LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10

Aktiveringsmaskinen snurrer fortsat

17. nov. 2010

Jeg skrev i sidste måned i mit debatindlæg: ”den kommunale aktivering bliver mange steder for mekanisk - en ”aktiveringsmaskine” med højere refusion som drivkraft” og henviste til eksemplet fra Farvergade i København. Siden kom Rigsrevisionens beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Efter min menig peger den rapport på én af de største skandaler i nyere dansk socialpolitik.

Den nuværende aktiveringsindsats for de mest udsatte borgere virker ikke. Faktisk er aktiveringsindsatsen kontraproduktivt for denne målgruppe. Udsatte ledige der ikke bliver aktiveret, har en højere grad af både selvforsørgelse og beskæftigelse end den gruppe, der bliver aktiveret.

Regeringen tog faktisk handsken op i forbindelse med finanslovsforhandlinger og indgik et forlig med DF, Liberal Alliance og Kristendemokraterne med det ambitiøse navn ”Aftale om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker”.

Bliver der så gjort op med den tænkning, der ligger til grund for min påstand om ”aktiveringsmaskine”. Nej, det er præcist som før. Maskinister med beskæftigelsesminister Inger Støjberg som maskinmester drejer på refusionshåndtagene: refusionen på kontanthjælpsudgiften sænkes fra 65 pct. til 50 pct. i aktive perioder, hvis der er tale om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ordinær uddannelse. Hvis den aktive periode derimod er vejledning og opkvalificering sænkes refusionen fra 65 pct. til 30 pct. Refusionen på 30 pct. kommer også til at gælde passiv forsørgelse, hvor den nu er 35 pct.

Hvis man i øvrigt prøver at se bort fra de potentielt store konsekvenser det vil få for de enkelte kommunekasser, at de nu i endnu højere grad skal finansiere arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, så er indholdet i aftalen kun justeringer af maskinens hastighed – skuffende når behovet for kursskifte i forhold til socialt udsatte er så stort.

En effektiv indsats skal have det udgangspunkt, at alle mennesker har ressourcer de kan bidrage med. Også de mest udsatte. De ledige udsatte bliver i alt for høj grad mødt med tvang og sanktioner, hvis de ikke formår at leve op til de firkantede krav, der stilles til dem fra ”maskinen”. Antallet af sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere er nærmest eksploderet. Tal fra jobindsats.dk viser, at antallet af sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere fra første kvartal 2007 til første kvartal 2010, er steget fra 6.615 til 31.036. Antallet af sanktioner er altså næsten femdoblet på blot tre år, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med under 20 pct.

Kommuner og jobcentre bruger alt for meget tid på at kontrollere, sende standardbreve og uddele sanktioner, Problemet er bare, at kontrol og sanktioner får udsatte ledige til at opgive systemet. Pisk virker ikke overfor socialt udsatte mennesker – de har allerede fået så mange ”pisk”, at hvis det virkede, så ville de ikke længere være udsatte.

Kommunerne burde i stedet få til opgave at koordinere indsatsen mellem jobcentre og socialforvaltning samt andre relevante instanser. Det skal sikres, at socialt udsatte får en helhedsorienteret indsats, som gør gavn. Desværre er det ikke det, vi får med aftalens skruen på refusionshåndtagene.

Af: Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.