdet. - Det er glædeligt, at der er politisk vilje til at investere satspuljemidlerne i det, den er tiltænkt, nemlig socialt udsatte borgere, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. - Det skaber en optimisme rundt omkring blandt udsatte. Særligt hilser formanden en social investeringsfond velkommen, som der er afsat 249 mio. kr. til. Initiativet skal støtte udviklingen af effektive metoder i den sociale indsats for socialt udsatte og handicappede. - Der er stort behov for at investere midler på området. I første omgang skal midlerne gå til udviklingsprojekter. Det arbejde leder op til en udbredelse og generel styrkelse af indsatsen, siger Jann Sjursen. Satspuljeaftalen indeholder derudover en række andre initiativer, som vil komme udsatte borgere til gavn. Blandt andet en styrket indsats over socialt udsatte grønlændere, forlængelse af støtte til hjemløseindsatsen i København, støtte til Gadejuristen og støtte til Landsforeningen af Væresteder samt værestedsidræt. Med satspuljeaftalen er der også landet en politisk aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser. - Der har været stor blæst om den revision. Nu er der landet en god politisk aftale, hvor det især er positivt med en tydeliggørelse af målet om en helhedsorienteret indsats. Blandt de mange øvrige tiltag i aftalen skal klageadgangen over forstanderens afgørelse for brugere af boformer til hjemløse fremhæves, slutter Jann Sjursen. Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Øvrigt
31. okt. 2016
Rådet: Mål og redegørelser har ingen værdi, hvis de ikke fører til handling
RÅDET SENDER BREV TIL MINISTEREN OM SOCIALE MOBLITETSMÅL Regeringen lancerede i sommer 10 mål for social mobilitet og en socialpoltisk redegørelse med tal og viden om udviklingen på det sociale område. Redegørelsen bliver gentaget én gang årligt, og Rådet for Socialt Udsatte bakker initiativet op. Dog mener Rådet, at det er altafgørende, at målene og redegørelsen bliver fulgt op af justering og forbedring af den sociale indsats, såfremt udviklingen på området ikke går den rigtige vej. Rådet for Socialt Udsatte har i dag sendt et brev til social- og indenrigsminister Karen Ellemann med Rådets anbefalinger til det videre arbejde med målene og redegørelsen. 
Læs nyhed
Hjemløshed
27. okt. 2016
Debatindlæg: Masser af billige boliger til loftramte på kontanthjælp?
Allerede nu kan vi se, at mange lejere ikke er i stand til at betale deres husleje på grund af kontanthjælpsloftet. Boligministeren siger, at de ramte bare kan flytte til en af de 850.000 billige boliger. Af Jann Sjursen, bragt i Arbejderen den 27. oktober 2016 Tidligere på måneden kunne DR Nyheder på baggrund af en rundspørge blandt 14 af de største almene boligselskaber berette, at 13 procent flere lejere end normalt ikke har betalt deres husleje, efter at kontanthjælpsloftet trådte i kraft. Det varsler desværre om, at Rådet for Socialt Udsatte og andres bekymring er velbegrundet: At kontanthjælpsloftet kommer til at betyde et øget antal udsættelser med hjemløshed og sociale problemer til følge. Boligminister Inger Støjbergs kommentar til DR-nyheden varsler desværre også om, at den kommende tids debat om kontanthjælpsloftets konsekvenser bliver af den kedelige slags, hvor løsrevne fakta af forskellige art bliver slynget ud i debatten og brugt, for ikke at sige misbrugt, i et forsvar for kontanthjælpsloftet. BEKYMREDE YDEROMRÅDER Konkret var der i dette tilfælde tale om, at boligminister Støjberg fremhævede, at der findes 850.000 boliger rundt om i landet, som koster omkring 7000 kroner om måneden i husleje. Budskabet fra ministeren var således, at en kontanthjælpsmodtager, som vidste at han eller hun ville blive ramt af loftet, havde haft rigeligt med tid til at finde sig en anden og billigere bolig.  Ministerens udtalelse grænser til manipulation. Det gør den af flere årsager. Den første er, at ministeren ikke forholder sig til det åbenlyse faktum, at der allerede bor andre borgere i langt de fleste af de omtalte 850.000 boliger. Har ministeren tænkt sig, at de borgere skal flytte ud? Det næste, man kan spørge om, er, om regeringen mener, at det giver en god, social balance i Danmark, hvis socialt udsatte grupper tvinges til at flytte fra deres hjem til egne af Danmark, hvor boligerne er billigst? Flere borgmestre, herunder borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S), har offentligt ytret bekymring for, at flere udsatte grupper af økonomiske grunde er tvunget til at flytte ud i landkommunerne. Det er i øvrigt ikke engang er sikkert, at der er tilstrækkeligt med billige boliger at få i landkommunerne, medmindre der er tale om nedrivningsparate boliger på det sorte eller grå marked, som grundlæggende set er uværdige som beboelse i et moderne samfund som det danske.  RØDE ADVARSELSLAMPER Endelig kan man pege på paradokset i, at såfremt loftsramte familier flytter til landets ydreområder, så er beskæftigelsesmulighederne dér om muligt endnu mindre, end hvor de kom fra. Blinkede de røde advarselslamper i forhold til boligudfordringer og risiko for et socialt skævt Danmark allerede i forvejen, så blinker de med endnu større styrke nu som følge af kontanthjælpsloftet – at benægte dette er at benægte virkeligheden.
Læs nyhed
1 ... 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 ... 27