Gå direkte til indhold
  • icon-quote-start Jeg vil gerne have et almindeligt liv ligesom alle andre icon-quote-end Kvinde, 27 år, kontanthjælpsmodtager

icon-mouse-scroll

De socialt udsatte rammes dobbelt af krisen

22. jun. 2012

Fra 2010 til 2011 har kommunerne procentvis skåret dobbelt så meget på udgifterne til de socialt udsatte grupper som på de øvrige serviceydelser, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Hvor de samlede kommunale budgetter i gennemsnit er blevet reduceret med ca. 4 pct., er der i gennemsnit skåret ca. 8 pct. af udgifterne til socialt udsatte. Fra 2010 til 2011 sparede kommunerne ca. 9 mia. kr. på de samlede kommunale serviceudgifter. Af dem er 600 mio. kr. - eller ca. 7 pct - blevet sparet på tilbud til socialt udsatte, og det selvom gruppen blot tegner sig for 3 pct. af de samlede udgifter på serviceområdet.

"Tallene viser, at de socialt udsatte bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt", siger Rådets formand Jann Sjursen.